18. april 2018
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag minus 5.
Det skrider frem med planlægningen af trilleturen til Skagen.
Traileren er hentet, men hjulet var ikke - som jeg troede - monteret med hurtigskift.
Jeg kunne ikke finde skiftenøglen med nr, 15, men jeg fandt en udfaset konusnøgle i den rigtige størrelse, så nu går det nok.
Der er kommet ny dæk og slange til traileren, og det bliver sat på i morgen.
Jeg fik også en slange med til Mr. Scott. Jeg fik desuden et nyt dæk, men det tror jeg ikke jeg slæber med.

Ruten nordpå er sådan ca. lagt fast. Det kunne blive: Skjern - Simmelkjær - Sundstrup - Futtefarmen (9230) - Brønderslev med frøer - Knivholt Hovedgård (Frederikshavn) - Skagen.

Jeg får nok også arbejdet noget med en FB-side, der vil gå over i historien som "Den gamle Cyklist.

20. april 2018
Den Gamle Cyklist
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag minus 3.
8 km

I går var det dag minus 4, og jeg forberedte mig grundigt ved at køre en længere tur på min motorcykel.
Jeg har glemt, hvad jeg ellers lavede.

I min alder går det lidt efter denne plan:
1. Vi husker ikke så godt.
2. Vi lugter ikke så godt.
3. Vi husker ikke så godt.

I dag blev det så lidt mere alvorligt.
Jeg gav mig i kast med at skifte dæk og slange på traileren.
Akslen kørte lidt rundt, men med lidt hjælp af en bidetang blev den fikseret.
Onde sideblikke virkede slet ikke.
Senere fandt jeg så min konusnøgle #2, men da var problemet løst.

Uden tøven begav jeg mig ned i Skjern Downtown. (testkørsel)
I Brugsens cafeteria fandt jeg en af mine venner, som jeg tvang til at ledsage mig til Holger Danske for at lave en fotosession.

Jeg havde smidt lidt tilfældigt vraggods i traileren for at fremmane en forestilling om, at jeg allerede var "on the road".

Efter veloverstået dåd lagde jeg nogle af mine ting i snorlige rækker.
Det drejede sig bl. a om en selfiestang og nogle ørepropper, der naturligt hører hjemme i enhver langturscyklist pakkeliste.
Så blev det heller ikke til ret meget mere denne dag.
Der skal jo også være tid til et normalt liv med håndbold og cykelløb på TV.

I morgen vil jeg prøve at finde nogle velegnede sko, og jeg håber også at nå til en beslutning om, hvor mange T-shirts jeg vil slæbe med.
1 er for lidt og 11 er lige i overkanten.

Jeg får også besøg af en god ven til eftermiddagskaffe, så jeg skal ud i samfundet for at investere i noget kage.
Joh, det er dejligt at være langturscyklist.

23. april 2018
En udvidet cykeltur til Skagen.

Dag 1: Skjern - Simmelkjær 66 km. Total 66 km.
Så kom jeg i gang. Det er altid morsomt at se om man husker det hele.
Det gør man aldrig.
Jeg var klar lidt over 8 og lagde fra land med godt mod.
Det viste sig at vinden kom fra sydvest, og da jeg skulle mod nordøst var der sat vand over til en herlig alliance.
En hel dag med fejende medvind.
Det regnede ved 5 tiden om morgenen, og det var det.
Alt gik som det skulle. Jeg er glad for de mange små gear, og der kom da nogle bakker som turen skred frem.
Der skete såmænd ikke så meget derude, men her i begyndelsen sidder man og frygter at noget skal gå galt, så det er nok meget godt.
Før Simmelkjær besøgte jeg "Helenes hus" og en Blicher sten.
Jeg har ikke før været i Simmelkjær, og det er da heller ikke en blomstrende storstad.
Min lejr lå 1 km fra byen og var nem at finde.
Der er en bålhytte og i aften skal jeg da have bål.
Der er shelter, som jeg ikke bruger.
Der er et udmærket nult toilet. Der er lys i hytten og jeg fandt endda et stik, som dog ikke virker.
Vejret er blkevet koldere, men er til at holde ud.
Dagens største udfordringer kom fra min lille netbook, som ikke ville som jeg ville.
Det e3r da også smøt at jeg ikke har nemt ved at se, hvad jeg sidder og digter
Alt i alt var det en udmærket dag.

24. april 2018
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag 2. Simmelkjær – Sundstrup.
67 km. Totalt 133 km.

Jeg har altid sagt, at nød lærer nægen kvinde at gå over åen efter vand.
Jeg blev lidt forvirret i går, fordi den lille netbook drillede.
Men nu skriver jeg først i et tekstprogram, og dermed kan jeg få en tekststørrelse, der er til at få øje på.

Der var masser af fest og halløj hytten i Simmelkær.
En herre fra Borgerforeningen kom og fik en sludder. Vi kom langt omkring. Meget langt.
Dernæst var der besøg af 3 damer på aftentur.
Til sidst kom en flok spejdere fra Sunds.
Der var nok 20 børn, og de havde det hyggeligt.
De var søde. Intet at udsætte på dem.

Første nat i det nye telt, der var lunt og fint.
Hovedpuden var rigtig udmærket.
Underlaget viste sig at være en smule for langt, men det gik også.
Soveposen er blød som silke :-)

Ryggen har ikke gjort så mange indvendinger på denne tur. Den har ikke sagt knæk, som det skete på forfærdelig vis på sidste års vandring.

Det regnede om natten og jeg tilbragte en time om morgenen med at vente på tørvejr.
Der var enkelte byger dagen igennem.
Det var markant koldere, og det gjorde turen hårdere.
Blæster var stadig frisk, men ikke 100 % medvind.
Jeg kan også godt mærke, at ”anstrengelserne” hober sig op. Intet overraskende i det.

Kroppen værker hist og her. Det er en del af ”legen”.

Google maps mente, at min rute hovedsagelig var flad.
Så ved jeg ikke, hvad jeg kørte op af det meste af tiden?
Nåh jo, når der ikke var bakker, var den flad.

Jeg havde planlagt at finde et sted i Stoholm, hvor jeg kunne sidde og gafle lidt strøm, mens jeg digtede.
Det var stáden knap nok gearet til.
Bageren havde glemt at sætte borde og stole frem, og grill baren åbnede senere.
Så købte jeg 4 bananer og en gul sodavand inden jeg drog videre – Uden strøm.
I trods investerede jeg 8 kroner i et manicuresæt med hele 2 sakse i en Genbrugs.
Jeg har intet at bruge det til, men det var billigt.

Fine små veje det meste af tiden.
Jeg endte i Sundstrup, hvor man har stillet et tanghus til rådighed.
Der er lys, men ingen strømstik.
Det er der gjort meget ud af, at der ikke skal være.
Vand og toilet på havnen 500 m væk.
Her kan sove en 15-20 stykker, men jeg forventer at være alene.
Huset ligger ubeskyttet helt nede ved fjorden.
Blæsten står lige på og der er ualmindelig koldt.
Men jeg har jo min silkebløde pose.

Min Netbook kører på den sidste strøm og telefonen har sagt godnat, så der komme ingen billeder i dag.

I morgen regner jeg med at overnatte på Futtefarmen, og mon ikke både mand og puter kan blive ladet lidt op.

Og det går jo meget godt.

Til orientering kan jeg oplyse, at der ikke synes at være ret mange turcyklister ude i samfundet netop nu.

Det kan jeg egentlig godt forstå

25. april 2018.
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag 3. Sundstrup – Mjels (15 km syd for Aalborg)
67 km. Totalt 200 km.

Jeg kan sidde og glæde mig over, at jeg fik mit slum-tæppe med. Det er nydeligt draperet over mine spinkle skuldre i min iskolde strandhytte.
Der er ikke så meget at tage sig til, så jeg tager digterhatten på.
Jeg har taget cyklen m.m ind i ”stuen”, og når jeg er ene, så gør det nok ikke noget.
Men hvem ved, måske træder der pludselig en skare kække spejdere ind i huset.
Det ville dog forbavse mig en anelse, hvis det var tilfældet.

Tæppet kunne ikke gøre det. Det blev en iskold oplevelse.
Huset lå lige ned til vandet, og vinden bragede ind gennem sprækker og åbninger.
Jeg besluttede mig til at gå tidligt til ro med en god bog.
Men nu viste det sig, at der ingen sensor var til det automatiske lys i soverummet.
Jeg viftede forgæves.
Altså skulle jeg ud af posen og ind i det tilstødende rum hver 8. minut og vifte med et eller andet.
I dont´think so.
Det blev en lang nat.

Næste morgen havde vinden lagt sig, og det regnede ikke kunne jeg konstatere, da jeg gik de 600 m til servicebygningen på havnen.
Ingen stik og ingen vand i Strandhuset. Lidt utilfredsstillende.

Turen gik gennem mit kære Himmerland via Ulbjerg til Ålestrup, hvor jeg fik kaffe i en cafe ved rutebilstationen.
Mange af de ansatte var udviklingshæmmede, og de var rigtig søde. Godt at se, at de havde fundet en plads der.

Jerg ved ikke om Google maps ville vove at kalde min rute denne dag for overvejende flad.
Hver gang jeg havde aset op af en bakke, hvor jeg fandt nogle gravhøje, vidste jeg, at jeg ikke kunne komme længere.
De henfarne slægter ville gerne have en god udsigt fra deres sidste hvilested.
Det var min gamle baggård, jeg kørte igennem.
Jeg har boet adskillige steder i både Vesthimmerland og Midthimmerland, og jeg skulle ikke have kortet frem.
Jeg kendte det hele.

I Årestrup besøgte jeg nogle gode venner. Vi fik en kop kaffe og en opdatering.
Hyggeligt.

I Støvring kørte jeg gennem industrikvarteret, hvor jeg også var på min vandring sidste år.
Da tog det mig en halv dag, men det går vildt meget hurtigere på en cykel.
Det passer mig langt bedre.

Via det ene kendte sted efter det andet, ankom jeg planmæssigt til Mjels, hvor jeg havde fået lov til at overnatte gode venner.
Der var kage.
(Husk misundelse er en grim ting :-)
Og der var ingen iskold vind, der blæste gennem sprækker og huller, og der er også lys, man kan tænde og slukke for på en kontakt.

I morgen går turen til en shelterplads lidt uden for Brønderslev.
Det er en meget special lejrplads med mange forskellige dyr og et mult-toilet med tænd og sluks.
Og der et strøm stik. Yeheyy

26. april 2018
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag 4. Mjels - Brønderslev
50 km. Totalt 250 km.

Nej, hvor jeg sov godt i sengen i Mjels. Jeg må jo have trængt til det.
Men inden jeg kom så langt, havde vi en rigtig hyggelig dag.
Vi kiggede på bedriften og det endte med, at vi bænkede os omkring et bord med ”Brændende kærlighed”.
Det er altid godt.
De havde fået en ny hund. Den lød navnet Sinko (af og til), og den bliver rigtig god.
Næste morgen gjorde jeg klar til at sætte fra land efter morgenmaden.
Kortet blev igen i tasken.
Jeg startede mod Aalborg og klarede de bakker, der kom på min vej.
Det drejede sig bl. a om Skalborg Bakke, der er 800 m lang.
Vi møder vist Mikkel Thøgersen på den bakke i Kongens Fald.

I Dall kom jeg forbi det hus, hvor jeg boede i 1978.
Jeg standsede og kiggede på det.
Der holdt en bil udenfor.
Jeg tog mod til mig og gik hen og bankede på.
En mand lukkede op, og jeg forklarede, at jeg havde boet der før og gerne ville se, hvordan der så ud nu.
Han forstod kun engelsk og jeg afleverede smøren en gang til.
Han smilede og sagde at jeg bare kunne komme ind.
Jeg kunne ikke huske meget af det, men morsomt at tænke på, at jeg boede der for 40 år siden.
Nu boede der nogle rumænere, og de var rigtig venlige.

Jeg fik en kop kaffe på ”Parasollen” i Aalborg inden jeg krydsede Limfjorden.
Så lå Vendsyssel åben for mig.

Efter at jeg kom ud af byen ramte jeg cykelstien, og den er elendig.
Den er fyldt med buler og ujævnheder, så man hopper og danser.
Enormt irriterende.
Men det fik også ende, og jeg kørte til slut ind på den økologiske farm, der ligger 4 km øst for Brønderslev.
Det er et herligt sted, hvor jeg har været før. Og jeg kan godt lide de mennesker, der bor der.
Jeg har strøm og et multtoilet med lys.
Der ligger også lidt brænde til mig.
Det får jeg brug for, da der kun er 10 graders varme og en del vind.
Hvi fik sommeren så skiden en ende?
Der er masser af dyreliv her.
I min sø er der sjældne frøer, og af og til får jeg besøg af en lille flok hængebugsvin.
Det er et sted, jeg kan anbefale, hvis man kommer på disse kanter.
I morgen sætter jeg kursen mod Knivholt Hovedgård, der ligger udenfor Frederikshavn.
Og så er der ikke langt til Skagen

27. april 2018
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag 5. Brønderslev - Frederikshavn
49 km. Totalt 299 km.

Temperaturen var faldet dramatisk i løbet af natten.
Da jeg gik til ro var der 8 grader, mens jeg nu måtte nøjes med 7 grader.
Jeg havde et dejligt lejrbål, hvor jeg sad og nynnede kække sange for mig selv.
Inden jeg sagde farvel til de søde mennesker på den økologiske gård, blev jeg beværtet med en kop kaffe.
Rigtig hyggeligt.
Det er ikke sidste gang, jeg har besøgt jer.

Hvis nogen sidder og planlægger en længere cykeltur vil mit råd til dem være, at de skal starte sidst i maj.
Her kan jeg, som et kuriosum nævne, at jeg ikke drømmer om at følge mine råd.

Med vibernes kalden over mig hoppede jeg på den elendige cykelsti mod nordøst.
Stadig medvind og ingen regn.
På små småveje krydsede jeg ind og ud mellem marker og gårde.
Bønderne havde mange steder haft travlt med gyllen, men var ikke lige kommet til rengøringen.
Bakkerne var talrige, men blev klaret alle som én.

I en landsby så jeg et hus, der var dekoreret med et kæmpestort billede af Che Guevara.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor?

Også denne dag var der gang i konfirmationerne og jeg mødte adskillige underlige køretøjer på hen for at hente de håbefulde unge.
Jeg kan oplyse at jeg ikke blev hentet af noget som helst tilbage i 1964.
Det er godt der er kommet styr på tingene siden da.

Mine venner på Knivholt var ikke hjemme, så jeg flyttede ind på shelterpladsen.
Der traf jeg en ung mand fra Washington State, US.
Han var på vej fra Belgien til Helsinki på en damecykel.
Sejt.
Vi snakkede kun kort, for han skulle nå færgen til Sverige.
Han fortalte, at der havde været indtil flere grupper aftenen før, og de var ikke gået tørstige i seng.
De havde heller ikke ikke orket at tage sig af deres tomme dåser.
Jeg samlede gerne sammen, og det blev til 12 stk.
Desuden fandt jeg 100 kr på jorden.
Når spiritussen går ind …. :-)

Jeg trillede ind til netto, hvor jeg bl. a smed penge efter en bøtte karrysalat.
Det er svært at undvære.

Nu bænkede jeg mig i det såkaldte madpakkerum, hvor der er godt at sidde. Der er lys og strøm.

Festdeltagerne har levnet en lille smule brænde til mig, så der er atter dømt lejrbål med indbagt hygge.

Og i morgen er der så ankomst til Skagen.
Der er nok 40-50 km, så det er vel til at overkomme.

28. april 2018
En udvidet cykeltur til Skagen.
Dag 6. Frederikshavn - Skagen
51 km. Totalt 350 km.

Inden jeg gik til ro havde jeg fået kontakt til mine brave venner på Knivholt, og derfor kunne jeg indlede dag seks med en prolog på 650 m, hvilket var afstanden hen til deres hus, hvor vi satte os omkring et herligt morgenbord.
Sådan burde alle dage starte :-)

Videre gik det så mod Frederikshavn, hvor jeg smed dåserne fra Shelter-festen i en automat. Pengene investerede jeg fornuftigt i en spand frugt.

På vej mod nord passerede jeg færgen til Sverige, og det bragte nogle tanker frem.
Fra Götenborg går vejen direkte mod Nordkapp, som jeg har besøgt på cykel i 1995 og 1999.
Det kunne jeg altså godt tænke mig igen.
Jeg går og pusler med planer om, at det kunne være på elcykel, men nu får vi se.
I så fald ville jeg bruge kunstnernavnet ”Elgiganten”, men den går jo ikke. Det er lis´som brugt.
Jeg kan godt lide at finde på rammende navne for mine ekspeditioner.
Jeg kan bl. a nævne ”Nordkapp for fattigrøve”, ”Nord-syd 99”, Rejsen til Verdens Ende” og ”Prinsen af Wales”.

Jeg kiggede nu efter, om jeg havde mit pas med. Det havde jeg glemt, så jeg fortsatte bare mod Skagen. Det der Nordkapp-halløj må så blive næste år.

Der er helt og aldeles fladt mellem Frederikshavn og Skagen, men i begyndelsen var der ret kedeligt.
Cykelstien var stadig vildt ujævn. Det er bare så irriterende.
Men i det mindste blev der pænere efterhånden som jeg nærmede mig Skagen.

Vores lejlighed ligger i Gl. Skagen, men jeg fortsatte først ind til Skagen Downtown, hvor der var masser af mennesker takket være det nydelige vejr.
Jeg lod mig desværre lokke i uføre ved Lasses Pølsevogn.
Sådan er det at have en smuk, men meget svag karakter.

Og dermed var første etape af turen afsluttet.
Foreløbig er det min plan at cykle tilbage.
Det er sådan set derfor ekspeditionen kaldes ”udvidet”.
Og så ender jeg måske i Nykøbing Mors. :-)
Men der kan såmænd hurtigt komme en mand i vejen med en slæde.

Turen er gået forbavsende godt.
Der var et venligt menneske, der sagde, at jeg var godt forberedt men angående træningen var det slet ikke tilfældet.
Min længste tur inden ekspeditionen var på 25 km.
Uden bagage.
Nu kom jeg på omkring de 70 km og jeg havde nok 30 kg bagage med.
Mindst.

Vores uge her i Skagen vil meget dreje sig om rødspættefiler og hjemlig hygge, så der vil ikke komme facebook opdateringer herfra.
Der er ikke meget ekspedition over det.

Men der vil stadig være dagbøger at læse.
De kan findes på www.bikingdane.
Fra i morgen.

Og så bliver der fyret løs igen, når vinden bærer hjemad.

Rigtig mange har kigget med, og det har jeg været glad for.
Et like hist og her er det da også blevet til.
Håber det var lidt morsomt og interessant ?

Vi ses lige pludselig.

En udvidet cykeltur til Skagen.
Lørdag den 5. maj 2018
Dag 7. Skagen - Frederikshavn
42 km. Totalt 463 km.

Alt har sin tid, og vores herlige uge i Skagen sluttede også.
Det var egentlig ikke så behageligt at tage afsked, men vi ryddede op, pakkede vores ting og forsvandt ud af hver sin tangent.

Jeg nød for alvor endnu engang at være med i vores lille fællesskab.
Af hjertet tak.

Efter en uges vellevned og idel hygge, var det noget anderledes igen at være ”on the road” igen.
En uges ferie er ikke optimal som forberedelse til en cykeltur, men heldigvis skulle jeg ikke så langt.
Der er nu for alvor dømt sommervejr, i hvertfald den næste uge.
Solen er min ven.

I Ålbæk fik jeg en hyggelig sludder med et par, der var på cykeltur. De havde 2 hunde med i en trailer, og der kunne de godt lide at sidde.
De havde lidt diskussion om hvem der skulle sidde forrest, men ellers var der ingen problemer.

Da jeg sidst besøgte mine venner i Frederikshavn, fik vi ikke snakket helt færdig, så jeg kastede anker på Knivholt endnu engang.
Vi var henne og se på det spændende hus, som Olav og Hanne er ved at bygge.
Det er helt enestående, og de har selv tegnet det.
De glæder sig meget, til de kan flytte derud.
Stedet hedder ”Kæret”, og det ligger ikke langt fra stranden.
Vi kørte lidt rundt i området, og besøgte også Skansen.
Så blev den ”vinget af”.
Vejret var herligt, og vi blev enige om, at alting tager sig bedre ud i solskin.

Jeg fik mig noget af en overraskelse, da jeg fandt ud af, at vi skulle have andesteg til aften.
Det havde jeg ikke drømt om, da jeg vågnede om morgenen.
Andesteg rangerer rigtig højt på listen over mine livretter.
Det skulle ikke undre mig, at der bliver trængsel af kokkehuer.
Hvor har jeg dog mange glæder i mit liv.

Breaking news: Andestegen scorede maksimum med 5 kokkehuer

 

En udvidet cykeeltur til Skagen.
Søndag den 6. maj 2018
Dag 8. Frederikshavn - Gjurup
42 km. Totalt 505 km.
”Det er sommer, det er sol og det er søndag.”
Dagens motto: Længst mulig i egen krop.

Jeg kan anbefale, at man prøver at sove i et drivhus.
Det er en forunderlig oplevelse.
Jeg sov godt efter en hyggelig aften i gode venners selskab.
Vi ønskede hinanden en glædelig jul, men mandelgaven måtte vi tænke os til.

Og så var det tid til at forlade mine venner og Luna Hund og drage videre ud i samfundet.
Næste gang vi ses bliver så på Skjern Å Camping.

Vejret var fantastisk hele dagen, og jeg savnede på ingen måde regnenj og kuldegraderne.
Der var masser af bakker, men vejen er vejen, og der er en ende på den.

Inden jeg drog afsted, fandt Olav en flaske vand i grøften, som jeg lagde op i anhængeren. Altså vandet, ikke grøften.

Det forekom mig, at vogntoget sejlede lidt, og efter ca 10 km fandt jeg ud af, at jeg var punkteret på baghjulet.
Jeg er ikke så vant til MTB, og den reagerer noget anderledes end en racer.
Mit nye bagdæk med samt en ny slange!
Dumt Bøv, rigtig dumt.
Jeg kunne ikke finde ”synderen” i dækket, så jeg har en fornemmelse af, at slangen er blevet klemt på en eller anden måde.
Hvis det er tilfældet, er det en dum amatørfejl.

Jeg satsede lidt på at køre på små småveje, men efter at jeg var kørt forkert i Kvissel, sagde jeg til mig selv: ”Mig selv, så kan det også være lige meget” og så tog jeg den hurtigste rute mod Hjørring.
Motorcyklerne havde fået lov til at komme lidt ud, og det samme gjaldt for sportsvognene.

Det var samme rute som jeg vandrede på sidste år, og det var da utroligt så meget hurtigere jeg nu kom frem.
Sidste år overnattede jeg i Sindal Marina, men nu drønede jeg videre.
Ved nærmere eftertanke er drønede nok ikke det rigtige ord.

Hjørring er en ganske stor by, men da jeg i flere omgange har boet i området, kender jeg den ud og ind.
Der er talrige rundkørsler, der skal passeres, og intet er gjort for at gøre det nemt for cyklisterne.
Det minder slet ikke om en supercykelsti.

I Meny investerede jeg vildt i et franskbrød, som jeg skulle have med til mine venner.
Mille Hund tog godt imod mig, og det varede ikke længe, inden vi var i gang med en kande the.
Derrnæst kastede vi os over en spandfuld kaffe.
Lidt senere endnu en kande kaffe, og denne gang med tilhørende kringle.

Mine venner bor eventyrlig dejligt på en gård lidt ude på landet.
Der er en hund og to heste. Der er også en kat som mest gemmer sig, fordi den er uvenner med hunden.
Hunden er min ven og katten regner mig ikke for noget.
Jeg tror ikke rigtig på, at hestene har noget følelsesliv.

I aftes var jeg så usandsynlig heldig at være med til en middag, hvor menuen består af andesteg.

Her i Gjurup er jeg så heldig at være med til en middag, hvor menuen består af andesteg.
Hvor heldig kan man være?
Det er en stime jeg er løbet ind i, en såre velkommen stime.
Og dermed vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul.

Jeg tager en liggedag her i morgen.
Nu har jeg lige været på badeferie og dernæst på herregårdsferie.
Nu er det så bondegårdferie.
Jeg skal bl. a. have lappet 2 slanger.

Der er ikke mange skilte her, der viser mod Skjern, men retningen er vist nogenlunde, så jeg fortsætter nok mod Løkken og Rødhus og derefter måskee Hanstholm.
Det kan også være det bliver mod Thyborøn eller måske nned over Mors.
Landet ligger åbent for ”yours truly.
Og det er just det forunderlige ved at være turcyklist.
P.s Jeg kunne stadig godt tænke mig at køre mod Nordkapp næste år.
Det er vel det samme som en tur til Skagen, bare anderledes.

En udvidet cykeltur til Skagen.
Mandag den 7. maj 2018
Dag 9. Gjurup - Birkelse
51 km. Totalt 556 km.

”Det er sommer, det er sol og det er mandag.”
Ny gameplan.
Det var jo meningen, at jeg skulle have en ekstra liggedag i Gjurup, men så blev jeg ringet op af en af mine gode gamle venner.
Han fortalte mig, at han går på pension og i den anledning afholder en afskedsreception.
Det hele skulle løbe af stablen onsdag kl 12 på Vitskøl Kloster.
Og jeg var dermed inviteret.
Jeg ville rigtig gerne være med og fandt hurtigt ud af, at der var 91 km til klosteret fra Gjurup.
Det ville nu være nødvendigt at køre om mandagen.
Så jeg pakkede hurtigt mit skrammel og kort før middag forlod jeg Gjurup efter et dejligt ophold, hvor jeg for anden dag i træk var så heldig at løbe ind i en andesteg.
Der var modvind hele dagen, og varmen sneg sig til sidst op i nærheden af de 25 grader, så jeg følte mig noget stækket til sidst.
Jeg måtte køre med handsker hele dagen, for solen var et barsk bekendtskab
Men jeg fik da listet mig i mål i Birkelse, der har en fantastisk lejrplads lige ned til Ryå.
Der har jeg været mange gange før.

Den før omtalte reception medførte andre problemer.
Jeg havde et par joggingbukser og nogle spraglede shorts, og det ville nok ikke lige være sagen ved sådan en sammenkomst.
I Pandrup scorede jeg et par sorte bukser, og nu føler jeg nig rimelig præsentabel.

I Brugsen i Birkelse fandt jeg noget koldskål, der kostede 500.000 kr.
Jeg spurgte uddeleren, om ikke jeg kunne få en afdragsordning.
Det lo vi meget af.
5 kr er billigt for laktosefri koldskål.

Jeg var den eneste, der var checket ind i lejren.
Der gik en ung mand fra Ukraine rundt med en mataldetektor.
Ham fik jeg en hyggelig sludder med.
Han lovede at komme hen og vise mig udbyttet, når han var færdig.
Han fandt en enkrone og en rusten lommelygte.
Men han havde haft det sjovt.

Det er en speciel glæde for mig at slå lejr ved Ryå. Da jeg var dreng drømte jeg om engang at ligge i telt nede ved åen, men det blev der nedlagt forbud mod.
Nu tager jeg revanche.
Nu ligger jeg bare i telt ved Ryå.

Det er her i Birkelse, at Skipper Klement stammer fra. Min bedstefar var graver ved kirken i Birkelse, og han hed Klemmen.
Jeg hedder Clemmen, og jeg er her også.
Det synes jeg er en ualmindelig god historie.
I morgen skal jeg nærme mig klosteret, så jeg er klar til onsdag.
Der bliver vist smukt vejr i morgen også, og såmænd også onsdag.
Torsdag kommer der regn.
Men hvem gider at bekymre sig om det nu

En udvidet cykeltur til Skagen.
Tirsdag den 8. maj 2018
Dag 10. Birkelse - Ranum
53 km. Totalt 609 km.

Der skete noget besynderligt på pladsen i Birkelse.
Jeg fik besøg af 4 unge mennesker. De havde til lejligheden udstyret sig med en ghettoblaser, noget grill udstyr samt rigeligt med drikkevarer.
De gik i gang, og nu kommer vi til det overraskende.
De spillede ikke ret højt, de drak sig ikke i hegnet, og da de var færdige, ryddede de pænt op efter sig.
Det havde jeg ikke ventet.
Da de var væk, gravede jeg deres tommer flasker frem, og da jeg næste dag købte vand og bananer, fik jeg penge tilbage.
Sådan.

Ellers var der masser af mennesker på pladsen i Birkelse. Det er populært for hundeluftere og andet godtfolk.
Men om natten var jeg alene.
Jeg lagde fra land klokken tidligt, og derfor var jeg mindre plaget af varmen end dagen før.

I lasternes vold.
I halvvrimmen havde bageren lagt fælder ud for mig i form af et godt tilbud, som man kan se på billedet.
Min smukke men svage karakter faldt helt sammen.
Men det var en god kage, og bagerkonen var sød.
Og minsandten om ikke kop nr. 2 var på huset.

Jeg kørte langs hovedvejen til Brovst. Heftig trafik, men jeg havde min egen cykelsti, der ikke var så dårlig som længere nordpå.

I Brovst svingede jeg over på de små vej, og bakkerne kom farende imod mig.
Adskillige bakketoppe var prydet med gravhøje, og så ved man jo, at man er kommet til toppen.

Og nu havde jeg medvind. Ikke nogen kraftig vind, men dog medvind.

Jeg kom til Aggersundbroen, hvor jeg fandt ud af, at hornfiskene ikke bed på denne dag.
Jeg hånede fiskerne en anelse, men de var i godt lune, grundet det fatastiske vejr.
Jeg kan godt lide broer. Det giver en fornemmelse af, at man starter på noget nyt.

Og så til Løgstør. Der boede jeg et lille årstid i 1974-75 og jeg kunne huske, at der var i Fjordgade. Men jeg kunne ikke huske huset, så det fandt jeg aldrig
Jeg turede rundt i hele den søde lille by, og genkaldte mig min tidlligere tid der.
En anelse vemodigt.

Og så til de sidste 9 km til Ranum.
Jeg startede på HF i Ranum i 1969 og kom senere på seminariet, så det var adskillige år jeg boede der.
Det var nok nogle af de bedste år i mit liv, men ak, hvor forandret.
”Mit” Ranum findes ikke mere.
Men jeg fandt det hus, hvor jeg lejede et værelse tilbage i 1969.
Det var til salg. Tak, men nek tak. Jeg bor på Skjern Å Camping.
Ranum var slet ikke på min oprindelige rejseplan, men det er jo onsdag jeg skal til reception på Vitskøl Kloster, og nu flyttede jeg ind hos mine gode venner her i Ranum. Det er Peter, der er hovedpersonen i morgen og hans ualmindelig søde kone, der hedder Plaeng.
Det er naturligvis lidt hårdt for dem at have mig rendende, men fra starten havde vi det nu rigtig hyggeligt.
Vi var bl. a ude hos en rar mand i Løgstør, for at hente krabbe kløer, så det skal nok blive en hyggelig aften.
Vejret har vist tænkt sig at være fantastisk hele aftenen, så det bliver noget med at sidde på terrassen.
Jeg håber, vi kan holde til det :-)
Onsdag er vi så klar til Vitskøl Kloster og torsdag går det videre mod Skjern.
Afstanden til Skjern er fra Ranum ca 140 km i fugleflugt, men jeg kører ikke noget, der bare minder om fugleflugtslinie.
Det er nu næsten sikker, at Hvalpsund er et oplagt rejsemål.
Med mindre jeg bliver inviteret til en ny skelsættende begivenhed :-)
Skulle det ske, har jeg nu noble sorte bukser.
Desværre uden livrem, men jeg tror at Peter har noget snor i en skuffe i køkkenet.
Nyder I livet?
Det gør jeg.

En udvidet cykeltur til Skagen
Onsdag den 9, maj 2018
Dag 11. Ranum.
0 km. Totalt 609 km.

Der blev ikke kørt en meter i dagens udgave af cykelturen mod Skjern, men der skete alligevel meget.
Jeg nød rigtig meget mit ophold hos mine gode venner i Ranum.
Om morgenen daffede jeg ned til Brugsen for at organisere nogle rundstykker.
Peter havde en ost, som kom, når man fløjtede. Den var så stærk, at man helst skulle undgå at røre ved den, hvis ikke man ville bære lugten med resten af dagen.
Den var altså stærk for mig.

Ved frokosttid lastede vi Toyotaen og satte kursen mod det smukke Vitskøl Kloster.
Ca 70 glade mennesker var mødt op for at fejre Peter og hans kollega fra Klosteret.
Jeg skrev mig ind hos Toastmasteren, og sagde et par ord, som jeg håber, blev vel modtaget.
Der var masser af andre talere, og der blev også tid til at frekventere buffeten, som var tilberedt af elever på Tamucentret.
Peter var glad og tilfreds med receptionen, og så er jeg også.
Et klasse-arrangement.
Jeg fik lov til at sidde sammen med familien, og det var jeg rigtig taknemlig for.

Det var et herligt afbræk i ”Den udvidede cykeltur”.
Overhovedet ikke planlagt, men særdeles velkommen.

Torsdag har jeg en aftale med en bondemand nord for Skive, og det skal nok blive hyggeligt.
Og det der skybrudsvarsel gider jeg overhovedet ikke at høre om

Til aften lavede Plang fantastisk Thai-mad.
Er der noget at sige til at jeg er ”nærmest lykkelig”

”Kys det nu, det satans liv
Og grib det, fang det
Før det er forbi
Ja kys det nu, det satans liv
Og grib det fang det
Før det er forbi ”
TV2

Ps: Thai maden. Der er ingen vej udenom. 5 kokkehuer

En udvidet cykeltur til Skagen.
Torsdag den 10. maj 2018
Dag 12. Ranum - Jebjerg
45 km. Totalt 654 km

Dagens motto: Der skal røres i gryden.

Jeg tror nok, at Peter var rigtig godt tilfreds med forløbet af receptionen, og så er jeg det også.
Vi startede dagen med dejlig morgenkaffe. Jeg besluttede, at Peter sagtens kunne spiise ”Gamle Ole” alene, så jeg puttede noget mere fredeligt på mit rundstykke.

Jeg vinkede farvel til mine gode venner, og det er faktisk aldrig rart at vinke farvel til gode venner.
Men alt har sin tid.

Videre gik det nu gennem den smukke Trend Skov, hvor deres Dronning har sit spejderhus.
Købmanden i Strandby havde lukket biksen siden sidst, så jeg købte et par vand i Hvalpsund.

Inden da markerede jeg passagen af skiltet til Farsø med et forsigtigt hej til Johs V. Jensen
Fra Hvalpsund går færgen til Sundsøre, og det er en lille kort tur, hvor mine samlede rejseomkostninger sneg sig op på 25 kr.
Nu var jeg lidt på ukendt grund.
Der har jeg aldrig boet.
Jeg holdt en lille pause ved det enorme Thise mejeri.

Jeg vidste ikke, hvór jeg kunne finde en forretning, så jeg handlede lidt ind i Letkøb i Thise.
Jeg ved ikke, hvad der er let der; priserne var det ikke. De er tonstunge.
Senere måtte jeg erkende, at der var en fin købmand i Jebjerg.
Vejret var dejligt, men sorte skyer samlede sig sammen, og jeg lurede på, om jeg skulle have smidt en spand vand i synet.
Det fik jeg dog ikke, mens jeg var på hjul.

Jeg havde bestilt en overnatning på en gård ved Jebjerg.
Det fandt jeg let, og fruen viste mig rundt på gården og i haven.
Der er alt, hvad jeg har brug for – og mere til.
Der var et rum, hvor jeg kunne sidde og digte, og der var også strøm.

Senere blev jeg inviteret til kaffe på terrassen, og dernæst blev jeg opgraderet til havehuset.
Der var også varme, som jeg kunne tænde for, hvis jeg fik lyst.
Jeg gik lidt rundt i den fantastiske have, der er noget af det mest velholdte jeg har set.
En robotklipper tøffede rundt og dety endte da også med, at den komm i klammeri med mit lejrudstyr.
Hen under aften vendte en eller andet et badekar på hovedet over gården.
Kristian konstaterede at der på få minutter var kommet 11 mm.

På gården er der 2 heste og en kat tilbage. Ruth og Kristian er pensionister og synes ikke de bruger al deres tid på at holde haven.

Der var mere godt i vente for mig.
De plejede at sidde i havehuset og få en bid brød, forklarede de mig, og hvis jeg ville tage til takke, måtte jeg gerne spise med.
Det ville jeg rigtig gerne.
Vi fik en hyggelig snak om alt muligt, og de hjemmelavede frikadeller kunne jeg slet ikke stå for.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, Jeg er ganske overvældet af de 2 søde menneskers gæstfrihed.

I morgen har jeg lavet en aftale om at flytte ind i ”Fandens Slot”, der ligger ved Grønbjerg.
Der har jeg været flere gange tidligere, og jeg fik at vide i telefonene, at jeg nyder en ganske særlig status der.
Det lyder da spændende.
Der er mellem 70-80 km dertil, og hvis vejret bliver alt for strålende, kan det blive svært.

Vi får se.

En udvidet cykeltur til Skagen.
Fredag den 11. maj 2018
Dag 13 Bostrup, Jebjerg – Vinderup.
45 km. Totalt 654 km.

Der kom ikke mere vand i løbet af natten, men der var da også kommet rigeligt. Nogle af mine ting havde suget lidt vand, men den gunstige vejrudsigt for fredag skulle nok kunne råde bod på det.
Jeg tog tidligt af sted. Mine værter sov stadig, men jeg skrev en lille hilsen til dem.
Jeg har også lovet dem, at de skal få et eksemplar af den færdige dagbog. Det der med Internettet havde de en anelse svært ved.

Det gik ikke ret godt. Det forekom mig at mine smukke ben var reduceret til syrebeholdere, og bakkerne og modvinden gjorde det ikke nemmere.
Det gik hurtigt op for mig, at jeg da sagtens kunne køre de planlagte 80 km, men det ville ikke være sjovt overhovedet.
Plan B blev overvejet.
Der var en campingplads i Vinderup, men den så ud til at være lukket.
Og lukkede campingpladser er noget af det mest kiksede man kan forestille sig.
Næste mulighed var en gård 7 km syd for Vinderup, som jeg ringede til.
Det kunne sagtens lade sig gøre, og pludselig så det hele meget lysere ud.
Jeg kørte nogle km på en hovedvej, og cykelstriben var ikke altid anvendelig. Det brød jeg mig ikke meget om.

Jeg blev helt tørstig af at køre gennem Vinderup. Der lå først 2 bodegaer lige ved siden af hinanden, og de blev fulgt af en Pub.
Det er nok sådan en slags værtshuskvarter, de er ved at bygge op. Men de lå midt på hovedgaden, så det giver ikke megen mening.
De så nu ikke vildt tiltrækkende ud, og det var også formiddag, så jeg bevægede mig i stedet hen til den store Brugs.
Det så ikke ud til, at de kendte til begrebet ”undgå madspild”, men et par frikadeller blev det til.

En 4-5 km syd for Vinderup havde nogen på tarvelig vis anbragt et bjerg, som vejen partout skulle op over. Jeg glædede mig over, at der ikke var nogen bjergspurt, for den ville jeg nok ikke havde vundet.

Jeg fandt let gården og hislte på den venlige ejer, der hedder Kristina.
Der sker meget på gården. Der er heste, og kristina er udøvende kunstner med eget galleri og hun afholder også kunstnerskole.
Der sker vist meget mere.
Jeg måtte stort set gøre som jeg ville. Strøm, toilet og bad, så det kører bare.
En sød høne hjalp mig med at pakke ud, uden at det gjorde opgaven nemmere.
Men viljen ser Vorherre på.
Engag ned på Falster insisterede en pony på at hjælpe til, og sådan en fætter er ikke så let at flytte, som man måske tror.
Der er også 2 hunde. Den ene glemmer hele tiden, at den har hilst på mig, og så kommer den farende og gør.
Den finder hurtigt ud af, at vi er venner, og så går den tilbage til det hunde nu engang tager sig af.

Fanden hytter sine, og jeg flytter altså ind i hans slot med en dags forsinkelse.
Og nu er der pludselig ikke længere 80 km.
Forunderligt.

En udvidet cykeltur til Skagen.
Lørdag den 12. maj 2018
Dag 14 Vinderup - Grønbjerg
56 km. Totalt 746 km.

Jeg er vant til at alle andre sover, når jeg drager af sted.
Jeg kan så godt lide den årle morgenstund.
Men det var lidt anderledes i Camp Vinderup.
Her var der samlet en hel flok, der ville sende mig på vej.
De ses på billedet.

Somme har nok syntes, at det er hyggeligt når en stor flok høns vandrer rundt, og det er det såmænd også.
Men alt har en bagside. Og hønsene render rundt og skider hele tiden, så man skal træde varsomt.
Meget varsomt.

Note til mig selv: Medbring badetøfler til vådt græs samt fjerkræ med tynd mave.

Første del af turen holdt jeg på småvejene. Det var en vidunderlig morgen.
Der var 7 grader fra starten, men det føltes ikke koldt, fordi der var vindstille.

Efter 10 km fik jeg turens første mekaniske skade. Der skete et eller andet med baghjulet, og det gav min stikaksel et vrid. Jeg troede, at turen var omme, men det lykkedes mig at vride akslen nogenlunde i form igen.
Det er ikke som det skal være, men den holdt da resten af dagen.
En af mine ”følgere” skrev, at han håber, det varer rigtig længe før jeg kommer hjem, for han nyder at læse mine historie.
Større ros kan jeg ikke få, og jeg labber det i mig.
Desværre har jeg dårligt nyt til ham og alle andre der deler hans forhåbninger.
Ekspeditionen slutter i morgen søndag, når jeg rammer Skjern.

Jeg havde ikke lyst til at køre gennem Holstebro, og jeg passerede øst om gennem Mejrup Kirkeby.
Det er et villakvarter, og her flakkede jeg lidt, rundt inden jeg fandt den rette kurs mod Tvis.

Vejen mellem Tvis og Sørvad er ganske vidundelig.
Der er rigtig smukt.

I Sørvad holdt jeg en lille Brugs-pause. I den by har min onkel været præst for år tilbage.
Pudsigt.
Jeg var heller ikke langt fra Nørre Felding, hvor jeg engang fik tilbudt et job.
Og nu gider jeg slet ikke arbejde mere.

Jeg kom til hovedvej 11, og havde egentlig planlagt at krydse over og finde små veje, men der var fine cykelstriber og næsten ingen trafik, så jeg valgte hovedfærdselsåren.
Det var virkelig en bakket rute.
Ikke mindst da jeg skulle op over præstebjerget, der rager op til 93 moh.
Den gjorde avs.

Da jeg kom til Grønbjerg handlede jeg ind i Brugsen, der ikke var der. Det er nu et let-køb.
De havde en fin hylde med ”undgå madspild”, og nu er det ikke pærer og bananer, jeg kommer til at gå ned på.

Og så Fandens Slot.
Jeg har været her flere gange, og det er altid en udsøgt fornøjelse.
Det er ikke en have, det er en enorm park, der møder øjet.
Værterne er rigtig´søde,http://www.fandensslot.dk/find-os/

og faciliteterne er i top.
Shelter, pavillon, bad, toilet, strøm.
Det kører bare for ”Fandens Slot.

Det bliver en kort tur i morgen, men nu glæder jeg mig også til at komme hjem til Skjern Å Camping

Læs om ”Fandens Slot ” her http://www.fandensslot.dk/find-os

En udvidet cykeltur til Skagen.
Søndag den 13. maj 2018
Dag 14 Vinderup - Grønbjerg
40 km. Totalt 786 km.

Det var det.
Den gamle cyklist er tilbage i Skjern efter en interessant ekspedition.
Der var ingens afskedskomité samlet, da jeg meget tidligt forlod Fandens Slot.
Åh jo, forresten, der var en lille harekilling. Husets plæneklipperrobot var nok blevet sur og var gået til ro.
Den havde forgæves forsøgt flere angreb på mit telt.

Jeg havde en forventning om, at jeg ville køre mig i form på denne tur, men sådan gik det ikke.
Det var, som om trætheden hobede sig op, og denne sidste dag følte jeg mig ret udaset.

Kort efter Grønbjerg forlod jeg hovedvejen. Jeg satte kursen mod Herborg og Rækker Mølle.
Mellem Grønbjerg og Herborg var der voldsomme stigninger.
Det ender jo altid med, at jeg kommer op, men der bliver pustet en del.
Jeg kan jo også godt mærke, at jeg ikke er 69 år længere. :-)

Ved Herborg så jeg en sten, der fortalte om Den sorte Død, der lagde Herborg Kirke øde .
Den historie må jeg havde læst op på.
Jeg mødte også en sten, der fortalte om Søren Kierkegaards slægt.
Den passerede jeg ned af en bakke, og jeg nænnede ikke at pille farten ud af dyret.

Efter Herborg blev der mere fladt, og vinden var min ven.
Hele vejret var vejret ganske fantastisk.

5-6 km før Skjern, ville Google Maps have mig ind på en grusvej.
Tak, men nej tak.
P.g.a min skadede stikaksel ville jeg sikkert få problemer med en punktering, så jeg valgte hovedvejen, inden jeg koblede mig på Ringvejens cykelsti.

Og så endelig ramte jeg målet.
Jeg gennemførte det, jeg havde sat mig for, og det er da ikke så ringe endda.

Jeg følte mig træt og havde svært ved at holde mig vågen.
Bad, klipning etc hjalp væsentligt.

 

Jeg kunne lige nå at komme op i Værestedet til middagsmad, og jeg valgte motorcyklen.
Jeg skulle ikke have cyklet mere lige på det tidspunkt.

Tak til alle de mennesker der på 4 facebook profiler har fulgt min rejse.

Det gjorde det hele lidt sjovere, at I var med.
Slut kommenetarer modtages med glæde og nysgerrighed.

Der kommer ikke mere på facebook, men der kommer jævnt kedeligt dagbøger på www.bikingdane.dk fra og med i morgen.
Det er mest med, hvad jeg har læst, og deres kongehus får sig også nogle gevaldige hug, så det er ikke noget, jeg kan anbefale.

Den gamle Cyklist stempler ud.