Levende billeder

I min barndomsby Aaybro, var der en biograf. Det var bager Olsen, der også drev dette etablissement.Jeg gik voldsomt meget op i film, og dette sted kom til at betyde rigtig meget for mig.
De første 7 rækker var til børnebilletter, og det kostede én krone at komme ind.
Jeg kom der rigtig meget.
Jeg havde den tro, at når jeg sad i biografens mørke kunne intet ondt vederfares mig.
Jeg så alt. Tyske prinessefilm og håbløse danske komedier.
Jeg så ganske simpelt alt.
Det hændte ofte, at de viste en Zorrofilm over 2 aftener. Den første sluttede med en cliff hanger, og så måtte jeg finde ud af, hvor jeg fik en krone mere fra.
Havde jeg råd, købte jeg et program, og jeg klistrede omhyggeligt alle billetter ind i et stilehæfte.
Jeg var en rigtig god kunde i Aabybro biograf.
Jeg elsker stadig film, men nu er jeg nok lidt mere kritisk :-)

Film jeg har set i 2015

Jeg har set Challenger Disaster fra 2013.
En vældig spændende film, der søger at finde årsagen til at Challenger i 1986 sprang i luften efter 73 sekunders forløb.
Filmen bæres i høj grad af William Hurts skuespil. Atter må jeg forundres over at se, i hvor høj grad mandlige skuespillere brænder igennem.
Jeg har en perlerække af mandlige stjerneskuespillere, mens kvinderne står langt svagere.
Jeg kan ikke finde ud af hvorfor

Katastrofen skete 73 sekunder efter starten den 28. januar 1986 og kostede 7 menneskeliv og en forfærdelig masse penge.
Man kan godt af og til undre sig over, hvad formålet med disse rumrejser i virkeligheden er/var?
17 % af den amerikanske befolkning så til, da fartøjet eksploderede.
Efterfølgende satte man rumprogrammerne på standby i 32 måneder.


Richard Feynman
One of the commission's best-known members was theoretical physicist Richard Feynman. During a televised hearing, he famously demonstrated how the O-rings became less resilient and subject to seal failures at ice-cold temperatures by immersing a sample of the material in a glass of ice water. Feynman was critical of flaws in NASA's "safety culture", so much so that he threatened to remove his name from the report unless it included his personal observations on the reliability of the shuttle, which appeared as Appendix F.In the appendix, he argued that the estimates of reliability offered by NASA management were wildly unrealistic, differing as much as a thousandfold from the estimates of working engineers. "For a successful technology," he concluded, "reality must take precedence over public relations, for nature cannot be fooled." Feynman wrote that while other members of the Commission met with NASA and supplier top management he sought out the engineers and technicians. That is how he became aware of the O-ring problem. He also noted that one of the Commission's main worries concerned the type of leather binding in which to present the report to the President.

9
Jeg har set "Edge of darkness" med Mel Gibson. 2010.
Craven er en politimand, hvis datter bliver myrdet: Man troede først, han selv var målet, men det var datteren, fordi hun har noget kompromitterende viden, om det atomværk, hvor hun arbejder.
Og så er spørgsmålet, hvor langt en far vi gå, for at hævne sin datter.
Han vil gå langt, rigtig langt.
Mel Gibson er god i den slags film. Han farer lige på og handler hurtigt, uanset hvad konsekvenserne er.
Det er en vældig underholdende film, som aldrig kommer i nærheden af nominationerne til en Oscar.
"Rotten tomatoes" svømmer ikke over af begejstring, men den har tjent pænt med penge ind

8
Jeg har set "Coherence" fra 2014.
Det er en ualmindelig spændende Sci-fi film med en flok ukendte skuespillere.
En flok venner er sammen til en lille fest, og under festen passerer et meteor over dem.
Snart begynder der at ske underlige og uforklarlige ting.
Strømmen går, og kun et hus i nærheden er oplyst.
De vælger at gå derhen, og det viser sig, at det er dem selv i et parallelt samfund.
Efterhånden kommer der flere paralleller, og til sidst ved ingen, hvem der var i det første hus, eller hvor de kommer fra.
Der kan jo være utallige paralleleler, og de begynder at rende frem og tilbage. De møder sig selv, de skriver breve til hinanden, og det bliver mere og mere forvirrende.
Også deres indbyrdes forhold til hinanden bliver sat på alvorlige prøver.
Tingene udvikler sig mere og mere voldsomt, og en af personerne kommer sågar i kamp med sig selv.
Jeg har altid været glad for tidsrejser og problematikker, som vi hører om her.
I "Tilbage til fremtiden " møde Marty McFly også sig selv og endda sin egen mor som ung.
Også i H.G. Well´s "Tidsmaskinen" rejser man frem og tilbage.
Dette er en lavbudget film, og der er ingen flotte stunts og effekter, men hold da op, hvor er det uhyggeligt.

7
Jeg har set ”Transsiberian” fra 2008.
Den har Woody Harrelseon(1961) og Ben Kingsley (1943)i to store roller.

Roy og Jessie et et almindelig amerikansk par, der rejser fra Peking og Moskva med den transsiberiske jernbane.
De bliver gode venner med Abby og Carlos, der ikke er hvad udgiver sig for at være.
De havner i et spind af vold, død og narkotika.
KGB agenten Ginko forsøger at fange dem.
Det er en rimelig spændende film, hvor man i hvert fald sidder med troen på, at det ikke er smart at blive fanget midt i Sibirien med narkotik på sig.
Det store land beskrives smukt, men også skræmmende.
Historien halter mere og mere som handlingen skrider frem.
Man tror ikke rigtig på, at det der sker, kunne ske i virkeligheden.
Og dog?
Mod slutningen bliver det hele løsere og løsere for til sidst at fade ud.
Jeg er slet ikke fan af Ben Kingsley, mens jeg har fulgt Harrelson i mange år.
Jeg så ham nok første gang i Doc Hollywood (1991), og han er også god i ”No country for old men”.(2007)
Hans største roller er nok i Hunger Games. (2013-15)
Der passer han som fod i hose.
Instruktør: Brad Anderson

 

6. Jeg har set Safe House med Denzel Washington og Ryan Reynold samt en perlerække af kompetente skuespillere. 2012.
DW yder altid fornemt, men den langt mindre kendte Ryan Reynolds gør det også godt. Vi befinder os i USA hos CIA og det meste af tiden i cape Town.
Det er svært at finde ud af, hvem der er good gys eller bad guys. Men det kan de implicerede såmænd heller ikke, så det er meget forståeligt.
Ikke meget er som det ser ud til at være. Reynolds har en beskeden rolle som ”husbestyrer”, men han bliver mere og mere involveret i de voldsomme begivenheder, og han lærer, at han ikke kan stole på nogen som helst
Det er lidt svært for tilskueren at vide, hvem han skal ”holde med”, og det gør det hele lidt mudret
Instruktør: Daniel Espinoza.

Denzel Washington and Ryan Reynolds star in the action-thriller Safe House. Washington plays the most dangerous renegade from the CIA, who comes back onto the grid after a decade on the run. When the South African safe house he's remanded to is attacked by mercenaries, a rookie operative (Reynolds) escapes with him. Now, the unlikely allies must stay alive long enough to uncover who wants them dead.

5. 11. oktober 2015
Jeg har set "Yorkshire Ripper Triologien - Del 2" med Paddy Considine i den store hovedrolle.
Det er en trøstesløs skildring af jagten på ripperen, der har terroriseret regionen i 6 år.
Filmen slæber sig langsomt af sted. Alt er mørkt og trist.
Vor helt får til opgave at gennemgå de undersøgerlser, der har pågået gennem årene, men også det går gruelig galt.
Man sidder og håber på, at opgaven skal lykkes for ham, men erkender samtidig at det sikker vel ende trist, fordi alt andet i forvejen er trist.
Denne tekstbog i misantropi er alligevel en spændende og underholdende affære.

4
Jeg har set "The expendables 3" fra 2014

Og hvad skal man sige? Det er da en røverhistorie, der vil noget.
Handlingen er 100% urealsitisk og 100 % tåbelig.
Det hele handler om, at man har hevet nogle gamle helte ind i manegen for at se, hvad de kan finde på når de er sammen,
Men samtidig må man sige, at det er særdeles underholdende.
Vi starter med at befri Wesley Snipes fra et fangenskab i Afrika. Så venter der en ny opgave med at fange Stonebanks (Mel Gibson).
Chief Barney (Sylvester Stallone) sender sit hold på pension, og rekrutterer nogle nye og langt yngre medlemmer.
Selvfølgelig kommer de galt af sted, og så står de gamle klar til at hjælpe.

Den gamle gruppe spiller det skuespil de kan: De er Sylvester Stallone,Jason Statham, Dolph Lundgren, Arnold Swarzenegger, Wesley Snipes og Harrison Ford. Fra den virkelige verden har de hentet Randy Couture, der har en stor karriere i Ultimate Fighting bag sig.
Han er altså en af de rigtig hårde. Mel Gibson er skurken.
Svagest af dem står Stallone. Han spiller som han altid har gjort. det er lidt svært for haam at variere sig.
Bedst virker Harrison Ford, der brænder igennem som den gamle overboss. (Han er faktisk 72 år gammel, da denne film indspilles)
De nye hårde er generelt uinteressante. Selv ikke en kvindelig dame af det modsatte køn kan noget. Hun er en katastrofe.
Den eneste, man husker fra den gruppe er Antonia Banderas´ "Morderen med ADHD".
Han er ganske underholdende.De to grupper nedlægger utallige fjender og vikler sig ind i situationer, som de umuligt kan slippe levende fra.
Men det gør de jo alligevel.
En vaskeægte drengerøvsfilm

 

3
Jeg har set "Worldwar Z" med Brad Pitt fra 2013.
En ukendt virus angriber menneskeheden. Hvis man bliver smittet bliver man til en zombie.
Det er en historie, man har hørt før, men vist aldrig med Brad Pitt.
Han er en udmærket skuespiller, og også er er han god som den ene mand, der er udset til at være verdens frelser.
B.P. har stadig sit drengede væsen, men han er faktisk efterhånden blevet 50 år gammel.

Han møder mange udfordinger og farer på sin vej, og om det lykkes ham at komme zombierne til livs skal ikke afsløres her.
Filmen er bestemt ikke noget mesterværk, men kan man lide den slags film er der action for alle peengene.
Jeg følte mig egentlig godt underholdt.

2. oktober 2015
3. Jeg har set 4 film med Beck.
"Hvide nætter",
Filmene er fra 1997, og jeg har set dem allesammen før. Normalt ser jeg kun film én gang, og det gælder da især krimier.
Men her gør jeg en undtagelse, for jeg elsker de film. Nu ved jeg hvem morderne er, så jeg kan fordybe mig i detaljerne.
Min interesse for Beck of Co er ikke af nyere dato, Det startede helt tilbage i 1965 hvor Maj Sjoewall og Per Wahloeoe startede med deres legendariske "Roman om et mord". Også disse bøger vender jeg tilbage til af og til.
I "Beck" ser man solide skuespilpræstationer, og handlingen er såre enkel og nem at følge med i.
Som et kuriosum kan nævnes at et af de ",menige" medlemmer af Becks stab i disse fire film er Michael Nyquist, der senere skulle få stor berømmelse i Stig Larsons bøger om Lisbeth Salander.
I Beck har han ikke meget at skulle have sagt.
Et yderst morsomt indslag i filmen er Becks rødhårede nabo. Ham kender man ikke fra bøgerne, men i filmen slumper han til at sige de underligste ting, og han er en af de få, som aldrig hidser Beck op.

Det er sikkert ikke sidste gang, jeg ser disse film.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg synes bedst om Martin Beck eller Kurt Wallander

Jeg har stadig ikke tilgivet Wallanders "far" Henning Mankell, at han lod Wallander slutte i Alzheimers tåger.
 

1. okt 2015
2
Jeg har set "Europe Blues", der er en filmatisering/tv-udgave i 2 afsnit af Arne Dahl´s bog.
Og her er man for alvor i godt selskab.
En gammel jødisk hjerneforsker findes myrdet på bestialsk vis på en kirkegård.
Og det er en sag for A-gruppen, hvis leder samtidig får besked på, at hun skal fyre 3 medlemmer af gruppen.
Og at finde frem til det viser sig at være langt sværere end at opklare forbrydelsen.
Jeg har set flere film med A-gruppen og læst talrige af bøgerne og det føles, som om man møder gamle venner.
De er vidt forskellige, og de har alle deres at kæmpe med, men de spilles alle fremragende.
Her det nok Arto Soderstedt, der er mest i fokus. Det går sådan lidt på skift.
Han arver også 3 millioner, men ender med at blive særdeles utilfreds med den arv.
Fremragende Underholdning.

 

1 - september 2015
Jeg har set "Sentinel" fra 2006 med Michael Douglas og Kiefer Sutherland i de store hovedroller.
I 2006 var de henholdsvis 62 og 40 år gamle.
Douglas er en ældre sikkerhedsvagt for præsidenten, og han bliver uden grund anklaget for at ville myrde præsidenten.
Det er en elementært spændende film uden overraskelser overhovedet.
Og den slags film kan af og til være herlige at slappe af til.
Jeg har altid være glad for Michael Douglas, men jeg tror nu aldrig, han har været i nærheden af en Oscar.
Men han laver pænt håndværk.
"Rotten Tomatoes" honorer hans anstrengelser med 33 %.