Jeg har læst ”Mijailovic,historien on Anna Lindhs morder” af  Edvard Unsgard. 2006. ca 325 sider
Det var ikke en bog jeg havde hørt om før. Den stod på en hylde i Kibæk Bibliotek og kaldte på mig.
Jeg kendte naturligvis til, at Anna Lindh var blevet myrdet men baggrundhistorien vidste jeg intet om.
I denne bog bliver hele dramaet rullet op. Det er en rigtig spændende bog.
Måske mere spændende end en kriminal roman, men her er det altså virkelighed. Bogen er let at læse og bevæger sig stille og roligt frem, og den er meget grundig.
E.U ”dramatiserer” nogle situationer, hvor han ikke har nogen mulighed for at vide, hvor tæt han kommer på virkeligheden.
Mijailovis og hans nærmeste famile har næget at bidrage med noget som helst til bogen, så her kan jeg få øje på en svaghed.
Havde det været fiktion, havde det været fint,en det er det altså ikke.
Er det ikke historieforfalskning?
Og så er det skræmmende at vanvittige mennesker som denne morder går løs derude. En shoppingtur med en veninde ender fatalt for Anna Lindh.
Det er så sørgeligt

Efter 8 års tavshed vælger MM at udtale sig. Det skulle han nok ikke have haft lov til, for en del af hans problem er at han er så opmærksomhedssøgende.
Han fik livstid, og så er der vel ingen grund til at lægge øre til hans historier mere.

"Det är liksom, det känns obehagligt att prata öppet om det", siger han.

Jamen jeg er da sikker på, at Anna Lindhs børn også finder det rigtig ubehageligt

Jeg har læst ”Hævnens gudinde” af Sara Blædel.

Det er en helt fantastisk krimi. Jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg kan sætte en finger på.
En ungdoms/børnefest bliver crashed.
Moderen til den unge pige, der holde festen bliver slået ned, og pigen løber efter hjælp.
Desværre bliver hun ramt af en bil og omkommer.
Og så tager begivenhederne fart.
Man siger undertiden om en bog, at man ikke kan ”lægge den fra sig”, og sådan havde jeg det med denne bog.
Personerne står lyslevende for læseren.
Man har virkelig lyst til at kende omstændighederne omkring overfaldet.
Men der sker langt mere.
Begivenhederne breder sig som ringe i vandet, indtil man til sidst kommer til klimaks.
Whodunnit svæver i luften indtil sidste side.
Fremragende bog

Andre læsere mener, at der er alt for megen tomgang og navlepilleri. En enkelt kunne forstille sig 50 sider skåret væk.
De vil ikke høre om Louse Ricks privatliv og hendes problemer med kæresten, og hvordan hun klarer at tage sig af en midlertidig plejesøn.
De vil deltage i opklaringsarbejdet i stedet for at kigge på en solnedgang i vest.
Jeg kan godt se, hvad de mener. Men nu kender jeg Louise så godt, at jeg ikke har noget imod at høre, hvordan hun egentlig går og har det

Jeg har læst ”Drabet på Harriet Krohn” af Karin Fossum.
2005. 206 sider

Selv om det stadig er Konrad Sejer og hans makker, der opklarer sagerne formår K.F. i allerhøjste grad at variere sine bøger. Nogle gange for meget.
I denne bog møder vi straks morderen, så den side af dramaet er bottet for mystik; til stor irritation for mange læsere.

De første sider, langt over hundrede, er skrevet ud fra morderens synsvinkel.
De er skrevet på en hæsbæsende staccato facon, der nærmest minder om ”stream of consciusness”.
Man skal holde ørerne stive for at følge med.
Med dette virkelmiddel forsøger K.F at beskrive, hvilken sindstilstand morderen befinder sig i.
Sætningerne er så korte og så abrupte, at de bliver ganske svære at læse.

Til sidst kommer Konrad Sejer på banen, og hans afhøringer er eminente.
Man tror på ham, og man ved, at morderen ingen chance har for at stå imod den syndflod af alle mulige spørgsmål, der fyres af fra alle sider.
Charlo er ramt af alvorlig sygdom og han har ganske ondt af sig selv.
Den gamle dame, han slog ihjel kunne jo bare have fundet sig i hans tyverier, så var der ingenting sket, mener han.

Charlo volder rigtig mange mennesker skade, og det er udelukkende hans egen skyld
Men han føler ikke nogen stor skyld.

Det var ret anstrengende at læse den første del af bogen.
Jeg sad og glædede mig til Konrad Sejer var klar, og det blev han også til sidst.
Men i denne bog hører vi intet om opklaringsarbejdet.
Vi møder først Sejer, da han henter Charlo ind til afhøring.
Den krøllede Skakke er helt anonym her.
Vi møder ham kun, da han i egenskab af chauffør i politibilen møder Charlos blik.
Det er imponerende så mange stil arter Karin Fossum mestrer. Men det kan altså også blive for broget.
Jeg vil nu helst være sammen med Sejer, men han opklarer sagerne.
Og hans opklaringprocent er efter denne bog stadig 100.
Charlos datter har slået hånden af ham, fordi han har spillet hendes opsparing væk.
Efter drabet kommer han til penge, og han nærmer sig igen datteren. Han giver hende bl. a . en flot, dyr hest.
Da sandheden kommer for dagen forsvinder datteren igen, og det kan man godt forstå.
Men vi hører ikke en lyd fra datteren  efter at hun er forsvundet. Det ville da have været interessant at se tingene fra hendes synsvinkel.
Hmmmmm. Karin Fossum, det kan du altså gøre bedre.

Jeg har læst ”Den der elsker noget andet” af Karin Fossum.
2007. 199 sider.
Dette er den 8. bog med Konrad Sejer i førersædet.
I denne bog beskæftiger K.F. sig med et mord begået af en pædofil.
Hun søger at forklare, hvorfor nogle mennesker er sådan indrettet.
Bogen er på ingen måde et forsvar for sådanne handlinger, men et forsøg på en forklaring.
Igen får vi nogle glimrende personbeskrivelser.
Det ægtepar, der findet det første mordoffer, får deres egen næsten uafhængige historie i historien.

Bogen holdt mig fanget fra første side. Måske var det p.g.a de indlagte ”historier” for egentlig er bogen mest et psykologisk drama
Og endnu en mordgåde får en særdeles overraskende afslutning.
Igen en fantastisk bog fra Karin Fossum uden at den får topkarakterer.
Min favorit er stadig ”Elskede Poona”. Bare tanken om den får mig til at gyse.

Jeg har læst "Ordets magt" af Robert Dugoni
2006. 413 sider.
Det var langtfra nogen god oplevelse!
David Sloane er en dygtig advokat, der plages af onde drømme.
En dag modtager han en pakke fra en af præsidentens nærmeste rådgivere, hvor han finder rystende oplysninger om den fortid han har fortrængt.
Det første kapitel er godt. Der er vi i retten, og det er spændende.
Men så starter vi med at springe rundt. Hele tiden.
Der er ikke færre end 88 kpitler i bogen og de allerfleste præsentere os en scene, der er forskellig fra, hvor det forrige kapitel sluuter. Teknikken er slet ikke ukendt, men det her er for meget. Samtidig stræber han efter at slutte hvert kapitel med en "cliffhanger".
Tit måtte jeg stoppe og tænke: Hvor er det nu lige vi er henne.
Der er utallige personer i bogen, og kun et par stykker forekommer at være spændende.
Resten er tegneseriefigurer.
Jeg var slet ikke underholdt.
Læs hellere noget andet

Bogen og forfatteren får rigtig pæne ord med på vejen i div. anmeldelser. 
Det kunne sagtens betyde, at det er mig, der er noget i vejen med.

Jeg har læst "Min fars datter" af Søsser Krag.
2006. 316 sider.

Bogen er lavet på den måde, at Søsser kommer med uddrag af Jens Otto Krags dagbog, hvorefter hun kommenterer på dem.
Det tog hende mange år at få mod til at læse disse dagbøger, og nogle af dem fik hun forbud mod at se af Kjeld Olesen.
Efter at have læst bøgerne, måtte hun også til dels revidere billedet af den far, hun satte så højt.
Han havde bestemt sine mørke sider, og især var han en stor skørtejæger.
Vigtigst for hende er dog, at hun står tilbage med bevidstheden om, at J.O.K elskede sine børn meget højt:
Han var uden tvivl alkoholiker, men det er hende magtpåliggende at pointere, at han ikke døde af druk men derimod af en blodprop i hjertet.
Jeg kunne bedst lide den første del af bogen, hvor hun kommeterer hyppigt, mens der senere er længere uddrag af dagbogen, som jeg kørte lidt træt i.
En lang række mennesker får et ord med på vejen fra J.O.K som ikke lagde fingrene imellem.
Han skriver altid, hvad han er i gang med at læse.
Og den detalje har jeg i hvert fald fælles med ham :-)

Bogen er på ingen måde noget litterært mesterværk, men er man interesseret i mennesket J.O. Krag er der en del at hente

Søsser Krags bog er en sorgmunter kærligheds-erklæring til en far, der elskede hende, men også havde svært ved at administrere de menneskelige sider af tilværelsen. Information

Lørdag den 5. juli sov 51-årige Søsser Krag stille ind i sit hjem på værestedet Rødby. Hun havde levet med sclerose i over 20 år, men det var brystkræft, som i sidste ende kostede Helle Virkners datter livet.

Trist

Jeg har læst " A man named Dave" af Dave Pelzer.
1999. 290 sider

Bogen er selvbiografisk og handler om David Pelzer, der som barn blev udsat for ufattelige grusomheder fra sin egen mor. De uhyggelige mishandlinger forfølger ham, men det lykkes ham at få sig kæmpet ud af eftervirkningerne.
En spændende bog; en anelse melodramatisk af og til.
Man tror ikke at noget mennesker kunne være så ondt.

"A Man Named Dave is the gripping conclusion to his inspirational trilogy.

With stunning generosity of spirit, Dave invites his readers on his journey to discover how he turned shame into pride and rejection into acceptance--how a lost, nameless boy finally found himself in the heart and soul of a man who is free at last."
Dette er den 3. bog ud af 3,

Jeg har læst "Preben Kaas. Det bliver vinter førend man aner" af Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten.2012. 383 sider

Det er en usædvanlig velskrevet bog.

Kaas havde ikke noget nemt liv, og han gjorde også hvad han kunne for at gøre det vanskeligere.
Den sjove mand var ikke altid rar at være sammen med

En grundig, sober og spændende gennemgang af en af de store skikkelser i dansk showbusiness.

Jeg har læst "Flagermusmanden" af Jo Nesbø (Norge)
1997. 343 sider.
Her er tale om en usædvanlig krimi. Den norske kriminalbetjent Harry Hole sendes til Australien for at hjælpe med opklaringen af mordet på en ung norsk kvinde
Dett er den første bog i serien om den charmerende og særdeles drikfældige enspænder Harry Hole.
Det er også den første, jeg har læst.
Forfatteren har en stor viden om Australien og især aboriginalerne. Det er næsten for meget med al den hsitoriske snak, for det overskygger af og til de særdeles dramatiske begivenheder.
Men på den anden side gør det jo jo heller ikke noget, at man lærer noget nyt.
Harry Hole er på vandvognen, men der sker noget, der gør, at han synes han er nødt til at tage et glas, og så går det fuldstændig galt.
De forskellige miljøer er flot beskrevet, og i det hele taget er bogen meget velskrevet.
Jeg vil godt læse mere af Jo Nesbø, og denne bog kan varmt anbefales.
Jo Nesbø har solgt 23 millioner bøger på verdensplan. Han er desuden også børnebogsforfatter, og sandelig om han ikke også er musiker i bandet "Di derre".
Spændende mand

Og naturigvis har han også spillet fodbold på eliteplan for Molde FK

Jeg har læst "Farlig gæsteoptræden" af Peter Lovesey.
1995. 292 sider.
Det er en rigtig fin krimi om Peter Diamond, der egentlig har forladt sit job som kriminalbetjent i vrede.
4 år tidligere sendte han John Mountjoy bag tremmer for et mord påen svensk pige.
Mountjoy hævdede, at han var uskyldig, men det er de jo allesammen.
Nu flygter han fra fængslet og han kidnapper vicepolitikommisærerns datter.
Han vil renses, og han vil kun snakke med Diamond, som han i bund og grund mener et en ordentlig and.
Diamond bliver vækket midt om natten. Nu har drabsafdelingen brug for hans hjælp.

Bogen er rigtig spændende, og det afsløres først til sidst, hvem der er morderen.
Diamond opfører sig ualmindelig excentrisk, men hver gang det påtales truer han med at rejse hjem.
Jeg vil gerne læse mere af Peter lovesey. Og hurahhhhh, der er 14 ialt.
Den sidste udgivet i 2014, hvor Lovesey angiveligt er78 år gammel.
Godt gået

Jeg har læst "Blind mands død" af Ed McBain.
1977. 275 sider.

Jeg kan godt lide at læse om Steve og hans makkere på Station 87.
Jeg tror da også nok, at jeg har læst denne bog tidligere.
Men nu har jeg netop læst nogle "svære" bøger, og så er det fint at slappe af med sådan en bog, der er ganske uden overraskelser.
Plottet er såmænd godt skruet sammen, og jeg er godt underholdt.
Han skrev under adskillige navne og var imponerende produktiv.
Den første bog om Station 87 kom tilbage i 1956.
Han forklarede de mange navne med at læserne på den måde vidste, hvad de kunne forvente. McBain skrev på samme måde hver gang, mens han skrev mere varieret under navnet Hunter

Jeg har læst "Den onde vilje" af Karin Fossum.
2008.192 sider
Axel, Reilly og Jon har været venner siden de var børn. Da Jon bliver ramt af en alvorlig nedtur pg indlægges på psykiatrisk hospital, beslutter Axelog reilly at muntr ham op med en weekendtur til en hytte i fjeldet
De beslutter sig for aftentur i robåd på søen. Den ender brat, da Jon kaster sig over bord og går til bunds.

Vi er igen sammen med Konrad Sejer og hans assistent Skarre.
Og det er trygt og godt at være i selskab med de to. De arbejder metodisk og velovervejet, og  de arbejder sig mere og mere ind på sandheden.
Men i denne bog er de dog en anelse "tyndt" bskrevet.

Denne bog fortæller ikke om egentlig ondskab. Det handler snarere om at blive udsat for begivenheder der vil komme til at forandre éns liv.
Og det kan ske for enhver.
Vi kommer godt ind på livet af bogens hovedpersoner.
Stærkest står nok den næsten 2 meter høje Reilly. Han læser koranen og er konstant påvirket af et eller andet.
Han hader den situation han er kommet ud. han er konstant på sammenbrudets rand, og han holder kun ud, fordi Axel styrer det hele.
Denne gang vil jeg ikke sige: Læs Karin Fossum, hvis du tør.
Denne bog er ikke så skræmmende som nogle af de andre jeg har læst.er.
Den er stadigvæk barsk, men jeg tør godt varmt anbefale den til alle og enh

Jeg har læst "Det grovmaskede net" af Håkan Nesser.
1993. 248 sider.

Det blev så mit første møde med van Veeteren, og ham kunne jeg godt lide.
Denne bog er slet ikke så "vild og omkringfarende" som "Dr Klimke", men endnu engang er vi i lokaliteter, som er umulige at placere.
Det er virkelig noget, man skal vænne sig til. Jeg har aldrig mødt en forfatter, der anvender den teknik.
Det er lige som en mand, der snakker sort; pludselig kan man kende et ord.
Vi hører om Leimar, Deijkstraam, Burgerlann og Zwille og pludselig nævner han København. Men er det så det København, vi kender? Ikke godt at vide.
Et sted sidder man og spiser Kremmenkiks med marmelade.
Jeg har aldrig hørt om noget, der hedder Kremmenkiks.
Intet er som det ser ud til at være.

Krimihistoien er godt skruet sammen.
En Gymnasielærer har dræbt sin kone i deres badekar.
Eller har han?
Et sted tilbyder han at tilstå, hvis han får en cigaret.
Van Veeteren og de andre betjente beskrives fantastisk spændende og meget morsomt.
En mand som Van Veeteren har verden ikke set før.

Det grovmaskede net er første, selvstændige bind i Håkan Nessers mesterlige serie på ti om kriminalkommissær Van Veeteren og hans kolleger på politistationen i Maardam. 
Jeg skal have fat i de 9 andre

Måske er det stilen, som slører budskabet. Blandingen af drama, patos, billedsprog og indforståethed er ikke normalt, hvad man forbinder med god stil. Så meget desto klarere står det som social og ideologisk markør: Nesser interesserer sig for visdom, dog ikke den kanoniserede visdom, men lægmands visdom.

Fortælleren er alvidende: Et sted fortælles der om en ung pige, at hun kun har 3 dage tilbage at leve i.
Jeg husker ikke at have læst en krimi, der minder om denne bog.
Han har virkelig skabt sin helt egen stil.

Mesterligt er det ord, man ikke kan undgå at bruge.

Og meget underligt
 

Jeg har læst "Fra Doktor Klimkes horisont" af Håkan Nesser. 2005. 244 sider.

Indledningsvis må jeg sige, at det er en ualmindelig underlig bog. Underlig men velskrevet, det kan jeg godt se.
Jeg har fået Håkan Nesser anbefalet, og jeg har da stadig bevaret interessen for ham.
Det er 5 noveller, der egentlig hænger lidt sammen, men det blev meget indviklet for mig.
Alle personnavne og stednavne er en blanding af hollandsk, dansk, svensk, tysk eller noget helt andet.
Det skal jeg lige bruge lidt tid til at vænne mig til.
På mig virker det foreløbig irriterende.

En af novellerne handler om en jaloux profesor, der beslutter sig for at tage livet af sin hustrus elsker.
Det er svært at  hitte rede i, om det hele foregår i hans syge hoved.

I et efterskrift står der: "Forfatteren og filosoffen W. Klimkes perspektiv på tilværelsen, som udgør en af de filosofiske grundpiller  for Nessars bøger, har med alternative livsforløb at gøre.
Fortællingerne i "Fra doktor Klimkes horisont" iscenesætter sådanne tænkelige livsforløb, og sommerfuglen i slutningen af "Bachmanns dilemma", der frigør sig fra en af disse historiers genkommende sort-rødmønstrede stykker stof, er et smukt symbol for en sådan ny eksistens.

Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ved umådelig lidt om alternative livsforløb, og det er heller ikke noget jeg for alvor planlægger at gøre mig klog på.

Alt i alt blev det for meget for mig.

Jeg har læst ”Brud” af Karin Fossum.

Her et tale om et mesterværk. Intet mindre
Jeg bliver mere og mere begejstret for denne norske forfatter. Jeg har tidligere skrevet i mine ”anmeldelser”, at KF skulle behandle sine personer ordentligt: ”Lad dem nu være, Karin”.
I denne bog er hun minsandten selv inde på det samme.
Her møder vi en kvindelig forfatter, der helt klart er et billede på Karin Fossum selv.

Udenfor hendes hus, står der en lang række personer, der venter. De er hendes ideer og de venter på at lomme med i en historie.

En mand kommer ind i stuen. Hmmm siger forfatteren. Du var nummer to i køen, hvorfor venter du ikke på din tur?
Stod der ikke en ung pige med en baby foran dig?
Jo siger manden. Men den baby er død, og jeg vi gerne fortælles.

Og det bliver han så.

Og i modsætning til mange af KF´s personer er han et godt menneske.
Han er 42år gammel med hentehår. Hans liv er velordnet og han er sælger og indrammer i et kunstgalleri.

Fofatteren sender en ung narkoman ind og varme sig i galleriet. Alvar eide giver hende en kop kaffe, og så udvikler timngene sig dramatisk.

Af og til stopper handlingen, og manden kommer ind til forfatteren og de diskuterer, hvad hun har gjort med ham.
”Kunne du ikke have sendt mig en anden person end en misbruger spørger han.
Jeg var nødt til det, sige forfatteren.

Hun kan fortælle ham, at den 10. november er det slut for ham

Den 10. november kommer og mandens velordnede tilværelse falder helt sammen. Det skal ikke her afsløres, hvordan.
Man må også selv læse bogen for at finde ud af, hvorfor den heder ”Brud”.
Det finder man ud af cirka midt i bogen.

Læs Karin Fossum, hvis du tør.
Der venter dig store litterære oplevelser.

August 2014
Jeg har læst "Offer" af S.J Bolton fra 2008. 416 sider.
Det var bestemt ikke et mesterværk jeg havde fået fat i her. Det handler om den nygifte fødselslæge Tora Hamilton, som netop er flyttet til Shetlandsøerne. En dag finder hun liget af en ung kvinde på sin mark. Liget har fået hjertet fjernet.
Hun synes, at noget er galt og begynder at undersøge sagen.
Politiet, Toras chef og selv hendes ægtemand vil gå langt for at forhindre hende i at grave dybere i sagen.
Bogen fangede mig aldrig rigtigt. Det var og blev en god gang sommerferie-læsning.
Det blev aldrig rigtig troværdigt, og personerne var ikke interessante nok for mig.
Men jeg lærte lidt om Shetlandsøerne, hvor jeg engang har ventet en times tid, mens færgen satte passagerer af og på

En anmelder skriver følgende:
Krimier hænger næsten på træerne, da der er udgivet et hav af gode og mindre gode titler de senere år, en del skrevet af debutanter. Her har vi at gøre med en sådan debutant, og jeg må altså klappe i mine små hænder for Sharon J. Bolton har begået en blændende og mesterlig krimi baseret på en mørk legende fra den britiske folklore.

Vi behøver ikke alle være enige

Ondskaben kender ingen grænser.

Jeg har læst "Jeg kan se i mørke" af Karin Fossum.
2011. 222 sider

Riktor arbejder på et plejehjem, og passer tilsyneladende sit arbejde godt.
Men i det skjulte piner og plager han de patienter, der ikke kan tale eller på nogen måde sladre om han.
Han rykker dem i håret, han niver dem, og han har også stukket en kanyle i øjet på en gammel dame.
Han har stor fornøjelse af at skylle patienternes medicin ud i toilettet eller bytte om på deres medicin.
Han bor alene. Han har ingen familie og venner.
Han sidder meget på en bænk i parken og kigger.
En dag gør han sig gode venner med en gammel alkoholiker. Han tager ham med hjem og fylder vodka på ham.
Alkoholikeren stæler penge i hans pung, og det skulle han aldrig have gjort.
Det finder Plejeren fra Helvede sig ikke i.
Da en gammel dame på plejehjemmet dør, viser det sig, at hun er kvalt med en pude.
Riktor bliver anklaget for drabet, selv om det er det eneste han ikke er skyldig i.
 

Igen går det fuldstændig galt hos Karin Fossum.
I denne bog hører vi også om en lille spastisk pige Miranda, der bliver så rask, at hun komme til at gå.
Det bliver Riktor meget sur over, og så tænkte jeg: "Kære Karin Fossum. Vil du ikke nok lade være med at pudse Riktor på den lille pige.
Det ville næsten ikke være til at bære.

Men du må selv læse bogen for at finde ud af om Miranda går fri.

Har Riktor fortjent den skæbne, han får?
Døm selv.

"Det er sjældent, at jeg bliver mundlam, sagde dommeren.
Men det er jeg nu.

Læs Karin Fossum, hvis du tør.

26. juni 2014

Jeg har (gen)læst "Øje for øje, "A time to kill" af John Grisham.1989. 459 sider.

Grisham er en af mine yndlingsforfattere, og dette er hans første bog. Den er rigtig god og spændende, omend man nok ikke kan overføre den direkte til danske forhold.
En lille sort pige er blevet voldtaget af 2 hvide scumbags. Pigens fader skyder dem ned. I USA er der mulighed for at man ikke bliver anklaget i sådanne sager.
I Danmark vil man altid blive anklaget.

Netto denne dag, hvor jeg skriver dette, læste jeg i nyhederne om en mand i USA på 80 år, der for 4. gang havde besøg af indbrudstyve. 
Han skød den ene af tyvene i ryggen. Hun døde ad sine skader.
Det er bestemt ikke sikkert, den ældre herre biver tiltalt.
Personerne er godt, og af og til endda morsomt beskrevet.
Man kommer til at holde af dem.

J.G. fortæller om denne sin første bog, at han ikke ville ønske at ændre noget som helst i bogen.

Jeg er enig med ham. Han kan være rigtig godt tilfreds med sit værk.
 

Before The Firm and The Pelican Brief made him a superstar, John Grisham wrote this riveting story of retribution and justice — at last it’s available in a Doubleday hardcover edition. In this searing courtroom drama, best-selling author John Grisham probes the savage depths of racial violence…as he delivers a compelling tale of uncertain justice in a small southern town…Clanton, Mississippi.
The life of a ten-year-old girl is shattered by two drunken and remorseless young man. The mostly white town reacts with shock and horror at the inhuman crime. Until her black father acquires an assault rifle — and takes justice into his own outraged hands.
For ten days, as burning crosses and the crack of sniper fire spread through the streets of Clanton, the nation sits spellbound as young defense attorney Jake Brigance struggles to save his client’s life…and then his own…

Jeg har læst "Skævbideren" af Kjeld Torbjørn.
Denne bog kan rubriceres under "Mandelgavelitteratur".
Den kunne også være anbragt på et lokum. Der finder man ofte den slags publikationer.
Der er sådan set ikke noget galt med den, og den er ind imellem ret morsom, men generelt må man sige, at det er lige meget, om man læser bogen eller ej.
 

21. maj 2014
Jeg har læst "Ikke et sekund spildt" af Jesper Langberg

28. maj 2014
Jeg har læst "Det blinde punkt" af Julie Hastrup

30. maj 2014
Jeg har læst "Brødrene" af John Grisham

31. Maj 2014
Jeg har læst "Tusindfryd" af Kristine Ohlson

8. juni 2014
Jeg har læst "Den fjerde røver" af Kjell Ola Dahl

12. juni 2014
Jeg har læst "Hæv Titanic af Clive Cussler

Jeg har læst "Originaler i Nordjylland - 3" af Bjarne Nielsen Brovst.
Det er en smuk lille bog, hvor BNB kærligt fortæller om nogle af egnens originaler, som han selv har kendt.
Bogen er nok mest interessant for nordjyder, men kan sagtens læses af andre.
BNB vender altid tilbage til sine rødder, som har haft stor betydning for hans udvikling som menneske.
Han er en "ærlig" forfatter, der aldrig kunne drømme om at udgive så maget som en enkelt sætning for ussel mammon.
Han skildrer disse skæve eksistenser uden at udlevere dem.

Bjarne Nielsen Brovst kan betragtes som en klassisk højskolemand, han hylder fortællingen, og hans håb er, at man kan høre hans stemme, når man læser en af hans mange, mange bøger.

Og det synes jeg godt, jeg kan, på samme måde som jeg hører Dan Turrels stemme, når jeg læser noget af ham.
BNB er en folkelig forfatter, som varmt kan anbefales.

Jeg har læst "Kold er graven" af Peter Robinson.
2005. 394 sider.

Det er en fin klassisk krimi, som jeg kan lide den.
Vores "helt er Alan banks og hans næstkommanderende Annie.
Det hele er mest anskuet fra Alans side, men også af og til fra Annie.
Personerne er godt beskrevet, og der er taget en masse "unødvendige" ting med for at vi skal forstå, hvilke slags menneskerde er.
Vi hører om Alans musiksmak; han kan godt lide jazz og vi hører om den mad de spiser etc. Alle disse ting er unødvendige for handlingen, men man synes, man kommer til at kende personerne.
Både Alan og Annie har "lig i lasten", og deres kamp på det personlige plan er også interessant.
På et tidspunkt hører vi om en vild ung pige, og man sidder og frygter, at forfatteren ladernoget sked med hende.
Når man møder en spændende romanfigur, jan det godt oplvees som et sagn, hvis noget nd times hende.
Jeg erfarer, at der findes flere bøger med/om Alan Banks, og dem vil jeg være på udkig efter.
Bogen kan anbefales

Traditionel,  ferm engelsk krimi om Banks, der overtales til at tage til London for at finde chefens teenagedatter og bringe hende hjem. Ikke længe efter findes hun død på et diskotek, men har det forbindelse med hendes tid i London?   Banks er ikke meget for at droppe sin weekend i Paris med sin egen datter for at tage til London og finde chefens datter Emily. I London opsporer han hende hurtigt, og efter et ubehageligt opgør med sin ældre kæreste tager hun med Banks hjem.

Efter en tid i hjembyen, hvor Emily har opført sig eksemplarisk, møder hun Banks til frokost for at takke for hjælpen i London. Samme aften findes Emily død på et diskotek. Hun er død af en overdosis og er desuden i besiddelse af en venindes kørekort.

Banks sættes til at opklare sagen og får Annie Cabbot som sin højre hånd. Banks fortæller ikke Annie om sin frokost med Emily og heller ikke, at det var ham, der hentede Emily i London, men Annie får også snart sine egne dæmoner fra fortiden tæt ind på livet.

Samtidig er der sket et mord på en kendt, småkriminel vagtmand. En lastbil er blevet stjålet, og langsomt kæder Banks og Annie disse sager sammen med Emilys død. For lastbilen indeholdt sandsynligvis piratkopierede spil og musikcd’er. Og Emilys kæreste har en fortid inden for piratkopiering, ligesom han er kendt af politiet som smugler. Dog uden at der er fundet tilstrækkelige beviser.

Mens Banks kæmper med at opklare Emilys død, må han også hjælpe sin chef, Riddle, der efter en stor artikel i avisen bryder fuldstændigt sammen. Riddles kone, Rosalind, bruger Banks som skriftefader og er faktisk også den, som giver Banks løsningen på Emilys død. For Rosalind har en fortid, som end ikke hendes egen mand kender til.

Dette er en traditionel britisk krimi med masser af traditionelt politiarbejde, men der er alligevel mere at hente i den. Der er et fermt plot, som først langsomt åbenbares i sit fulde omfang. Personerne er nuanceret beskrevet, og så er der det pragtfulde Yorkshire-landskab, som er så dejligt beskrevet. Lad os bare få flere af den slags krimier! Bogens slutning tyder på, at ønsket bliver opfyldt, da der er indsat et uddrag af næste bog i serien.

Jeg har læst ”Når djævelen holder lyset" af Karin Fossum.
1998. 240 sider

Bag på bogen kunne jeg læse at Karin Fossum var Norges mest læste forfatter.
Min første indskydelse efter at jeg var gået i gang med bogen var den, at det var hun måske nok, men det betød jo ikke, at hun var den bedste.
I starten lod jeg mig irritere af talrige indre monologer, der var skrevet abrupt og hektisk.
Jeg havde svært ved at vurdere, hvem der tænkte hvad.
Lidt efter lidt kom der dog styr på det hele.
Der er ikke spildt tid på landskabsbeskrivelser og lignende. Det er næsten ligegyldigt, hvor bogen foregår.
Vi får dog at vide, at vi er i nærheden af ”Danskefærgen”, og der er én, der har været til en koncert i Oslo.
Stort set alle personer slæber rundt på en vældig ”bagage”, og nogle af personerne er ganske ”langt ude”. Vi er i et mindre samfund, og hvis man tror, der er lagt op til landsby-idyl, bliver man meget klogere.
Som historien udvikler sig, tager begivenhederne fart, og så går det helt galt.
Jeg blev til sidst fanget af bogen og fulgte de vanvittige begivenheder i åndeløs spænding.
Jeg tror da nok, at jeg vil overveje at læse mere af samme forfatter

Den knap tresårige Irma Funder bor alene i et gammelt hus. En aften dukker attenårige Andreas og hans ven Zipp op i hendes køkken - øjensynligt fordi de tror, at det vil være en let sag at hugge penge fra en ældre dame. Men Irma Funder viser sig at være i besiddelse af uventede dæmoniske sider, og hun gør overraskende stærk modstand. Det bliver en højst usædvanlig sag for Konrad Sejer og hans assistent Svarre - for når djævelen holder lyset, ser ingen klart...

Jeg har læst "Forbrydere, mordere og lovens lange arm" af Eigil V. Knudsen.
2007. 174 sider.
Bogen gennemgår nogle danske kriminalsager gennem de sidste 100 år.
Den slags fortællinger har jeg aldtid syntes rigtig godt om.
Jeg kan ikke lige sige hvorfor, men det er yderst spændende.
Jeg har læst mange af den slags beretninger, og jeg sluger dem som ren underholdning.

Jeg har læst "En torn i øjet" af Julie Hastrup.2010. 342 sider.
Det er en rigtig flot krimi skrevet efter klassisk model.
Handlingen skrider lige så stille frem, og man lærer personerne godt at kende.
Der er lidt af det sædvanlige: Mistro mod at en pige duer til noget. Men det gør hun jo selvfølgelig.
Personerne er rigtg godt beskrevet.
Dog forekommer det mig usandsynligt at Rejseholdet sender en enkelt person ud at hjælpe. Det kan vist ikke passe.
JH ser ud til at have fået en fornuftig aftale med Familiejournalen,hvor hun vist har være vedhæng.
Det har medført, at hendes bøger står i næsten samtlige Genbrugser landet over. :-)
Kan varmt anbefales.

Ny dansk heltinde - ansat ved Rigspolitiets rejsehold – er født i denne spændende og overbevisende danske krimidebut

”Hvorfor blev Anna Gudbergsen myrdet? Hvordan kunne en 22-årig pige udgøre så stor en fare? Mulighederne var talrige”
Der er mange spørgsmål, men heldigvis også svar på dem alle.

Julia Hastrup er journalist, hun har bl.a. arbejdet på TV2/Lorry og Danmarks Radio. Hun har boet hele sit liv I København, men er født i Ringkøbing, og netop Ringkøbing spiller en stor rolle i romanen.

Rebekka Holm er 35 år, single, hun er ansat ved Rigspolitiets Rejsehold som den eneste kvinde. Som ung forlod hun Ringkøbing efter nogle traumatiske oplevelser, så det er med nogen skepsis og blandede følelser, hun rejser til Ringkøbing for at bistå politiet med opklaringen af et meget brutalt mord.

Det er en 22-årig ung kvinde, Anna, som er blevet myrdet, og politiet i Ringkøbing er overbevist om, at de ved, hvem morderen er. Men Rebekka har sine tvivl, og hun får støtte af den lokale politibetjent Michael. Jo mere de graver i sagen, jo flere spørgsmål bliver der stillet, og efterhånden viser der sig mange lighedstegn med et mord, som blev begået 20 år tidligere, men som aldrig blev opklaret.

Jeg har læst "Fængselsinspektøren" af Lynda La Plant.
1996 - 352 sider.
Jeg har efterhånden læst flere bøger af hende, og det ser ud til at hun skriver om vidt forskellige emner hver gang.
Det synes jeg rigtig godt om.
Den sidste jeg læste af hende handlede om sigøjnere, og denne handler om et fængselsmiljø.
Rigtig spændende
Helen Hewit bliver ansat som fængselsinspektør, og hun får hænderne fulde.Bogen er et godt indlæg i debatten om, hvorfor det er, er man sætter folk i fængsel.
Er det for at straffe eller er det for at rehabilitere?
Af og tilhavde jeg lidt svært ved at finde ud af, hvem der var fanger og hvem der var vagter.
Det var måske tilsiget, for i bogen kommer vagterne også selv i tvivl.
Fængselsmiljøet er skræmmende, og det bliver levende beskrevet her.
Jeg kom under læsningentil at tænke på den fantastiske film "En verden udenfor", en film alle bør se.
Bogen kan stærkt anbefales

 

Jeg har læst "Stille nu" af Viveka Sten. 2009. 387 sider
Endnu en udmærket svensk krimiforfatter.
Inden jeg fandt dennne bog havde jeg ikke hørt om Viveka Sten, men jeg var glad for at læse "Stille nu".
Handlingen skrider støt frem, og begivenhederne breder sig som ringe i vandet.
Jeg erfarer, at hendes personer lever videre i andre bøger, og jeg er bestemt interessseret i at møde dem igen.De er vedkommende og interessante.
Det er ikke en bog, der vil aspirere til Nobelprisen, men det er god underholdning.
Bogen kan anbefales
 

Det er sommer, solen skinner, det er varmt, og det er ferietid, så livet på Sandhamn i Stockholms skærgård er som det skal være. Thomas Andreasson er næsten på vej til at holde fire ugers sommerferie fra sit job som kriminalassistent ved Nackapolitiets kriminalafdeling i Stockholm, da man finder en død mand ved kysten på Sandhamn. Liget er i en slem forfatning, da det har ligget længe i vandet, men der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse.

En uges tid senere finder man endnu et lig på Sandhamn, denne gang er det en kvinde, som tydeligvis er blevet myrdet, og det viser sig, at de to døde personer er fætter og kusine, så måske er der alligevel ikke tale om et uheld? Da der dukker et tredje lig op, breder panikken sig på den lille ø. Er der en massemorder på spil?

Som sædvanlig - havde jeg nær sagt - blandes selve kriminalhistorien med hovedpersonernes privatliv. Thomas Andreasson er fraskilt, omkring de 40. Hans ægteskab holdt ikke, da deres lille datter døde, og han flygter fra hverdagen ved at kaste sig over arbejdet. På Sandhamn får han hjælp til opklaringsarbejdet af juristen Nora Linda, som Thomas har kendt siden han var barn, og han er gudfar til hendes yngste søn.  Nora Linde bor på Sandhamn om sommeren, og hun forsøger at få karriere og rollen som hustru og mor til at gå op i en højere enhed. Hun bliver en meget vigtig brik i opklaringsarbejdet, mere end hun bryder sig om.

Viveca Sten har selv tilbragt sine sommerferier på  Sandhamn, og hun har stort kendskab til livet og stemningen på den lille skærgårdsø. Måske bibringer hun ikke krimigenren så meget nyt, men jeg synes hendes historie fungerer, den er reelt spændende og hendes hovedpersoner er meget sympatiske. Dem vil jeg gerne lære at kende nærmere.

Jeg har læst "Blodfejde" (The legacy af Lynda La Plant fra 1987. 2 bind:645 sider

Jeg var især tilfreds med starten af bogen med beskrivelsene af minedriften i Wales, fattigdommen og hvordan sigøjnerne havde det.
Men lidt efter lidt blev personerne karrikaturer, og der var stort set ingen af dem, man syntes om.
Det viste sig, at de alle var grådige, selviske eller ganske simpelt onde.
Jeg sad til sidst og spekulerede på, hvad forfatterens ærinde egentlig var med den bog.
Det var bestemt ikke en krimi, som jeg havde forventet, fordi det var de andre bøger, jeg havde læst af LLP.
Bogen er elementært spændende og kan som sådan anbefales, men den kørte ud af andre tangenter, end jeg ville have valgt.
Juni 2014

Jeg har læst "De dødsdømte" af Michael Palmer. 1996.425 sider.

Abby Dolan er skadestuekirurg. Hun får flere patienter med uforklarlige symptomer.
Hun får mistanke om, at byens store virksomhed slipper gift ud.
Selvfølgelig er resten forudsigeligt, men jeg blev ganske godt underholdt på vej mod opklaringen.
Og nu ved jeg en masse om skadestue-behandling.
M.P formår at holde læseren fanget til sidste side.
Ikke noget mesterværk, men elementært spændende.
Man forventer ikke nogen overraskelser, og det får man heller ikke.
Kan anbefales
Juni 2014
 

Michael Stephen Palmer, M.D. (October 9, 1942 – October 30, 2013), was an American physician and author. His novels are often referred to as medical thrillers. Some of his novels have made the New York Times Best Seller List and have been translated into 35 languages. One, Extreme Measures (1991), was adopted into a 1996 film of the same name starring Hugh Grant, Sarah Jessica Parker, and Gene Hackman.