Mandag den 1. oktober 2012
Borris - Grønbjerg:34 km
Total 4695 km

Jeg har en kamp kørende mod vejrguderne. Jeg er på vej mod nord, og det skal helst foregå så smertefrit som muligt. Og jeg har god tid.
Vejrguderne er i oktober i deres gode ret til at gøre min færd så vanskelig som muligt. Det har de næsten pligt til.
De har endnu ikke fundet derers tunge skyts i form af is, frost og sne frem.
De nøjes foreløbig med at hælde kaskader af vand ned over landet.
I forgårs snød jeg dem ved at komme i mål, før de tog fat, men denne dag kunne jeg godt se, at de havde fat i den lange ende.
Min telefon havde i øvrigt ikke fået noget at spise, så den strejkede først på aftenen. Det er lidt irriterende, at man ikke ved, hvad klokken er.
Regnen væltede ned hele natten, og DMI erklærede, at det ville fortsætte det meste af dagen.
Jeg ville ikke blive i Borris en én dag mere, for der er hverken strøm vand eller toilet.
Derfor indrettede jeg mig på at blive drivvåd. Jeg pakkede det hele ned under presenningen og håbede så på, at jeg undgik punkteringer.
Og heldigvis holdt jeg luften hele turen.
Mit mål var Grønbjerg (Fandens Slot), hvor jeg havde boet før. Det er et fint sted, men jeg skulle bare lige klare de ca 35 km først.
Vinden var mest min ven, men alligevel blev jeg lidt stiv til sidst pga den megen regn.
Jeg sagde "Hej" til Fanden ved 12 tiden, og skiftede øjeblikkelig tøj.
Det er ok at køre i vådt tøj (omend ubehageligt), men at stå stille i det våde tøj er ualmindelig dumt. Efter 10 min ryster man som et espeløv, hvis man ikke får skiftet.
På Fandens Slot er der et fint havehus (Pavillon), hvor jeg kan sidde, og det er ganske udmærket.
Ved 3 tiden regnede det fortfarende, og det er da egentlig imnponerende, hvor meget der er kommet.

Først hen under aften valgte regnen at tage sig et hvil og jeg benyttede lejligheden til at vandre til Brugsen. Hvis jeg skulle have cyklet villet mere tøj være blevet vådt, for der var meget søle og ælte.
Jeg gik langs banestien, og så at den lokale friskole havde lavet en opgave, der mest handlede om den nedlagte bane. Men der var også info om planter og dyr.
Og så havde de anbragt plancher langst stien, som man slet ikke kunne lade være med at læse. Rigtig god ide.
Jeg savnede kun at få at vide, hvilke børn, der havde stået for det.

Og det var bestemt ikke noget pjat, de havde skrevet ned.
Fint arbejde.
Det var dejligt, at der igen var tørvejr, men den store mængde nedbør havde gjort den smukke have til et morads, som ikke lige tørrer på en enkelt dag.
Jeg har stillet mit telt op og gjort det klart, men jeg kan se, at der er meget fugtigt, hvor det står.
Heldigvis er min kære luftmadras stor og tyk, så jeg har forhåbninger om, at det ikke udvikler sig til, at jeg ligger i et badekar.

Tirsdag den 2. oktober 2012
Grønbjerg - Sunds: 54 km
Total:4749 km
Det regnede det meste af natten. Jeg var lidt betænkelig ved tanken om at vågne op midt i en mindre sø, men det skrånede lidt, hvor jeg have sat teltet.
Andre steder i nærheden stod der blank vand, og det var da også imponerende mængder, der var faldet.
Men om morgenen havde vejrguderne regnet forkert. De havde brugt det hele i løbet af natten, så der var herligt vejr, da jeg stod op.
Derfor besluttede jeg mig til at forlade "Fandens Slot" og drage videre.
Det er et herligt sted, hvor jeg helt sikker gerne vil komme igen.
Jeg fik taget afsked med min vært og satte af sted.
De første 4 km til Abildå var veje, hvor jeg var dagen i forvejen, men så nærmede jeg mig Trehøje.
Det er et meget smukt "bjerg", som kan ses på lang afstand.
Det var på disse kanter man kørte "En forårsdag på heden" med indlagte grus- og markveje. Jeg kørte med i udgaven for motionister, og jeg husker tydeligt, at vi kom til foden af Trehøje på en sandvej, og derefter skulle vi besejre stigningen.
Det var meget, meget svært.
Jeg nød igen at stå på toppen af Trehøje.
Derefter gik det mod Vildbjerg, hvor jeg i forgange tider kørte et motionsløb som cyklende reporter.
Da skulle vi naturligvis også over Trehøje.
Jeg havde dengang fornøjelsen af at hilse på legendariske Kjeld "Fnuggi" Thorup fra Hvide Sande. Han vejede på et tidspunkt 238 kg, men han smed 112 kg, og den dag var han i stand til at køre 60 km. Hvor var han glad og stolt. Det var den 26. april 2003. Jeg sidder netop nu og kigger på et billede af Kjeld Fnuggi fra den dag. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig til at lægge det på, for Kjeld er ikke mere. En del af de mange kilo kom tilbage, og i december 2008 sagde kroppen stop. Kjeld blev kun 47 år.
Jeg er glad for, at jeg fik hilst på ham. og jeg har meget stor respekt for ham. Han prøvede virkelig. Desværre forgæves.

Efter 30 km begyndte der at komme småbyger.
Der var mest medvind,men tanken om igen at blive gennemblødt huede mig ikke.
Men det blev heller ikke rigtig til noget.
Jeg gik efter nogle sheltere ved Sunds, og pludselig så jeg et skilt der viste til "Hytteskoven".
Det viste sig at være en FDF-hytte, hvor jeg altså godt kunne tænke mig at være.
Der var lavt græs og vand, og der var et halvtag.
Jeg fandt ud af hvem, der var formand for FDF i Sunds, og så ringede jeg til ham.
Det var en venlig mand, og han forklarede mig, hvor jeg måtte slå mit telt op.
Rigtg fint.
Vejret var nu dejligt med en 13-14 grader, og jeg kørte de 7 km til Sunds og handlede lidt ind.
Resten af dagen gik med socialt samvær -altså med mig selv.
Jeg trives normalt ualmindelig godt i mit selskab.
Der opstår ganske få skænderier.
Således blev det til endnu en god og spændende dag på de danske landeveje.
Det er en herlig ting at være farende svend

Onsdag den 3. oktober 2012
Sunds - Mønsted: 34 km
Total: 4783 km

Jeg overvejede lidt at blive en dag mere i Sunds. Jeg lod det lidt komme an på bibliotekets åbningstider, men da de holdt lukket om onsdagen, så ville jeg videre.
Jeg havde udset mig nogle sheltere ved Mønsted. De skulle ligge lige ved siden af skolen.
Jeg drog af sted i småregn, der udviklede sig til mere kraftig regn.
Men vinden var med mig.
Undervejs passerede jeg det miltitære øvelsesterræn ved Karup. Det var anbragt på en rigtig smuk hede.
Der gik en landevej igennem, som man godt måtte køre på, men man måtte ikke forlade vejen.
Det var ligesom at køre i det gamle Østtyskland :-)
En skam at dette smukke område kun bruges til at lege røvere og soldater i.
Egnen begyndte at blive mere kuperet, men også ganske pæn.
Jeg ramte desværre hovedvejen ca 12 km før Mønsted, men trafikken var til at holde ud.
Jeg fandt nemt Mønsted skole, der ligger lidt udenfor byen.
Også shelterne var nemme at finde.
Til min store overraskelse var de anbragt midt på skolens legeplads!
Jeg var der ved middagstid, og efterhånden som eleverne fik fri kom de hen og skulle have stillet deres nysgerrighed.
Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke var indstillet på at tilfredstille deres nysgerrighed overhovedet.
Det regnede en del, så det var ikke til at tænke på at finde en ny plads.
Dette valg var en fejl, kære Holger.
Men jeg kunne umuligt sidde der og være interessant resten af eftermiddagen.
Jeg havde observeret, at der i Mønsted By var noget så sjældent som en landevejskro, og desperationen drev mig til at aflægge et besøg der.
Det viste sig at være en ualmindelig hyggelig kro, og så havde de strøm, vand og drikke til mig.
Og ingen skolebørn, he he.
Jeg dækkede mine ting til inden jeg drog ud, og så kan man da håbe på. at der ikke er for mange pilfingre på skolen.

Torsdag den 4. oktober 2012
Mønsted - Boldrup: 71 km
Total: 4854 km

Jeg var meget forhippet på at stå tidligt op og komme af sted. Så selv om det regnede og var mørkt gik jeg i gang med at skille teltet af.
Mit skræk-scenarium var at skulle stå og pakke mine ting ned, mens en skare unger stod og kiggede interesseret på.
Skal du sove her i nat?
Hvorfor er dit telt så lille?
Har du en kone?
Må jeg prøve din cykel?
Hvorfor er dine fødder så sorte?

Jeg orkede det simpelthen ikke. Før det ringede ind til første time, var jeg "historie".
Heldigvis var den fine landevejskro lukket, for det er 100 % sikkert, at jeg var endt der, hvis de havde fristet med kaffe og bagværk.
Det viste sig, at solen var til sinds at bryde frem, og den blev fremme hele dagen.
Rigtig skønt.
Der var også medvind.
Jeg kom på nogle vældige klatreture, da landskabet nu blev voldsomt kuperet. Især ved Hjarbæk lige før Viborg var det da helt galt.
Jeg måtte på adskillige fodture.
Men det var et rigtig smukt landskab.
Nu kørte jeg ind i mit kære Himmerland.
I skals så jeg en kiosk, med en cafe-ting, og der gik jeg ind. Det var et fint sted med en sjov dame, og jeg fik et par rundstykker og kaffe.
Desværre var jeg i selskab med et TV med Tv2´s "God Morgen Danmark" og det har jeg svært ved at kapere.
Naturligvis havde de deres Peter Vejrmand med til at gøre sig klog på dette og hint. Denne forfærdelieg pludren fra de 3 studieværter kan drive mig til vanvid.
Man cafeen var rigtig fin.
Videre gik det i smukt vejr gennem det smukke vesthimmerlandske landskab.
Den ene landsby efter den anden blev passeret, indtil jeg tilsidst stod foran Museet i Boldrup (4 km fra Nørager).
Det er lidt flovt at måtte indrømme, at der var første gang jeg var der, for jeg kender manden, der startede det i sin tid: Niels Jørgen Østergård. Vi var sammen på Ranum Seminarium for 42 år siden.
Det viste sig at være en rigtig perle. Fine sheltere, og et lille hus med alt hvad en farende svend har brug for.

Museet var lukket for denne sæson, men pladsen var stadig åben for cyklister.
På pladsen var der en Guds velsignelse af dyr: Der var høns, duer, geder, grise, får og en flok vrede gæs.
Det var den rene idyl.

Da jeg havde indrettet mig lidt, kørte jeg de 4 km til Nørager for at handle lidt ind.
Det var lidt sjovt for mig at være der igen, for i de gode game studiedage, havde jeg en masse venner fra Nørager, og jeg kom der rigtig meget.
Jeg var lige rundt for at kigge på et par huse, og for at lade de svundne tider vende tilbage for en stund.
Joh, det var tider :-)
Og det er alt, hvad der bliver skrevet her om det emne.

Vejret forblev smukt resten af dagen, og jeg kunne benytte lejligheden til at bringe lidt orden i mine ting.
Noget tøj var blevet lidt vådt, men nu kunne det tørre .
Jeg fik også flået skægget af, og så fik jeg sandelig også vasket mine fødder.
Heldigvis var der kun en enkelt undsluppet ged som tilskuer til den seance.

Fredag den 5. oktober 2012
Boldrup - Hobro: 17 km
Total: 4871 km

Jeg vågnede op et andet sted end der, hvor jeg faldt i søvn.
I nattens løb var der nemlig sket det, at min luftmadras var forsvundet under mig. Den havde tabt pusten:
Jorden føltes en anelse kold, og jeg kunne konstatere, at der var minus 2 grader udenfor.
Man får gerne hvad man betaler for, og denne madras, som var indkøbt hos THansen, havde kostet under 100 kr.
Til min store forbavselse kunne jeg finde kvitteringen, så nu skulle jeg bare finde en THansen filial.
Og jeg var så heldig, at jeg denne dag var blevet inviteret til at besøge en god ven i Hobro, hvor THansen også huserer.
Snart begyndte det at regne, og jeg kunne se på DMI at nedbøren var landsdækkende.
Så det var bare at kaste sig ud i det.
Jeg kørte lidt på en ubehagelig hovedvej og blev drivvåd i løbet af få minutter.
Ved inkørslen til Hobro mødte jeg en omkørsel, der sendte mig ud på en flere kilometer lang stroppetur.
Irriterende.
Jeg kom hen til THansen og fik udfyldt nogle papirer i håbet om at få de 90 kr tilbage.
Og så drog jeg af sted med en ny madras.
Heldigvis kunne jeg få et varmt bad hos min ven, og der var ild i brændeovnen.
En herlig ting.
Vi have en hyggelig dag med en rigtig god snak, og vi fik også en ualmindelig god middag.
Om aftenen så vi "Vild med dans", og der var første gang, jeg så det program.
Og hvad kan jeg sige om det?
Hvis det skulle ske, at jeg ikke kan følge med i de kommende udsendelser vil det være noget, som jeg godt kan leve med :-)
Det var en vældig god dag jeg havde i Hobro.

Lørdag den 6. oktober 2012
Hobro - Boldrup: 14 km
Total: 4885 km
Da jeg vågnede følte jeg det lidt som Jeppe i Baronens seng. Et blødt leje og jeg vågnede ikke op på den frosne jord, som dagen i forvejen.
Jeg brugte den tidlige morgen til at finde ud af forskellen på en sæl og en søløve.
Det er jo skønt at vide.
En søløve er en øresæl, og den kan "gå" på lufferne.
Det kan de "ægte sæler" ikke.
Jeg husker stadig søløverne ved Pier 39 i San Franscisco.

Fra Hobro går turen tilbage til Boldrup, hvor mine ting forhåbentlig stadig er.
Det kan dog være, at den tamme ged har forlystet sig med mine sager.
I morgen skal jeg besøge mine gode venner i Årestrup. Og der skal holdes en kort andagt på grunden "Præstevej 7".

Alle mine ting var i god behold, da jeg kom tilbage til lejren. Og på grund af weekenden var der ikke et øje derude.
Hmmmm, det er nu ikke helt rigtigt.
Den legesyge ged var igen sprugent over hegenet, og den gik målrettet efter mig og mine sager. Jeg husker endnu da jeg pakkede ved Nakskov sammen med en lille hest. Den var ikke til at flytte, og det er heller ikke nemt at konytollere en vild ged.
Men til sidst blev den da træt.

Søndag den 7. oktober 2012
Boldrup - Årestrup: 21 km
Total: 4906 km

Farvel til Boldrup, der var et fint sted. Jeg vinkede til geden og betalte min husleje i den lille kasse på huset.
DMI havde bebudet tørvejr.
Det var da nydeligt af dem, men jeg tog af sted i regn, jeg kørte i regn, og jeg ankom til Årestrup i regn.
DMI styrer.
Det er altid specielt for mig at komme til Årestrup.
Dels fordi jeg har en "historie" i Årestrup, men også fordi jeg har mine gode venner der.
Det går rigtig godt fremad med deres flotte hus.
Jeg fik skæld ud af Baro Hund, da jeg kom. De fortæller mig, at det er hans måde at fortælle, at jeg har været væk fra flokken så længe.
Baro Hund er en Hovawart, der har nær kontakt til de mennesker, han kender.

Vi havde en hyggelig eftermiddag, hvor jeg gik en lille tur med Baro Hund inden det blev mørkt.
Og vi skal garanteret nok få en hyggelig aften også.