Sponsorbrev #2 
7. februar 2017.

Hej igen.
Så er der igen nyt fra Cordova og hospitalet i Lapulapu.
Denne gang er der også nyt om den specielt trængende patient.

Skulle I derude sidde med ideer og forslag til, hvordan sponsorkronerne anvendes allerbedst, hører jeg gerne fra jer.
Men det er min opfattelse, at der er pæn tilfredshed med, hvordan det finder sted nu.
Jeg kan oplyse, at jeg læser min mail som det første, når jeg står op og som det sidste, inden jeg går til ro :-)


Jeg kender en mand, der er behjælpelig med at køre for mig. Det er jo temmelig mange varer det drejer sig om, og vi køber også ind et sted, hvor priserne er lavest. Han får 42 kr, men så har jeg ham også så længe, det er nødvendigt den dag.

Vi kørte så hen i forretningen, og denne gang var det hele lidt nemmere, for nu vidste jeg, hvad der var behov for.
Bl. a var der stort behov for alcohol.

Nu kørte vi rutineret alle afdelingerne på hospitalet igennem. Head Nurse talte op hvor mange patienter, der var på de pågældende stuer, og så var der et hold, der fordelte.
Der var også en sæk æbler med denne gang, og det var igen en stor succes.


"Har vi en patient, der trænger særligt til hjælp", spurgte jeg Head Nurse.
"Leonora", sagde hun straks.
Leonora var dødssyg af Diarré.
Vi gik hen og hilste på hende. Hendes mand var hos hende. Parret har 3 børn, men de måtte ikke komme på hospitalet.

Man skal være lidt forsigtig med disse "chosen few", så vi gik udenfor og lagde en plan for, hvad hun havde brug for.
Jeg fik så udleveret en recept, og så gik jeg på apoteket.
Jeg kan ikke helt gøre rede for, hvad jeg fik med tilbage, men der var i hvert fald nogle poser med næring.

Jeg følte mig lidt som julemanden, da vi gik ind på stuen igen, med medicinen.
"Om de blev glade"?
Også i den grad.

I skrivende stund har jeg allerede været på spil igen.

I næste brev skal vi høre om, hvordan det videre gik for Leonora.

Der kommer et lille interview med Head Nurse Mrs Bascon.

Og der er såmænd allerede en ny meget værdigt trængende patient, som I nu er med til at hjælpe.


Torsdag har jeg et møde med en af folkene bag  www.filipinostreetkids.com

Men sørg nu for at have det ualmindelig godt, så skal det hele nok gå.
De bedste hilsener
Holger aka Den gamle Vandringsmand