I 2002 havde jeg besøg af Frans Van der Merwe fra Cape Town i Sydafrika.
Vi cyklede sammen rundt i Danmark til fordel for kræftsyge børn på Aalborg Sygehus Nord.
Det blev en fin tur.
Også dengang var der mange venlige mennesker, der meldte sig som øresponsorer.
Det blev til ca 22.000 kr, som vi glædede os til at aflevere på sygehuset.
Vi fandt ud af, at det ikke var så morsomt for børnene bare at modtage en check, så vi kørte først hen til en legetøjsforretning, hvor vi brugte et par tusind kroner.
Jeg havde et par elever fra min skole med på indkøbsturen, og de vidste præcis, hvad det ville være skønt at få i gave.
Resten skulle personalet have på en check.

Og så gik turen til sygehuset, hvor børnene blev rigtig glade.
De havde lavet kaffe og lagkage til os.
Rigtig dejlig dag.