Velkommen til det Herrens år 2019.
Planen var naturligvis at læse mindst lige så meget som i 2018.
Altså mindst 100 bøger igen :-)
Sådan gik det langt fra.
Op på hesten igen i 2020 :-)
 

Jeg har læst “Når snerlen blomstrer” af Bjarne Reuter
1983. 385 sider.
Bog nr 33 jeg har læst i 2019.
Denne fine bog er en selvstændig fortsættelse af Zappa, som nok mest er kendt for sin filmatisering.
Hvem husker ikke skovseglen.
Vi er i Brønshøj omkring 1963, hvor vi følger en realklasse, Vi er med dem i lyst og nød og vi følger med i, hvordan deres spirende kærlighedsliv udvikler sig.
Ikke alle drømmene bliver opfyldt, men sådan er det jo også i det virkelige liv.
For nogle af dem går det grueligt galt, men de fleste kommer videre.
Uffe ender foran et tog, og der ender hans drømme.
Der er altid nogen, der ikke kommer videre.
Jeg er jævnaldrende med disse unge mennesker, og selvom jeg ikke voksede op i Brønshøj, kan jeg genkende rigtig meget fra bogen.
Jeg synes nok, de er noget længere fremme i skoene end vi var, eller er det blevet fortrængt?
En fornem bog, som tiden faktisk ikke er vokset fra. I hvert fald ikke, hvis man var ung i tresserne

Jeg har læst "Langtfra død" af Peter James. Roy Grace #3
2007. 453 sider.
Bog nr 29 jeg har læst i 2019.

Roy Grace, og dermed Peter James, er intersseret i det okkulte, og det er den slags, jeg skal have beviser for at kunne acceptere.
Men hvis ikke hele værket er baseret på det, kan jeg godt acceptere det i en krimi.
Katie Bishop findes myrdet, og hendes mand er hovedmistænkt.
Men han har et vandtæt alibi.
Snart efter myrdes også hans elskerinde.
Vi skulle langt hen i bogen før jeg fik mistanke om sagens rette sammenhæng, og det er et godt skudsmål for en krimi.
Jeg kan rigtig godt lide Roy Grace, der er lidt af en ganske almindelig mand.
Men han er en ualmindelig dygtig politimand.
Lektørudtalelse:
Langtfra død holder effektivt en høj spændingskurve hele vejen igennem pga. skift i synsvinkel; ind imellem er det morderen, som pirrende fortæller, så man som læser gradvist kommer mere og mere på sporet, men hele sammenhængen præsenteres først til allersidst. Velfortalt krimi, som er skruet godt sammen og med et overbevisende persongalleri.
Jeg fik fat i en anden Peter James krimi, der handlede om det okkulte, men den lagde jeg væk igen.
Roy Grace holder jeg fast ved.
 

Jeg har læst "En smuk død" af Peter James. Roy Grace #2
2006. 332 sider.
Bog nr 28 jeg har læst i 2019.

Jeg har allerede regnet ud, at samtlige bøger i serien om Roy Grace indeholder ordet "død" i en eller anden form.
Her møder vi Tom Bryce, hvis kone Kellie køber helt vildt ind.
I et tog finder han en glemt CD, som han efterfølgende åbner, og det får fatale følger for ham og hele hans omgangskreds.
Roy Grace er ikke populær hos sine overordnede, og den indviklede sag gør ham endnu mindre elsket.
I en lektørudtalelse hedder det: en hæsblæsende spændingsfyldt historie, hvor Roy Grace og hans stab står overfor nogle hårdkogte kriminelle, som ikke skyer nogen midler i bestræbelserne på at finde nye ofre til deres snuff-film. Historien er godt skruet sammen. Velfortalt med en stigende spændingskurve og et nuanceret persongalleri.
Det er jeg ganske enig i.
Jeg fortærer hele serien, det er helt sikkert.

 

Jeg har læst "Dødenkelt" af Peter James. Roy Grace #1
2005. 333 sider.
Bog nr 27 jeg har læst i 2019.

Så kom jeg i gang med starten på serien om Roy Grace, hvor jeg startede med bind 12.
"Dødenkelt" er nummer 1, så nu er vi i gang.
Det er en serie, som jeg helt afgjort vil læse fra ende til anden.
Vi har en polterabend, som går galt.
4 venner drikker Michael fuld og begraver ham i en kiste.
Desværre bliver alle 4 dræbt i en trafikulykke.
Og hvad så?
Man får næsten klaustrofobi bare ved at læse om det.
Kender hans bedste ven til planen, og hvad med hans kone, som han tror han kender så godt.
Jeg er ganske begejstret for Kriminalkommisær Roy Grace, som ikke altid kører helt efter bogen.
Han er et ganske almindeligt menneske, som alle andre.
Et tilbagevendende emne er hans kone, der forsvandt på hans 30 ård fødselsdag uden et ord.
En krimi efter mit hoved.
Jeg er Peter James fan.

Jeg har læst "Buster Larsen, en biografi" af Jakob B. Lund.
2013. 204 sider.
Bog nr 26 jeg har læst i 2019.

Dette er en fin biografi, hvor der ikke bliver malet et rosenrød billede af den folkekære Buster Larsen.
Jeg fik mange ting at vide om BL, som jeg ikke kendte til i forvejen. Bl. a var han ikke så venlig, som vi gik og troede, og som det ofte er tilfældet, så var det familien og de nærmeste, det gik ud over.
En selvoptaget og krævende egoist er vist en ganske rammende betegnelse.
Fra en tidlig alder var han en skattet skuespiller, og det var takket være ham, at familien kunne klare sig.
En anden ting vi hører om ham, er at han altid åbnede sit hjem for pressen.
Og det billede de fik af familien og de velopdragne børn var ikke helt, som det var til daglig.
Men alt i alt en fornem bog, som vist nok har gjort ondt på hans børn.
Som grundsætningen lyder, betales prisen for succes ofte af andre. Det var også tilfældet med Buster Larsen, hvis familie ikke fik den opmærksomhed, de ønskede og havde krav på. Som menneske, ægtemand og far var det Buster Larsens største svigt, skriver Jakob D. Lund.

Jeg har læst "Dødens engel" af Peter James. Roy Grace #12
2016. 394 sider.
Bog nr 25 jeg har læst i 2019.

Dette er en bog om Kriminalkommisær RoyGrace fra Brighton.
Han har rigeligt med udfordringer både på jobbet og i privatlivet.
Vi er med til det hele, men bogens fokus er på Jodie Bentley, der er farlig som en af de giftslanger, hun ynder at omgive sig med.
Opklaringsarbejdet skrider stille og roligt frem, og læseren sidder med en fornemmelse af at deltage.
Det er en uhyre velskrevet og spændende bog.
Desværre opstod der et stort problem.
Jeg fandt ud af, at dette er bind 12 i en serie om Roy Grace.
Jeg springer hurtigt til starten, for jeg vil gerne vide mere om Roy Grace.
 

Jeg har læst "Mirakelmanden" af Julie Drejer.
2017. 412 sider.
Bog nr 24 jeg har læst i 2019.

Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og derfor rejser hun til Stockholm for at komme sig hos sin svenske kollega og kæreste Niclas Lundell.
Hendes kind er voldsomt skamferet.
 

Niclas har travlt med sin egen private efterforskning af omstændighederne ved sin tidligere kones død, men han afviser Rebekkas tilbud om hjælp. Hun går selv i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete, da Magdalena Lundell omkom, og lidt efter lidt erfarer hun, at Niclas har holdt vigtig information om sit ægteskab skjult.

Samtidig opdager hun, at Magdalena i det skjulte arbejdede på en historie, som handlede om forsvundne børn og voksne, der har lidt grufulde skæbner.

Der er da en ok krimi, der aldrig fangede mig 100 %.
Sproget er ikke noget, der vil gå over i historien, men det kan da godt være, at jeg tager en Rebekka Holm krimi en anden god gang.
 

Jeg har læst "Grådighedens pris." af Daniel Dreyer.
Bearbejdet af Hanna og Søren Vinzent
2017. 412 sider.
Bog nr 23 jeg har læst i 2019.
Her har vi en krimi, der handle om  em svinebesætning, der får MRSA, manglende dyrevelfærd og aktivisme.
Vores helt er Daniel, som befinder sig på et skib med hemmelig last på vej til Afrika.
Det er meningen, vi skal møde Daniel på hans vej gennem de 7 dødssynder.
Her er det grådighed.
Bogen får pæne anmeldelser, men jeg var knap så begejstret.
Vi flagrer lidt omkring de forskellige personer, og jeg følte mig ikke for alvor indfanget.
Især lod jeg mig irritere af den indbagte kærlighedshistorie.
Fyld, siger jeg bare.
Jeg vil overveje, om jeg vil læse om de næste seks dødssynder.
Det er jeg ikke så sikker på
 

Jeg har læst "Steve Jobs. En biografi om manden bag Apple." af Walter Isaacson.
Bearbejdet af Hanna og Søren Vinzent
2011. 640 sider.
Bog nr 22 jeg har læst i 2019.
Alle kender Apple, og her får vi historien fra start til slut om Steve Jobs, manden der startede det hele.
Det er en rigtig fin og veskrevet biografi.
Steve Jobs viser sig ganske ofte at være et dumt svin.
Men et rigt dumt svin.
Andy Herzfeld sagde engang"Det eneste spørgsmål jeg gerne ville have Steve til at svare på er: "Hvorfor er du nogle gange så led"?
Og alle blev ramt af hans ondskabsfuldheder.
Selv hans børn gik ikke ram forbi.
Og det er egentlig ret skuffende.
De gamle romerske triumfatorer havde en slave gående bag sig, der skulle hviske ham i øret: "Momento mori" for at han skulle huske at være ydmyg.
Det var lægerne, der hviskede Jobs i øret, men ydmyghed var nok ikke hans stærke side.
Jobs var veganer, og hans spisevaner mindede mest af alt om en spiseforstyrrelse.
Og det hjalp ham egentlig ikke meget.
Vi er alle meget påvirket af Jobs virke, og  derfor er det en rigtig væsentlig bog.

 

Jeg har læst "Hvor taler du flot dansk" af Abdel Aziz Mahmoud.
Bearbejdet af Hanna og Søren Vinzent
21__. 142 sider.
Bog nr 20 jeg har læst i 2019.
Det var ikke nogen god bog. Jeg kan ikke komme på noget jeg har fået ud af at læse den.
Abdel er sikkert en flink mand, men noget litterært mesterværk har han ikke begået.
 

Jeg har læst "Vi, Jørgen Jørgensen" af Claus Ib Olsen.
2009. 291 sider.
Bog nr 20 jeg har læst i 2019.
Jørgen Jørgensen blev født i 1780 i København. Han udråbte sig til enevoldshersker i Island, blev dødsdømt i London, men endte sine dage i Tasmanien, hvor han tidligere havde været med til at grundlægge hovedstaden Hobart.
Jeg har aldrig hørt om ham før, men denne bog er særdeles interessant at læse.
Vi følger ham fra vugge til grav, og livet igennem var Jørgensen sin egen værste fjende.
Jürgensen var en højt begavet fantast, som tumlede gennem livet med magtfulde beskyttere, afsløringer, pinligheder, tugthuse, dødsdomme, vidtløftige planer og ødelæggende alkoholisne og ludomani.

»Alt i mit liv«, skrev Jørgen Jürgensen selvkritisk i et brev, kort tid før han døde, »drejede sig om, hvordan jeg selv kunne gøre mig bemærket«.
Han ville garanteret gerne have været en Napoleon.
Dette er en vellykket bog, som jeg nød at læse.

Bog nr. 19 jeg har læst i 2019.
Den sidste af de 10 bøger om Martin Beck.
Den har jeg læst mange gange, og jeg læser den ikke på samme ukritiske måde, som jeg gjorde det tidligere.
De alvidende fortællere blander sig rigtig meget, og det var jeg ikke opmærksom på før.
Serien har mange svagheder, men man må ikke glemme, at den var stærkt underholdende, og den har helt sikkert været inspirationskilde for senere svenske krimiforfattere.
 

Jeg har læst "Verden venter" af Jes Holtsø. (Bo østlund)
2011. 280 sider.
Bog nr 18 jeg har læst i 2019.
Dette er en rimelig god biografi med de mangler, som en biografi altid vil have når den er fortalt gennem tredjemand.
Vi kender jo allesammen Børge fra Olsenbanden, og det er rigtig interessant at høre om, hvordan det opleves gennem Jes Holtsøs tommetykke briller.
Det mest interessante er naturligvis at blive indviet i hans misbrugshistorie, der var lige på nippet til at tage livet af ham.
Han blev dog reddet og og kom videre.
Det bliver lige en tand for meget med føleriet, når vi hører om hans genvordigheder, men alt i alt er bogen godkendt.
 

Jeg har læst "Det der ikke slår os ihjel" af David Lagercrantz.
2015. 469 sider.
Bog nr 17 jeg har læst i 2019.
Jeg kan ikke lige huske, hvordan det er gået til at DL skriver den 4. bog i Millennnium- serien efter at Stig Larsson alt for tidligt gik bort.
Det har vist noget med rettighederne at gøre, men alligevel er det noget underligt noget.
Men resultatet er ikke desto mindre rigtig godt.
Havde jeg ikke vidst, at det ikke var en Larsson bog, ville jeg ikke have skænket det en tanke.
I denne bog er forfatteren ofte "alvidende" og så er der flere steder, hvor samme episode opleves ud fra forskellige personers synsvinkel. Interessant detalje.
Fokus er på Lisbeth Salander, og som læser sidder man og fryder sig over, hvordan hun hver gang får skovlen under de onde, onde mennesker.
Og hun er så underlig, at hun stort set er ene om at opnå god kontakt med bogens autistiske barn August.

Jeg skal hurtigst muligt have fat i "Manden der søgte sin skygge" og "Hende der må dø", som er udnævnt til at være 6. og sidste bog i serien.
Nu bliver jeg da helt bange for, at han ikke er god mod Lisbeth.
Jeg har endnu ikke glemt, hvor grim Henning Mankell var mod sit "barn " Kurt Wallander.

 

Jeg har læst "Et andet liv" af Allan Olsen. (I samarbejde med Erik Bork)
2006. 223 sider.
Bog nr 16 jeg har læst i 2019.
Jeg har egentlig altid haft sympati for AO. Her er der fokus på hans misbrug af alkohol. Han var på vej ud ad den samme dødsrute, der f.eks tog livet af Tommy Seebach, men han klarede skærene. Og det er rigtig flot gjort.
Vi følger hans liv og hans opvækst, og det giver os en ganske interessant bog.
Som det er tilfældet med de fleste biografier, er der på ingen måde tale om noget litterært mesterværk.
Vi fodres med informationer, og jeg lærte da mange ting om AO, som jeg ikke vidste i forvejen.

 

Jeg har læst "Helt ud og lidt længere" af C. J. Box
2012. 349 sider.
Bog nr 15 jeg har læst i 2019.
Her har vi en slags Cowboy-Krimi, der ikke kaldte på de store følelser hos mig.
Kriminalassistent Cody Hoyt finder en ven myrdet. Det viser sig, at morderen nok er draget på vildmarkstur i Yellowstone Nationalpark, og han sætter efter gruppen, som tilfældigvis også har hans søn på deltagerlisten.
Historien virker usandsynligvis, og især i begyndelsen var det svært at få gang i bogen. Senere blev det lidt nemmere.
Forfatteren lader nogle af sine personer træde i forgrunden, og så kan man nok regne ud, at det ikke er morderen.
Det er ikke en forfatter jeg vil gøre meget for at læse.
Ordet "ligegyldig" trænger sig på.
 

Jeg har læst "Hvis tårer var guld" Susanne Lana (Henriette Bendix).
2008. 242 sider.
Bog nr 14 jeg har læst i 2019.
Her har vi en bog, der ikke har meget at byde på. Jeg får da noget at vide om Susanne Lana og hendes dramatiske liv, og det er da meget godt.
Men der er noget føleri over bogen, som jeg har svært ved at sætte pris på.SL og hendes musik, og det er meget tænkeligt at hun og jeg har været på de samme "steder" i Aalborg.
Hun fortæller om Ambassadeur med Algier bar, Haabet og Trekanten.
Hun har været der, og det har jeg også.
Jeg har det rimelig godt med hendes musik.
Det eneste jeg anker over er bogens litterærer kvaliteter.
Tjah ...
 

Jeg har læst "The living and the dead" af Stuart McBru´ide.
2014. 581 sider.
Bog nr 13 jeg har læst i 2019.
En sort og misantropisk bog om Logan McRae og hans kolleger.
Der er flere sidehistorier, men hovedhistorien handler om at finde en lille piges morder, men ingen synes at savne hende.
Jeg læste den på engelsk, og det krævede koncentration pga af lokal skotsk slang og masser af politiudtryk.
En barsk bog er det også.
Desværre er ikke alle bøger om Logan McRae oversat til dansk, og de er svære at skaffe på engelsk.
Falder jeg over dem, vil jeg være rigtig glad.
 

Jeg har læst "The rebel of Copper Creek" af R.C. Ryan
2015. 365 sider.
Bog nr 12 jeg har læst i 2019.
Konklusion: En forfærdelig bog.
Endnu en forfatter, der har fyret næsten 100 bøger af efter en skabelon, der har læsere.
Det er jo i og for sig godt nok, men jeg bryder mig bare ikke om at løbe ind i disse bøger.
Her møder vi Juliet, en enke med 2 små sønner og en uoverskuelig række af problemer.
Ind fra højre kommer så Griff, der er tidligere soldat, og som har haft et hårdt liv, fodi der aldrig var en far i hans liv.
Nu kommer det frem, at hans far er død, og han får mulighed for at møde sin familie.
Samt enken Juliet.

Og ja kære læser, det går, som du allerede har gættet.
De to møder en lang række udfordringer, inden det hele ender i fryd og gammen.
...  he knelt down to gather the two little boys into a tight embrace. Lifting them both in his arms he kissed his new bride. He whispered: Do you know what this means to a man who´s never had a family?
Vi møder ædle mænd og stærke kvinder, og vi møder også mennesker, der er gennemført onde og som vil gøre alt for at skade vore venner.
Sukkeret formelig driver ned af vægge og stolper.
 

Jeg har læst "A long way from Chicago" af Richard peck.
1998. 148 sider.
Bog nr 11 jeg har læst i 2019.
Så var der bid.
Helt tilfældigt fik jeg fat i et lille mesterværk i Booksale.
Efter et par elendige bøger trængte jeg også til lidt kvalitet.
Joey og søster Mary Alice fra Chicago besøger Grandma gennem 9 år.
De er 9 og 7 år første gang, vi møder dem. Vi følger deres udvikling, mens der ikke rigtig sker noget med bedstemoderen. Hun er vanvittig og anarkistisk fra start til slut, og bogen er vanvittig morsom.
Hver af de 8 kapitler fremtræder som selvstændige historier, som man kan tage frem og glæde sig over efter behov.
"De er fra Chicago". der er ikke noget der kommer bag på dem forklrer Grandma om børnene til folk omkring sig.
I Centennial Summer skal man finde den ældste veteran, the oldest settler i kommunen.Sådan en kender grandma, eller også bestemmer hun, at han er den ældste.
En af naboerne har også en kanditat, og det ender med, at de to gamle roder rundt på jorden i vildt slagsmål.
Vi høre flere gange, at ingen vil sidde bagved Grandma, når de er sammen med hende. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har en ide.

Denne tekst er lige i Grandmas stil:

The night that Paddy Murphy died
I never shall forget
The whole durn town got stinking drunk
And some aint sober yet.
The only thing they done that night
That filled my heart with fear
They took the ice right off the corpse
And put in in the beer.

 

Jeg har læst "Castaway Cove" af Joann Ross.
2013. 380 sider.
Bog nr 10 jeg har læst i 2019.
Når man slår "Joann Ross" op, erfarer man, at konen har skrevet næsten 100 bøger efter samme skabelon som denne.
Desuden har hun skrevet under diverse andre navne.
Det gør hun naturligvis, fordi folk læser hendes bøger, og nu er jeg desværre med i denne statistik.
Én bog af denne slags er mere end nok for mig.
I denne bog møder vi Mac og Annie, der begge har forliste ægteskaber bag sig. Mac er alene med sin lille datter, og Annie har spøgelser i skabet.
Mac er DJ på en natradio, og handlingen udspringer omkring hans virke der. Annie Ringer ind, og så går det slag i slag.
Annies tøsevenner følger med fra sidelinien, mens Mac og Annies forhold udvikler sig.
Som læser sidder man naturligvis og ønsker alt godt for den lille pige, og man afslører vist ikke mange hemmeligheder ved at sige, at alt ender godt.
Lidt erotik bliver det skam også til, så vi får lidt af det hele.

Both sexy and touching, with the humor, heart and emotional depth romance fans expect from Ross.
Kirkus Review.

Jow jow.

Og hvad fik jeg så ud af bogen?
Jeg fik banket én bog mere ind i min barnlige statistik, og jeg fik øvet mit engelsk, der dog er godt nok til at bringe mig gennem en bog som denne uden problemer.
 

Jeg har læst "Central 822" af Carol Bristow.
1998. 460 sider.
Bog nr 9 jeg har læst i 2019. Der er godt nok langt op til de 100 :-)
Dette var en bog, jeg støvede op i Booksale i Cebu City.
Man skal være noget heldig for at finde et mesterværk der, men denne var overraskende interessant. Vi følger Carols liv og karriere, fra hun i 1964 bliver tilknyttet politiet i London. Hun arbejder sig op i graderne og udvikler lidt efter lidt evnen til at have med de sårbare kvinder at gøre, som har været udsat for seksuelle overgreb.
Vi følger en lang række sager, hvoraf nogle er yderst grusomme. Det var før man brugte DNA, men med godt politiarbejde kom man langt.
I de dage var det i sig selv svært at være kvindelig betjent, men Carol var ovenikøbet lesbisk og dybt alkoholiseret, hvilket ikke forhindrede hende i at passe sit arbejde.
Det er det man kalder en velfungerende alkoholiker.
Men det ender med, at hun takket være AA bliver clean og klarer en dag ad gangen uden alkohol.
Carol prøver at holde kontakten til de ramte kvinder på et professionelt plan, for hun ved, at hvis hun bevarer kontakten til dem, vil de tænke på det forfærdelige de var udsat for, hver gang de møder hende.
Og det er ganske utrolige ting, disse monstre af overfaldsmænd udsatte kvinderne for.
Men hendes hjerte bløder for ofrene.

Rigtig spændende og interesant bog.
Man har da lov til at være heldig :-)
 

Jeg har læst "Brobyggerne" af Jan Guillou.
2011. 546 sider.
Bog nr 8 jeg har læst i 2019.
Jeg undrer mig over, at jeg ikke tidligere har læst noget af JG, for her er virkelig en spændende bog, som man også lærer noget af.
En af mine gode venner gav mig denne moppedreng af en bog med på rejsen, endskønt jeg oplyste ham om, at jeg ville flå forsiden af efter endt læsning.
Jeg nød bogen.
Vi følger de 3 faderløse drenge Lauritz, Oscar og Sverre gennem deres opvækst.
Laurits bliver brobygger på Bergensbanen, mens Oscar ender i samme erhverv i Tysk Østafrika.
Man får et klart billede af, hvilke strabadser disse brobyggere blev udsat for, både i Afrika og ´i Norge.
For mig var det chokerende at læse om, hvor råt kolnimagterne optrådte i de lande, de overtog.
Den 3. bror, Sverre viste sig at være homoseksuel, og han forsvinder til London.
Mon ikke vi hører om ham senere?

Bogen er skrevet i et letflydende sprog, der aldrig hindrer, at man kommer frem i handlingen.
Man tror på JG´s beretning og griber sig selv i at tænke: "Du godeste. Var det sådan det var."
Mod slutningen af dette bind rammes vi af første verdenskrig, hvor Oskar er i tysk tjeneste.
I begyndelsen skyder han kun heste, men forskellige oplevelser gør, at han ender med at skyde englændere. Og han ville gerne skyde belgiere også.
Han bliver ekspert i det såkaldte melonskud, og vil man vide hvad det er er det bare med at få fat i brobyggerne.
Jeg skal helt klart have fat i de næste bind.
Jeg er solgt.
 

Jeg har læst "Blekingegadebanden" af Peter Øvig Knudsen.
2007. x sider.
Bog nr 7 jeg har læst i 2019.
Her faldt jeg over en vildt spændende bog. Jeg troede jeg vidste en del om Blekingegadebanden, men denne bog gjorde det klart for mig, at jeg intet vidste.
Det virker ualmindelig overbevisende og veldokumenteret, hvad PØ skriver.
Og så har jeg til min glæde oplevet, at der også findes et 2. bind.
Det glæder jeg mig til at læse
 

Første bind af Peter Øvigs bøger om Blekingegadebanden følger bandemedlemmerne fra deres gymnasietid, gennem deres første røverier og op til 1980, da et af bandens centrale medlemmer bliver dræbt.

Den danske celle’ er første, selvstændige bind af to, der fortæller den dokumentariske historie om Blekingegadebanden ud fra samtaler med involverede og fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste. Bogen blev i august 2007 præmieret af Statens Kunstfond med bl.a. den begrundelse, at bogen “er et dybt fascinerende dokument, hvori et helt arsenal af retoriske virkemidler og kneb sættes ind for at optrævle, kortlægge og levendegøre en af de mest bizarre episoder i dansk efterkrigshistorie.”

Jeg har læst "Mørkets ansigt" af Belinda bauer.
2011. 349 sider.
Bog nr 6 jeg har læst i 2019.
Her fik jeg fat i en ualmindelig god krimi.
Vi er i Shipcott, et lille engelsk samfund, hvor alle holder øje med alle.
En ældre kvinde myrdes, og landbeetjenten Jonas Holly efterforsker sagen, men bliver kørt ud på et sidespor af en ubehagelig overordnet.
Der sker flere mord, der minder om det første og det bliver en forvirrende jagt.
Vi følger Jonas´kamp/jagt, hvor han samtidig skal bekymre sig om sin sklerose-ramte hustru.
Det hele ender i et veritabelt ragnarok, og vi bliver præsenteret for gerningsmanden.
Og det var slet ikke den mistænkte, jeg havde udset mig.
En rigtig velskrevet og anbefalelsesværdig krimi.
Læg mærke til navnet, Belinda Bauer.
 

Jeg har læst "Guldkalven" af Helene Tursten.
2004. 310 sider.
Bog nr 5 jeg har læst i 2019.
Navnet Irene Huss klinger lovende, men denne bog er faktisk yderst skuffende.
Bogen handler mest om økonomisk kriminalitet, og det fører en række mord med sig.
Der optræder en ualmindelig lang række af personer, og det i sig selv gør det svært at følgee med i begivenhederne.
Personerne virker ligegyldige, og det er svært for alvor at involvere sig.
HT har vist haft en fornemmelse af, at hun har en dårlig sag.
Først lader hun Irene Huss læse en rapport om omfanget af svindlerierne, og dermed mener hun, at læseren også får indblik i handlingen.
Til sidst indkalder hun en amerikansk kollega, der omhyggeligt forklarer til alle, hvad der i virkeligheden gik for sig.
Det er det kunstgreb, som Agatha Christie anvender, når hun mod slutningen af en bog lader Poirot indkalde alle implicerede parter, hvor han så omhyggeligt, og i sit eget tempo forklarer, hvordan det hele hænger sammen.
Den går altså ikke i en morderne svensk krimi.
Ikke nogen god bog.

Amelderne føler sig generelt rigtig godt underholdt, men det antydes dog, at bogen godt kan have en snert af en gang "chciklit".
Det tror jeg da nok :-)

Infomedia:Tursten trækker rigeligt mange skjulte kort ud af ærmet til sidst. Til gengæld er bonus og dividende en ganske charmerende hverdagstone, en svensk stemning af sunde vaner og vibrationer igennem hele affæren. Så du hygger dig faktisk med Irenes husmoderlige snusfornuft, dog mest hvis du er kvinde og til heltinder, som nok er fyrre, men bestemt hverken fede eller færdige.
 

Jeg har læst "Selvrisiko" af Elsebeth Egholm.
2012. 387 sider.
Bog nr 4 jeg har læst i 2019.
En hestestald bryder i brand, da journalisten Dicte Svendsen og kæresten Bo en nat vækkes.
Senere finder Dictes datter et lig i en mose, hængt og med en økse i hovedet.
Senere findes endnu en kvinde, der er myrdet på lignende vis.
Nu følger vi sideløbende journalisternes og politiets jagt på den skyldige.
EE bliver aldrig nomineret til Nobels Litteraturpris, men hun skriver da ok.
Personerne virker på mig en anelse kunstige og de står ikke levende for mig.
Vi kommer rundt i forskellige miljøer. Dicte er afhopper fra jehovas vidner og vi  møder menensker fra mange samfundslag.
Men alt i alt føler man sig da rimelig godt underholdt.
Jeg kan nu bedre lide den fimatiserede udgave af Dicte.
Jeg er nogenlunde på linie med Litteratursiden, der mener:
Elsebeth Egholm skriver spændende og medrivende. Ifølge hende selv skriver hun ikke stor, filosofisk litteratur, hun vil "bare" fortælle en god historie, og man må sige, at det lykkes meget fint.
 

Jeg har læst "Mercedesmanden" af Stephen King.
2014. 480 sider.
Bog nr 3 jeg har læst i 2019.
Her kaster SK sog over krimigenren, og det gør han ganske godt.
En tidlig morgen bliver en skare arbejdssøgende torpederet af en stor Mercedes med flere dødsfald til følge.
Den pensionerede politimand Bill Hodges modtager en dag et brev fra morderen, som hedder Brady Hartsley.
Han siger, at han er færdig med at slå ihjel, men det tror Hodges ikke på.
Vi følger sideløbende morderens liv og planlægning af nye forbrydelser, og det virker ganske udmærket.
I det hele taget er pesonbeskrivelsen rigtig god, og vi synes, at vi kender personerne.
Det hele leveres velskrevet og letflydende.
Hodges indleder undervejs et forhold til en af de involverede personer, og der får det hele en "kæk" undertone, som er ret irriterende.
Alt i alt er bogen rgtig spændende omend en anelse forudsigelig.

Jyllandsposten giver bogen 4/6 og mener bl. a.
At normaliteten kan dække over alskens ondskab, er Kings specialitet, og denne gang er det pakket effektivt ind i krimiformatet, som ovenikøbet indbygger en tragisk kærlighedshistorie.
 

Jeg har læst "Pausefiskpasseren" af Terje Nordberg.
2015. 102 sider.
Bog nr 2 jeg har læst i 2019.
Novellesamling.
Her får vi 16 noveller, der mest handler om ældre mænd og deres sorgmuntre eksistens.
Dette er TJ´s første skønlitterære værk, og det var ikke noget tab for menenskeheden, om det blev ved det.
Nogle af novellerne er ganske pudsige, men så heller ikke mere.
TJ er mest kendt for en række bøger om løb og motion.
Han er født i 1947, og er dermed kvalificeret til at skrive om natpissere og andet godtfolk.
Kristeligt dagblad:
Erfaringsverdenen fejler ikke noget, men udførelsen og hensigten lader en del tilbage at ønske, og det er og bliver for klejnt. Der er ganske enkelt for mange af novellerne, der ikke helt synes at vide, hvad de egentlig vil - bortset fra at skildre en ældre mand, og det er ikke altid nok.

Jeg har læst "Peter Bastian.Altid allerede elsket" Fortalt til Tor Nørretranders.
2017. 163 sider.
Bog nr 1 jeg har læst i 2019.
Dette er en yderst speciel bog, som det er umuligt at give et referat af.
Peter Bastian havde ikke langt igen, da han havde en lang samtale med vennen Tor Nørretranders.
Det var lykkedes for Bastian at finde den bedste udgave af ham selv, og det må man glæde sig over,
Bogen er ganske svær at læse, men ingen tvivl om, at ordene kommer fra hjertet.