Bog nr. 41. jeg har læst i 2016.
Jeg har læst "3 hundes nat" af Elsebeth Egholm.
2011. 389 sider. Det var en rigtig fin bog.
Efter at jeg havde kæmpet mig gennem "Svinehunde" var det en fornøjelse at få fat i en bog, hvor jeg kunne læse "ubesværet.
Vi møder Peter, der er Dicte Svendsens bortadopterede søn. Interessant kobling. Jeg syntes godt om Dicte Svendsen, både i bogform, og på film, så hendes søn byder jeg velkommen.B
 

Fra Litteratursiden:
En iskold nytårsnat forlader en ung pige en fest i Grenå og begiver sig meget letpåklædt hjemad. Den unge pige ses aldrig i live igen.

Et andet sted på egnen møder vi ”eneboeren” Peter, der bor i et afsidesliggende sommerhus tæt ved vandet. Han har ingen andre naboer ud over en ung kvinde ved navn Felix, som også holder sig for sig selv. En dag på en vandretur ved vandet, finder Peter liget af en person fra hans egen kriminelle fortid, den blakkede eksistens, kvindecharmør og storsvindler Ramses. Snart begynder der også at dukke lig op af unge kvinder, alle med det fællestræk at deres ansigtshud er blevet flået af.

Peter og Felix finder sammen i deres ensomhed, og snart viser det sig at deres fortids veje krydser hinanden. Felix har oplevet en tragedie større end noget menneske bør bære, og denne tragedie har på mystisk vis en sammenhæng med Peters fortid, samt de mord der bliver flere og flere af i det lille samfund ved Grenå.

Denne krimi tager os med på en dyster rejse til udkantsdanmark. Et koldt og stormomsust randområde befolket med vejrbidte bønder, skæve eksistenser og egne love og regler. Et sted hvor enhver passer sit, og hvor man ikke blander sig i hinandens ting og sager. Men når loven overtrædes og det koster menneskeliv, så er spørgsmålet hvor meget man skal dække over sine egne brodne kar?

Elsebeth Egholm er kendt og elsket for sin krimi-serie om den århusianske journalist Dicte Svendsen, hvoraf der foreløbig er skrevet seks bøger. ’Tre hundes nat’ er første bog i en ny serie, hvor det er Dictes voksne, bortadopterede søn Peter, som er hovedperson. Denne nye serie vil uden tvivl blive mindst lige så populær, som serien om Dicte Svendsen. Spændingen varer fra start til slut, og man sidder tilbage med et ønske om at læse mere. Sådan skal en krimi bare skrives!

Bog nr. 40 i 2016.
Jeg har læst "Svinehunde" af Lotte og Søren Hammer.
2010. 400 sider.
Jeg mødte dette søskendepar på bogmessen i København, hvor de fortalte om deres bøger. Jeg lod mig inspirere til at læse den første bog om Konrad Simonsen, der skal opklare mordet på 6 herrer, der findes hængt.
Det viser sig at handle om pædofili og hævn, men denne bog fængede mig aldrig.
Interviweren på messen snakkede om at deres bøger nærmest var som scener i en film, og ikke som en almindelig roman.

Der var vildt mange personer, som jeg ikke kunne holde adskilt, og egentlig var det en irriterende oplevelse at læse bogen- Men jeg holdt ud.
Men det er bestemt ikke sådan at jeg går hen og finder flere bøger om Konrad Simonsen lige nu.
Dertil står han altfor svagt.
Som det ses nedenfor er der andre, der har en lidt anden mening.
 

Fra Litteratursiden:

’Svindehunde’ er en krimi om pædofile, om selvtægt og om mediernes evne til at forføre på. Alt sammen serveret i højt tempo, i et fremragende handlingsforløb, troværdige miljøer og frem for alt personer, du gerne vil vide mere om.

En af de bedste danske krimier de seneste mange år. Læs den!

Bog nr. 39 i 2016
Jeg har læst "Den grænsløse" af Jussi Adler Olsen.
2014. 541 sider.
Igen var det en fornøjelse at være sammen med Carl, Assad og Rose.
Plottet var denne nok lidt "løssluppent", men alligevel spændende, og til sidst finder mysteriet om den dræbte Alberte da også sin afslutning.
På et tidspunkt får alle 3 hypnosebehandling. De skal have nogle informationer af hypnotisøren, og han forlanger at de alle køber en behandling.
Det går rent galt for dem alle sammen, fordi de alle har så meget "ballast" i kufferten.
Vi får lidt mere at vide om, hvem Assad i virkeligheden er, og Rose slutter bogen med at blive til Yrsa. Det er rigtig smart at have forskellige identiteter, når den ene ikke slår til.
Carl erfarer mere om, hvordan det gik for sig med sømpistolmordet, der dræbte en af hans kollegaer og lammede en anden.
Der er mange morsomme ting i bogen.
Assads sprog er meget kulørt, og det er fornøjeligt at læse om Carls tvungne besøg hos sin eks-svigermor.
Jeg er klar når "Selfies" kommer min vej

Fra Litteratursiden
Jussi ruller sig rigtig ud, når han beskriver de alternative miljøer, og han formår samtidig at bygge en god spænding op, der holder hele vejen igennem. Det er dog især, når han fortæller om Carl og de andre i afdeling Q – eller om Carls privatliv - at han brænder rigtigt igennem. Denne gang viser det sig, at Carl rent faktisk har forældre et sted i Nordjylland, og at han også har et par noget anløbne fætre. Den ene fætter dør ganske vist i Thailand, så Carl må til begravelse. Og så er der noget med et testamente, som Carl ikke er så glad for.
 

Bog nr. 38 i 2016.
Jeg har læst "Marco effekten" af Jussi Adler Olsen.
2012. 506 sider.

Jeg er så blevet rigtig glad for Afdeling Q, som Assad ville have formuleret sig.

Marco er på flugt. På flugt fra familie, politi og hele den Københavnske kriminelle underverden. Og når alle er efter én, så er København en meget lille by at gemme sig i!

15-årige Marco er en kvik dreng, der burde leve et meget anderledes liv, end det han gør. Marco er nemlig roma og lever i en klan, der styres benhårdt og kynisk af overhovedet Zola. Hver dag skal Marco og hans familie ud på de københavnske gader, hvor de tigger og stjæler. En dag overhører Marco dog, at Zola har planer om at invalidere ham, så han kan være mere medynkvækkende, når han tigger. Her går Marcos grænse, og han stikker af. Det er dog ikke så let at stikke af fra Zola og hans klan, og slet ikke når man snart har den samlede københavnske kriminelle underverden på nakken samt den mavesure Carl Mørck fra Afdeling Q.
Jeg syens at JAO magte at holde stilen gennem alle sine bøger.
Efterhånden synes jeg, at jeg kender vore venner rigtig godt og jeg kender deres særheder:
Der er mange.
Gad vide, hvor mange bøger der kommer i serien.
Hvis han allerede har bestemt ssig til, hvor mange bøger der er i serien ville han få nu afdøde Henning Mankell på nakken.
Sådan noget planlægger man ikke på forhånd ville han fnyse.
Jeg håber også at JAO lader vore 3 venner leve godt og lykkeligt.
Mankell "slagtede" Kurt Wallander, og det var rigtig synd.
Det sidste vi hører fra wallander er at han sidder og prøver at finde ud af, hvem det lille barn er der leger foran ham.
Han kan ikke længere kende sit eget barnebarn.
det gjorde ondt.
 

38.
Jeg har læst "Marco effekten" af Jussi Adler Olsen.
2012. 506 sider.

D

Bog nr. 37 i 2016
Jeg har læst "Harold Freys usandsynlige pilgrimsfærd" af Rachel Joyce.
2012. 308 sider.
Det er en bog helt ud over det sædvanlige.
Harold Frey er i tresserne og han går hjemmefra en morgen for at poste et brev. Det er til en tidligere kollega, som han ikke har set i tyve år. Nu er hun syg af kræft, og han vil sende hende en hilsen.
Harold bor i det allersydligste England og kollegaen Queenie bor i det allernordligste England 800 km væk.
Han tøver ved den første postkasse og bestemmmer sig så til at gå til den næste. Da han kommer der sker det samme, og han går videre.
Til sidste beslutter han sig til at gå hele vejen.
Han er ikke klædt på til sådan en tur. Han er slet ikke forberedt. Han har ingen kort, og han har selersko på.
Vi følger Harold på turen og lidt efter lidt løftes sløret for, hvordan hans liv har været.
Men han er nødt til at gå for at redde et andet menneskes liv.
Undervejs får han masser af udfordringer og han møder mange mennesker, hvis historie han "tager med sig".
Hans forhold til sønnen David og til konen Maureen får vi lidt efter lidt viden om.
Det er ikke nogen rar viden.
Der er lidt Messias over ham, som han drager af sted, og på et tidspunkt får han også en skare "disciple", der følger ham et stykke.
En tid får han følgeskab af en hund, men den forlader ham for at gå med en pige den møder ved et busstoppested.
"Den havde valgt at følges med harold et stykke tid, og så havde den besluttet at holde inde og følge med livet i stedet. Sådan var livet".
Ja, harold finder sig troligt i hvad turen bringer til ham.
Undervejd sender han alle sine ting og også sit kreditkort tilbage. Han har ikke brug for andet end, hvad folk giver ham undervejs.
Om han kommer til vejs ende må mn selv finde ud af. Men jeg kan da godt sige at der i én anmeldelse tales om "et brutalt twist.
En ualmindelig smuk bog er det, og hvis smaan hører til dem, der kun læser ´en bog om året, kunne det altså sagtens være denne her.
Det skal da ikke være nogen hemmlighed at jeg under læsningen trak paraleller til en anden ældre herre, der sidste sommer vandrede ca 1200 km
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vandre de 800 km fra Kingsbridge til Berwick.
2018?????
 

Bog nr. 36 i 2016.
Jeg har læst "Den syvende dag" af Jens Høvsgaard.
2010. 347 sider.
En vækkelsesprædikant fra den vestjyske frikirke Evangeliet Ord findes hængt. John Hilling fra Ekstrabladet begynder at undersøge sagen nærmere.
Bogen er holdt i en "kæk og frisk" stil.
JH fører sig frem som man f0rventer det af en journalist fra Ekstrabladet.
Vi kommer godt omkring i landet og man er egentlig godt underholdt.
JH er redaktør for "Hus Forbi" og har været nomineret til Cawlingprisen. Sproget er klart, men jeg kunne godt ønske mig lidt mere dybtgående personskildringer.
Som så mange andre krimiforfattere kommer deres bøger i serier.
Jeg kunne sagtens finde på at læse mere af Høvsgård.
 

35
Jeg har læst "Næsten død mand" af Åke Edwardson
2007. 492 sider.
Kriminalassistent Erik Winter fra Goeteborg må dykke langt tilbage i fortiden for at finde svaret på, hvorfor man finder en forladt bil med motoren kørende.
Det var en ganske spændende bog, men den blev lidt vidtløftig, og jeg havde noget svær ved at holde styr på bogens mange personer.
Det forstyrrede mig noget, men jeg er ikke færdig med Edwardson. Jeg syntes ikke hans personbeskrivelser var fremragende, og meget af dioalogen er med ekstremt korte sætninger.
Den første Erik Winter bog udkom tilbage i 1999, så nu går jeg tilbage og tager mig af den.
Det viser sig også, at nogle af EW´s bøger har været filmatiseret.
 

34
Jeg har læst "Journal 64" af Jussi Adler Olsen
2010. 462 sider.
Jeg tager ganske simpelt alle bøgerne fra en ende af, og det er interessant at følge personers udvikling.
Bipersonerne Assad og Rose/Yrsa er utroligt spændende, og JAO bruger dem helt klart til at få sat gang i historien. Det er hele tiden, at Rose kommer frem med noget epokegørende, og Assad følger op. Ingen ved hvor Assad bor. Den lejlighed han først opgav er tom, og på hans næste adresse kender ingen til ham. Måske bor han på politistationen.
I bogen hører vi om de overgreb og den grusomme behandling som unge kvinder tidligere blev udsat for i form af omsorgssvigt, udnyttelse m.v.
Det er slet ikke grebet ud af luften:
Fra 1923 til 1961 var Sprogø ø-anstalt for »seksuelt løsagtige« og »moralsk defekte« kvinder, der blev isoleretfra det omgivende samfund, helt i tråd med samtidens socialhygiejniske forestillinger om at forhindre udbredelse af dårligt arvemateriale. Nu har doktor i specialpædagogik Birgit Kirkebæk skrevet Sprogøpigernes historie.

Det er en stor fornøjelse for mig at læse JAO, og det undrer mig meget, at det varede så længe inden jeg kom i gang.

33.
Jeg har læst "Det må jeg nok sige" af Jørn Hjorting.
2006. 202 sider.
Jeg ved godt, at mange kun har foragt til overs for Jørn Hjorting, men jeg har da egentlig stor respekt for det han har lavet.
Jeg stødte første gang på ham, da han redigerede "Ti vi ka´li´" der startede tilbage i 1962. Jeg elskede den udsendelse, der blev udsendt tirsdag eftermiddag.
Jeg husker dengang JH præsentere en fransk sange som "En straffefanges øsnkedrøm". Den hed File, file, file.
Og det var da morsomt fundet på. Jeg erfarer ved at læse denne biografi, at han faktisk talte flydende fransk.
Hen virker en anelse som "Jeg ved bedst" i bogen, men det gjorde han måske også i et vidt omfang.
Nu ved jeg en masse om JH :-)
 

32.
Jeg har læst "17. roman" af Dag Solstad.
2009. 141 sider.
Jeg har læst mig til at Dag Solstad betragates som en institution i norsk litteratur, men denne bog er nu vildt underligt.
Han optræder her som "alvidende forfatter, men han går endda et skridt videre.
Han siger et sted: "Min romanfigur fra 1992 er dukket op igen, og han føler sig ikke ligrefrem ønsket i denne beretning."
Så han skriver faktisk sig selv ind i handlingen.
Bjørn Hansen er blevet knaldet for forsikringssvindel. Han hævdede, at han var lammet efter en ulykke i udlandet, men en hjemmehjælper finder ham vandrende rundt i lejligheden.
Han ryger i fængsel og afbryder al forbindelse til omverdenen. Vi møder ham ca 20 år senere, hvor han ska besøge sin søn for første gang, siden han blev vanæret.
Der er også en kone og en 11 år gammel søn, han aldrig har set.
Han er en besynderlig mand, og besøget ender som en katastrofe.
Det mest underlige i bogen er scenen, hvor vi møder 6 børn (incl hans barnebarn) og to voksne i hanggliders.
Bogen er skrevet uden afsnit og ophold overhovedet, og den slags "stream of consciousness" bliver man stakåndet af at læse. Jeg bliver også irriteret.
Jeg har ikke umiddelbare planer om at læse mere af denne forfatter.
Fra litteratursiden: Dag Solstad er en fabelagtig fortæller og sprogets mester. Historien om en lille ubetydelig mand i et helt anonymt og dødkedeligt liv bliver til en spændende og hjertegribende fortælling, fortalt med suveræn sproglige elegance og finurlighed. Romanen er tung af ensomhed, tristhed, men alligevel er den litterært flyvende og sensationelt nervepirrende at læse.
Tjah ....
 

31.
Jeg har læst "Udbryderkongen Carl August Lorentzens livshistorie" fortalt af en grandnevø (Jan Patrick Skaarup). 2015. 285 sider.
De fleste af os kender godt sætningen "Hvor der er en vilje, er der en vej", og det er da skønne ord.
Men der er sikkert ikke mange, der ved, at det var udbryderkongens motto. Dette er en interessant beretning om en mand, der helt var i sine lasters vold.
Efterhånden som han igen og igen brød ud af diverse fængsler blev han mere og mere berømt.
Han fik utallige chancer for at starte på et nyt liv, men det endte gerne med, at han drak sig fuld, og så gik det helt galt.
Netop som jeg blev færdig med bogen læste jeg om den selvsamme udbryderkonge i dagspressen.
Hans vildeste udbrud fandt sted i fængslet i Horsens, og man var netop i gang med nogle udgravninger, som bl. a havde til formål at finde resterne af Carl August´s 18 meter lange tunnel.
Næste år planlægger man at åbne en udstilling om Udbryderkongen i Horsens, og den vil jeg rigtig gerne se.
Spændende bog.
Han var i øvrigt en særdeles habil kunstner, og denne bog indeholder flere af hans tegninger. Virkelig talentfuldt.
 

30
Jeg har læst "Flaskepost fra P" af Jussi Adler Olsen.
2009. 485 sider.
Det er en omfangsrig bog, men jeg slugte den stort set i én mundfuld.
Det er den 3. bog om Carl Mørch, Assad og Rose/Yrsa.
Den er virkelig spændende.
En flaskepost dukker op, og langsomt finder vore venner ud af sammenhængen.
Her finder vi ud af noget særdeles interassant om Rose og Yrsa. Begge er yderst specielle, og CM har sit hyr med at få dem til at gøre, som han vil.
Assad har også sin helt egen dagsorden, og vi ved faktisk ikke rigtig hvem han er og hvor han kommer fra.
Men selv om han ikke er politimand, er han en særdeles dygtig politimand, og det er da ganske interessant.
 

29.
Jeg har læst Fasandræberneaf Jussi adler Olsen.
2009. 486 sider

Det er nummer 2 i serien om Afdeling Q, og den er faktisk bedre end den første. Nu kender vi Carl Mørch og Assad, og her møder vi endnu en "skæv" eksistens i skikkelse af Rose, der overflyttes fra en anden station.
Hende skal CM bruge lidt tid på at vænne sig til.
I denne bog efarer vi, at CM kommer fra Brønderslev, og det er da en interessant detalje, men vi hører ikke meget om hans opvækst, og hvordan han er endt, hvor han er.
Det kommer måske senere.
 

Vi hører om nogle kostskoleelever, der får smag for vold og overgreb af enhver art. Det er 3 drenge og en pige, Kimmi.
De har virkelig meget på samvittigheden, og da vi kommer ind i historien, er Kimmie i gang med at forberede et hævntogt mod de tre.
Det kommer CM på sporet af, og derengenes usigelige ondskab afsløres lidt efter lidt. Nu er de blevet voksne og har store stillinger på samfundets top, men tiden har ikke læget alle sår.
Der er masser af regnskaber, der skal gøres op.
Igen en yderst velskrevet bog, og med en del humor faktisk.
Et sted hører vi at Assad i telefonen præsenterer sig som kriminalassistent, skønt han ikke er uddannet.
Han oplyser til CM, at han faktisk kalder sig kriminalassistentassistent.
Vores nye veninde Rose er i gang med at samle nogle borde og stole til deres usle kælderkontor, og det er også morsomt beskrevet.
Tingene udvikler sig vildere og voldsommere i denne bog end i det første, og det er ind i mellem ganske ubehageligt at høre om.
Anmelderne er lidt lorne ved denne bog, og nogle kalder begivenhederne i kælderen ren Gøg og Gokke.
Nu er jeg imidlertid kommet i gang med bøgerne om afdeling Q, og jeg tager dem alle som én.
 

28.
Jeg har læst "Kvinden i buret" af Jussi Adler Olsen.
2008. 379 sider.
Der er voldsomt meget fokus på JAO i dissse dage.
Han har netop udgivet "Selfies", der er bog nr. 7 i serien om Afdeling Q.
Og så har der været en voldsom debat, om hvem der skal spille Carl Mørch i filmatiseringen af bøgerne.
Nikolaj Lie Kås fik tjansen, men er han nu den bedste?
Det er JAO ikke så sikker på. Men hvem skal så. Og kan det overhovedet lade sig gøre at skifte ud nu?
NLK har så vidt jeg ved komtrkt for fire film, og hvad så derefter?
Og nu er han garanteret fornærmet, fordi der stille spørgsmålstegb´n ved hans kvaliteter.
Det ville jeg også have været.
Bjarne Henriksen har været nævnt, og det er et virkelig godt bud efter min mening, men er altså 57 år gammel. Vi ved ikke, hvor gamle Carl Mørch er, men dette er nok lidt for meget.
Nu har jeg set filmen og også læst bogen, og jeg er enig i at NLK ikke er et indlysende førstevalg.
Det er en udvikling, jeg følger spændt.

I denne bog møder vi en desillusioneret Carl Mørch, der stadig har traumer over den skæbne, der overgik ham selv og 2 kolleger under en efterforskning. Én dræbt, en lammet for livet og en anden såret.
Hans overordnede ved ikke rigtig, hvad de skal stille op med ham, og de fifler med en ekstrabevilling på 8 millioner kroner, og sender ham ned i et usselt kælderlokale sammen med indvandreren Assad, der (måske) kommer fra Syrien.
De giver sig i last med en forsvunden folketingsmedlem, og vi følger deres noget utraditionelle opklaringsarbejde.
Bogen er særdeles velskrevet, og man møder slet ingen "stopklodser" under læsningen.
Vi kommer til at kende Carl Mørch og Assad rigtig godt, og kommer også til at holde af dem.
Jeg kan varmt anbefale JO
 

Fra Litteratursiden.
bogens todelte fortælling fungerer virkelig godt, og er med til at opnå maksimal spænding, da man ikke ved om hun stadig er i live, mens man følger efterforskningen. Samtidig er beskrivelserne af Meretes oplevelser i trykkammeret utrolig livagtige og nærmest ulækre, at man får en meget autentisk oplevelse af at være i en ellers meget fjern virkelighed. Det er utrolig spændende at læse om de tanker og handlinger en sådan isolation kan fremkalde.
 

27.
Jeg har læst "Kulmanden" af Jens Henrik Jensen.
2007. 559 sider.
Dermed er jeg igennem Nina Portland trilogien, og hende er jeg rigtig glad for at læse om.
Det er lidt en gang Rabalderstræde med hende, for hun roder sig altid ind i noget, der får vidtrækkende konsekvenser for både hende og hendes venner og familie.
Men underholdende er det.
Her afdækkes et lig i en bunke kul på havnen i Esbjerg ved et lynnedslag.
Og hvem er han?
Tro ig. Vi kommer vidt omkring.
En ting som JHJ gør rigtig godt er hans personskildringer. Man lærer hendes far og hendes søn rigtig godt at kende.
I denne bog møder vo også Pip-Ib, som vi kommer til at holde af. Og det gør Nina også.
 

Fra Litteratursiden:

Lokaliteter i Esbjerg og på Ninas barndomsø Fanø spiller en stor rolle i bogen, der således meget forfriskende har omdrejningspunkt i den danske provins trods det internationale udsyn. Den slentrende detaljerige skildring eksploderer til tider i mere dramatiske hændelser, og fokus veksler mellem privatliv og storpolitik.

Bogen kan kaldes en femikrimi i den forstand, at der tegnes et portræt af den kvindelige hovedperson i den sædvanlige konflikt mellem karriere og familie. Nina er enlig mor til den 12-årige Jonas og får dårlig samvittighed, når aftensmaden endnu engang bæres hjem i en pizzabakke, eller hun igen må overlade ham til sine reserveforældre på Fanø, mens hun selv er på farten. Muligheden for en spirende forelskelse i en kollega strejfes også - men disse mere ”bløde” elementer overskygger langtfra den spændende handling og opleves ikke påklistrede. Romanen henvender sig bestemt til både mænd og kvinder med sin blanding af action og eftertænksomhed.

25.
Jeg har læst "Sort engel" af Kjell Ola dahl.
2007.327 sider.
Kriminalkommisærerne Gunnarstrand og Frølich leder hver sin efterforskning.
Gunnarstrand søger at opklare mordet på en politimand, men der er noget, der ikke er som det skal være i forholdet til kollegerne.
Og de 2 gutter tager også indbyrdes nogle gevaldige holmslag.
Jeg var tilfreds med starten på bogen, men jeg syntes, det hele blev for løst til sidst.
Der var alt for megen snak. Det kunne se ud som om KOD brugte det gamle trick, som også Agatha Christie brugte. Mod slutningen af bogen forklarer vor helt, hvordan det gik til, da det hele blev opklaret.
KOD lader efter sine personer snakke sammen, og derved har læseren mulighed for at følge med i hvad der sker.
Det var bedre, hvis man hele tiden var med ud fra de ting, der skete
 

24.
Jeg har læst "Karen" af Niels Kjøller og Palle Bruus Jensen.
2010.180 sider.
Det er yderst interessant lille bog, som jeg faldt over ved et tilfælde. Jeg kan godt lide kriminalstof, og jeg blev fanget af Karens spændende og levende ansigt på forsiden.
"Kommunist-Karen" solidariserede sig under besættelsen først med sine egne i sabotagegruppen BOPA, og senere udviklede hun sig til at være en gedigen gangster, som lavde røverier for egen vindings skyld.
Karen blev gangsterchef for en gruppe af mænd, som hun kunne få til at gøre næsten alt.
Hun var i et og alt totalt utroværdig, og man kunne ikke regne med det, hun sagde. Hun var kort og godt fuld af løgn.
Vi følger hendes liv med familien, hvilket også giver os et godt tidsbillede.

Er "Kommunist-Karen" en hel bog værd? Ja, for så vidt som hun og hendes meritter illustrerer besættelsestidens kriminelle bagside.

24.
Jeg har læst "Slaverne slægt" af Alex Frank Larsen.
208. 291 sider.
Det er en yderst interessant bog, der handler om de tusinder aaf danskere, der er efterkommere af slaver fra Afrika, helt uden at vide det.
Slavehandelen er et sort kapitel i dansk historie, men man skal være varsom med at kalde det rendyrket ondskab, for slavehandelen foregik i en anden tid.
Men alligevel er det skræmmende læsning.
I 1905 var der f. eks en udstilling i Tivoli, København, hvor man bl. a udstillede 2 børn fra Dansk vestindien. Den ene ville løbe væk, og derfor havde man de 2 i et bur.
Det er lidt på linie med kalven med de 2 hoveder og den skæggede dame.
Men der er også solstrålehisorier i bogen, om dem der klarede sig flot.
Spændende læsning
 

23.
Jeg har læst "Kvinden i Plastic" af Kjell Ola dahl.
2010. 281 sider.
Vi møder  Frank Frølich, hvor han kæmper med et voldsomt personligt dilemma.
Han er spændende at følge, og ikke alt er nemt for ham.
Vi møder farlige mænd og udsatte kvinder i Oslos underveden.
KOD leverer virkelig god underholdning

Fra Litteratursiden:

Kjell Ola Dahl formår at opbygge en meget troværdig stemning, Og selvom der er mange tråde, der flettes ind i hinanden, samles det hele elegant til sidst. Krimien er effektivt og professionelt skruet sammen og selvom Gunnarstranda og Frølich er krimi stereotyper, gør det ikke noget. Jeg holder meget af den brovtne og højtråbende kommissær Gunnarstranda (Frost typen), og han og hustruen Toves forhold er så humoristisk beskrevet. Frølich bliver udsat for hårdt pres fra alle sider og de personlige dilemma han befinder sig i fungerer rigtig godt. Til sidst i romanen smides der en bombe, en rigtig teaser… tror du, jeg glæder mig til den sjette i serien?

Nemlig, men først skal jeg lige læse de fire første.

22.
Jeg har læst "Ulven i Banja Luka" af Jens Henrik Jensen.
2002. 481 sider.
Jeg havde ret store forventninger til bogen, men de blev ikke umiddelbart tilfredsstillet. Jeg var begejstret for Nina Portland bøgerne, men denne her fængede ikke på samme måde.
Nina Portland huserede meget i esbjerg og omegn, mens denne bog foregår på Balkan. Det giver problemer med stedbavnene som ikke rigtig sagde mig noget, og også personernes fremmedartede navne gjorde læsningen lidt besværlig.
Men jeg kom igennem, og så dårlig var den heller ikke. Og det er første del af en trilogi, så der er endnu 2 skud i bøssen.
Dog har jeg skudt mig selv i foden, for ulvane er 3. og sidste del.
Det var dumt Bøv, meget dumt :-)
Jan Jordi ka´x´zanski er ganske spændende, men jeg kom aldrig rigtig til at kende ham.
Men han er en ualmindelig dygtig agent, det står helt fast

I en anmeldelse beskrives bogen som en bragende flot afslutning på trilogien.
Det er store ord, men nu skal jeg lige tygge mig gennem de 2 første bind først :-)

 

21 Jeg har læst "Førkrigstid" af Kirsten Thorup
2006. 272 sider.
Tirsdag den 4. oktober skal jeg møde Kirsten Thorup på Skjern Bibliotek, så jeg vil godt forberede mig lidt.
Bogen foregår fra maj 1937 til september 1939.
Vi er i en lille by på Fyn, hvor vi møder Dinna, en ca 40 årig husmoder, og de mennesker der omgiver hende.
Vi får et godt indblik i, hvor forskelligt livet dengang er fra nutidens måde at leve på.
Det er godt beskrevet og med sin sædvanlige lette pen præsenterer KT sine personer for os. De småborgerlige facader krakelerer alle som én lidt efter lidt, og alting går næsten i opløsning.
Et misantropisk drama udspilles for vore øjne.
Der bliver selvfølgelig lagt op til krigen, og her er det spændende at se, hvordan personerne forholder sig til Hitler, Tyskland og den kommende krig.
Os, der er læsere, sidder jo med vores viden om, hvordan det i virkeligheden foregik, men det vidste man jo ikke før krigen. Bogen slutter uforløst. Vi sidder tilbage med løse ender både her og der.
Som læser forventer man en eller anden form for klimaks eller afslutning, men her er der ikke noget der bliver gjort færdig.
Halve sandheder hænger i luften både her og der.
Og man kan frygte for personernes evne til at håndtere de problemer, de hele tiden udsættes for.
Mange er rigtig godt på vej til at kkække helt sammen.
KT blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris for "Førkrigstid".
Jeg har set et sted, at KT overvejende har kvindelige læsere. Det er jeg flintrende ligeglad med.
Uanset hvad, så sidder jeg på første række midtfor på tirsdag :-)
 

20.
Jeg har læst "Et sted som ingen ser" af Marianne Gade.
2014. 172 sider.
 

Vi er i Sæby 1958, hvor 13 årige Marion er i fuld gang med at udforske verden. Vi møder hendes familie, hvor der er masser af dunkle hemmeligheder.
En ny læge kommer til byen, og Marion bliver meget optaget af ham, og den måde han lever på.
Det viser sig, at lægen ikke er en hvilken som helst læge. Han er faktisk med i dramaet, viser det sig lidt efter lidt.
Marion ved ikke meget om, hvad er sker med en ung pige i puberteten, og på et tidspunkt regner hun med, at hun er blevet gravid.
Det er hun så ikke, selvom alle tror det en tid lang.
 

Det er en spændende bog, der for mig mister lidt pga en masse underlige fantasier og drømme. Det der okkulte interesserer mig ikke så meget.
"Du har evnen, men du ved ikke hvad du skal bruge den til", får Marion at vide. Hmmmm
Marion besidder nogle stærke mentale kræfter, som hun har arvet fra sine islandske formødre.
Pludselig flyver der en islandsk fugl rundt i Sønderborg, og hvad betyder det så?
Jeg har det lidt som den vantro Thomas. Jeg skal have fingrene i naglegabene, før jeg "tror"

Det mest interesante er nok det tidsbillede af  tresserne der oprulles.
 

19.
Jeg har læst  "Hovedløs sommer" af Erling Jepsen.
2011. 246 sider.
EJ kører på i sin sædvanlige stil, men der er knap så megen humor i denne bog.
Men den er lige så vanvittig som hans andre bøger.
Den er så vanvittig, at man sidder og overvejer, om han nu ikke er kommet for langt ud, men på den anden side hører vi gang på gang historier fra det virkelige liv, der langt overgår fiktionen.

Emilie er 14 år og skilsmissebarn. Hendes lillebror Jacob er dybt underlig, og det bliver ikke bedre, som bogen skrider frem.
Pludsellig står en ung mand i haven. Moderen slår ham ned med et boldtræ, men da han kommer til sig selv forklarer han, at han tidligere boede i huset.
Han flytter ind og starter med at manipulere med alt og alle, og derfra går det så gruelig galt.
Jeg kom under læsning til at tænke på den novelle af Villy sørensen, hvor en dreng får savet et ben af.
"Blot en drengestreg". 1953

"Men Romanen holder spændingen hele vejen, mest fordi man længe er i tvivl om det kun er i Emilies fantasi, at genfærdene rumsterer og måske blot symboler på hendes sindstilstand: ”Du skildrer ikke virkeligheden, som den er,” siger han, ”men sådan, som du føler den er”. Det tager dog alt for længe (totredjedele inde i bogen), før romanen for alvor slår over i den surrealistiske og uhyggelige genre. ham kan EJ da sagtens have læst."

18.
Jeg har læst "Sommerbarn" af Kirsten Myers.
2013. 315 sider
Anna er 9 år, og hun bor på en proprietærgård i Østjylland.
Vi er i tresserne. Hun er godt begavet og udadtil ser alt strålende.
Men det er det på ingen måde.
Annas liv er et helvede.
Det er ført og fremmest hendes "søde" familie, der sørger for det, men ret beset er der ingen, der hjælper Anna,
Når hun forsigtigt prøver at fortælle, hvad hun udsættes for, er der ingen, der tror på det.
Hendes mor, der burde være hendes nærmeste forbundsfælle, håner hende for alt.
Man sidder tilbage med følelsen af, at det er ren og skær ondskab, der driver hendes kære til at handle, som de gør.
Man har faktisk fuld forståelse for det hun til slut i desperation beslutter sig for at gøre.
Tiden kan jeg godt genkende, men heldigvis kender jeg ikke til resten af hendes uhyggelige oplevelser.
"Sommerbarn" er en debutroman og en stærk en af slagsen.
Den er grum, men svær at lægge fra sig.
 

17.
Jeg har læst "Kunsten at græde i kor" af Erling Jepsen.
2002. 214 sider.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om Erling Jepsens bøger.
På den ene sider er de vanvittigt underholdende og morsomme, men i virkeligheden sker der konstant uhyggelige og skrækkelige ting.
Tingene anskues fra den 11 årige hovedpersons synsvinkel, som nok af og til får en voksen drejning.
Drengen er bl. a ekspert i hvordan kaniner parrer sig, og han fortæller gerne herom.
Der er mange vantvittige, men morsomme stunts.
Episoden, hvor en af naboerne vil være julemand i stedet for hans far er ubetalelig. Drengen spænder ben for manden, som styrter ned af en trappe og er død på stedet.
En anden fantastisk scene er der hvor drengen bortfører sin 14 årige medicinerede søster fra Augustenborg Statshosipital. Han transporterer hende på en trillebør, men hun falder ud nogle gange og brækker en skulder
Man bruger også en del tid på at finde ud af, hvem der statte ild til Bedstes hus.
 

Jeg er egentlig lidt usikker på, hvad EJ vil med sine bøger. Jeg håber da ikke for ham, at han personligt har oplevet de uhyggelige ting, som familien kommer ud for, for så har han virkelig mange lig i lasten.
 

16
Jeg har læst "Wienerringen" af Jens Henrik Jensen.
1997. 261 sider.
Den sidste måneds tid har jeg læst en del bøger af jens Henrik Jensen, og dem var jeg ret tilfreds med.
Wienerringen var Jens H Jensens debutroman, men den levede ikke op til mine forventninger.

Under arbejdet med at infiltrere et nynazistisk miljø i Berlin står en kvindelig agent fra efterretningstjenesten pludselig med livsfarlige oplysninger. De kan afsløre Wiener Ringen, vælte regeringen – og koste hende livet.

Ved øen Anholt arbejder fem dykker-venner med at bjærge en skat fra en sunket nazi-ubåd fra Anden Verdenskrig. Uforvarende bliver de hvirvlet ind i et skæbnesvangert drama, da de står ansigt til ansigt med nazister fra Wiener Ringen.

Der optræder et utal af personer, og jeg havde en del problemer med at skelne dem mellem hinanden.
Selve handlingen havde også svært ved at fastholde min interesse.
Det er rigtig godt, at han kom bedre fra land i de senere bøger.

Jeg læser aldrig anmeldelser før jeg er klar med min egen konklusion. Stort set alle anmeldelsere fortæller at debut bogen er ok, men det blev lang bedre senere.

15.
Jeg har læst ”Helvedessilden” af Karin Fossum.
2014. 229 sider.

En kvinde og en lille dreng findes knivdræbte i en gammel campingvogn.

Det bliver en sag for Konrad Sejer.

I de fleste krimier er efterforskeren hovedpersonen. Det er ham eller hende vi følger.
Sådan er det ikke er,
Efterforskeren er her et middel til at afsløre sandheden, den onde sandhed lidt efter lidt.
Det er jeg ikke helt tilfreds med, for Konrad Sejer er et dejligt bekendtskab.
Og så har han en hund, der hedder Frank.
 

Der findes ingen onde mennesker i denne bog.
Men der findes mennesker, som livet har behandlet så hårdt, at der næsten ingen ende er på, hvor mange lidelser, de påfører andre.

Ret hurtigt går vi et halvt års tid tilbage i tiden, hvor vi møder Bonnie og hendes søn Simon. Og det er netop de 2, som vi begyndelsen af bogen så døde i campingvognen.
Vi springer lidt fem og tilbage i tiden, mens dagen går således at vi lidt efter lidt kommer frem til det grusomme syn i campingvognen.
Og det ved den sagesløse læser. Det er næsten ikke til at bære.
Det er et ualmindelig veltilrettelagt træk af den drevne forfatter.
Vi ved, at de 2 vil dø, men vi ved ikke hvad der i virkeligheden skete.

Det er en grum og virkelig uhyggelig bog, der gør stærkt indtryk på læseren.
Man ved aldrig, hvordan KF griber sagen an, når hun skriver sine bøger, men det her gør ondt.
Jeg er ikke helt klar over, hvorfor bogen hedder "Helvedesilden”

Jeg mener, at jeg har læst alt, hvad Karin Fossum har skrevet på dansk (16 bøger), og jeg er bare så klar næste gang, hun giver lyd fra sig.
Og gør det ondt igen, så tager jeg det med.

14.
Jeg har læst "Politi" af Jo Nesbø.
2013. 527 sider.
Dette er den 10. bog med Harry Hole, og i denne bog har han nogenlunde sine dæmoner under kontrol.
Hans problem er Jim Bean, og får han først startet, varer det længe inden karrusellen standser igen.
Vi skal næsten 150 sider hen i bogen, inden Harry kommer på banen. Indtil da har de kun snakket om ham og hvor usandsynligt det er, at han vender tilbage.
Men de får ham "overtalt" og som en anden Messias indtager han scenen.
Bogen er uhyre velskrevet og så spændende, at man næsten ikke kan lægge den fra sig.
Man kommer til at holde af Harry Hole på godt og ondt.
Som noget meget usædvanligt "mister" vi en af vore venner undervejs i den drabelige kamp mod ondskaben.
Mod slutningen vil Nesbø have os til at tro, at Harry Hole også er væk, men han drillede os bare.
Det ville ellers være meget naurligt, hvis serien standsede med bind nr. 10, men der kan sagtens være mere på vej.
Det her med på forhånd at sige, at der kommer eksempelvis 10 bind i en serie har nu afdøde Henning Mankell kun foragt til overs for. En forfatter skriver så længe han har noget på hjerte, mente han.
Jeg kan ikke rigtig komme i tanker om noget, jeg ikke synes om ved denne bog.
Det skulle da være, at bogen er så stor, at det er svært at læse den, når man ligger i sin seng :-)
Kan varmt anbefales.
 

13.
Jeg har læst "Spøgelsesfangen" af Jens Henrik Jensen.
2010. 479 sider.

Jeg er blevet temmelig begejstret for JHJ. Det er virkelig bøger med spændende handling, han præsenterer os for.
Jeg sidder af og til med en fornemmelse af, at nu er han altså for langt ude, men på den anden side kunne tingene godt være sket, som beskrevet i bøgerne.
Meget af denne bog forgår i Esbjerg, hvor jeg netop har tilbragt nogle dage, og det gør det hele mere troværdigt, at man kender lokaliteterne.
"Heltinden" Nina Portland er nem at identificere sig med.
Det kunne have været en, som vi kender.
"Spøgelsesfangen" er den (foreløbig) sidste bog i Nina Portland Trlogien.
Jeg vil gerne på eventyr med Nina igen.

12. Jeg har læst "Fortidens døde" af Ian Rankin.
429 sider. 2013.

Fox er ansat i korpset for interne affærer i Edinburgh. Her sammen med to kolleger i byen Kirkcaldy i Fife for at undersøge en sag om en sexchikanerende politimand. Men denne lidt lorne affære er blot første, og blodige, ring i vandet.

Undervejs formår Rankin inciterende at skrive om et søster-bror-forhold, et sidespring med følger, nostalgisk nationalisme og terrorisme.
Rankin har vundet en forfærdelig masse priser for sine bøger, og jeg har også set ham beskrevet som verdens bedste forfatter, alternativt verdens bedste skotske forfatter.

Der kan jeg ikke følge med.
Jeg havde faktisk scært ved at holde gejsten oppe efter en udmærket start.
Jeg kan ikke rigtig sætte ord på, hvoad der er galt. Måske for mange personer og en forfærdelig masse snak.
Rankin har skrevet rigtig mange bøger, som jeg nok lader stå på hylderne et stykke tid.
 

11. Jeg har læst "De mørke mænd" af Jens Henrik Jensen.
Jeg er faldet over Jens Henrik Jensen, der skriver helt eminent.
Det er godt nok meget fantasifuldt, men uhyre spændende.

Jens Henrik Jensen

Født 6. maj 1963 i Søvind ved Horsens, søn af Gerda og Victor Jensen. Student fra Horsens Statsskole 1982. Afgangseksamen fra Danmarks Journalisthøjskole 1987, efter praktiktid på Dagbladet Vestkysten. Sportsjournalist Dagbladet Vestkysten 1987. Redaktionssekretær på forsiden, Jydske Vestkysten 1992. Ansættelse afbrudt af flere rejser, eksempelvis jordomrejse 1988, Sydamerika 1994.

"De mørke mænd".
Niels Oxen, Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, bor og arbejder under rumænsk identitet på et afsides dambrug i Jylland. Skjult for omverdenen slås krigsveteranen med sine traumer, samtidig med at han lever i konstant alarmberedskab. For han har en hemmelighed, som holder ham i live - men som også kan slå ham ihjel.   Da en museumsinspektør bliver myrdet på et slot, udløses en lavine af voldsomme begivenheder, som involverer Danmarks justitsminister. Der er kun få, der kan skimte en forbindelse til Oxen. En af dem er hans gamle makker, Margrethe Franck fra Politiets Efterretningstjeneste. Hun har ledt forgæves efter ham i mere end et år. Da hun endelig finder ham, besegler hun også hans skæbne.

Den er vildt spændende, og man undrer sig over, hvordan vore venner gang på gang slipper ud af de problemer de roder sig ind i.
Margrethe Franck er en dame, man let kommer til at "holde med".
Slutningen var lidt af en cliff hanger.

Det er lidt morsomt, at bgen til dels foregår på min egn, og bl. a kommer vi til Sønder Felding.
Jeg kan varmt anbefale Jens Henrik Jensen
 

7.
Jeg har læst "Frelseren" af Jo Nesbø.
Det er den 10. og sidste bog med den fordrukne og uortodokse Harry Hole.
Det var en spændende bog, men jeg er ikke udelt begejstret.
Bl. a forekommer der mange forvirrende sceneskift.
Og så har han en mani med at lave udførlige præsentationer af bipersonerne.
Først sidder man og prøver at huske, hvem det er man har glemt, indtil det går op for én, at det er en ny person.
Men JN synes at have lyst til at lege med nogle nye indfaldsvinkler.
På mig virker det noget forvirrende, og det bremser historiens fremadskriden.

6. Jeg har læst "Midnatssol" af Jo Nesbø.
2015
Vi er i Finmarken i slutningen af 70érne. Jon Hansen er på flugt fra mafiaen i Oslo, men selv om der er langt fra Oslo til Finmarken, kommer de alligevel efter ham.
Det er en velskrevet krimi, og så er det interessant at den foregår så højt mod nord.
Jeg har selv haft den store fornøjelse at besøge Finmarken, og det gjorde bogen ekstra spændende for mig.
Vi får sandelig også serveret en kærlighedshistorie for de samme penge.
Jeg kunne godt lide denne bog, som jeg kan anbefale.
 

Succesforfatteren Jo Nesbø er tilbage med endnu en fængslende spændingsroman! Handlingen i "Midnatssol" udspiller sig i det nordligste Norge i slutningen af 1970'erne. Jon Hansen er på flugt fra mafiaen i Oslo. Han kan ikke få sig selv til at skyde folk, og det er derfor, at han har chefen, Fiskeren, på nakken. Han stiger af bussen en varm sommernat, og det skal vise sig at blive en skæbnesvanger nat. I en ulåst kirke møder han nemlig en dreng og hans smukke og henrivende mor.

I "Midnatssol" viser Jo Nesbø endnu engang sin fantastiske evne til at skrive spændingsromaner, men samtidig viser han også, at kærlighed og spænding sagtens kan forenes.

5. Jeg har læst "Mios Blues" der er anden del af Kristina Ohlssons spændende thriller.
Her går det videre med den ene vilde udvikling af sagen efter den anden.
Da jeg startede med at læse bogen havde jeg ingen anelse om, hvor det ville ende henne.
KO formår at styre det hele lige til vi rammer sidste side.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg kaster mig over én af hendes bøger.
Kan varmt anbefales
 

4.
Jeg har læst "Lotus Blues" af Kristina Ohlsson.
2014. 383 sider.
Og der røg min nattesøvn altså.
Det er en afsindig spændende og velskrevet krimi, og man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med i handlingen. Bedst som man tror, man ved hvad der kommer, får det hele en drejning, og en ny vinkel på historien åbner sig.
Det er imponerende, at KO kan holde styr på begivenhederne, men det kan hun.
Martin Benner er egentlig lidt af et dumt svin, der sårer mange, hvor han kommer frem.
Selv om har har lavet en gentleman agreement med sin kæreste, der ikke længere er hans kæreste, så er det alligevel ikke ok, når han går på "Grisebassen".
Og det gør han gerne.
Jeg spurgte mig selv, om denne handling kunne finde sted i virkelighedens verden, og det tror jeg heldigvis ikke, at den kan.
Den er simpelthen for langt ude.
Men læs den, læs den, læs den.
 

Den dag alt går ad helvede til regner det. En desperat mand dukker op på strafferetsadvokat Martin Benners kontor og fortæller, at hans søster har brug for hjælp. Men søsteren er død. Før hun begik selvmord, tilstod hun fem mord. I aviserne blev hun kaldt seriemorder og fik tilnavnet Sara Texas. Nu vil hendes bror rense hende – og samtidig finde hendes forsvundne søn, Mio. Sagen virker håbløs.
Martin Benner har stort set alt. Charme, penge, karriere, kvinder, et lille barn. Men han har også sine svagheder. Først og fremmest har han svært ved at sige nej til en udfordring. Og da han vælger at se nærmere på sagen om Sara Texas, bliver han forvandlet fra advokat til en brik i et spil med så høje indsatser, at han risikerer at miste alt.

LOTUS BLUES er en nervepirrende thriller og første del af en serie på to om Martin Benner. Anden del hedder MIOS BLUES.

Dette er en spændingsbog, der vælter kegler. Fortællingen om succesadvokaten og skørtejægeren Martin Benner, der har begge fødder plantet i luksus - og som pludselig får sit liv vendt på hovedet - holder virkelig tempo...
I det hele taget fremstår Kristina Ohlsson, der selv har en fortid i det svenske rigspoliti, som det måske stærkeste krimikort i nabolandet.
Politiken ★ ★ ★ ★ ★

Det enestående ved Kristina Ohlssons roman er, at den er så eminent godt fortalt. Ohlsson skriver som en drøm -og undervejs får hun tegnet nogle karakterer, der gør det til en fornøjelse at læse videre. Bogens personer træder frem fra papiret og bliver til kød og blod. Det er det, store fortællere kan, og det er det, der gør, at Kristina Ohlssons roman ikke alene er spændende læsning. Den er stor litteratur.
Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★ ★

...flot komponeret og sproggnistrende advokatkrimi.
Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★

...overraskende, medrivende og spændende som en ægte labyrintkrimi.
Lolland-Falster Folketidende

Lotus Blues, som er skrevet af Kristina Ohlsson er helt enorm spændende, og det labyrintiske plot holder hele vejen igennem med masser af overraskende indslag.
Bogblogger.dk

Romanen er yderst velskrevet, levende (…) Jeg var fanget fra første færd, siderne vendte sig selv - og faktisk er eneste klagepunkt, at der er alt for længe til foråret, hvor anden og sidste del kommer i de danske boghandler.
Romanen er både actionfyldt og med stor spændvidde; her er både mafiaen, kvindehandlere, mordere og et politi, der måske ikke er helt fine i kanten.
Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ ★

3.
Jeg har læst "Sort morgen" af Cilla og Rolf Bjoerlind.

Sverige står foran et supervalgår, fremmedfjendtlige grupperinger vinder frem og vold med racistiske fortegn finder sted i hele landet. Olivia har efter et sabbatår valgt at gå tilbage til politiet og har slået sig ned i den skånske by Höganas. Sammen med Tom Stilton stilles hun over for en makaber mordsag, der viser sig at have tråde tilbage i tiden. Også til den sag, der i sin tid fik Tom til at miste sin stilling som efterforskningsleder ved politiet.

Opklaringsarbejdet fører fra Skåne til Stockholm og ud på øen Möja i den stockholmske skærgård. Fra nynazistiske celler og hadforbrydelser på nettet til et kollektiv fra 70’erne, som gemmer på store, mørke hemmeligheder.

Sort morgen er tredje bind i serien om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton.

Pressen skriver:
»Det er en klog kommentar til en samtid, vi alle har et ansvar for.«
– Femina

»Makkerparret Börjlind viser endnu en gang, at de er ekstremt effektive ud i makabre mord og mennesker.«
**** – Mette Højbjerg, Politiken

»De kan deres kram, Cilla og Rolf Börjlind.«
– Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad

»… forfatterne er eminente til at skabe et spændstigt plot, hvor virkeligheden spiller en væsentlig rolle, og troværdigheden er så meget desto større. Meget tyder også på, at de to erfarne filmmanuskriptforfattere har fået skrevet sig varme i det litterære rum.«
**** – Merete Reinholdt, Berlingske
 

2
Jeg har læst "Det hemmelige løb" af Tyler Hamilton og Daniel Coyle.
351 sider 2012
Bogen har nok ikke den store interesse for læsere uden speciel interesse i cykelsport.
Den beskriver hvordan T.H kom ind i dopingverdenen, og hvordan han håndterer det.
Lance Armstrong er også en gennemgående figur i bogen.
Stort set alle og enhver har været fulde af løgn, når de skulle tale om doping, og derfor kan det godt være en smule svært at tro på det, som T.H nu fortæller. Er det en ny løgn eller er han nu så bundærlig, som han til sidst i bogen giver udtryk for.
Jeg husker de fleste af de løb, der skrives om i bogen, og hele bundtet var dopede.
Bogen er ikke voldsomt velskrevet, og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at TH ønsker at fremstå som en spejderdreng.