Velkommen til det Herrens år 2018.
Planen er naturligvis at læse mindst lige så meget som i 2017.
Det skal nok blive sjovt :-)
 

Jeg har læst "- og Ib Schønberg" af Jørgen Stegelmann.
1996. 246 sider.
Bog nr 100 jeg har læst i 2018.
Jeg var rigtig glad for, at jeg kunne få lov til at sætte punktum for læseåret 2018 med denne fornemme biografi.
Jeg kan ikke sætte fingeren på noget som helst.
Den er simelthen bar velskrevet.
JS har ikke skøjtet hen over noget. Han er meget præcis i sin beretning om Ibbermand. Han virker såre troværdig, og jeg har fået så meget ny at vide om Ib Schønberg og hans kunst
 

Jeg har læst "Stoner" af John Williams.
1965. 303 sider.
Bog nr 99 jeg har læst i 2018.
Dette er en fantastisk bog af flere grunde.
Dels er den veskrevet, og dels er den både interessant og spændende.
Vi følger William Stoner fra han bliver født på en fattig farm i slutningen af det 19. århundrede.
Det ligger i kortene at han skal på landbrugsskole, men i stedet vælger han det akademiske liv som lære, hvor litteraturen er i højsædet.
Og så følger vi ham gennem tykt og tyndt.
Vi er med, da han får sin eksamen, og vi er med da han møder sin kommende hustru, som desværre er et forfærdelig menneske, der ødelægger hans liv.
Stoner er en tålmodig mand og affinder sig for det meste med sin skæbne.
Han møder endelig sit livs kærlighed, men forholdet kan ikke vare fordi han er gift og der må tænkes på universitetets ry.
Han hustru får også ødelagt deres eneste barn, som får et uendelig trist liv.
Personbeskrivelserne i denne bog er helt fantastiske.
Det føles som om man ser billederne af de forskellige personer. de står lyslevende for os.
Læseren kan ikke undgå at få sympati for den kejtede Stoner, og man kunne have ønsket ham flere gode oplevelser livet igennem.
 

Jeg har læst "Skønhed og ondskab" af Cecilia Samartin.
2017. 352 sider.
Bog nr 98 jeg har læst i 2018.
Dette er en temmelig skræmmende barsk, hvor vi hører om en onskab og kynisme, som man kan have svært ved at forestille sig.
Plottet er yderst elegant konstrueret.
Vi møder først 19 årige Inesa, 15 årige Karla og den kun 9 årige Sammy, der er på flugt sammen.

Jeg har læst "Fuglene" af Tarjei Vesaas
1957. 309 sider.
Bog nr 97 jeg har læst i 2018.
Fuglene er en af de helt store klassikere, som man bør læse. Vesaas regnes for en af de største norske digtere. Han fik aldrig Nobelprisen, men han har ofte været nævnt som mulig kanditat. Han modtog dog andre priser for sin kunst.
Vesaas balancerer mellem det konkrete og det mystiske, præcis som det sker i Fuglene.
Her møder vi søskendeparret Hege og Mattis eller tusten(tossen), som han ofte omtales.
Han oplever verden på en anden måde end de fleste andre, og vi følger hans oplevelser med ting, som andre ikke forstår.
Han får lov til at ro en tur med 2 unge piger, og det betyder meget for ham. De behandler som et "rigtigt" menneske. Det bliver hans livs højdepunkt og ofte "finder han minderne om pigerne frem".
Han ror endda rundt for at se, om de skulle være der igen, men de kommer aldrig.
Han forsøger at arbejde for føden, men magter ikke meget. Et forsøg på at tynde roer ender ganske ynkeligt. Han er mere optaget af et kærestepar, der også tynder roer.
En dag slår han sig ned som færgemand med sin gamle utætte jolle. Han får en tur med en skovhugger, og det bliver den eneste færgetur, han oplever.
Skovhuggeren Jørgen flytter ind hos parret, og han bliver kæreste med Hege.
Mattis opfatter det som om han vil tage Hege fra ham.
Jørgen forsøger forgæves at oplære ham i skovhugst.
Tingene må ske, som de nu engang gør.
Sproget i denne bog er uendelig smukt, skønt det er ganske enkelt og simpelt.
Vi får et indblik i Mattis verden, hvor han og sneppen skriver beskeder til hinanden.
Denne bog er et mesterværk; det kan alle vist være enige om.
Lektørudtalelse:
En stregtegning af en enlig skikkelse med ryggen til i en lille robåd understreger fint stemningen i romanen. Mattis' historie er beskrevet i korte, sansende og registrerende sætninger, der tager læseren ind der, hvor menneskets store spørgsmål stilles. En roman, der gør læseren klogere

Jeg har læst "Håb og det sorte klaver" af Jesper Nørgaard
2009. 280 sider.
Bog nr 96 jeg har læst i 2018.
Dette var en bog, jeg bare hev ned fra hylden, og den slags kan udvikle sig både godt og skidt.
I dette tilfælde blev det en ualmindelig god oplevelse.
Vi befinder os i 1967, hvor vi stempler ind hos en ualmindelig speciel familie.
Der er Frede og hans søskende.
Der er den tørstige far og den psykisk ustabile mor, og så er der også Morfar Regnekaj og hans besynderlige kumpaner.
Der er også en mormor, men hun dør undervejs, men nogle af børnene ser hende, når hun går igen.
Bogen er vanvittig morsom og helt usædvanlig velskrevet, men det der sker er overhovedet ikke morsomt.
Snarere ganske tragisk af og til.
Vi følger familien indtil Frederik er færdig med gmnasiet.
For at give et indtryk af det vanvittige univers vi er i kan man nævbe lillebror Gordon, der altid værer et passende kostume, der passer til hvad han nu laver.
Da moderen bliver indlagt på den lukkede, kommer han besøg i en lille hvis kittel og med pandelampe.
Moderen flipper helt ud.
Jeg var rigtig  begejstret for bogen.
Lektørudtalelse.
Det er en historie om et barokt familieliv i en blanding af galskab og overlevelse, er måske noget for læsere af Hva' så, Gilbert Grape?. Selvom der fortælles fra barnets vinkel, er den ikke for børn og sarte sjæle, der er død og drama men også uendeligt sammenhold. Kan også være en slags hjemstavnsroman

Jeg har læst "Damer, drugs og dæmoner" af Jonas Nyrup
2015. 285 sider.
Bog nr 95 jeg har læst i 2018.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal mene om denne bog.
Ideen er at man har bragte Jokeren alias Jesper Dahl og Kurt Thyboe sammen for at høre om deres liv.
Det er virkelig vilde ting, de har oplevet, og de er sådan set meget interessant.
Jeg har sådan set altid syntes, at Kurt Thyboe var uudholdelig, og især var han forfærdelig som boksekommentator, men man må indrømme, at han oplevet meget spændende.
Jokeren har mest flirtet med stofferne, og det siger mig intet. Heller ikke rap-musikken kan jeg falde i svime over.
Efter at have læst bogen tænkte jeg. Ok, så ved jeg det, og det lærte jeg ikke meget af.
Men jeg synes nu bedre om dem begge to, end jeg gjorde før jeg kastede mig over denne bog.
"Jeg er a storyteller", forklarer Thyboe et sted, og det er et godt eksempel på, hvordan han altid blander dansk og engelsk.
Det virker mest irriterende, og jeg kan ikke få øje på en god grund til at han gør det.
Det gør teksetn sværere at læse.
 

Storytel.com: To originaler med to voldsomme liv på kanten. I en samtale om damer, drugs og dæmoner - og alt det andet, livet som mand er bygget på. Deres historier og erfaringer er vilde, til tider ekstreme, og inde bag det buldrende vanvid af livshændelser og skæve fortællinger ligger en fascinerende, lun livsklogskab og slagkraftige meninger, der giver et los i røven til den puritanisme og feminisme, som synes at være stukket helt af.

novombooking.dk

Sømænd har et udtryk for, hvad der sker, når to orkaner mødes ude på havet. De smelter sammen, skaber ragnarok og bliver til sammen The Perfect Storm.
Det er samme fænomen, Kurt Thyboe og Jesper ”Jokeren” Dahl skaber, når de mødes på ord og om fortællinger fra deres vilde liv på kanten.

Kurt Thyboe som opfinder af Ugens Rapport, ordsmed, legendarisk boksekommentator og gift i snart 40 år.
Jokeren, som musikalsk hitmager gennem årtier, med stor appetit på livet i overhalingsbanen, et kvindetække udover det sædvanlige og tro mod dét at være utro.

Jeg har læst "Dødens sendebud" af Wilhelm Agrell
2001. 219 sider.
Bog nr 94 jeg har læst i 2018.
Læst december 2018

Denne bog begynder med slutningen.
Vi er i Nordirland, hvor politiet ringer på hjemme hos Liam og Sarah, og de har dårlige nyheder.
De kan fortælle, at deres søn Anthony er blevet dræbt i en bombeksplosion i en bus, og det ser ud til, at han har haft kontakt med IRA og var den der havde bomben med.
Dernæst springer vi tilbage i tiden, hvor vi følger begivenhederne, der førte til, at Anthony blev involveret i IRA.
Bogen bygger på en virkelig begivenhed, som aldrig blev helt opklaret.
I bogen oplever Anthony ikke engang at blive dræbt i et ædelt martyrium.
Bomben går af ved et uheld.
Det kan være usandsynligt svært at forstå, hvordan sådanne begivenheder kan finde sted. Anthony bliver radikaliseret og spilder alle sine gode muigheder for at få et godt liv.
Og det er skræmmende.
Bogen er spændende, og den er skrevet i et letlæseligt sprog og bortset fra tidskiftet i begyndelser, går vi kronologisk frem.

En stilfærdig, indtrængende og spændende fortalt historie om den unge mand, der uden de store ideologiske overvejelser lader sig suge ind i voldens verden, en verden han ikke helt forstår, men han lader sig dirigere af mennesker med vilje til magt, mennesker som tror på en sag og er villige til at ofre både sig selv og andre for sagen
 

Jeg har læst "Din næstes hus" af Jette A. Kårsbøl
2009. 371 sider.
Bog nr 93 jeg har læst i 2018.
Læst december 2018

Laus Lindborg er arkitekt og ungkarl. Han klarer sig vist meget godt.
Hans far afgår ved døden, og Laus tager turen til St. Randing, hvor faderen boede.
Han flytter ind på den underlige lokale kro.
Snart møder han sognepræsten, der er gift med den noget yngre Alma, som han straks finder attraktiv.
Titlen taget i betragtning er det ikke den store overraskelse at vi befinder os i et teologisk univers.
Præsten og Laus får en slags venskab, og Laus får sin gang i præstegården, hvor han vasker tøj og foretager sig andre praktiske gøremål.
Han bliver en særdeles god ven af huset, og også den lille datter Emilie bliver glad for ham.
Tingene udvikler sig, og det er ikke første gang Laus vikler sig ind i mange forskellige vanskelige relationer.
Hans problem er at han aldrig får afsluttet tingene, som det burde være gjort.
Det magter han ganske simpelt ikke, eller også så vil han ikke.
Laus begynder at give lektiehjælp til den 16. årige Meggie, der er stor som et hus, og som har masser af problemer.
En aften bliver hun sanseløst beruset, og Laus lader hende overnatte på sit værelse.
Ikke smart.
Laus ovetræder det 9. og 10. bud ved at begære hans næstes hus og ikke mindst hans næstes hustru.
Efterhånden bliver det hele så mudret, at Laus ikke kan komme ud af situationen uden at det får frygtelige konsekvenser for mange mennesker.

Bogen er velskrevet, og man har lyst til at høre om Laus` "eventyr".
Personerne står klart for læseren, og virker meget vedkommende.
En interessant ting er at bogen om Laus er skrevet af en kvinde.
Men det virker nok, som om JAK ved, hvordan mænd handler og reagerer.

Anmelderne er rimeligt godt tilfredse. De ser ikke et mesterværk, men de ser godt gedigent håndværk, som giver masser at tænke over.

 

Jeg har læst "Fjord" af Pia Stærmose.
2016. 177 sider.
Bog nr 92 jeg har læst i 2018.
Læst december 2018

Det kan hænde, at man føler, at man har spildt sin tid efter at være kommet til vejs ende i en bog.
Sådan føler jeg det her.
Vi møder danske Terese, der er ansat på et krydstogtskib, der anløber Bergen.
Her møder hun Elias, som hun forelsker sig i.
Hun forlader skibet, og nu følger en forvirrende beretning.
Man ved ikke, om man er i en drøm, men der optræder et væld af personer fra nutiden og fortiden.
Elias har åbenbart nogle traumer fra gammel tid, der plager ham.
Man får oplyst, at Terese deltager i et ældgammelt ritual og dermed trækkes ind i en grusom historie, der strækker sig over flere generationer.
Der er også en del kusiner, men jeg har ikke styr på, hvilken betydning det har for historien.
Det hele virker som en gang fortænkt hjernespind, som man reelt ikke behøver at vide noget om.
Absolut ikke nogen god bog.

Der findes en lektørudtalelse, der omtaler en gruppe, der benævnes "nogle læsere".
Den er jeg med i:

Jeg har læst "Jo hurtigere jeg går jo mindre er jeg" af Kjersti Annesdatter Skomsvold.
2011. 157 sider.
Bog nr 91 jeg har læst i 2018.
Læst december 2018

Jeg må fundere lidt over om det er mig, der er galt afmarcheret i vurderingen af denne lille bog.
Stort set alle anmeldere er begejstrede, og i begyndelsen var jeg da også glad for KAS humoristiske tilgang til bogen, men jeg kørte træt i det, og syntes ikke jeg kom nogen vegne.
Og det irriterer mig.
Vi er i Oslo, hvor vi møder Mathea Martinsen, der kommer i tanker om, at det ville være trist, hvis hun nu døde og ingen opdagede, at hun havde været der.
Den tankegang kan jeg godt følge, og jeg kan også godt forstå, at hun vil ud i verden for at møde "de andre", som det står bag på mit eksemplar af bogen.
Men har hun så mødt de andre?
Det var jeg lidt i tvivl om, da jeg lukkede bogen.
Jeg kan godt se, at der er masser af morsomme ting i bogen. Det er da morsomt, når hendes hund svømmer til havs, og også når hun ringer til oplysningen med forskellge stemmer for at få oplyst sit eget nummer.
Den slags er der masser af.
Jeg havde bare svært ved at få det hele sat sammen, for at få greb om Mathea Martinsen og hendes liv.
Vi kender vist alle til, at vi gerne vil være "Einar Lunde" istedet for os selv.
Det kan være rigtig svært at være tilfreds med sig selv og sit liv.
"Jeg overbeviste Epsilon om, at vi burde få en kanin, men jeg sagde ikke, at det var fordi jeg ikke længere brød mig om at være alene i lejligheden."

Dette er en bog som jeg må igennem én gang til.
"Tak fordi du ringede", sagde manden fra oplysningen,
"Nej, tak fordi du tog telefonen", sagde jeg.
 

Jeg har læst "Løgnen om en sand ven" af Hans Davidsen-Nielsen.
2017. 393 sider.
Bog nr 90 jeg har læst i 2018.
Læst november 2018

Skuffende læsning for mig.
Bogen er en fortsættelse af Hypokonderens Død, hvor vi sagde farvel til Morten Richter, der var forsvundet med sin kvindelige følgesvend i Afghanistan.
Her følger vi Mortens ven Robert Lassen, der er en elendig journalist.
Alligevel søger han at få styr på, hvad der er sket med de 2 forsvundne.
Han opnår bl. a at blive fyret, men han finder noget andet, og han søger videre.
Det hele er sådan lidt hat og briller.
Han møder en række mennesker, der kender mere eller mindre til sagen.
Det kan godt være, at der kommer nok en efterfølger for bind 2
Jeg havde svært ved at mobilisere den fornødne interesse.
Jeg håbede til det sidste, at der ville dukke noget spændende op.
Det skete ikke

Anmelderne er generelt positive omend nogle konstaterer lidt tomgangskørsel, og vores dovne journalist Robert Lassen får ikke mange ægte fans.

Spionromaner er nok ikke lige mig.
 

Jeg har læst "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard.
2017. 314 sider.
Bog nr 89 jeg har læst i 2018.
Læst november 2018

Vi er ude på landet et sted i nærheden af Skive.
Der møder vi Tue og hans 2 yngre søskende, der har masser af udfordringer i deres liv, og det samme gælder for hans dysfunktionelle familie.
Som tiden går, sker der en del plat og svindel, og vi ser masser af problemer pga sygom og manglende evne til at klare dagligdagen.
Moderen går i stykker efter at have født et dødfødt barn, og faderen kæmper med at få økonomien på ret køl.
Tue ønsker sig en ny familie i konfirmationsgave, men det får han bare ikke.
Han hænger på denne familie, der med deres mangel på empati og følelser tvinger Tue ud i forskellige former for småkriminalitet.
Og faderen kan såmænd også finde på at stjæle kabler.
Tue er måske bøsse, og det er nok kun hans veninde Iben, der fatter det fuldstændigt.
Tue er rigtig godt begavet og går mod en studentereksamen, og trods alt tror man på at han nok slal klare sig.
Det er en særdeles velskrevet og hudløst ærælig bog af så ung en forfatter.
Der er selvbiografiske træk, og TK siger et sted, at Tue er hans Stuntmand.
En mere end lovende debut hedder det i en anmaldelse.
Jeg er mere end enig.
 

Jeg har læst "Og bjergene gav genlyd" af Khaled Hosseini.
2013. 443 sider.
Bog nr 88 jeg har læst i 2018.
Læst november 2018

Jeg læste denne bog, fordi den blev valgt til vores læsegruppe. Jeg havde tidligere læst "Drageløberen" af samme forfatter.
Denne bog har rigtig mange kvaliteter, men den præsenterer også læseren for betragtelige problemer.
Bogen er usædvanlig vekskrevet, og især var jeg begejstret for personbeskrivelserne.
Mit problem var at følge med i handlingen pga de usædvanlig mange personer, der optræder i bogen.
Der springes også konstant i tid og sted, og jeg blev af og til ganske irriteret, fordi jeg følte mig lidt "svigtet" af forfatteren.
Anmelderne er langt fra enige i deres bedømmelser af bogen.
Stort set alle er enige om, at bogen er velskrevet, men der er også anmeldere der synes, at den er alt for lang og byder på alt for mange personer, der er uden betydning for handlingen.
Flere af de andre på mit læsehold gav udtryk for, at de sagtens kunne finde på at læse bogen igen for at få det hele med.
Sådanne planer har jeg ikke.
Der er så mange fantastiske bøger i denne verden, at jeg sagtens kan finde én, der er mere vedkommende for mig.
 

Jeg har læst "Flavia de Luce og hævneren fra Ulster" af Allan Breadley.
2010. 331 sider.
Bog nr 87 jeg har læst i 2018.
Læst november 2018

Da jeg så, at Mesterdetektiven" var en pige på 11 år, håbede jeg, at jeg havde fundet en serie, der mindede om Damernes Detektivbureeau Nr. 1.
Så heldig skulle jeg ikke være.
Hvis ikke det var blevet nævnt, ville jeg ikke have tænkt på, at der skulle være tale om en lille pige.
Bogen er holdt i en kæk og noget overfrisk tone, som efterhånden godt kan blive lidt irriterende.
Jeg regner ikke med, at jeg vil læse nr. 2 i serien, selv om jeg allerede har den på lager.
Mysteriet drejer sig om nogle værdifulde frimærker, men jeg havde ret svært ved at bevare interessen.
Det er ikke første gang, og sikkert heller ikke sidste gang, at anmelderne berømmer en bog, som jeg har dømt ude.
Jeg vil da ikke afvise, at fejlen ligger hos yours truly, og jeg lover at overveje at kaste mig over Bind 2.

Litteratursiden
Atmosfærefyldt og hyggelig kriminalgåde fra 1950ernes England der introducerer os for den selvbestaltede privatdetektiv og giftmester Flavia de Luce.

Jeg har læst "Hypokondorens død" af Hans Davidsen-Nielsen  .
2010. 318 sider.
Bog nr 86 jeg har læst i 2018.
Læst november 2018

BJeg kan ikke buske, hvordan bogen endte i min indkøbskurv, men jeg forventede vist ikke det store.
Men bogen gjorde noget større indtryk på mig end jeg havde forventet.
Titlen fortæller hvordan det går med den 47 årige Morten Richter, der er så meget hypokondor, at hans læge fyrer ham.
Han er egentlig et udmærket menneske, som altså er hypokondor.
En dag bliver han indblandet i et overfald i Metroen, og det fjerner hans frygt.
Han søger et noget underligt jo i efteretnigstjenesten, hvor han er ineressant, fordi han har lært Urdu af en god ven.
Ved lægechecket mener lægen, at der er et probelm med hans lunger, og han undergår flere undersøgelser.
Dommen er den værst tænkelige. Han har uhelbredelig lungekræft og har kun kort tid igen.
Han får styr på alle forhold i sit liv, og bliber ret afklaret omkring sin situation.

Han får alligevel en slags arbejde for eftr.tjenesten, der fører ham til Pakistan. Men sig har han en kvindelig bekendt, som skal sige farvel til sin døende far.
Men det ender galt, og Morten bliver kidnappet.Pigen forsvinder og det forlyder, at hun skal giftes med en lokal mand.
Som bogen skrider frem synes jeg bedre og bedre om Morten, der egentlig er fyldt med god vilje.
Man var jo forberedt på at hypokondoren døde, men det irriterer ,ig at pigen uden egen skyld havnede i sådan en suppedas, fordi hun bl. a stokede på Morten.
Forfatteren er journalist og har tidligere skrevet om spioner og lignende.
Dette er hans første skønlitterære bog.
Bogen fik fremragende anmeldelser.
Jeg erfarer, at der findes en fortsættelse til bogen, der måske gør, at mine antagelser var forkerte.
Det ville glæde mig.

Det er altid livsbekræftende at læse om udbrændte mennesker, der skifter spor og kommer til live igen. Det sker delvist for hypokonderen Morten Richter, der ansøger om en stilling ved efterretningsvæsnet og senere bliver sendt til USA og Pakistan. Alene den lange rekrutteringsproces er hele bogen værd. Den almindelige mands rejse ind i agent-verdenen er 'overordentlig godt og detaljeret' beskrevet og man 'holder vejret sammen med Morten Richter, hver gang et brev fra den hemmelige tjeneste dumper ind gennem brevsprækken, og han indkaldes til den næste runde.
Weekendavisen

Jeg har læst "Steve Jobs, Manden bag Apple" af Leander Kahney.
2010. 265 sider.
Bog nr 85 jeg har læst i 2018.
Læst november 2018

Bogen fik pæne anmeldelser, men jeg var noget skuffet. Jeg syntes, at den generelt var kedelig. Jeg fik naturligvis noget at vide om Jobs og Apple, men ikke nok.
Det er ret klart, at han ikke var noget behageligt menneske. Han havde et forfærdeligt temperament og tromlede folk ned.
Men naturligvis var han dygtig og fremsynet og formåede at skabe noget stort.
I denne bog hører vi en masse om de forskellige produkter, men jeg er ikke "Apple-mand" og havde lidt svært ved at skelne dem fra hinanden.
Her ville et enkelt billede have været en stor hjælp for mig, men bogen indeholder ikke en eneste illustration.
Det mangler jeg i høj grad.
Der var ikke for alvor noget, der fik mig til at overveje at skifte til Apple.

Jeg har læst "Limpopo Akademiet for privatdetektiver" af Alexander McCall Smith.
2012. 302 sider.
Bog nr 84 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

Så sluttede festen.
Jeg kom i med mål med det 13. og foreløbigt sidste bind i serien om Mma Ramotswe og hendes univers.
Jeg havde ikke opfattelsen af at læse en bog, der var tænkt som den sidste i en serie, og det er jo gode nyheder.
Der er meget tænkeligt, at der kommer mere, og når det sker, vil jeg være klar.
I denne bog kommer den ofte omtalte Clovis Andersen fra USA på banen. Detektiverne har hele tiden anvendt hans håndbog for detektiver som deres bibel, og nu er han der.
Men ikke alt med ham er, som man kunne forvente det.
Mma Makutsi og hendes mand går i gang med deres drømmehus, og hun skal bl. a have 2 komfurer. Eller skal hun?
Det viser sig, at man ikke kan stole på alle håndværkere.
Men huset skal nu nok blive færdigt.
Det har været en udsøgt fornøjelse at læse om Damarnes Detektivbureau Nr. 1.
Jeg har da også fået lyst til at besøge Botswana. Det er godt at vide, at ikke alt i Afrika er kriminalitet og korruption.
Mma Ramotswe står for de gode gammeldags dyder, og det er i grunden ikke så galt.

 

Jeg har læst "Lørdagsbryllup i det store telt af Alexander McCall Smith.
2011. 263 sider.
Bog nr 83 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

Så kom turen til 12. og foreløbigt næstsidste bind i serien om Mma Ramotswe og alle de gode mennesker omkring hende i det herlige land Botswana.
Vi hører om en grum sag, hvor nogle køer får skåret haserne over. Hvem kan dog finde på det?
Og som det er tilfældet med de fleste andre sager, lister Mma Ramotswe sig rundt og finder ud af det hele.
Den dovne lærling Charlie har igen været ude på numre, og fra Violet kan man altid forvente sig det værste.
Og så er tiden også kommet til Mma Makutsis bryllup.
Hvis da ellers medgiften er i orden?
Og når man er så vild med sko, så skal der naturligvis noget særligt til, når man skal giftes.
Stille og roligt kører serien videre, og det kunne den sådan set blive ved med i al evighed, men måske har Mr. McCall Smith andre planer?
Romanerne er blevet filmatiseret og vil blive vist ved en Gallaforestilling i Folkets Filmklub nr. 1, men der er enighed om, at vi venter til alle medlemmer har læst alle bøgerne.
Jeg er enig med Politikens anmelder, der hævder, at hun til hver en tid vil anbefale denne serie til hvemsomhelst.
Jeg har aldrig læst noget tilsvarende.
Og det gør ikke noget, at det i følge ovennævnte anmelder er Peter Plys der møder Kardemommeby.
Jeg er med hele vejen.
 

Jeg har læst "Ikke igen, Far" af Stuart Howart.
2007. 190 sider.
Bog nr 82 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

Stuarts barndom er fyldt med misbrug og vold i så høj grad, at det forekommer ubegribeligt.
Man har svært ved at fatte, at et menneske kan være så ond som denne stedfar.
Han er lige så modbydelig overfor moderen og Stuarts 3 søstre, hvor ene endda sidder i kørestol.
Det forhindrer ikke misbrug.
Naturligvis kan Stuart ikke få en normal opvækst under de forhold. Han har massive problemer i alt, hvad han foretager sig.
Han får længere fængselsstraffe for sine forbrydelser, og pga det tidligere misbrug har han svært ved at klare sig i fængslet.
Det hjælper noget, da han vha træning og steroider bliver så stor, at han virker skræmmende.
Til trods for alle lidelserne elsker han sin stedfar og higer efter kærlighed.
Som voksen opsøger han stedfaderen for at få svar på, hvorfor han skulle mishandles på den måde.
Det kommer han ikke langt med.
I affekt dræber han stedfaderen med en hammer, og står dermed til en livstidsdom.
Men under retssagen finder han forståelse for sine handlinger, og han ender med at få 2 års fængsel.
Man kan frygte, at han aldrig får noget, der minder om et normalt liv.
Skræmmende læsning.
 

Jeg har læst "Botswana safari for damedetektiver" af Alexander McCall Smith.
2010. 259 sider.
Bog nr 81 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

Jeg vil for alvor komme til at savne Mma Ramotswe og Mma Makutsi, når jeg snart har læst sidste kapitel af deres eventyr.
Det ser ud til, at forfatteren får skrevet en bog hvert år, så der er da håb om, at der kommer mere.
I denne bog kommer Radiputhi ud for en alvorlig ulykke, der sender ham lige lukt i en ond tantes net.
Det bliver også klaret, da børnehjemsbestyreren finder ud af sammenhængen.
Hun er skræmmende, når hun puster sig op.
En arv fra USA sender de to damedetektiver på safari, hvor Mma Makutsi finder ud af, at hun slet ikke egner sig til en safari, hvor slanger, løver og ikke mindst flodheste lurer på hende
Violet Sephoto har igen lavet numre, men også det finder Mma Ramotswe en løsning på.
Der bliver drukket masse af the og snakket en masse.
Jo længere jeg kommer hen i historien jo mere begejstret bliver jeg.
Det er lidt som en drengebog, og så alligevel ikke.

Nye læsere skal begynde med Damernes Detektivbrureau nr. 1

Politiken:
Bogens små dialoger foldes helt ud, ofte til læserens klukkende fornøjelse, de fleste af hovedpersonerne udviser imponerende, ja rørende, takt, og det gode sejrer som regel. Om ikke andet med hjælp fra behjertede mennesker og ofte takket være den ' list og lempe', bøgernes veloplagte oversætter ( og udgiver) Merete Ries påpeger på bagsiden.

Jeg har læst "Tetid for damer med traditionel figur" af Alexander McCall Smith.
2009. 283 sider.
Bog nr 80 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

Jeg løber snart tør for bøger i serien om Mma Ramotswe og galleriet af spændende personligheder omkring hende.
Jo flere bøger man læser, jo mere kommer man til at holde af dem allesammen.
Dette er nummer 10 i serien.
Det er lidt interessant med de mysterier, man møder i serien: Jeg kan aldrig gætte, hvordan det hele løser sig til sidst.
Her har vi bl. a at gøre med et fodboldhold, der altid taber, og forklaring på, hvorfor det går så galt overraskede mig meget.
 

»Mennesker med traditionel figur ser muligvis ikke ud, som om de er særligt gode til at gå, men der var en tid, da Precious Ramotswe gik fire miles om dagen«.

Jeg er imponeret over, hvor meget jeg lærer af en romanserie, hvor der ikke rigtig sker de store dramer.

Jeg har læst "Lolenga Mock" af Taania Clausager.
2018. 119 sider.
Bog nr 79 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

Det var ikke nogen god bog.
Ikke det der ligner. Jeg kendte godt til den aldrende bokser på forhånd og så frem til en spændende beretning fra mijøet.
Det synes jeg ikke, jeg fik.
Der blev brugt megen spalteplads på at fortælle om de nederlag Mock så uretfærdigt løb ind i.
Jeg fik ikke megetmed, jeg kunne bruge til noget.

En bokseside mener følgende: Det ændrer dog ikke ved, at dette samlet set er en læseværdig og anbefalelsesværdig bog. Den giver en god forståelse af mennesket og bokseren Lolenga Mock, når puslespillets brikker føjer sig sammen.
Det skal jo nok passe.
 

Jeg har læst "I lige linje" af Anna Grue.
2016. 396 sider.
Bog nr 78 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018

På min rejse gennem Anna Grues forfatterskab var jeg kommet til nr. 7 i serien om Dan Sommerdahl, Den skaldede Detektiv.
Der er intet der tyder på, at det er den sidste bog i serien, og jeg skal da nok være klar, når der igen er nyt fra det fiktive Christianssund.
Dan er ikke helt på toppen i denne bog. Han har tidligere været ude i tovene med en depression, og han kunne godt læne sig op ad en ny én af slagsen.
Han kan ikke overskue hverdagen, og kan heller ikke sove om natten. Hans økonomi hænger i laser, så han  er lidt desperat for at få nye opgaver.
En motionscyklist afgår ved døden efter et styrt. Da hans bedste ven snart efter findes myrdet anes en sammenhæng.
Politiet og Dan går i gang, og vi oplever endnu en gang, hvor Dan gerne vil være med i efterforskningen. Det må han ikke, men så lykkeds det ham at støve nogle informationer op, så han har noget at handle med.
Det gentager sig i alle bøgerne.
På det private plan oplever Dan, at hans mor får en blodprop i hjernen. Han går også i gang med at søge efter den far, han aldrig har kendt.
Han finder ham, men det behøver jo ikke at betyde, at alt er idel lykke.
Hans forhenværende elskerinde Kristine opsøger ham, og hun har en gevaldig overraskelse til ham.
Jeg nyder at læse om Den skaldede Detektiv, men jeg kunne godt ønske mig lidt større udvikling hos personerne.

Fra Politiken.

En by i provinsen parret med Barnaby.

Tilsat en stang vanilje fra Maria Langs køkken, så lagt i en form fra Agatha Christies keramikværksted, langtidshævet og bagt ved svag varme. Hyggen breder sig med en uhygge, der hverken giver posttraumatisk stress eller heftige svedeture. Alle låg kommer på alle gryder, og livet i lillebyen fortsætter. Ikke helt som før, heller ikke heftigt forandret.

Jeg har læst "Miraklet på Automobilværkstedet" af Alexander McCall Smith.
2008. 264 sider.
Bog nr 77 jeg har læst i 2018.
Læst oktober 2018
Der forsømmes ingen lejlighed til at rose Zimbabwe. Og hvis man kigger på en liste over verdens mindst korrupte lande er Zimbabwe højt oppe på listen; vist nr. 32.
Efter at have læse rigtig mange af historierne om Mma Ramotswe får jeg vældig lyst til at besøge landet, og det er skønt at vide, at ikke alt er den rene elendighed i Afrika,
Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg have holdt en del  penge på at forfatteren var en kvinde, men det er i virkeligheden en ældre mand, der er blevet berømmet verden over for sine bøger.
I denne bog lærer vi bl. a, at det er en dårlig ide at stille en ny seng ude i det fri. Der kan komme regnvejr.
Ellers går det sille og roligt fra det ene hverdagsmysterium til det andet.
Af og til tænker man, at de nu har rodet sig ud i noget, der ikke kan klares, men mest takket være  Mma Ramptses snusfornuft og godhed går det altid alligevel.
Motholeli, den lille pige, sidder lænket til sin kørestol, men Mr. J.L.B Matekoni erfarer, at der i Johannesburg findes læger, der kan hjælpe hende.
Det koster en formue, men det standser ham ikke.
Og sker miraklet så?
For at finde ud af det, må man altså læse bogen :-)
"Det er slet ikke så tåbeligt at håbe på mirakler", sagde Mma Ramotswe.

"Men man måtte passe på", sagde Mma Ramotswe til sig selv; man skulle ikke ønske sig alt for mange ting her i livet, især ikke når man allerede havde så meget. Man kan lære meget af disse bøger.

Politiken:Nogle vil måske få knopper; jeg for mit vedkommende siger: I kan have Harry Potter for mig, bare jeg har Mma Ramotswe.
 

Jeg har læst "Sidste forestilling" af Anna Grue.
2013. 439 sider.
Bog nr 76 jeg har læst i 2018
Læst oktober 2018
Dette er den 6. bog i serien om Dan Sommerdahl, Den skaldede Detektiv.
Pia Waage, der er lesbisk politikvinde, bliver anklaget for mord, da hendes partner findes myrdet. Det viser sig også, at den afdøde var gravid.
Vi bevæger os i et gymnasiemiljø, hvor man meget ambitiøst vil sætte Teenagelove op.
Politiet får forstærkning udefra, og Annette, den nye chef, gør et stort nummer ud af at hade Dan.
Men Pia hyrer ham til at efterforske sagen, og så har man for alvor lukket en havkat ind i hyttefadet.
Men naturligvis finder han ud af sagens rette sammenhæng.
Bogen er ganske spændende og underholdende.
Det er stadig fint at personerne udvikler sig, så man har en fornemmelse af at tingene skrider frem.
Der er ingen tvivl om, at Anna Grue laver grundigt research på de skiftende miljøer dramerne foregår i. Og "scenen" skifter fra bog til bog.
Nu er jeg ved at løbe tør for bøger om Dan Sommerdahl. Der er vist kun en enkelt tilbage.
Og det er jeg da egentlig lidt ked af.

Anna Grue skriver klassisk krimi, uden at det bliver til genre-pastiche. Provinsbyen er leveringsdygtig i aktører og kulisser, denne gang med fokus på gymnasiemiljøet.

Og selv om der danses indviklede variationer i de medvirkendes pardanse, holdes det hele pænt inden for krimiplottets velafgrænsede dansegulv.

Anna Grue er igen aktuel med gedigen og professionel klassisk krimi, uden at det udarter sig til hverken en altomfattende social roman eller genre-tidslomme.
Jyllandsposten
 

Jeg har læst "Et spørgsmål om Penge" af Anna Grue.
2012. 420 sider.
Bog nr 75 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Dette er den 5. bog i serien om Dan Sommerdahl, Den skaldede Detektiv".
Jeg kunne godt forestille mig, at AG drømmer om at den gode Dan er lige så sej som Nesbøs Harry Hole.
Det er han ikke. Han er ikke i nærheden af at være det.
Her finder vi en hovedrig playboy myrdet, og det viser sig hurtigt at morderen skal findes i et miljø, der flyder med kokain, dyre ure og masser af smukke kvinder.
Opmærksomheden koncentreres om en arbejdsplads, hvor et hold malere er i gang. Der er 3 malere, og de har alle betydning for sagens udvikling. Dem kommer vi ret godt ind på livet af.
Naturligvis bliver Dan Sommerdahl involveret, og hans evige snusen rundt fører da også til resultater.
Vi hører naturligvis også om hans venner i politiet. Der er Flemming, der kæmper mod leukæmi. Pia bliver bidt af en agressiv kamphund, og vi møder også en ny politimand, Gerner. Han er så usympatisk, at man føler sig overbevist om, at man vil løbe ind i ham senere.
Dan kæmper også en hård kamp for at få sit ægteskab til at fungere. Han har gjort en stor indsats for at ødelægge det hele, og det ved han godt.
Ingen tror vist på, at han nogensinde bliver rigtig voksen.
 

Jeg har læst "Abelone på Bangsbo" af Bent Haller.
2017. 367 sider.
Bog nr 74 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Dette er den 2. bog, som vi læser i min læsekreds. En af de mange gode ting ved sådan en læsekreds er, at man får læst bøger, men ellers ikke ville have valgt. Således også med denne bog.
Vi læste den umiddelbart efter "Kvinderne fra Thy", og da de er lidt i samme genre, kunne jeg ikke lade være med at drage sammenligninger. De faldt mest ud til fordel for "Kvinderne fra Thy",
Her i bogen om Abelone er vi også på min hjemmebane.
Den foregår i Bangsbo ved Frederikshavn, og det er et område, jeg kender rigtig godt.
Abelone kommer fra små kår, og hun ender som tjenestepige på Bangsbo; en aftale hun stort set selv får i stand.
Hun er noget af en snob, og hun tænker ret meget på sig selv. Men hun er dygtig til sit arbejde, måske endda overdreven dygtig, så lidt efter lidt overtager hun vigtige funktioner på godset. Det er de andre piger noget utilfredse med, og der går rygter om, at hun ikke er helt uskyldig, da en af de andre piger drukner i Voldgraven.
På Bangsbo møder vi en lang række af datidens kulturpersonligheder med Gustav Wied og Herman bang i spidsen.
De kommer med jævne emellemrum på besøg og så bliver der ofte festet igennem.
Abelone er meget fascineret af Herman Bang, som er lidt af en sart og letpåvirkelig person.
På et tidspunkt tror Abelone, at hun er gravid med Herman Bang. Det er noget hun bilder sig ind, og da Herman Bang er homoseksuel var det da også et forhold, man tvivlede lidt på.
Der er lidt Familiejournal og Romanblad over det hele. Man skøjter på overfladen, og den er da også interessant. Anmelderne er ret begejstrede, men jeg var nu  mere glad for "Kvinderne fra Thy",
Det er morsomt at læse om "De store danskere", hvor Gustav Wied skiller sig ud med sin aparte adfærd.
Den uhørt produktive Bent Haller har rent faktisk Aspergers syndrom og må altid skrive: ”Min aspergers gør, at jeg lever i mit eget hoved. Jeg arbejder inde fra min osteklokke. Jeg kan ikke andet.”

Bangsbo Gods blev ejet af den farverige levemand Johan Knudsen. Han købte  okt. 1891 godset Bangsbo ved Frederikshavn, som han restaurerede og lod indrette med forfinet smag af Thorvald Bindesbøll. Her færdedes Bangsbokredsen Gustav Wied , Sophus Schandorph , Peter og Betty Nansen, Herman Bang og mange flere i et gæstfrit hjem.

Vi får et godt indblik i et opdelt samfund, og det er da godt de fleste af os er vokset fra "Herskab og tjenestefolk.
Snobberiet og falden på halen i næsegrus begejstring for adelige og især kongelige personer fungerer dog desværre i bedste velgående.
 

Jeg har læst "Den skaldede Detektiv" af Anna Grue.
2013. 421 sider.
Bog nr 73 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Dette er den 4. bog i serien om Dan Sommerdahl, Den skaldede detektiv.
Det hedder sig, at bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, men det er nu ineressant at følge personernes udvikling fra bog til bog.
Her møder vi en familie, hvis to ældste blev dræbt, da de var præcis 16 år og 27 dage gamle. Nu nærmer den yngste søn sig denne alder, og spørgsmålet er om han også er i fare?
Forældrene hyrer Dan Sommerdahl til at se på sagen, og han snuser sig naturligvis frem til sagens rette sammenhæng.
Som altid arbejder han på sine sager til stor irritation for politiet, men det ender altid med, at de må gøre brug af hans informationer eller endda arbejde sammen med ham.
Det går igen i hver eneste bog.
Anna Grue er god til at "plante" sine historier i forskellige miljøer, som hun så researcher grundigt på.
Her ender vi således på Roskilde-festivalen.
I denne bog er Dan blevet smidt ud af Marianne, fordi han havde en affære i det reality show, han deltog i.
Mange ting er forudsigelige i Anna Grues bøger, og vi skal nok ikke forvente, at han nogensinde bliver rigtig voksen.
Amelderne er stort set enige om, at Anna Grue er ved at gå lidt kold i eventyret om Den skaldede, og det kan der være noget om.
Jeg tager nu alligevel resten med.
 

Jeg har læst "Kvinderne fra Thy" af Maria Helleberg.
2017. 382 sider.
Bog nr 72 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Jeg har haft den store fornøjelse at få lov til at være med i en læsegruppe.
Den består af en 7-8 damer samt yours truly.
Og det er jo rigtig godt.
De havde valgt at læse denne bog, som jeg ineresseret kastede mig over.
Den handler om MH´s egen slægtshistorie, som skildres rigtig spændende. Jeg har lidt problemer med at man blander fakta og fiktion på denne måde, for det er umuligt for MH at vide, hvad der virkelig skete for så mange år siden.
Når det er sagt, må jeg indrømme, at det sagtens kunne være sket, som det beskrives her.
Vi er en del i Ranum og omegn, hvor jeg selv har boet 6 år. og det giver det hele en ekstra dimension.
Men Ranum er ikke Thy.
Det er Vesthimmerland, så jeg er lidt forundret over titlen.

Vi møder oldemoderen Marianne. Hendes mand stikker af til Amerika, og hun sidder tilbage med en stor børneflok. Hun bliver jordemor, og klarer sig egentlig rimeligt under de vanskelige forhold.

Senere følger vi mormoderen Marie Dusine, der bliver hattemagerske i Thisted.
Hun får tilsyneladende en god ægtemand, men han har uheld i ejendomshandler og ender med at gå fallit.
Der var ikke meget, der mindede om ligestilling i de dage, og mange mænd optræder selvisk og tankeløst.
Bogen er velskrevet, og det er virkelig en lærerig bog.
Vi møder mange stærke kvinder, som man ofte får rigtig ondt af.
De har det bestemt ikke nemt, og det kan være svært for dem at holde bitterheden på afstand.

Fra Litteratursiden:
Helleberg er lige til at gå til. Underholdende, dramatisk og velskrivende. Hun har mange læsere til sine romaner med historisk baggrund. De vil ikke blive skuffet over denne roman, selv om forfatteren denne gang digter med afsæt i sin egen familiebaggrund, for hendes oldemor og mormors skæbner er lige så farverige, og mindst lige så interessante, som de kendte og kongeliges.

Jeg har læst "Akutklokken" af Anna Grue.
2015. 269 sider.
Bog nr 71 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Vi er i Sverige, hvor 2 ældre søstre får at vide, at de har arvet efter deres kusine. De har avet et fint hus og en flot gammel bil.
Samt en forfærdelig masse penge.
De har ikke set kusinen, siden de var børn, så de er noget forundrede.
Vi hører, hvorfor de skulle arve, og vi oplever også at det kan være en stor udfordring, hvis man pludselig kommer til penge.
Det er en rigtig morsom og underholdende historie med en masse overraskelser.
Det er en bog man bliver glad af at læse.
Og naturligvis får man også forklaringen på, hvorfor bogen hedder Akutklokken :-)
 

Fra Litteratursiden
Bogen er munter og velskrevet. Den er let at læse og vil nok især tiltale lidt ældre læsere. Det er forfatterens fjerde roman. Den er underholdende og meget realistisken:
 

Jeg har læst "Kunsten at dø" af Anna Grue.
2009. 410 sider.
Bog nr 70 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Dette er den 3. bog i serien om Dan Sommerdahl, Den skaldede Detektiv.
Han er nu godt etableret som freelancedetektiv, og i den egenskab bliver han inviteret til at være med i et reality-show på en ø. I bedste Agatha Christie stil vil en af deltagerne blive myrdet, og så er det meningen, at Dan skal opklare sagen.
Selvfølgelig opstår der komplikationer, da en af deltagerne rent faktisk bliver myrdet.
Programmet afbrydes, og opklaringen starter.
Dan Sommerdahl fremstår i denne bog ikke som noget sympatisk menneske.
Han lader sig for nemt friste af skjønne quinder, og det ender helt galt.
Hans kone finder ud af den rette sammenhæng, og ud ryger den skaldede detektiv. Sagerne forværres af, at hans egen søn Rasmus også deltog i projektet som medarbejder på TV-holdet.
Vi fornemmer, at Dan måske er blevet meget forelsket i pigen, han var sammen med, og det får han så lidt tid til at fundere lidt over, mens han opholder sig på hotellet i den fiktive by Christianssund.
Og måske har hun ikke rent mel i posen.
Hans politiven Flemming er også forelsket. Han er nu sammen med Ursula, som havde offerrollen i bog nr. 2.
Det hele kører videre i næste værk, hvor Anna Grue snedigt lader et godt stykke tid gå, og hvor vi så bliver opdateret om udviklingen.
På den måde skrider handlingen hurtigt frem, og det er en fin detalje.
 

Jeg har læst "Den gode ægtemand på Zebra Drive" af Alexander McCall Smith.
2008. 262 sider.
Bog nr 69 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Dette er den 8. bog i serien om Damernes Detektivbureau, og jeg skal have læst dem alle sammen.
I denne bog søger nogle af vores venner nye udfordringer.
Mr. J.L.B Matekoni kunne godt tænke sig at snuse til detektivgerningen. Det viser sig dog, at det ikke er helt så nemt, som han troede.
Charlie, den ældste lærling, har også store drømme. Men de kuldsejler som oftest for ham.
Mma Makutsi er som bekendt vild med sko, og hun kan godt være en vanskelig dame, men som oftest glatter Mma Ramotswe tingene ud, så konsekvenserne ikke bliver alt for voldsomme for hende.
Hun får i øvrigt ofte god hjælp netop fra sine sko, der gerne hvisker hende gode råd i øret.
Der har Mma 97 % ofte brug for.
Der findes dem, som har lidt ondt af hendes kommende mand. Han vil få kam til sit hår, mener de.
 

Jeg har læst "Judaskysset" af Anna Grue.
2008. 365 sider.
Bog nr 68 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Dette er den anden bog i serien om Dan Sommerdahl, den skaldede detektiv. Den direkte anledning er den, at Anna Grue kommer og fortæller på Tarm Bibliotek, og jeg vil gerne være så godt forberedt som muligt.
Den skaldede er endnu ikke etableret som detektiv, og han praktiserer en del civil ulydighed, som hans politiven Flemming ikke er så tilfreds med.
I denne bog møder vi en ung ægteskabssvindler, der snyder de modne damer for betragtelige beløb.
Dan bliver involveret, fordi et af ofrene skammer sig over at gå til politiet.
Nettet strammes lidt efter lidt om forbryderen. Vi bliver også bekendt med hans opvækst, og får lidt forståelse for hans gerninger.
Dan Sommerdahl kan være lidt svær at holde af. Han sammenlignes med et løsgående missil, og han har også svært ved at modstå smukke damer.
Og det giver ofte skrammer, når man formodes at være en dedikeret ægtemand og far.
Anna Grue får aldrig Nobelprisen, men hun skriver rimeligt underholdende.
Men så heeller ikke mere.
 

Jeg har læst "Debutantens dagbog af " af Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter.
200. 302 sider.
Bog nr 67 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Det er en sød og hyggelig bog om og med en af de mest populære skikkelser i dansk cykelsport.
Vi følger hans deltagelse i Tour de France dag for dag, og vi får et glimrende indblik i hvor hårdt det rent faktisk er.
Her i 2018, hvor CAS er ved at afslutte sin karriere, kan man konkludere, at han fik en pæn karriere.
Han var kendt for at være helt uden spurt, men han blev faktisk dansk mester et år efter at have besejret en af de helt gode sprintere.
Det lo man maget af det år.
Oksen fra Hammel gjorde det godt som cykelrytter, og denne bog kan han også være godt tilfreds med.
 

Jeg har læst "Verdens værste tour" af Jens Alstrup.
2004. 302 sider.
Bog nr 66 jeg har læst i 2018
Læst september 2018
Bogen er et klassisk eksempel på, hvor "farligt", det er at tage på en ekspedition med gode venner.
Der er pæne chancer for, at det gode venskab forvandles til bittert uovervindeligt fjendskab.
Således også her.
Det er et ret vanvittigt projekt, de 3 "venner" kaster sig ud i. Det handler om at cykle tværs gennem Sibirien. Ikke nogen simpel opgave.
De holder ikke samme hastighed, og det er bare et enkelt irritationsmoment. Bogens forfatter Jens Alstrup er den svageste, mens de andre 2 er trænede konkurrenceryttere.
De skændes om stort set alt.
Turen igennem har de store sprogvanskeligheder, og naturen viser sig ofte fra sin barskeste side.
Det ender da også med, at Jens Alstrup kører alene, mens de 2 andre fortsætter sammen.
Oplevelserne tager rent psykisk hårdt på Jens Alstrup, som lider under eftervirkningerne i adskillige år.
Rekordforsøget mislykkes, da de ind imellem er opppe at køre med diverse transportmidler.
Det er ret sejt at kaste sig ud i så vild en tur, men her ser vi tydeligt, hvordan det ikke skal gøres.
Jeg går ud fra, at de 3 herrer stadig ikke udveksler julekort :-)
 

Jeg har læst "Blå sko og lykke" af Alexander McCall Smith.
2007. 276 sider.
Bog nr 65 jeg har læst i 2018
September 2018
Dette er den 7. bog i serien om Damernes Detektivbureau, og jeg skal have læst dem alle sammen.
Vi kommer omkrig alle personerne i galleriet, som vi lidt efter lidt kommer til at holde mere og mere af.
Det hele går stille og roligt, og der er altid tid til at sætte sig ned og drikke en kop Bush-te. Det kan altså også være almindelig te, men te skal der til.
Mma Ramotswe må erkende, at hendes "traditionelle figur" er blevet lidt for meget. Fjedrene i førersiden i den lille hvide varevogn er trykket i bund. Det er tid til en slankekur. Men verden er fuld af fristelser.
Mma Makutsi har en udtalt svaghed for sko. Især elegante sko, og det er ikke sikkert, at de helt passer til hendes fødder.
Hun er villig til at lide meget for skønheden, men der er vel også en grænse?
Der kommer hele tiden nye opgaver til bureauet, og de løses alle på bedste vis.
Måske lidt utraditionelt af og til, for Mma Ramotswe er en klog dame, der ikke har noget imod at bruge sin sunde fornuft.
Herlig læsning.
 

Jeg har læst "Dybt at falde" af Anna Grue.
2007. 301 sider.
Bog nr 64 jeg har læst i 2018
Oktober 2018
Dette er den første bog i serien om "Den skaldede detektiv". Ham har jeg haft fat i før, men nu læser jeg op på hans bedrifter, fordi hans "mor" Anna Grue kommer på Skjern Bibliotek i oktober 2018.
Hende skal jeg opleve.
Hun vinder aldrig nogen nobelpris for sine bøger, men hun skriver da ganske underholdende romaner, hvor den skaldede Dan Sommerdahl i denne bog er ved at komme på fode efter en arbejdsrelateret depression. Han er en mester i civil ulydighed, og meget af handlingen bygger på hans oplevelser som løsgående missil.
Hans gode ven politimanden Flemming kommer konstant i klemme på grund af Dan Sommerdahl.
Selvfølger ender det med, at Den skaldede detektiv, (son han endnu ikke er blevet) finder nyttige informationer, som kan gavne opklaringen.
Der er også indtil flere farlige situationer, som er opstået pga Dan Sommerdahl.
Vi kommer hele spektret rundt med familielivsbeskrivelser og "hundeliv".
Nu venter bog nr 2 i serien :-)
 

Jeg har læst "Magtens forblændelse" af Kåre R. Skou.
2016. 318 sider.
Bog nr 63 jeg har læst i 2018
September 2018.
Som de fleste andre danskere har jeg været bekendt med navnet Alberti, og bekendt med, at der var tale om en storsvindler.
Her hører jeg første gang om manden bag det enorme og omfattende net af bedragier, som han havde gang i.
Rent økonomisk var svindlerierne så store, at det trodser enhver beskrivelse.
Hans bedrageerier blev ca 1908 gjort op til at være mere end 14 millioner kroner, og det ville svare til mer end 900 millioner kroner i 2017.
Det er mange penge.

Det er en grundig bog, og måske også af og til for grundig.
Der er mange sidehistorier, og det er bestemt ikke nogen letlæselig og lettilgængelig bog, men meget interessant at høre om, hvordan tingene i Danmark fungerede omkring århundredeskiftet.
Det fremgår tydeligt, at Alberti kun interesserede sig for sig selv. Begreber som kynisk spekulation, manipulation, underslæb og korruption trænger sig på.
Der gik tidligt rygter om, at han var en svindler, og det kan undre, at der gik så lang tid, inden han blev afsløret.
En af grundene var, at han altid gik til frådende modangreb, hvis man antydede noget ufordelagtigt om ham.
Da Alberti havde udpint den sidste tillid og misbrugt den sidste chance, gik han ud og spiste en overdådig frokost - på klods - før han meldte sig i politivagten.
 

Jeg har læst "Hvidsten gruppen" af Axel Holm.
2012. 220 sider.
Bog nr 62 jeg har læst i 2018
September 2018.
Det er nogen tid siden, jeg med stor fornøjelse så filmen om Hvidsten Gruppen, og foranlediget af et besøg på Hvidsten Kro fik jeg nu fat i bogen. Bogen er todelt. Der er først Axel Holms beretning, der udkom første gang i november 1945, og så har vi også "Pies erindringer", hvor vi bl. a hører om livet i fængslet.
Beretningerne er forfattet så tæt på krigens slutning, og de både sprogligt og følelsesmæssigt er præget heraf, men stadig læsværdige
Det er beretninger, som man efter min mening er tvunget til at kende til.
Så mange år efter kan det være meget svært at forstå hvad der foregik. Det virker ganske absurd, at verden kunne komme så langt ud.

Gruppen kom til at stå som et symbol på den aktive kamp mod besættelsesmagten.

Information:Udgivelsen er et fint initiativ og både kilde og korrektiv til myten. Gribende er og forbliver de sidste breve fra de dødsdømte.
 

Jeg har læst "Damer med hjertet på rette sted" af Alexander McCall Smith.
2004. 292 sider.
Bog nr 61 jeg har læst i 2018
Dette er den 6. bog i serien om Mma Ramotswe og hendes Detektivbureau (nr. 1 ) i Botswana.
Livet går sin gang for vore venner. Mma Ramotswe bliver anklaget for butikstyveri. Hun møder også sin voldelige xmand, som hun vel egentlig stadig er gift med. Eller hvad?
Og hun påkører en cyklist i sin lille hvide varevogn.
Mma Makutsi har næsten opgivet håbet om at finde en mand, men måske venter kærligheden også på hende?
Og selv om en mand er dårlig til at danse, kan han vel sagtens være et godt menneske.
Stille og roligt løser problemerne sig ét efter ét.
Jeg kommer af og til til at tænke på min barndoms hyggelig bøger.
Det kunne måske være Milly Molly.
 

Jeg har læst "Liv på alle hylder" af Alexander McCall Smith.
2003. 252 sider.
Bog nr 60 jeg har læst i 2018
Dette er den femte bog i serien om Mma Ramotswe og hendes detektivbureau.
Lidt efter lidt kommer man til at kende personerne rigtig godt.
Gentagelserne er et vigtigt element i alle bøgerne. Vi hører hver gang om Mma Kamutsis 97 % da hun fik sin eksamen fra sekretærskolen.
Vi hører også hver gang om hvor dygtig en mekaniker Mr. J.L.B Matekoni er. Vi ved også at Mma Ramotswe har en traditionel figur, hvilket man i andre bøger ville have skiftet ud med smældfed.
Disse gentagelser er hyggelige, og man tager imod dem som gode venner.

Jeg har læst "Kalaharikursus i maskinskrivning for mænd" af Alexander McCall Smith.
2002. 239 sider.
Bog nr 59 jeg har læst i 2018
Dette er den 4. bog i serien om Damernes detektivbureau nr. 1.
Det går stille og roligt fremad med bureauet og også det fine bilværksted.
Det er hverken vildt eller dramatisk, men man kommer til at holde af de forskellige typer, man møder.
Mma Ramotswe er omdrejningspunktet, men der er mange sidehistorier.
I denne bog finder Mma Makutsi på at hun vill lave et maskinskrivningskursus for mænd.
Det er hun den rette til, fordi hun jo fik 97 % da hun blev færdig som sekretær.
Det er en detalje, der bliver nævnt utallige gange.
Hun finder nogle gamle maskiner, hvor de fleste taster virker, og så starter kurserne.
Stor succes.
Mma Ramotswe er forlovet, og det har hun værer i lang tid, for Mr. J.L.B Matekoni er ikke den der rider, den dag han sadler.
Man man sætter sig ned med en kop dejlig bush the, og så går det altsammen alligevel :-)
 

Jeg har læst "Døden venter i Marrakesh" af Mehran Vahman.
2013. 283 sider.
Bog nr 58 jeg har læst i 2018
Dette er 2. bog om Danny, der nu er eks politimand, Han har også nedbrændt en pokerbule, stjålet penge og slået en mand ihjel.
Nu er han på vej til Marrakesh for at opsøge Sabah, der engang passede hans mor på et peljehjem.
Personerne i denne bog er groft karrikerede, og an har svært ved at tro, at det kunne gå sådan til i virkeligheden.
Og dog?
Det er en "sort" historie med en masse vold. Drømmen man on en lykkelig udgang på historien er man nødt til at sætte sn lid til en 3 bog om Danny.
Og det er da ikke utænkeligt.
Den hårdkogte stil gør bogen ganske spændende og læsværdig.
 

Jeg har læst "Moral for smukke piger" af Alexander McCall Smith
2001. 260 sider.
Bog nr 57 jeg har læst i 2018
Dette er den 3. bog i serien om Mma Ramotswe og hendes univers i Botswana.
Mr. J.L.B Matekoni rammes af en depression, og det er uheldig af flere grunde. Dels er han nyforlovet, og han har også værkstedet at tænke på.
Men det magter han ikke. Mma Makutsi anættes som deltidsdirektør, og det viser sig at hun er rigtig velegnet på den plads.
Hun har helt styr på de dovne lærlinge, og hun er samtidig detektivassistent.
Hun får til opgave at finde uf af, hvilken pige i en gruppe, der egner sig bedst til at vinde en skønhedskonkurrence.
Hun arbejder bl. a med en teori der går ud på at pigernes hovedskaller afslører, hvem af dem der har den bedste moral.
Hun møder dem alle, og ender med at være sikker på, hvem der er den bedste.
Og så er den konkurrence afgjort :-)
Vi møder også et hittebarn, der måske er opfostret hod nogle vilde dyr.
Ikke alle gåder bør løses, og ikke alle løsninger bør åbenbares.
 

Jeg har læst "Giraffens tårer" Alexander McCall Smith
2000. 262 sider.
Bog nr 56 jeg har læst i 2018
Dette er den 2. bog om Damernes Detektivbureau Nr. 1.
Vores fantastiske detektiv Precious Ramotswe er nu blevet forlovet med mekanikeren Mr. J.L.B Matekoni.
Et af bogens mysterier omhandler en forsvunden ung amarikans mand.
Ad omveje, altid af omveje finder vores heltinde ud af, hvordan tingene hænger sammen.
Sproget er lettere højtideligt og rigtig omstændeligt, men det passer godt ind i bogens rolige stil.
Vi lærer meget om den menneskelige natur.
Mma Ramotswe er ikke altid politisk korrekt, men hvad hun end finder på er hendes beslutninger altid nogle, som hun kan lve med.
Fantastisk og hrnrivende bog.
Jeg er solgt

 

Jeg har læst "Kalak" af Kim Leine
2007. 345 sider.
Bog nr 55 jeg har læst i 2018.
Kim Leine kalder selv denne bog for en erindringsroman, og det betyder jo at de uhyggelige og ubehagelige ting vi hører om er helt eller delvis sande.
Det er for alvor skræmmende.
Bogen er tilegnet hans 2 børn, som ikke har ønsket at deres navne blev ændret.
Kim bliver sygeplejerske, og får arbejde i Grønland.
Han balancerer konstant på afgrundens rand, og det ender da også med, at hans misbrug bliver afsløret.
Kims fader bærer hovedskylden for den totale nedtur, og det har han svært ved at tilgive
 

Jeg har læst "Flækken" af E. Birkeby Mikkelsen
2018. 129 sider.
Bog nr 54 jeg har læst i 2018.
En fantastisk lille bog om "Flækken", der er en samling huse i nærheden af Sdr. Felding, hvor jeg havde fornøjelsen af at bo i et par år.
Det er vist ikke en "rigtig" bog, som man kan finde hos boghandlerne eller på bibliotekerne, og det er i hvert fald en skam.
Den burde præsenteres for et større publikum.
E. Birkeby Mikkelsen tager os tilbage til trediverne og fyrrerne, hvor skæve eksistenser og originaler  synes at forkomme langt hyppigere end i dag.
Vi møder Lång Otto og Kræ Møgkalv, Wolle Muesgries og Peder Brænder, som alle havde en god historie at fortælle.
Det er vanvittig morsomt, og mine tanker blev draget til en dristig sammenligning med Johs. V. Jensens Himmerlandshistorie.
Og større ros kan jeg ikke bidrage med.
Sproget er klart og elegant, og den forholdsvis tynde bog forsvinder kun alt for tidligt.
Dejlig bog.
 

Jeg har læst "Damernes detektivbureau Nr. 1" af Alexander McCall Smith
1998. 271 sider.
Bog nr 53 jeg har læst i 2018.
En meget usædvanlig krimi, der for det første foregår i Botswana og for det andet indeholder elementer, jeg ikke ofte er stødt på.
Mma Ramotswe køber et lille hus for sin arv, og så åbner hun Damernes Detektivbureau. Hun ansætter en sekretær, som hun ikke har brug for, og så sætter de to damer sig til at drikke te og vente på kunder.
Og de kommer da også lidt efter lidt, og Ramotswe kaster sig over opgaverne.

Sproget er holdt i en legende og simpel tone.  Vi følger personerne fra forskellige synsvinkler og får et godt indblik i dagliglivet.

Det er rigtig afslappende og hyggelig læsning, og jeg er alllerede blevet glad for den lille tykke dame.
Fra litteratursiden:
Forfatteren er professor i medicinsk jura ved Edinburgh University, men er født i det nuværende Zimbabwe og har undervist ved universitetet i Botswana. Det er den Sherlock Holmes'ske model, der er anlagt i disse historier: grundig iagttagelse, logisk deduktion og en pæn del intuition er, hvad Mwa Ramotswe betjener sig af, når hun drøner rundt i udkanten af Kalahari-ørkenen, landsbyerne eller hovedstaden i sin lille hvide varevogn.

De enkelte sager væves ind og ud mellem hinanden i en stille og meget lidt stresset rytme, hvor personerne har god lejlighed til at fundere over tingene uden hastværk, og hvor Mwa Ramotswes utilbøjelighed til at gradbøje etikken er bestemmende for begivenhedernes gang.

Jeg har læst "Profeterne i Evighedsfjorden" af Kim Leine
2012. 522 sider.
Bog nr 52  jeg har læst i 2018.
Kim Leine har begået en stor og ualmindelig flot roman. Vi møder Morten Falck i Sukkertoppen, Grønland i 1793.
Det hedder sig at bogen er inspireret af virkelige hændelser, men naturligvis har Kim Leine ikke haft mulighed for at vide, hvordan forholdene var i de dage.
Bogen fortæller om yderst barske tilstande, og det skal nok passe.
Vi farer lidt frem og tilbage i tid og sted og også med skiftende synsvinkler.
 

Bogen er særdeles velskrevet, og historien er særdeles vedkommende.
Det kan virke som om Morten Falck bruges som katalysator for forskellige begivenheder, eksempelvis Københavns brand.
Undervejs kom jeg til at tænke på Johs V. Jensens Mikkel Thøgersen, og større ros kan man næppe give en forfatter.
Fantastisk bog.
 

Fra Litteratursiden
Med Profeterne i Evighedsfjorden har Kim Leine skabt et monument i bogform over tabet af den danske uskyld på Grønland

Jeg har læst "Lad mig tage din hånd" af Tove Alsterdal
2014. 451 sider.
Bog nr 51  jeg har læst i 2018.
Charlie (en pige) styrter ned fra en altan på 10. sal i Stockholm.
Hendes liv var et kaos, og hendes død afskrives som selvmord.
Charlies søster Helene opdager, at Charlie kort før sin død rejste til Argentina, hvor deres mor også havde opholdt sig.
Helene går i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned på det hele.
Vi konfonteres med en brutal side af Sydamrikas historie.
Bogen har mange tråde, og man skal holde ørerne stive for at kunne følge med.
Ganske læsværdig.

Politiken:

TOVE ALSTERDAL kan virkelig konstruere et kompliceret plot over flere tider og steder med dobbeltbundede personer og uventede udviklinger. Og hendes research, i dette tilfælde i 1970' ernes statsterror i Argentina, giver ikke anledning til mistro

Jeg har læst "Laurel & Hardy" af Ib Lindberg, Bjørn Rasmussen og Janus Barfoed
1970. 76 sider.
Bog nr 50  jeg har læst i 2018.
En gammel bog, der handler om 2 hedengangne geniale komikere.
Dem løber tiden aldrig fra.
I denne bog får læseren en masse faktaoplysninger, der er medvirkende til at fuldende billedet af de 2 gavtyve.
Særdeles interessant lille bog.
 

Jeg har læst "Kort over verden" af Catherine Simpson
2015. 341  sider.
Bog nr 49  jeg har læst i 2018.
Sams mor Alice er fange i sit eget hjem. Hun bor der sammen med sin mand Ducan og sin 12 årige søn Sam, der er autist.
Hans autisme fylder alt og forhindrer, at de kan leve et normalt liv.
Hun har "fri" nogle timer hver tirsdag, hvor hun drikker en kop the i den nærliggende landsby.
En dag kommer Ducan hjem med en omstrejfende mand Larry, der viser sig at være i stand til at få kontakt til Sam. Sam tegner altid kort og Larry ved noget om kort.
Langsomt udvikler tingene sig på flere områder, og de må tage deres liv op til overvejelse.
 

CS giver os et godt indblik i autismens verden, og i hvor invaliderende denne tilstand kan være.
Hun har selv en datter, der er autist, og det er naturligvis en medvirkende årsag til, at hun virker så troværdig.
Vi får også en glimrende personbeskrivelse og kan spændt følge med i udviklingen hos den lille familie.
Ualmindelig interessant bog.
 

Jeg har læst "No Limit" af Mehran Vahman
2007. 252  sider.
Bog nr 48  jeg har læst i 2018.
Første ord man komer til at tænkr på efter at have læst No Limit er ordet hårdkogt.
Vi møder Danny C larsen der er kriminalbetjent med en fortid i uro-patruljen.
Han soiller poker og drikker som et hul i jorden.
det går ud over hans familieliv, der smuldrer totalt.
Danny er uhyre brutal, og man må virkelig håbe, at en betjent med sådan en opførsel har gået rundt i det danske politi.
Men bogen er sådan set ganske spændende men lidt for langt ude.
Pokr spiller en stor rolle i bogen, der er skrevet af en iransk indvandrer (30 år i Danmark).
Han spiller selv poker, og det mærker tydeligt.

Fra Litteratursiden:
Du  bliver ganske godt diverteret af bredballet og højbarmet dansk drengerøvsromantik med skummende fadbamser mellem bøse mænd aldeles uden blusel og blonde kvinder i alt for små bluser. Bøvs og velbekomme.
 

Jeg har læst "Valdemarsdag" af Kim Leine
2008. 222  sider.
Bog nr 47  jeg har læst i 2018.
Kim Leine er en spændende forfatter, som i denne bog flytter begivnhederne tilbage til tiden omkring 1938.
Her sker der et jalousidrab begået af Erik Sørensen, født 1913.
I virkeligheden er der tale om en drama-dokumentarisk roman om hvordan KL`s farfar slog sin kones elsker ihjel.
Ham følger vi hele vejen, så der er sådan set ikke noget, der skal opklares.
Tidsbilledet virker helt autentisk, og vi får en glimrende indblik i forholdene i de dage.
Samtidig leverer KL nogle glimrende personbeskrivelser.

For Erik var drabet et spørgsmål om at vaske en ymygelse væk. Han handlede efter en højere lov end den borgerlige straffelov, nemlig loven om ære, men Erik erkender gerne, at straffelovens bestemmelser må ske fyldest af hensyn til den almindelige orden i samfundet.
Et æresdrab på dansk.
 

Jeg har læst "Heydrich, Ondskabens ansigt" af Mario R. Dederichs
2005. 202 sider.
Bog nr 46  jeg har læst i 2018.
Det er mange år siden 2. verdenskrig sluttede, men der læses stadig bøger om de uforståelige og gusomme ting, der skete dengang.
Her får vi historien om Reinhard Heydrichs besynderlige liv og hans død ved et attentat i Prag.
Som dreng blev han mobbet, men han tog en grusom hævn, hvis det da var en hævn.
Måske troede han virkelig på det 3. rige og på at jøderne skulle udryddes.
Bogen er undertiden grusom og beretningerne kvalmende, men det er vel ikke noget mod, hvordan virkeligheden var.

Reinhard Heydrich var en af Hitlers mest hensynsløse og onde hjælpere. Han blev rost af Føreren som værende en storslået mand med et hjerte af jern. Heydrich var som planlægger en nøglefigur i Det Tredje Riges ugerninger og han var hjernen bag holocoaust.

Heydrich - ondskabens ansigt er en spændende og overbevisende biografi der i sin præcise karakteristik giver et psykologisk portræt af manden der ved siden af Adolf Eichmann var den centrale og praktiske organisator bag løsningen af det jødiske spørgsmål

Jeg har læst "Gokke, den store komiker" af John McCabe
1995. 398 sider.
Bog nr 45  jeg har læst i 2018.
Jeg har altid været begejstret for Stan og Hardy. Jeg har lidt svært ved at bruge deres danske tilnavne, som jeg finder fjollede. De har detes egne navne, så hvorfor ikke bruge dem.
Og i den forbindelse kan det nævnes, at Oliver Hardy ofte blev kaldt Babe.
 

Som vi kender dem er Hardy den bedrevidende og dominerende, mens Stan er en anelse tåbelig.
I virkeligheden var det lige omvendt. Hvis Hardy kunne få lov til at spille sine runder golf, var han tilfreds, mens Stan hellere ville sidde og udtænke gags.
Efter at Hardy var gået bort sad Stan stadig og udtænkte gags, der ikke længere kunne bruges til noget.
Begge var rigtig behagelige mennesker, og begge havde store problemer med deres hustruer. Efterhånden som tiden gik lærte de at sætte pris på hinandens selskab og arnerkende hinandens kvaliteter.
Alle er enige om, at de var banebrydende på deres felt, og tiden er på ingen måde løbet fra deres stor kunst.
 

Jeg har læst "Sort sti" af Åsa Larsson
2006. 398 sider.
Bog nr 44  jeg har læst i 2018.
ÅL slipper gerne sine hovedpersoner løs i Nordnorge i Kiruna-området, og det gør hun så godt, at man formelig kan høre vinden tude og sneen fyge.
I dette kolde land finder man en død kvinde i et fiskeskur, og hvem er hun så lige?
Rebecca Martinsson er efter en sygeorlov oven på nogle traumatiske oplevelser vendt tilbage til Kiruna som offentlig anklager.

Jeg har læst "Tracy" af René Højris
2010. 432 sider.
Bog nr 43  jeg har læst i 2018.
Dette er den 8. og foreløbig sidste bog på dansk om Alan Banks og Co.
Jeg har troligt arbejdet mig gennem serien, og det har været en rigtig god oplevelse.
Jeg oplevede nærmest en lidt tom følelse, fordi der ikke var mere Alan Banks til mig. Jeg lånte 4 Alan Banks film, men de levede ikke for alvor op til bøgernes kvaliteter.
På grund af bogens titel, havde jeg nok regnet ud, at Banks datter Tracy, hvade en stor rolle i dramet, og det holdt stik.
Banks er på ferie i USA. En gammel nabo finder en pistol, hvor den ikke burde være. En kollega bliver koblet på sagen, der ender med at en tilfældig person bliver skudt.
Banks datter Tracy er lun på en charmerende men skidt fyr, ved navn Jaffar, der har en rolle i dramaet omkring pistolen.
Jaffar flygter og tvinger Tracy med sig, og så bliver det hele for alvor farligt.


 

Jeg har læst "Winston Churchhill, århundredets person" af René Højris
1999. 294 sider.
Bog nr 42  jeg har læst i 2018.
Som de fleste andre mennesker er jeg klar over hvem Winston Churchhill er. Men i denne bog fik jeg rigtig mange nye ting at vide om denne spændende person.
Han havde så mange ting han var god til lige fræ hærfører til nobelprismodtager i litteratur.
Han var minsandten også en anerkendt maler, og så var han livsnyder.
Her hører vi om baggrunden for det berømte V-tegn. Vi hører også om hans cigarer, og alt i alt er det et fintportæt af den spændende menneske Winston Churchhil.
Jeg kunne måske savne en mere kronologisk gennemgang af hans liv, men der er bøger nok at tage fat på, hvis man vil vide mere.

Biografi: Forfatteren René Højris har skrevet en let læst og underholdende indføring i den afdøde britiske premierminister Winston Churchills mere komplekse historie.

Jeg har læst "Vend dig ikke om" af Tove Alsterdal
2016. 396 sider.
Bog nr 41  jeg har læst i 2018.
Overraskende interessant krimi, naturligvis fra Sverige. Første gang jeg er stødt på TA.
Svante Levander bliver stukket ned og dræbt efter en sen indkøbstur. Hans ekskone Eva er fulgt efter ham, og bliver mistænkt på mrdet.
Der er kun ét vidne, en romatigger, der efterfølgende forsvinder.
Samtidig finder nogle drenge nogle skeletrester.
Lidt atypisk for en krimi er det ikke politifolk, der er i fokus. Det er meget Eva vi følger, og hun rejser bl. a til Rumænen efter tiggeren. Hun rejser i selskab med sin søn, Filip, der er langt fra at være almindelig.
Bogen er skrevet i et klart sporg, og der er ingen problemer med at følge de forskellige scenarier.
Fra Bognørden
Tove Alsterdal har en lang karriere som journalist og dramatiker bag sig. Vend dig ikke om er hendes fjerde romanudgivelse. Hun modtog prisen for Bedste svenske krimi for den forrige udgivelse Lad mig tage din hånd

I 2014 blev Tove Alsterdals tredje roman kåret som årets bedste svenske krimi af kritikerforeningen Deckarakademin. Det var kulminationen på et romanforfattervirke, som inden for få år har manifesteret sig i tre krimier med sjælden psykologisk dybde, historisk bevidsthed og ideologisk stemmeføring.

Blå bog

Født: 28. december 1960 i Malmø.

Jeg har læst "Mørkespil" af Peter Robinson
2008. 479 sider.
Bog nr 39  jeg har læst i 2018.
Dette er den 8. bog på dansk i serien om Alan Banks.
En flok drenge finder en hængt mand i en skov.Det ligner selvmord, men den afdøde er en succesfuld scenograf, der ikke har grund til at tage sit eget liv.
Banks og Annie opsporer scenografens ældre elsker, men ham finder de banket til døde med en golfkølle.
Jagten på den eller de skyldige kan starte.

Fra Litteratursiden.
Meget snavsetøj skal endevendes, før hverdagsbalancen er genoprettet. Hvad der begynder som et enkelt jalousidrama, ender ikke, før Banks har været i nærkontakt med både britisk efterretningsvæsen og terrorbomber.
Robinson har et godt tag på personer, plot og atmosfære. Han serverer også en mængde hverdagstrivialiteter, som ikke er strengt nødvendige for at få historien til at køre.
Men for at knytte båndet til læserens fredelige verden er de vigtige. De er netop den nødvendige påmindelse om det trivielt normale, der gør forbrydelsen så skræmmende og ufatteligt anderledes.

Jeg har læst "Stille dage i Mixing Part" af Erlend Loe
2009. 210 sider.
Bog nr 39  jeg har læst i 2018.
Overordnet er det en dybt underlig bog.
Og det gælder vel alt, hvad EL har skrevet?
Det kan være noget svært at hitte ud af, hvor han vil hen med sine bøger, men det er ganske underholdende.
Og helt absurd.
Her møder vi ægteparret Telemann, der holder feire i Tyskland sammen med deres 3 børn.
Manden taler ikke tysk, og det i sig selv giver anledning til mange forviklinger.
Han hader også alt, hvad der er tysk, mens konen elsker det.
Han går rundt med en notesbog og hævder, at han er i gang med at skrive et skuespil.
Han er også forelsket i en engelsk kogebogsforfatter.

Fra litteratursiden:
Udover at være underholdende er ’Stille dage i mixing part’ skrevet i et minimalistisk og meget realistisk sprog. Den er overvejende skrevet på dialogform, og som sådan kunne den minde om det teaterstykke, som Bror har så svært ved at få skrevet.
 

Jeg har læst "Djævelens ven" af Peter Robinson.
2007 508 sider.
Dette er den 7. bog på dansk om Alan Banks & Co.
Bog nr. 38 jeg har læst i 2018:
Karen Drew findes myrdet i en kørestol med halsen skåret over.
Samme morgen findes en 19. årig pige kvalt og vodtaget i en smal gyde.
Det viser sig, at karen Drew ikke er kvindens rigtige nvn, og i virkeligheden kender Banks hende kun alt for godt fra en tidligere sag.
Begge sager bliver oplaret uden at det nødvendigvis er en lykkelig udgang.
Alt har konsekenser; også for poitifolkene.

 

Jeg har læst "En personlig sag" af Peter Robinson.
2005 429 sider.
Dette er den 6. bog på dansk om Alan Banks & Co.
Bog nr. 37 jeg har læst i 2018:
Banks søger at komme til hægterne efter den brand, der næsten tog livet af ham.
Nu får han et opkald fra sin bror Roy, som han ikke har megen forbindelse med.
Men pludselig er Roy forsvundet.
Annie er på en sag om en kvinde, der findes myrdet i sin bil.
Det er ikke den bedste Banks-bog jeg har læst, men alligevel kommer han hele tiden et skridt videre med sit liv, for vi følger ham nemlig på privatfronten også.
På den ene side er han en ganske almindelig mand, men på den anden side er det mange ting, han kommer ud for, og han lever ikke altid i fornuftens land.
 

Jeg har læst "Et spor af ild" af Peter Robinson
2004. 331 sider.
Bog nr. 36 jeg har læst i 2018.
Banks finder 2 udbrændte pramme. En falleret kunstner og en stofmisbruger er omkommet.
Måske er branden påsay, men hvorfor.
Snart udbrænder en campingvogn.
Banks & Co afslører kunstverdenens skyggesider, og dystre familie hemmeligheder afsløres også.
Rigtig spændende krimi.
 

Jeg har læst "Ex-Gangster" af Josh Bazell
2008. 249 sider.
Bog nr. 35 jeg har læst i 2018.
Men det ville jeg næsten ønske, at jeg ikke havde gjort, for det er en rigtig ubehagelig bog.
Peter Brown er læge på et af de værste hospitaler på Manhattan.
Inden han blev læge, var han bl. a hitman flr mafien, og nu møder han en patient, der synes at kende ham fra gangstertiden.

Vi hører om hans liv som gangster og også om hans liv som læge.
Begge dele er ganske ubehagelige at læse om. Der er ualmindelig meget vold, og det bliver nøje udpenslet.
Der skal meget til at anfægte mig, men dette var ved at give mig kvalme.
Bl. a river han en knogle ud af sit eget ben, og bruger den til at angribe en fjende med.
Jeg har aldrig hørt lignende
Jeg sætter ikke denne forfatter på listen over mine yndlingsforfattere.

Fra Litteratursiden
Bogen er så veloplagt i sin dybkulsorte humor, at Tarantino ligner det rene vand ved siden af, og er skrevet afsindig veloplagt. Jeg glæder mig vildt til at der bliver oversat mere fra Bazells hånd.

Jeg har læst "Alt for tæt på" af Peter Robinson.
2003. 388 sider.
Bog nr. 4 i serien Om Alan banks.
Bog nr. 34 jeg har læst i 2018
I denne bog dykker Banks ned i fortiden. 40 år tidigere forsvandt en af hans bedste venner, men nu dukker han op.
Banks begynder at interessere sig for sagen, og han blander sig også i den, selv om det ikke er hans område.
Samtidig forsvinder en ung dreng i Eastvale, og måske er der en sammenhæng?
Banks finder ud af, at ikke alt var. som det så ud til at være, da han var dreng.
Chokerende oplysninger dukker frem, men Banks finder også ud af, at han nu er i stor fare, pga sin indblanding.
Rigtig spændende bog, hvor vi lærer endnu mere om den gode Banks.
 

Jeg har læst "Efterspil" af Peter Robinson.
2001. 395 sider.
Bog nr 33 jeg har læst i 2018

Dette er vist nok den 3. bog i serien om Alan Banks, som jeg stille og roligt arbejder mig igennem.
Her finder man nogle lig i en kælder, der tilhører skolelærer terence Payne.
Han kommer til skade, da han bliver anholdt og dør senere.
Så kommer anklagerne om poitivold.
Payne´s kone kender ikke noget til sagen, hvævder hun, men stemmer det?
Lidt efter lidt afsløres de uhyggelige og ubegribelige sandheder om ligene.
Igen kører PR mange sidehisorier, og det hele virker ganske realistisk på mig.
 

Jeg har læst "Kold er graven" af Peter Robinson.
2015. 354 sider.
Bog nr 32 jeg har læst i 2018

For Kold som graven, modtog Peter Robinson Palle Rosenkrantz Prisen under Krimimessen i 2006. Her udtalte Det danske Kriminalakademi følgende om Kold som graven: "Romanen følger det kendte engelske mønster: En ensom, egensindig politimand, der effektivt efterforsker en indviklet sag. Robinson er imidlertid mere end blot én af de mange. Han graver dybere, hans personer er mere nuancerede. Plottet er struktureret præcist og vævet forbløffende godt ind i romanens handling. En engagerende og usædvanligt spændende politiroman".

Jeg er ganske begejstret for Peter Robinson og hans Allan Banks, som er omdrejningspunktet for alle begivenhederne.
Det hele går op i en højere enhed.
Plottet er vanvittigt spændende. og vi følger alle personerne både på arbejdet og når de er i deres mere hjemlige omgivelser.
En anden fin ting er at personerne bliver "ældre", så vi kan følge dem gennem ders glæder og sorger.
Vi kommer til at kende dem rigtig godt, og de fleste af dem kommer vi til at holde af.
Jeg er på vej gennem hele serien om Allan Banks, og det er vildt spændende.


 

Bog nr. 31 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Stieg Larsson - idealisten, forfatteren, mennesket. af Jan - Erik Pettersson.
2010. 287 sider.
Det var en fantastisk oplevelse da jeg læste bøgerne om Lisbeth Salander og Mikale Blomkvist.
Det mindede ikke om noget, jeg havde læst før.
Jeg havde forventet, at denne bog mest ville handle om bøgerne, men det er endnu mere Larssons liv og hans politiske ståsted, der behandles.
Men det er da også interessant.
Larsson faldt bort alt for tidligt (50 år gammel), og vi hører også om, hvordan det gik hans samleverske Eva Gabrielsson, der var dårligt stillet, fordi de ikke var gift.

I øvrigt gik Micael Nyqvist, der spillede Mikael Blomquist også bort alt for tidligt. Han blev kun 56 år.

Stieg Larsson lagde verden for sine fødder med kriminalromanerne om det umage makkerpar Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.
Men i hans egen verden var livsværket grundlæggelsen af det venstreorienterede Expo, der indædt kæmpede mod nazisme og racisme.

Stig Karl-Erland Larsson voksede op i det fjerne Nordsverige hos sine bedsteforældre og gik siden teenageårene sine egne veje: Idealistisk helt ind i sjælen. Som skribent dybt socialt engageret. Og kompromisløs som menneske. Den sociale indignation og utrættelige kamp for retfærdighed, der havde drevet ham siden ungdomsårene, løb i begyndelsen af det nye årtusinde sammen med hans dybe passion for amerikanske spændingsromaner - og blev til verdens bedst sælgende krimiserie: Millennium-trilogien.

Bog nr 30 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Barnestjernen fra Bryggen" af Jan Priiskorn Schmidt
2017 294 sider.
 

Da jeg var dreng var jeg storforbruger af danske film, så jeg føler nærmest, at jeg er vokset op med Jan Priiskorn Scnidt.
Det kan da godt være, at jeg undertiden har spekuleret over, hvad der egentlig blev af ham.
Her får jeg da svaret.
Og det kan måske ikke forbavse nogen, at det ikke har været nogen dans på roser. Faktisk hadede han det voldsomt, og det var moderens egne uindfriede ambitioner, der sendte ham til filmen.
Det er ikke nogen fantastisk velskrevet bog, men budskabet kommer så sandelig frem.
Rigtíg mange stjerne får et ord med på vejen. Dirch Passer havde han næsten ondt af, fordi han misbrugte sit talent. Dirch var ikke særlig glad for børn, og ikke mange tog sig af Jan.
Han var vildt begejstret for Axel Strøbye, og Susse Wold, Gyda Hansen og Ghita Nørby var også venlige mod ham.
Filmarbejdet tog så hårdt på han, at han endte med et stort hashforbrug. I følge ham selv ikke et misbrug.
Han fandt ud af, at han faktisk var en dygtig skuespiller, men han hadede det nu alligevel.
Og efter de premier i biograferne han hadede så voldsomt, kom han aldrig mere i en biograf.
Barnestjerner har det ofte usandsynlig svært.
Var man i tvivl om det, får man det virkelig skåret ud i pap her.
 

Bog nr. 29 jeg har læst i 2018
Jeg har læst Blå blink i bakspejlet af Kasper Holtze
2018. 326 sider.
Kaper Holtze har levet et liv på kanten med tyverier, hashsalg og biltyverier.
Han har været portrætteret i TV-serien "Født til fængsel?"
I denne bog fortæller han åbent og ærligt om sit liv, som han kæmper for at ændre.
Bogen er speciel for mig, for KH har i nogle måneder været min nærmeste nabo på campingpladsen, og jeg må sige, at han har været en rigtig behagelig nabo som jeg har sludret med mange gange.
Han har selv skrevet bogen, og det har han gjort rigtig godt.
Det er imponerende at følge hans kamp for at komme på fode igen.
Det kan man kun tage hatten af for.
Jeg er en stor krimifan, men dette er jo ikke en krimi.
Det er en beretning fra det virkelige liv.
Jeg fik Kasper til at skrive en dedikation i mit eksemplar, og det er jeg rigtig glad for.
Jeg håber, hans projekt lykkes.
 

Bog nr. 28 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Tørst" af Jo Nesbø.
2017. 524 sider.
Med denne 11. og foreløbig sidste bog om Harry Hole,  er jeg kommet til vejs ende.
Det har været en lang og spændende rejse.
Jeg startede sjovt nok ved bind 1 og arbejdede mig metodisk gennem samtlige værker, der nok nåede op på ca. 5000 sider:
Harry er helt speciel.
Han er ikke nogen supermand, men han virker som en person, man godt kan lide.
Har har sine dæmoner, der med jævne mellemrum får ham ned med nakken.
Men han kommer altid op igen.
På "rejsen" fik han utallige skader, så man kune se, at han havde levet.
Børgerne er blodige og meget brutale, så det grænser til det uudholdelige.
Og ofte ganske udpenslet.
Nesbø skifter ofte synsvinkel, og det er svært at få styr på personerne, for de er ikke altid det, de giver sig ud for at være.
Sprogligt er der rigtig meget at komme over.
Stemningen kan virke ganske poetisk, og det Oslo man tror at kende, er ikke lige det, vi møder sammen med Harry Hole.
Vi er også meget ude i verden, men vi vender altid tilbage til Norge.
Min rejse sammen med Harry Hole har ikke altid været lige nem, men jeg er rigtig glad for, at vi sammen kom til vejs ende.
Jeg er stor fan af Harry Hole.
 

Bog nr. 27 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Fyrmesteren" af Camilla Läckberg.
2010. 402 sider.
Dette er den 7. bog om Erika og Patrick og alle de mange mennnsker, der bliver aflivet i Fjällbacka og omegn.

CL kan godt lide at agere den "alvidende forfatter", og det virker ikke altid godt.
Det er naturligvis for at gøre det mere spændende, at hun holder kortene tæt ind til kroppen, men det kan virke irriterrende.
P.235: "Hun forklarede, hvad hun ønskede."
Læserne får ikke at vide, hvad det drejer sig om.
Men alleredepå p. 241 forklarer hun. hvad det var.
Scenen skifter konstant, og ofte uden at der laves ophold.
Så skal man lige tænke sig om, og finde ud af, hvor vi er henne i historien.
 

Bog nr. 26 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Havfruen" af Camilla Läckberg.
2010. 386 sider.
Dette er den 6. bog i serien om Erica Falck, Patrik Hedström og hele deres univers.
Der er ikke mange anmeldere, der finder superlativerne frem, når de tager fat på denne serie, men derimod er der rigtig mange læsere, der føler sig godt underholdt.
Det er jo nok værd at tænke over, og den gamle diskussion om smagsdommere trænger sig uvægerligt på.
Her sker der igen mord i Fjälbacka, og det bliver skam også løst til sidst. Det afsløres først til allersidst whodunnit og det er ikke den mest sandsynlige løsning, vi får.
Faktisk har jeg svært ved at tro på, at det kunne hænge sådan sammen

Det er godt, at vi følger personerne og deres udvikling, og ved starten af hver bog har CL lavet et tigerspring i tid, så vi lige skal opdateres.
Politichefen er ganske underholdende med sin totale uduelighed som chef, men der er andre ting, han kan.
Martin føler sig underkuet og Gösta vil helst kun spille golf.
Der kan laves mange dramaer på persongalleriet.
CL holder sig ikke tilbage med at lade sine personer komme i uføre, og også denne bog indeholder flere cliffhangers: Hvordan skal det gå med Erikas tvillinger, og har Patrik virkelig fået et hjerteanfald?
Det mærkes, at CL hygger sig med at skrue sine personers liv sammen.
Jeg tror godt hun kan lide at være herre over "liv og død" på denne uforpligtigende måde.
For vi ved jo godt, at CL aldrig bliver nomineret til Nobelprisen, men hun kan altså skrue en spændende bog sammen.
 

Bog nr. 25 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Dobbeltmordet på Peter Bangsvej" af Peter Kaae.
2012. 229 sider.
Dette mord er nok det mest berømte i dansk kriminalhistorie, og det skyldes bl. a, at det var så mystisk og uforklarligt.
Denne bog afslører heller ikke morderen, og det er tvivlsomt, om det nogensinde vil ske.
Her kigger forfatteren på nogle af de menensker, der var i ægteparret Jacbsens bekendtskabskreds, og det kunne da godt se ud til, at vi er tæt på.
Men tiden går ubønhørligt, og vi kommer det aldrig nærmere.
Bogen virker redelig og grundig og fremtræder ganske overbevisende.
Kan man lide kriminalgåder vil man utvivlsomt få fornøjelse af denne bog.
 

Bog nr. 24 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Sagen om Amagermanden" af Claus Buhr og Vicki Therkildsen
2012. 268 sider.
Amagermanden stod bag nogle af de mest omtalte forbrydelser i den danske kriminalhistorie.
Han drev sit spil gennem rigtig mange år, og de to forfattere søger bl. a at afdække, hvordan det kunne gå til, at han ikke blev fanget tidligere.
Jeg læser mange krimier, men disse ugerninger er desværre den skinbarlige virkelighed.
Vi kommer rigtig tæt på Amagermanden, hans familie og venner og også hans ofre.
Bogen virker sober og redeligtog skrider frem i et rimeligt tempo.
Solidt arbejde.
 

Bog nr. 23 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "I en tør tid af Peter Robinson.
1999. 394 sider.
Bogen udmærker sig ved at være den første i serien om Alan banks, hvor det overraskende nok har været lidt svært at finde ud af, hvor mange Alan Banks bøger, der findes og i hvilken rækkefølge, de er udkommet.
Det ser udd til, at der er 9 allerede, og det er jo tæt på de det antal Sjoewahl, Wahlo bøger der udkom i de gode gamle dage.

Olittet er ikke indviklet. Vi møder Alan nanks, der er lidt ned efter en skilsmisse og besvær med at kommunikere med sin søn.
Han får en ny assistent, Annie Cabbot, og det udviksler sig ret hurtigt til et forhold.
 

Mysteriet får vi, da et rservoir udtørrer, og frem kommer skelttet af en brutalt mydeet kvinde, der nok have ligget der i et halvt århundrede.
Banks og Annie sætter i gang, og langsomt afsløres fortidens hemmelighder.
Sideløbende følger vi med i de begivenheder der udspiullede sig for så mange år siden, og det er et smart kunstgreb at angribe det på den måde.
Det er en rolig bog uden alt for mange sidehistorier. Personerne præsenteres godt, og vi forventer at der kan ligge dramtaiske begivenhder og venter påenhver af dem.
Vi erfarer også, at der er en speciel ubehagelig grund til at Annie er , hvor hun er.
PR forfalder af og til til  unødvendige"småpillerier", og bl. a får vi udpenslet i detaljer hvilken mad Banks og Annie spiser. Det hr jeg ibgen brug for.
Banks søn dropper studierne, og kaster sig over musikken. Det han banks det svært ved, men på et tidspunkt besøger han en koncert som sønnen og hans band afholder.
der bliver det forvandlet til en detaljeret musikanmeldelse, som der absolut ikke er brug for.
Banks kan godt virke lidt grå, men nu ser vi, hvad han finder på i næste bog

 

Bog nr. 22 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Amagermanden" af Erik Haast.
2011. 281 sider.
Jeg kan godt lide at læse om autentiske kriminaldramer, og jeg glædede mig til at læse mere om "Amagermanden", som jeg i lighed med de fleste andre danske hørte om, da han huserede.
Det var før jeg opdagede, at Erik Haaest var forfatteren.
Bogen blev en stor skuffelse af flere grunde. EH ynder at anvende en kæk og friskfyragtig stil, som måske ikke burde anvendes i så alvorlige sager.
EH har interesseret sig for kriminalsager hele sit liv, og han har også interesseret sig rigtig meget for Erik Haaest.
Og det er vist en stor del af hans ærinde her.
Ca midt i bogen erklærer han, at han nu vil gå ov er til en blanding af fiktion og fakta, som han benævner som faktion.
og så går han i gang med at fabulere over, hvordan Amagermandes mange forbrydelser også kunne være begået - og måske er.
Jeg erindrer ikke, at der er blevet erklæret behgrundet tvivl om Amagermandes skyldighed i de forbrydelser, han blev dømt for.
Han har så vidt jeg ved, fået en retfærdig rettergang.
Utilstedeligt dårlig bog

Weekendavisen:
Bogen ligner mest af alt en provokation, og Erik Haaest får da også skudt med skarpt mod alt og alle i det danske samfund, mens han angiveligt prøver at tegne et portræt af den såkaldte Amagermand, der i øjeblikket venter på at komme for retten. Men "Haaest beskæftiger sig ikke med fakta, men med insinueringer og holdninger", og dermed tegner bogen mest af alt et ikke særligt flatterende portræt af ham selv. Bogens grufulde SMS-sprog gør den i øvrigt ganske ulidelig at arbejde sig igennem. [Refereret af bog.nu]

Bog nr. 21 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Politi" af  Jo Nesbø.
2013. 527 sider.
Dette er den 10. bog ud af foreløbig 11 om den atypiske og spændende Harry Hole.
Bøgerne skrider progressivt frem, og de personer, der ikke afgår ved en voldsom død møder vi gang på gang.
Den alkoholiske Hole bliver udsat for så mange voldsomme begivenheder, at han bliver mere og mere skadet og farlig at se på.
Der er en voldsom mængde personer og bipersoner at holde styr på, og Nesbø gør det ikke nemmere for læseren.
Tit er tingene ikke som vi tror, og bedst som vi har afskrevet en person pga voldsomme kvæstelser kommer de tilbage igen.
De ting, vore helte overlever er tæt på at være tegneserieagtige og naturstridige, men det er jo også en krimi.
Bogen er særdeles omfangsrig, og jeg læste den over en ret lang periode, og jeg indrømmer gerne, at jeg af og til havde svært ved at følge med.
Harry Hole serien er for mig ikke den åbenbaring, som mange andre ser, men nu er jeg snart opdateret.
Anmelderne er begejstrede:
Jyllandsposten skriver bl. a
Med "Politi" - læg mærke til sidste stavelse i titlen - har Jo Nesbø skrevet det antal krimier, der er blevet kanoniseret for skandinaviske genreaktiviteter siden Sjöwall og Wahlöös Martin Beck-serie (1965-75). Om der kommer en ny omgang med den nu godt 40-årige, 193 cm høje alkoholiker og geniale enegænger-opdager, der altid færdes med den ulmende desperation som rejsefælle, er ikke godt at vide.
 

Bog nr. 20 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Blodskyld" af Åsa Larsson.
2004. 381 sider.
Bog nr. 2 i serien om advokaten Rebecca Martinsson.
Der er gået et par år siden de dramatisk begivenheder i Kiruna, som Rebecca Martinsson blev involveret i.
Hun er ellers advokat i Stockholm, men hun havde svært ved at klare tiden efter mordene.
Hun er sygemeldt og klarer sig rigtig dårligt.
Et nyt mord i Kiruna sender hende afsed igen, og hun vælger at holde sin identitet skjult.
Det er en besynderlig kvindelig præst, der findes hængt, og det hele bliver lidt efter lidt opklaret.
Vi får lidt ulvedramatik, og nogle ganske interessante karakterer med præsten og en udviklinghæmmet dreng i spidsen.
Og så giver de barske forhold i Nordnorge det hele en ekstra dimension.
Rigtig spændende.
ÅL er hård ved sin heltinde, men i et efterskrift forsikrer hun os om, at hun nok skal klare det hele.
Og det er jo godt at vide.
 

Bog nr. 19 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Tyskerungen" af Camilla Laeckberg.
2007. 497 sider.
Dette er den 5. bog ud af foreløbig 10 om forfatteren Erika Falck.
Patrik overtager barselsorloven, og Erica har frie hænder til at undersøge en ting, hun fandt i sin afdøde mors gemmer.
Det er en nazi-medalje, og hun opsøger mennesker, der kunne kende noget til hendes mors skæbne. Hendes mor var et koldt menneske, og hun vil gerne finde ud af mere om hende.
Der sker selvfølgelig dødsfald undervejs, men tilsidst kommer sandheden for en dag.
Falck-serien er noget svingende i kvalitet, og det er forskelligt, hvor CL lægger sit fokus.
Jeg var nu ikke ved at gabe kæberne af led og følte mig ret godt underholdt.
Det er dog helt sikker, at jeg følger hende til dørs, og bind nr. 6 er allerede bestilt.

Information kalder bogen en trivi-krimi og er meget lidt begejstret.
Berlingske Tidende følger trop:
Läckberg udfordrer hverken sig selv eller læseren med denne kønsfascistiske sæbeopera forklædt som krimi, hvor antallet af sider synes vigtigere, end det der står på dem

Jamen, er der slet ingen, der synes om bogen?
Jo, der kommer Politiken hende til hjælp.
 

DER ER STYR på krimiingredienserne, og med ' Tyskerungen' genoptager Läckberg meget skønt grebet fra ' Stenhuggeren', hvor to tidsforskudte historier parallelfortælles for langsomt at blive forbundet.

Det fungerer upåklageligt som spændingsmotor og er, særlig for fortidshistorien, velkomponeret i sin overbevisende skildring både af de krigsminder, ældre mennesker slæber rundt på den dag i dag, og af krigens konsekvenser selv for et lille, svensk fiskersamfund langt fra Hitlers vanvid.

Og dermed bliver jeg bekræftet i min antagelse af, at jeg ikke kan bruge anmeldelserne til så meget.
Og jeg læser dem da også altid, efter at jeg har læst en bog, og har dannet mig min egen mening.

Det er et faktum, at CL er en uhyre populær forfatter :-)
 

Bog nr. 18 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst  "Du forsvinder" af Christian Jungersen
2012. 463 sider
Jeg var blevet bekendt med bogen, fordi den var blevet filmatiseret med Nikolaj Lie Kås i rollen som den hjerneskadede Frederik.
Bogen var noget anderledes, end jeg havde ventet. I hvert fald den sidste del.
Jeg troede, at bogen handlede om en sygdoms udvikling, og de følger den fik, men der var mere tale om en roman, hvor jeg til sidst kom til at tænke på den gamle danske film "Vi er allesammen tossede".
Hvem var egentlig raske og hvem var syge, var det store spørgsmål til sidst
Vi følger Frederik og Mia i en længere periode af deres liv, og vi dykker også frem og tilbage i tiden, hvor drømmene stadig levede.
Bogen er ganske velskrevet, men det generede mig lidt med den drejning tingene tog.
Men nu er jeg altså opdateret, og filmeen er også bestilt.
 

Jyllandsposten
Christian Jungersen (f. 1962) debuterede i 1999 med romanen Krat og modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. I 2004 vandt han De Gyldne Laurbær og Radioens Romanpris for sin anden roman Undtagelsen, der er udkommet i 18 lande. Med Du forsvinder har Christian Jungersen skrevet endnu et psykologisk drama, som giver et uhyggeligt og spændende indblik i menneskesindets afkroge.

Litteratursiden
Ind imellem kapitlerne er iblandet fiktive fotos, papirer og tekster. Faglige artikler, et fortælleteknisk kneb Jungersen også benyttede i 'Undtagelsen', indflettet om hjerneskader og neurologi underbygger romanens univers og troværdighed samtidig med, at man får lyst til at vide mere om emnet.
Ja, 'Du forsvinder' er lige så god som 'Undtagelsen'! Den er meget typisk Jungersen ved  at kaste vægtige emner på bordet, skabe en god debat og at stoffet er gennembearbejdet og uforudsigeligt i sin udvikling.

Bog nr. 17 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Mesteren" af Arne Danielsen
2014. 327 sider.
Jeg har altid været ret fascineret af skak og især de store skakspillere. Jeg fulgte med, da Bobby Fischer var på toppen og jeg læste også om de danske topspillere med Bent Larsen i spidsen.
Jeg kan godt spille skak, og jeg synes, det er et spil man har pligt til at kende til.
Jeg spiller der aldrig mere, fordi jeg bliver så ualmindelig ond, når jeg taber.
Jeg har gennem et stykke tid fulgt med i Magnus Carlsens indmarch på skakscenen, og derfor var jeg glad for at finde denne bog.
Jeg fik da også ny viden om Carslen, men ikke voldsomt meget.
De fleste topspillere er ganske specielle, og de kan sagtens virke en smule ensporede og autistiske, og der er da ingen tvivl om, at Carlsen er skruet sammen på en ganske speciel måde.

Jeg har ingen planer om at spille hans partier igennem for mig selv, men jeg agter at følge med i, hvordan det går ham i fremtiden.
Og for mennesker der kunne være intereesseret i det samme, kan bogen anbefales.
Her findes en ualmindelig omfangsrig norsk anmeldelse af bogen,
 

Bog nr. 16 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Ulykkesfuglen" af Camilla Laeckberg.
2006. 349 sider.
Det er ualmindelig morsomt at indtil flere "rigtige" svenske forfattere har svært ved at klare den succes, der strømmer Camilla Laeckberg, Liza Marklund og Åsa Larsson i møde.
Jeg læser som en vanvittig, men alligevel har jeg svært ved at sige, hvad der er "rigtig" litteratur.
Men det ved de altså.
Vi har også den slags smagsdommere i Danmark.
Jeg bestemmer heldigvis selv. hvad jeg vil læse, og her er jeg altså i gang med at læse alle bøger i serien om Erika Falck og Patrik Hedstrøm.
Det ender med, at hun udrydder den lille by Fjaelbacka med alle de mord, hun opfinder :-)
Her møder vi deltagerne i et tåbeligt realityprogram, og en af deltagerne findes dræbt.
Der er også en bilulykke, hvor en kvinde afgår ved døden med en promille på over 6.
Og hun drikker overhovedet ikke alkohol.
Patrik er ved at blive kørt i sænk af sagen, men den løses til sidst.
Vi følger stadig forskellige sidehistorier, nu hvor Erika ikke er så dominerende i bøgerne.
Søster Anne lever et dramatisk liv. Vi hører om, hvad der sker hende, men ikke i detaljer.
Jeg ved da godt, at CL aldrig bliver nomineret til Nobelprisen, men derfor kan det da godt være god underholdning

Bog nr. 15 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Prædikanten" af Camilla Laeckberg
2004. 366 sider.
Dette er den 2. bog i serien om Erika Falck og hendes univers i den lille by Fjaelbacka.
Den er klart bedre end den første bog, som virkede meget feministisk.
I en kløft findes liget af en ung mishandlet pige, og yderligere 2 skeletter findes på samme sted.
Det er en sag for Patrik og Martin, der reelt styrer politistationen.
Chefen og de 2 øvrige betjente er ganske umulige.
Efterforskningeen peger på, at gerningsmanden skal findes i det puritanske og strengt religiøse miljø i byen.
Der er mange sidehistorier i bogen. Vi følger bl. a Erikas søster Anna, der lever i et umuligt forhold, der kun kan ende tragisk.
Erika er måske nok hovedpersonen, med noget kunne tyde på, at CL bliver mere og mere glad for Patrik.
Og Erika har jo også travlt beskæftiget med sit barn.

Hver gang vi starter på en ny bog, er der gået adskillige måneder, og det er rigtig interessant på den måde at kunne følge personernes udvikling.

Persongalleriet er for det meste interessant og vedkommende.
Spændende serie.

 

Bog nr. 14 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Genfærd" af Jo Nesbø.
2011. 456 sider.
Jeg erfarer, at rigtig mange synes, at Jo Nesbø´s krimier er de bedste af slagsen.
Jeg har en lille smule svært ved at dele deres mening, for han smutter ganske ofte gennem fingrene på mig.
Det kan også skyldes manglende koncentration hos "yours truly"
 

I denne 9. Harry Hole thriller er han clean tilbage fra Hongkong, fordi hans elskede "stedsøn" er anklaget for mordet på en anden junkie.

Ikke meget er, som det ser ud til at være, og Harrys rejse efter sandheden giver ham endnu flere ar på både krop og sjæl.
Det er en yderst voldelig bog, endda så rigeligt.

Nesbø bruger mange kunstgreb i sine romaner. Her lader han afdøde komme til orde gennem mange monologer, og vi skifter synsvinkel mange gang.
Og et par gange her ser vi endda det hele med en rottes øjne.
Det virker som om JN hele tiden stræber efter at gøre det så "smart" som muligt, men af og til kunne jeg ønske mig færre omskrivninger og glasur.
Det kræver koncentration at læse Nesbø, og nu går jeg efter bog nr. 10.
Der kan snart ikke skæres flere lunser af Harry Hole forpinte krop, så serien ender vel snart med, at der ikke er mere tilbage af ham.
 

weekendavisen:Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø? Please!.

Politiken: Den niende ombæring af Harry Hole-sagaen, ' Genfærd', er ikke Nesbøs bedste, men god nok til at være en af de bedste krimier netop nu

JYllandsposten
" Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage.

Bog nr. 13 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Jussi" af Jonas Langvad Nilsson.
2017. 394 sider.
Vi starter med konklusionen: Dette er en ualmindelig fin biografi om Jussi Adler-Olsen.
Når jeg læser en biografi, gør jeg det for at lære mere om et menneske.
Jeg vil gerne vide, hvorfor vedkommende har skrevet eller gjort dette og hint.
Og dette fromme ønske får jeg tilfulde opfyldt her.
I mange bigrafier fungerer "forfatteren" som talerør for den person, der er hovedpersonen, men her har JLN fulgt JAO i 5 år, og får rigtig meget med, og han fungerer som et tænkende og observerende væsen.
Jeg synes, jeg har en smule til fælles med JAO. Vi er næsten jævnaldrende, og vi deler også forskellige interesser.
Vi er begge vilde med tegneserier, og vi er måske en anelse hippiagtige.
Han boede et stykke tid på Statshospitalet i Brønderslev, hvor hans far var overlæge, og dette hospital er jeg også kommet på, fordi jeg havde et familiemedlem, der i en periode var indlagt der.

Jeg var rimelig godt forberedt til denne biografi. Jeg havde læst alle 8 bøger i beretningen om Carl Mørch, Assad og Rosa fra afdeling Q.
De første bøger JAO udgav hører naturligvis også med til historien om ham, men dem tager jeg senere.

Personerne i børgern står knivskarpt beskrevet for mig.
Rose er begavet og underlig, og hvis tingene spidser til for hende skifter hun identitet og optræder som sin egen søster.
Den mystiske Assad fortæller lidt om sin oprindelse, men det er slet ikke sikkert, det holder stik.
Han bringer en masse humor til bøgerne, og det er især pga det sproglige, som han i øvrigt behersker langt bedre, end han giver udtryk for.
Den triste Carl Mørch, der på en eller anden måde får sandheden frem er også tydelig.

Det fremgår tydeligt, at JAO ikke altid er nemt at omgås. Somme vil sikkert hævde, at han er kantet, selvpromoverende og arrogant, og det er da helt sikkert, at han er en stærk personlighed.
Og så er de fleste af os sikkert rigtig misundelige på hans succes.
Jeg kan godt lide at skrive, og jeg kan da godt få den tvangstanke ved at læse sådanne fine bøger, at det kunne jeg også have gjort.
Men jeg og ligesindede gør det bare ikke.
Og det fremgår tydeæigt af denne biografi at det  ikke en nogen dans på roser at få en bog færdig.
Især med Marco-effekten havde JAO problemer med bl. a deadline, og det var ikke omlostningsfrit.
Jeg var spændt på at læse om balladen omkring filnatiseringen af bøgerne, men den historie er driblet til hjørnespark.
JAO har fået eller givet sig selv mundkurv på og ønske ikke at snakke om det.
Men faktum er, at der er skrevet kontrakt på fire film med Nikolaj Lie Kås som Mørch, og det står også fast at det slutter det.
Og hvem skal så spille Mørch i nye fimatiseringer.
Den ligger ikke lige til højrebenet, og jeg har svært ved at få øje på nogen.
Måske Bjarne Henriksen?

Jo Nesbø har fået bøger om Harry Hole fimatiseret med elendige anmeldelser til side, men han er ligeglad.
Han mener ikke, at det er hans ansvar med filmene, og det blander han sig ikke i.
JAO ser helt andeledes på det.
Bøgerne er hans personlige skatte og han våger over dem for at være sikker på, at det bliver gjort bedst muligt.

Det har været en oplevelse at følge Afdeling Q, og jeg er klar næste gang, der kommer en bog fra Jussi Asler Olsens hånd.


 

Bog nr. 12 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Isprinsessen" af Camilla Laekberg.
2004. 362 sider.
Dette er den første bog ud af forløbig 10 om forfatteren Erika Falck og hendes univers.
Jeg har læst den før, men da jeg nu vil læse mig gennem samtlige 10 bøger i serien, vil jeg starte bedst muligt.
Jeg læser den samtidig med, at jeg læser Jo Nesbø, og det er jo en ganske anden slags bøger, han skriver.
Vi er her i Fjaelbacka, hvor Erika opholder sig for at gøre boet op efter sine afdøde forældre.
Hun finder sin barndomsvennde død i et badekar og får mistanke om, at der er tale om et mord.
I samarbejde med politimanden Patrik finder de flere skjulte historier og mange grimme hemmeligheder.
Hun bliver personligt involveret i et forhold til Patrik, og den side af historien udvikler sig til en gang chicklit.
Alt for meget romanblad efter min mening.
Vi møder også hendes søster, der er havnet i et voldeligt forhold, som hun er på vej ud af, da vi tager afsked med hende.
Her er der en ægte cliff hanger.
Historien er meget sort-hvid, og det er svært at få øje på en nyskabelse inden for krimigenren, men det er nogenlunde godt håndværk.
En del anmeldere er godt tilfreds med blandingen af spænding og romantik, og det er nok mest kvinder.
Man kan også finde en anmeldelse, der lyder: "Femikrimiens dronning skraber bunden."
Og Patrik og Erika er næsten for pæne og perfekte.
Scenen hvor Patrik leger med søsterens børn er næsten ikke til at holde ud.
Patriks chef er en karrikatur, og det er svært at tro på, at en overordnet politimand har så få gode kvaliteter.
Harry Hole ville ikke kunne have klaret dem 5 minutter :-)
 

Bog nr. 11 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Panserhjerte" af Jo Nesbø
2009. 635 sider.
Det er 8. bind ud af foreløbig 11 om den atypiske betjent Harry Hole fra Oslo.
Da jeg læste den sidste bog om Mankells Kurt Wallander, blev jeg nærmest ked af det, fordi han lod Wallander forsvinde ind i demensens tåger.
Harry Hole bliver udsat for frygtelige ting i den ene bog efter den anden, og efter "Panserhjerte" hænger hans ansigt nærmest i laser, men alligevel har jeg svært ved at blive personligt involveret, som jeg blev det med Kurt Wallander.
Harry Hole er mere en actionmand, en Ironman eller en tegneseriefigur, som nødvendigvis må tage imod.
Bogen er uendelig lang, og endnu engang hændte det af og til, at jeg mistede overblikket, for vi kommer langt omkring.
Men jeg kan se på anmeldelserne, at andre ikke har problemer med at følge med :-)
Det hele begynder med, at 2 kvinder findes dræbt i Oslo.
De er druknet i deres eget blod og har mystiske stiksår i munden.
Det er en sag for Harry Hole, der imidlertid opholder sig i Hongkong, hvor han er travlt optaget af noget, som han mestrer: At gå til grunde.
Men man får ham "narret" til Oslo, og jagten går igang.
Grunden til kvindernes sår er et forfærdeligt torturinstrumen ved navn leopolds æble, og vi får flere gange meget præcist beskrevet, hvordan det virker.
Og det er ikke behagelig læsning.
I det hele taget er bogen meget voldelig, og til sidst bliver der skruet helt op for den side af historien.
Harry Store kærlighed Rakel og hendes søn Oleg optræder ganske lidt i bogen, men der findes jo andre kvinder i verden for den gode Harry Hole.
Morderen fanges naturligvis til sidst, og da vi tager afsked med Harry, er han tilbage i Hongkong, hvor han igen kaster sig over sine selvdestruktive fritidsinteresser.
Jeg falder ikke i svime over Nesbøs kvaliteter.
Jeg synes om Harry Hole, men generelt virker det hele på mig for flagrende, og JN synes at stræbe efter at gøre det vildere og værre for hver bog.
Men jeg er fan af Harry Hole, og nu er vi snart nået til den foreløbige ende på hans eventyr.


 

Bog nr. 10 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Den du elsker" af Mari Jungstedt.
2014. 329 sider.
Dette er den 12. og i skrivende stund sidste bog om Anders Knutas og Karin Jacobsson, og igen er vi sluppet løs på Gotland.
Denne gang hører vi ikke noget til TV-manden Johan og hans folk, der altid plejer at være med.
En ung ejendomsmægler Sanna Widding findes myrdet, og jagten på morderen går ind
Der kommer flere mord, og alle mord bliver begået med boltpistol.
Jeg havde en smule svært ved at få fokus på begivenhederne, og vi hopper hele tiden rundt i tid og sted.
Jævnligt kommer morderen til orde i "kryptiske meldinger", og den teknik synes jeg ofte bliver benyttet, når en forfatter har svært ved at holde sammen på det hele.
Der kan sagtens komme flere bøger i serien, for vi hører kort, at Knutas`fraskilte danske kone agter at holde en ferie i det, der tidligere var deres fælles sommerhus.
Det kan kun give ballade.
Bogen får fine anmeldelser, så det er nok kun mig, der trænger til lidt fornyelse.

 

Bog nr. 9 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Status" af Erlend Loe.
2013. 144 sider.
"Doppler" af samme forfatter er ganske vanvittig, men samtidig ualmindelig morsom.
"Status" er også ganske vanvittig, men knap så morsom.
Vel snarere lidt tragisk.

Her møder vi den aldrende lyriker Nina Faber, da hun udkommer med digtsamlingen "Bospurus".
Hun forventer fine anmeldelser, men sådan går det slet ikke. Alle rakker samlingen ned, og det tager hun ikke let.

En oplæsning, der skulle have fundet sted samme aften, bliver aflyst og Nina opsøger den person, der har taget beslutningen om det.
De mødes, og det ender helt galt.
Det kan stort set ikke gå værre.
Dernæst opsøger hun en af anmelderne for at konfrontere ham med det, han skrev.
Det går næsten lige så galt.
Og dermed har Nina Faber sørget for, at intet tilbagetog er muligt.
Hun ender under en sporvogn, og tilskuerne regner med, at hun er omkommet.
Men flået i stykker kravler hun ud fra sporvognens underdel, mens hun skriger: " Ha, ha, I kan bare komme an. Jeg er lyriker."
Da vi forlader, hende høres sirener, der nærmer sig.
Det er deprimerende men også lidt morsomt at læse om Ninas absurde bersærkergang, hvor hun gør op med sit fallerede liv.
Erland Loes bøger gør indtryk.

 

Bog nr 8 jeg har læst i 2018:
Jeg har læst "Kurt bliver grusom" af Erlend Loe
1995. 103 sider.
Det viste sig, at jeg havde fået fat i en børnebog, men den var slet ikke dårlig.
Vi møder Kurt, der drømmer om at få mange penge.
Det kender de fleste af os til.
En dag finder han en diamant, som han sælger for 50 millioner, og så burde hans lykke være gjort.
Men der sker det, at Kurt begynder at blive grusom.
Han udvikler sig til en rigtig ubehagelig fyr.
Han køber alle de ting, han har lyst til og udstyrer sin lille dreng med jakkesæt og solbriller, så han kan styre forretningerne.
Han køber bl. a en boremaskine, og nu kan han bore huller i alting.
Også de nye møbler han har fået, borer han huller i.
Det ender helt galt, da han i sin store grusomhed drøner gennem byen med en stor maskine, der kan skære sig gennem asfalt og beton.
Han bliver sat i fængsel, hvor han vedtager en kæmpebøde, og så beslutter han sig til at holde op med at være grusom.
Bogen er skrevet i et kort og yderst præcist sprog, så budskabet nemt når ud til både børn og voksne.
De fleste af os kender jo til at gå og drømme om den store gevinst, og hvis vi får den, skal vi passe meget på ikke at blive grusomme.
Rigtig sød bog.

Fra litteratursiden.
Denne historie-samling er uden tvivl en bog som jeg vil anbefale at man læser højt for sine børn. Historierne er skrevet så de henvender sig til børn, men idet problemstillingerne er ”voksen-problemer” er den også rigtig underholdende og tankevækkende for den voksne læser/oplæser. Ydermere leverer den også en masse stof til efterfølgende samtale mellem barnet og den voksne, og den åbner op for nogle gode dialoger om livets store spørgsmål.
 

Bog nr. 7 jeg har læst i 2018.
Jeg har læst "Hviskeren" af Karin Fossum.
2016. 314 sider.

Dette er den  13. bog i serien om den sympatiske Konrad Sejer.
Det er ganske lang tid siden, jeg blev færdig med at læse alle de bøger KF hidtil havde skrevet, og jeg hilser denne nye velkommen.
Jeg har ventet på den :-)
Tidligere har jeg læst 15 bøger af KF, og min favorit er "Elskede Poona".
Vi møder her Ragna Riegel i samtale med Konrad Sejer.
Det er en ret usædvanlig start på bogen, for vi ved ikke, hvad de egentlig snakker om.
Ragna er en lille mus, der har mistet det meste af stemmen efter en fejloperation.
Det hæmmer hende meget, men når hun får lov at passe sig selv, går det.
Vi finder ud af, at hun modtager et anonymt brev med teksten "Du skal dø".
I begyndelsen ved vi ikke, hvad det er, hun har gjort.
Mere og mere afsløres, indtil vi får at vide, hvilken frygtelig forbrydelse, hun har gjort sig skyldig i.

Så her har vi en krimi - hvis det da er en krimi - hvor vi straks præsenteres for den skyldige.
Men frygt ikke, der er meget mere at komme efter i denne bog.

Ragnas tilværelse præsenteres for os.
Vi får at vide, at hun har en søn, der flyttede hjemmefra, da han var 17, og her hvor han er 30, er hun kun på julekort med ham.
Han er i Berlin, hvor han arbejder på et hotel.
Hun drømmer sig til, hvordan han er blevet direktør på hotellet, og måske endda nu er direktør i Johannesburg.
Intet kan være mere forkert.

Stille og særdeles roligt får Konrad Sejer fundet frem til, hvordan det hele hænger sammen.
Eller gør han?
Nogle mener, at bogen stedvis går i tomgang.
Det er korrekt, at tingene skrider vældig langsomt frem, men det illustrerer rigtig godt, den måde, som Konrad Sejer arbejder på.
Bogen kan varmt anbefales.
 

Bog nr. 6 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Snemanden" af Jo Nesbø
2007 460 sider.
Det er en meget lang og ind imellem forvirrende bog, hvor der altid er mange bolde i luften.
"Snemanden" huserer i Oslo, og flere gifte kvinder forsvinder den dag, den første sne falder.
Vi hører meget om vildyrene, der raser i Harry Holes krop, og der skal ikke meget til, før de bliver vakt til live.
Vi hører også om hans omskiftelige forhold til Rakel og hendes søn Oleg.
Flere gange ser det ud til, at Snemanden er fundet, men så er der lige en lille detalje, som Harry Hole får øje på, og så var det ikke snemanden alligevel.
Plottet er ikke virkelig sandsynligt, og de mange forgreninger giver mig nogle problemer.
Det mest spændende er selve Harry Hole og hans liv.
Harry får en ny kollega, Katrine Bratt, som ser ud til at være en dygtig og god politimand, men hos Nesbø er tingene sjældent, som de ser ud til at være.
Det er ikke en bog, jeg falder i svime over, men jeg har allerede den næste Harry Hole bog klar, og jeg følger ham til den bitre ende.

Det er denne bog, der er blevet filmatiseret med Michael Fassbinder som Harry Hole, og den har fået virkelig dårlige anmeldelser.

Fra Litteratursiden
Nesbø har skrevet en meget uhyggelig thriller, og han kan sit kram. Denne syvende er meget makaber, og der er flere gange, hvor volden er for udpenslet efter min smag. Jeg forstår nok heller ikke, at det norske politi ikke tidligere har set en sammenhæng mellem de forsvundne kvinder. Det virker lidt tyndt, at det kun er Harry, der ser en sammenhæng.

Bog nr. 5 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Kniv og gaffel" af Aksel Selmer
2015. 151 sider.
Vi er "den lille dreng" fra det øjeblik han bliver født.
Bogen er holdt i en konstant malende stil, der ikke giver mange pauser.
Vi er med mens drengen bliver større og større, og vi er også hos hans far og mor.
Der er ikke noget, der bliver fortalt direkte. Det hele kommer frem gennem antydninger, så bi selv må regne ud, hvad der går for sig.
Som læser sidder man hele tiden med en fornammelse af, at et eller andet er gruelig galt.
 

Bog nr. 4 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Frelseren" af Jo Nesbø.
2015 479 sider.
Dette er den 6. bog i serien om Harry Hole.
Der skulle være 11 stk udgivet.
Her er vi i Frelsens Hær, som de fleste af os vist har et godt indtryk af.
Men bag facaden er tingene måske ikke så pæne, som man går og tror.
12 år før vi træder ind i Historien bliver en 14-årig pige voldtaget, og det er i 1991.
I 2013 henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert i Oslo.
Sporet fører til Balkan, og vores ven Harry er på sporet.
Også i denne bog rammes korpset af en tragedie, og det kommer ikke som nogen overraskelse, at Harry derpå mister kontrollen over vilddyrene inden i ham selv.
Der er rigtig mange personer i bogen, og jeg havde af og til en smule problemer med at bevare det store overblik.
Vi kommer langt omkring.
Vi oplever de fleste ting fra Harry synsvinkel, men det sker også, at vi "skifter side" og måske hører om folks reaktioner, når de konfronteres med den høje lyse og kontroversielle betjent.
Vi finder også ud af, at det er sandt, at der også findes en konge, hvis der er en prins.
Jeg fortsætter med Harry Hole til vejs ende, for jeg kan så umanerligt godt lide ham.

"Frelseren" og dermed Jo Nesbø får meget fine anmeldelser.
 

Bog nr. 3 jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Den gale mand fra Arnsted" af Anita Lillevang.
2014. 223 sider.
Interessant og usædvanlig krimi, der også er kommet "til verden" på ganske speciel vis.
AL blev af Bornholms Bibioteker bedt om at plotte en krimi sammen med publikum på Folkemødet i 2012.
Og dermed bliver vi præsenteret for Peter Krashave, der ganske simpelt er et ualmindelig dumt svin.
Ingen kan holde ham ud.

Nina Klostergård, der for år tilbage studerede sammen med Krashave, kommer til Bornholm og finder ud af, at han er forsvundet.
Det synes de fleste er rigtig udmærket, men som en terrier bider hun sig fast og insisterer på, at han bliver fundet.
Det bringer hende i kontakt med mange mennesker fra hans omgangskreds, og langsomt nærmer hun sig løsningen.
Klostergård er tilknyttet en ulandsorganisation, og der sker også ting og sager i hendes arbejdstilværelse.
Og så bliver vi minsandten velsignet med en ualmindelig uventet afslutning, som jeg ikke havde set komme.

bogrummet.dk
Hurtigt læst bog, indsatte “blindgyder”, fin beskrivelse af Bornholm og Folkemødets virvar.
 

Bog nr. 2 jeg har læst i 2018
Jeg har læst  "Du går ikke alene" af Mari Jungstedt.
2013. 241 sider.
Dette er den 11. og måske næstsidste i serien om Anders Knutas og hans venner.
Det er en af dem, jeg har været mest glad for, og jeg har faktisk læst den tidligere, men jeg var nødt til at tage den igen for at få det til at passe ind i rækken af bøger om Knutas.
Her er der 2 små piger, der bliver bortført.
Knutas er med på sidelinien, men heller ikke mere, for han er gået helt ned efter den katastrofale biljagt på Gran Canaria, hvor en mor og hendes 2 børn omkom.
Derfor er det Karin, der leder efterforskningen.
Knutas kæmper også for at komme over sin skilsmisse, og Karin gør hvad hun kan for at få ham på ret køl.
Historien om de 2 bortførte børn virker realistisk og vedkommende.
En sidehistorie sniger sig ind, da faderen til et af de bortførte børn bruger natten på at sælge telefonsex.
Det slår ham helt ud, og det får katastrofale følger for dem alle.
Fin bog.
 

Den 1. bog jeg har læst i 2018
Jeg har læst "Rødhals" af Jo Nesbø.
2000. 524 sider.
Dette er den 3. bog om Harry Hole, som man ikke kan lade være med at sympatisere med.
Jeg er i gang med at "æde mig igennem" alle Nesbøs bøger om den alkoholiserede betjent fra Oslo.
Her efterforsker han en sag om sjældne våben, og sporene peger mod det nynazistiske miljø.

Vi følger sideløbende nogle af personerne, da de som norske frikorpsfolk kæmpede i 2. verdenskrig.
Det forvirrede mig lidt i starten, men endte med at give god mening.
Man får en forklaring på, hvorfor de handlede som de gjorde, men ingen undskyldning derfor.

Harry mister på meningsløs vis Ellen, der er hans bedste kollega.
Han ved, at det er en højtstående politimand, der stod bag, men han kan ikke fælde ham.
Det sender ham lige lukt i armene på de vilddyr, der altid slumrer i ham.
Kort sagt, han drikker hjernen ud.
Og når det går galt for ham, bliver han ved, uanset konsekvenserne.
Og de er mange.
Og store.
Sprogligt er vi på et ganske højt niveau i JN`s bøger og med hensyn til plottet skal man også holde ørerne stive.
Fornemt arbejde.