Her er de bøger jeg læste på turen 2012

September 2012
Jeg har læst "Vi kalder ham Anna" af Peter Pohl. (1987).
Bogen foregår først i 60erne og handler om store drenge på en svensk sommerkoloni.
Anders oplever enhver tænkelig for for mobning. Selv om han er en hakkekylling bør ingen udsættes for det, han oplever.
Der er da nogle, der vil hjælpe ham, men der er flere, der er modbydelige overfor ham. Og "magthaverne" vender det blinde øje til.
Handlingen gennemleves via Micke, der er en leder på ca 17 år. han har selv været gennem noget lignende.
Det er en rigtig væmmelig bog, og desværre tror man på, at noget lignende sagtens kunne have fundet sted.
Bogen er blottet for happy ending. Den ender så tragisk, som den kan.
En spændende og vedkommende bog, som varmt kan anbefales,

August 2012:
Jeg har læst "Med døden til følge af "Michael Palmer.
Det er en Tjuh-bang novelle om en vaccine, som pengemænd vil smide på markedet, selvom prevestests har vist alvorlige bivirkninger.
Det er givet, hvordan bogen vil ende.
Den er såmænd ganske undeholdende, men der er ingen dybde i den, og personerne virker karrikerede.
En anelse som en film med Bruce Willis, hvor han kan få skrammer og ridser men intet alvorligt ondt kan vederfares ham.

Jeg (gen)læser Hans Sherfigs "Frydenholm.
Det er en utrolig bog, som jeg har læst i utallige gange. Således skrev jeg en opgave om bogen, da jeg gik på HF i 1969, så der er tale om gammel kærlighed.
Mange  ynder det.er med i mange af hans bøger, præcis som KirstenThorup. Det er interessant at møde personerne igen under andre omstændigheder.
Naturligvis er Sherfig ond og enøjet, men han skriver så blændende at man tilgiver ham det. Han vælger nogle af personerne som sine talrør, så han kan få sit private politiske budskab igennem, for det er jo det han vil.
Med få ord kan han, med sin spidse pen, pilly pynten af enhver.
Da der hamstres lader han en af sine yndlinge Pastor Nørregaard-Olsen prædike om spurven, der ikke sanker i lade.
Men den onde Sherfig hvisker til os, at præsten har gemt en sæk ægte kaffe på loftet.
Der røg den glorie.

Jeg læser "Den yderste grænse" af Kirsten Thorup.
Det er et kæmpeværk, hvor hun gør sig færdig med Jonna og alle de mange personer omkring hende.
Jeg kan sagtens få øje på nogle litterære svagheder i bøgerne, men på den anden side er jeg vild med hendes persongalleri, som mildest talt foretager sig de mest besynderlige ting.
Jeg ville gerne spørge K.T, hvilken person hun har mest sympati for, men jeg tvivler på, at hun vil kunne give et klart svar.
I bøgerne springer hun meget mellem de forskellige familier, der lidt efter lidt bliver vævet ind i hianden, og det virker godt.
Hun laver også af og til nogle tigerspring, hvor vi så kan være 5-7 år længere henne i forløbet.
Også dette slipper hun godt fra.
Det virker skræmmende, at vi det ene øjeblikket møder den lille Laila, der vil gøre alt for sin mor, og i næste moment er hun en stor pige, der kalder sin mor en hysterisk kælling.
K.T kan ikke nære sig for at spille alvidende. Det er der ikke mange forfattere, der kan.
Hun springer et sted, for en kort bemærkning, langt ud i fremtiden og fortæller os, at Laila og Jonna nu er på talefod igen.
 

Juli 2012.
Jeg har læst "Rid i nat" af Vilhelm Moberg.
For en del år siden havde jeg et Moberg flip, hvor jeg vistnok fik læst alle hans bøger.
Det var vist dengang fimene om udvandrerne kom frem.
Bogen er en "forklædt" historisk roman, der udkom i 1942. Den handler tilsyneladende om svenske hovbønder omkring 1650, men er i virkeligheden møntet på nazisterne i Danmark og Norge.
Den er uhyre velskrevet og spændende. Sproget er formet så det passer til "gamle dage".
Den har ikke nogen lykkelig slutning, men sådan er det jo desværre ofte med virkeligheden.
Der er ikke mange, der læser Moberg mere, men han er altså rigtig spændende.
 

Jeg har læst "Elskede ukendte" af Kirsten Thorup.
Det er en stor bog på 600 sider, og den handler om 2 mænd, som har problemer med religiøst vanvid.
Vi følger deres opvækst og lærer at forstå, hvorfor de handler som de gør.
Thorup er god til at gøre sine personer levende og troværdige, men hun kører tingene længere og længere ud, så man til sidst sidder med en fornemmelse af, at nu er det for karrikeret.
Historierne om Karls og Renes opvækst er det stærkeste i bogen.
Jeg slugte bogen, men jeg var ikke tilfreds med de vanvittige ting, hun lader sine personer foretage.
Slutningen er tynd og virker som noget af et hængeparti.
Jeg er ikke vildt imponeret.

Juli 2012
Jeg har læst John Chr. Jørgensens "Leif Panduro". Det er en biografi, og der er rigtig meget at hente i dette værk.
Jeg har altid været glad for det Panduro lavede, og der gælder også de fleste danskere, der kender lidt til ham.
Jeg blev chokeret over at erfare, hvor hårdt hans barndom plagede ham. "Min far er nazist og min mor er sindssyg".
Der var ikke noget, der var let for Panduro.
Vi der slugte hans TV-spil dengang, anede ikke, hvilke dybder, der var i ham.
Også hans traumer over onkelen var forfærdelige.
Det kan undre, at der ikke skrives om hans sønner. Vi hører, at han elskede dem, men de er usynlige i dette værk.
Det er underligt i betragtning af at han selv var plaget af "Min fars hus".
Der må ligge noget bag.
Denne bog kan kraftigt anbefales.

 

Juli 2012
Jeg har (gen-) læst Sjöwall/Wahlöö´s "Den afskyelige mand".
Nu har jeg lige læst om Leif Panduro. Han var også glad for krimier, men han syntes denne serie var "Lidt for firkantet".
Det har han naturigvis ret i, men jeg er godt underholdt.
Det er i denne bog vi forlader Martin Beck på en brandtrappe, hvor han ligger hårdt såret.
Men jeg ved, at han kom over det. :-)

Juli 2012
Jeg har læst "Gøgens varsel" af Katarina Wenstamm.
Det er en bog på næsten 500 sider, der handler om æresdrab og vold mod kvinder. Og så lidt om det svenske politi.
Det var lidt svært at komme i gang med bogen, fordi bogen er opbygget på en noget usædvanlig måde.
Men snart blev jeg fanget ind, og de sidste mange sider slugte jeg i et langt stræk.
Spændingen holdes ved lige indtil sidste side, og det er jo altid godt i en krimi.
Person-skildringerne står lidt svagt, og de virker en anelse karrikerede.
Det mærkes tydeligt at KW, udover at levere spænding, også har et budskab.
Bogen kan anbefales

Juni 2012

Jeg har læst "08/15 i dag" af Hans Helmuth Kirst.
Jeg vil nok aldrig helt komme over mine oplevelser som værnepligtig i 1968.
Det er uden tvivl noget af det mest tåbelige jeg har foretaget mig.
Og når jeg læser en bog som "08/15 i dag"kan jeg konstatere, at jeg ikke er helt alene.
Kirst spidder elegant de stakler, der mener, at vinkler og stjerner gør dem til større og bedre mennesker.
Jeg kan ikke vide, hvordan det var i Tyskland, men det har sikkert ikke været bedre end i Danmark.
Vi havde en sergent, der blev kaldt Django. Han ville så gerne have været i Vietnam for at skyde vildt om sig.
Bogen ender ikke ubetinget lykkeligt, men sådan er det jo også i den virkelige verden.


 

John Steinbecks "Øst for paradis" regnes nok ikke for at være blandt hans bedste bøger, men den er stadigvæk en glimrende bog.
Og så er den speciel for mig, fordi den foregår i Salinas og Salinas dalen i Californien, somjeg har haft den lykke at besøge.
Jeg besøgte også Steinbeck museet iSalinas.
En anmelder skriver; at "Øst for paradis" er "bibeltynget", og det er da også ganske korrekt. Men de mennesker (proletarer) han fortæller om var også bibeltyngede.
Steinbeck er uhyre klar i sit sprog. Der er ikke meget overflødigt sniksnak.
"Øst for paradis" er en bog man bør læse.

"Flugten" er ikke nogen dårlig bog. Som et kuriosum er bogen skrevet at en tidligere politiker.
Bodstrøm har en mani med at springe mellem sine personer, og han fortæller aldrig hvem der nu "taler", så der kan godt gå et øjeblik inden man finder ud af det. Detter kunstgreb kan virke lidt irriterende.
Plottet er rimeligt, men hans personer kan godt virke lidt som karrikaturer.
Men bogen er absolut værd at læse.

Da jeg gik i 7. klasse omkring 1962 fik jeg en dag i en tysktime en åbenbaring. Vinhvde en vikar, der hed John Tranum, og han syntes nok vinhavde været flinke, så han ville læse lidt for os.
Jeg sad tryllebundet mens han læste fra Hans Sherfigs "Det forsømte forår".
Så snart jeg kunne købte jeg selv bogen, og jeg har ikke talpå, hvor mange gange jeg har læst den.
Det er helt sikkert den bedste bog han har skrevet. Sproget er præcist og genialt og der kommer edder fra hans pen.
En fantastisk bog er det.
 

15. juni 2012.

Jeg har læst "Godaw jeg hedder lars Larsen - jeg har et godt tilbud" af Lars larsen.
Bogen forærede han i sin tid til alle danskere, og det var da pænt af ham.
Bogen er (natuligvis) ikke et litterært mesterværk, men for mig var det interessant at læse om hans liv.
Jeg har stor respekt for et menneske der er så dygtig og målrettet som L.L. og jeg kan sagtens blive rigtig misundelig på hans mange penge.
Bogen kostede gratis i

18. juni 2012
Jeg har (gen)læst Kirsten Thorups "Himmel og helvede", der er en mursten på omkring 600 sider. Det er en god og velskrevet bog, der beskriver unges reaktioner i årene omkring ungdomsoprøret.
Og det er jo faktisk min årgang.
Hun har en virkelig god personbeskrivelse, og man synes man kender hendes personer.
Det virker særdeles realistisk.
Hun ynder at lade sine personer krydse hinandens spor. Ofte ved de det ikke selv, men læseren ved det.
Hun har lidt svært ved at "holde fingrene" fra værket. Hun ynder at spille den alvidende forfatter, og det kunne hun med fordel have undladt.
"Det var sidste gang hun besøgte sine forældre", hedder der eksempelvis om Maria.
En anden fin ting er at hun skifter synsvinkel.
Bedst som man tror at bogen handler om Frk. Andersen, så oplever vi pludselig Maria i focus, mens det lidt senere kan være Jonni.
Det er virkelig flot lavet.
Jeg slugte bogen, og jeg kan varmt anbefale den.
Der er et væld af personer, og man kommer til at holde af dem alle sammen, fordi K.T er så umanerlig god til at forklare, hvorfor de handler som de nu engang gør.
Kan varmt anbefales.

 

13. juni 2012

Bogen er helt tilbage fra 1975, og det er spændende at læse om Ronald Biggs og det store togrøveri.
Biggs er en vild mand, og det er de utroligste ting, han roder sig ind i. Selv om det hele tiden fremhæves hvor godt et menneske han i virkelighedn, så står det da vist fast, at han ikke altid var til pænt brug.
Søger man info om hans liv efter 1975, så gik det også derefter på de høje nagler.
Bogen er velskrevet og kan anbefales.
Tiden løber jo ikke fra en god historie.

Juni 2012
Jeg har læst "Slangen i Sydney" af Micael Larsen. Selv om bogen foregår i Australien blandt farlige slanger, er hovedpersonen dansk.
Det er spændende at læse or lære om de farlige slanger, men det fører for vidt med detaljerne.
I det hele taget er der alt for meget videnskabligt snak.
Bogenkunne med fordel være strammet op.
Den er ikke god nok

Jeg læser "Kære Dirch" af Malin Lindgren (1996). Det er en særdeles velskrevet og interessant bog.
Mens Dirch var her, havde jeg lidt had/kærligheds forhold til ham. Han kunne ofte være "for meget".
Men som person var han interessant og spændende.
Jeg har 2 gange set ham "live". En gang så jeg ham på gaden i København, og en gang så jeg ham på scenen i Aalborg hallen, hvor han bl. a fremførte: "Vi har set hendes Far".
Og det kom jo så til at passe.
Dirch passer stemplede ud som kun 54 årig.
Han gav meget og han gav meget af sig selv.
Det kostede.
M.L. Skriver et sted at han gik med en "regning" i lommen. Hans navn var skrevet på den, men han viste ikke, hvornår den skulle betales.
 

Jeg har igen, igen igen Læst "Den store gevinst" af Finn Søeborg. Han var en umådelig morsom og velskrivende forfatter, som jeg har haft stor fornøjelse af.
Jeg har i al beskedenhed forsøgt at kopiere hans stil så godt det nu kunne lade sig gøre.
Jeg har læst alle hans bøger.
Mange gange.
Han havde i øvrigt også en dyster side, som kom frem i nogle af hans noveller.
 

På loppemarkedet ved Slettingen, købte jeg 4 bøger af Torben Nielsen.
"Tændstikleg"(1972), "30 meter ned" (1973), "Galgesangen" (1973) og "Enkejagt" (1975).
Bøgerne er efterhånden mere end 40 år gamle, men de kan stadig læses. Det er ikke stor kunst, men de er hyggelige. Hans gennemgående "mesterdetektiv" hedder Ancher. Han blev spillet rigtig godt af Poul Reichard i filmatiseringen af "19 røde roser" i 19xx.
Når jeg læser disse bøger ser og hører jeg P. R ganske tydeligt.
 

Læst den 15. maj 2012

Scherfig har  i et interview udtrykt, at idealister er mennesker, som ved en eller anden specialitet tror, at de kan redde verden.
Og sådan nogle sære eksistenser har man masser af i sin bog "Idealister".
Man kan måske sige, at han skrev et sammenhængende værk, for mange af personerne går igen i alle hans bøger.
Her møder vi således Robert Riege og Nørregård Olsen fra "Det forsømte forår".
Hvis man anlægger det synspunkt, er dette "kapitel" nok ikke det bedste.
Det er en anelse rodet, men stadig er der tale om en bog, der er værd at læse eller genlæse.
Var det Tom Kristenesen der engang skrev: "Tænk at have Sherfig til gode".
Især hans ædende onde personbeskrivelser er ubetalelige.
Han kan noget med en pen.

13. maj 2012

"Triumfbuen" har mange år på bagen, og det bærer bogen naturligvis præg af. "Nu vil vi først følge Dem hjem til Deres hotel, sagde han".
Sådan kunne H. C. Andersen såmænd også have formuleret sig.
Dr. Ravic er i 1939 tysk flygtning i Paris.
Livet har ikke været nemt for ham og er det stadig ikke. Han møder den engelsk-rumænske pige Joan Madou, og han hengiver sig endnu en gang til  illusionen om kærlighed.
Men ak, fortiden indhenter ham.

Bogen er "mørk" og dyster og Remarque formår at beskrive stemningen i et Frankrig, der står på tærsklen af krig.
Ravic virker lidt som en tilskuer til det hele. Tingene sker, fordi de må ske, og han er aktør i et spil, han ikke kan kontrollere.
 

Foran i mit eksemplar står stemplet; Sv. Aa, Pedersen, Kommunelærer, Fredrikshavn. Samt : "Gave fra familien, 9/9. 48.
Ha.... Da var jeg 5 måneder gammel :-)
 

13. maj 2012

Det er rigtig mange år siden jeg slugte alle Sjöwall og Wahlös bøger " Roman om en forbrydelse". De var den gangsærdeles nyskabende indenfor genren, og jeg elskede dem.
De var erklærede marxister, og skrev bøgerne for at påpege ulighederne i samfundet.
I virkeligheden skrev de 10 banebrydende krimier. Gad vide, hvad de mente om det?
"Brandbilen der forsvandt er nummer 5 i serien, og jeg havde heldigvis glemt handlingen, så det var næsten lige så stor en oplevelse som første gang,
S/W brugte bøgerne til at fremme det de mente, og jeg gad nok vide, hvordan det svenske politi i sin tid havde det med at en stor del af korpset blev udråbt som idioter.
Sproget er meget klart og præcist. Bøgerne er indimellem også morsomme.
S/W vil gerne være "alvidende". I denne bog "forudser" de Martin Becks skilsmisse.
Forvent ikke nødvendigvis nogen happy ending. Livet kan være en beskidt affære, så det kan bøgerne også.
Tiden er på ingen måde løbet fra disse bøger.