Her findres de samlede "Kulhuse" - dagbøger
Der er billeder efter dagbøgerne.
 

Dag 1. Søndag den 9. juni 2019
Skjern - Bøvl: 42 km

Ret nem start på turen. Regnen var blevet skiftet ud med pænt vejr.
Og der var med vind hele dagen.
Jeg er på vej til Kulhus ved Frederikssund, og det første stop var et shelter ved en gård i nærheden af Sønder Omme.
Et fint sted med adgang til både strøm og toilet.
Dog skal der spadseres 300 m for at komme derhen.
Søde værter.
Jeg slår ikke teltet op. Jeg prøver med shelteret.
Alene som sædvanlig.

Dag 2. Mandag den 10. juni 2019.
Bøvl - Grædstrup: 56 km Totalt: 108 km

Der kom ikke mere regn til Bøvl-lejren, hvor jeg havde en rolig aften og nat.
Ikke mere Bøvl.
Der var dårligt signal i lejren, og derfor gik jeg op til huset, hvor der var fint signal.
Mens jeg sad der kom de søde værter ud og inviterede mig på aftenskaffe.
Det ville jeg gerne, og vi fik en hyggelig snak.
Opholdet var i øvrigt gratis.
Det er et sted, jeg varmt kan anbefale.
Om morgenen var der koldt, og der var masser af dug.
Heldigvis har jeg et par Crock (?)-sko, der er velegnede til den slags føre.

Jeg var som sædvanligt tidligt af sted. Jeg har ikke mit køkken med på denne tur, så jeg satsede på at få morgenmad i Brande.
Jeg fandt også et fint bageri, med bord, stol og strøm.
Det viste sig at drikkevarerne var unli efter køb af een kop. Det fortryder de nok i dag.

Jeg er stort set uforberedt, inden denne tur, og det kan da godt mærkes.
Men det var sådan det var.
Der kom hele tiden noget i vejen, men jeg kører da endnu.
 

Det er netop i år 25 år siden jeg startede med min første lange cykeltur. den gik til Nysa i det sydlige Polen.
Dengang var mindstekravet for en dagsmarch 160 km (century ride). Den går ikke i dag, og det er da vist meget naturligt.
Jeg kan godt mærke, jeg ikke er 70 længere.
Omvendt så tror jeg ikke jeg møder mange langturscyklister derude, der har en dåbsattest, der kan matche min.

Glemt: Håndklæde, tandpasta(er erstattet)
Glemt: Notesbog.
Glemt: Gul markeringstusch
 

Av: Nakken klager over manglende træning.
Det flade landskab fik en ende, og der kom også módvind. Det er fint; det hele skulle jo nødigt blive for nemt.
Fra Brande kørte jeg på små småveje. Rigtig smukke.
Jeg så 2 harer og et rådyr.
Der kom lidt småregn til sidst.
Inden Nørre Snede, kom jeg i problemer, fordi jeg ikke havde mere mad, og det vand jeg havde med smagte afskyeligt.
Det gjorde turen rigtig hård, og jeg angreb straks Brugsen i NS, hvor jeg bl. a fik selvdøde bananer.
Så kunne jeg få skovlen under de sidste kilometer.

Jeg har været rigtig mange gange i Grædstrup lejren, og jeg sætter stor pris på, at komme de samme steder igen og igen.
Jeg kender tingene, og det der med at betale for overnatningen springer vi ofte over.
I Grædstrup har jeg det samme aflukke hver gang.
De havde fået ny hund, der gerne ville hjælpe med alting.

Vejret vat lidt lumsk, og det er lidt uklart, hvor der falder regn i morgen.
Da går turen til Hasselager, hvor jeg også skal overnatte hos en "gammel kending".
Spændende.

Dag 3. Tirsdag den 11. juni 2019.
Grædstrup - Hasselager (Enslev: 45 km Totalt: 153 km

Jeg sagde pænt farvel til Grædstrup-folket. Jeg har været der mange gange før. Jeg sætter pris på at komme de samme steder flere gange. Og jeg fik da også en invitation til at komme igen.
Så gik vi i gang.
Småregn om morgenen og en lille smule hen over dagen. Ej problematisk.
Vinden var 6-8 sekm og den havde jeg på snuden den udslagne dag. Møgirriterende.
Og så skal vi snakke om bakkerne.
Jeg kan kun gætte på, hvor meget lettere, det ville have været, hvis jeg havde været bedre forberedt.
Det er det rene syrebad på bjergtinderne.
Men jeg kommer da altid op :-)
Det var ikke nogen lang dagsmarch, men den var hård for mig.
Det eneste flade var de sidste få kilometer mellem Stilling og Hasselager
Nogle dyr søger at se skræmmende ud. Det kan være med farver eller pigge.
Sådan er det også med bakker. For de er levende, ved I nok?
Jeg har selv snakket med Mt Fuji i Japan.

I dag snakkede jeg med en led bakke mellem Østbirk og Skanderborg.
Den forsøgte at skræmme mig på afstand. Flere kilometer før kunne man se den tårne sig op.
Det lykkedes fint for den.
"Jeg hjælper Bakken i dag", sagde Blæsmanden (Fætter til Smadremanden).
"Du må klare dig selv", pustede han.
Jeg har mange gear, og nogle af dem er små, meget små.
Men ikke for små.
Har du nogensinde prøvet at søge efter et gear, der ikke er der?
Hvis det er rigtig sjovt, ender bagskifteren i baghjulet.
Det er sket for mange. Langt oftere end man tror.
På samme vis som mange hælder diesel på en benzinvogn.

De to kumpaner fik ikke has på mig. Det tog sin tid, men jeg kom op. For at kunne sætte lidt tal på min triumf havde jeg målt vilddyrets længde.
Hmmmmm ... Herren hjælpe os alle 17.
Den var 550 m lang :-(

Min vært var ikke hjemme. Han var i Ungarn, men han havde meddelt naboerne (Der er 15 huse i Enslev) at jeg var forholdvis fredelig, så jeg flyttede bare ind.
Skarpt iagttaget af en kat.

Jeg har rigeligt med mad, jeg har ikke ondt nogen steder, og jeg er i gang med en god bog.

Whats not to like?

Jeg skal være i Kulhuse lørdag eftermiddag, så jeg tror skisme jeg bliver her i morge

Dag 4. Onsdag den 12. juni 2019.
Hasselager (Enslev): 8 km Totalt: 161 km

Det generede mig kun lidt, at det øsregnede om morgenen.
På det tidspunkt havde jeg allerede besluttet at blive her en dag mere, for at få det til at passe bedst muligt med familiefesten i Kulhuse på lørdag.
Der er ikke nogen madres i vognen, men jeg har min egen med, så det er ikke noget problem.
Der er heller ingen lys, så jeg sover, når der er mørkt. Det er egentlig også mest naturligt.
Jeg fik hængt min storvask op, og midt formiddag kørte jeg op i byen, der hverken hedder Enslev eller Hasselager. Den hedder Kolt.
Jeg kiggede mig lidt omkring. Lidt storbyagtigt og sterilt, men så er det jo godt, jeg har min landsbyidyl.
Jeg scorede lidt "Basserne" i genbrugsen; de er altid hyggelige og afslappende.

Og ellers var det mest Puter og læsning, den stod på.
Af og til får jeg en sms fra ejeren, der opholder sig i Ungarn. Han skal lige høre, om jeg kan finde ud af at åbne for vandet, og om jeg har hilst på de 2 katte.
Det har jeg så ikke.
Det er rigtig hyggeligt at daske rundt her.

I morgen skal overnatte på en Idrætsefterskole ved Lumsås.
Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg kommer over vandet, og jeg bruger Mols-linien fra Århus til Odden.
Jeg ville langt hellere have benyttet  "Den økologiske færge" til Kalundborg, men den er jo indstillet.
Sikkert på grund af det slæææææbende tempo, som folk umuligt kan vente på.
Øv.

Vejret er lidt uldent. Jeg har helt sikkert ikke været våd for sidste gang på denne tur.
Og det skal også nok vise sig, at vinden har vendt sig, når jeg kører tilbage igen

Alt i alt er jeg vældig tilfreds med min rejse :-)

Dag 5. Torsdag den 16 . juni 2019.
Hasselager (Enslev) - Klinthøjgård: 41 km Totalt: 202 km

Det måtte være slut med at føre sig frem som den glade turist i Enslev. Det væltede ned med regn om natten, og jeg antog, at himlen var tømt for vand om morgenen.
Det havde sin rigtignokhed.
Blæsmanden meldte sig til tjeneste hos mig, og fortalte, at solen ventede borte i Østzonen.
Jeg trillede af sted og nød at have lidt rygvind.
Så går alt altså meget nemmere.
Jeg fulgte hovedvejen hele vejen ind (cykelsti), og det gik meget godt.
Shell sørgede for min kaffe, hvorefter jeg stilede direkte mod færgeterminalen.
Her kan jeg komme på banen med et godt råd. Sørg for at bestille billet dagen før, når du bruger Molsllinien.
Det havde jeg så ikke fået gjort.
Det vaqr lige før jeg kunne have købt hele færgen til 395 kr. Arggggggggg.
I går lærte vi det filippinske ord Barrato. I dag skal vi lære ordet Mahal, og det betyder dyrt.
Men turen gik meget nemt. Færgen var halvtom, og kun få børn skreg.
I Havnebyen købte jeg lidt ind, og jeg kunne allerede konstatere, at det er en uheldig dialekt, de lokale er blevet udstyret med.
Jeg hældte en abrikosvand ned på en bænk udenfor biksen, hvor jeg desværre kom til at sidde i taleafstand til en meget klog mand, der ikke kunne være det for sig selv.
Og så var det jeg skulle videre.
Jeg valgte små småveje det meste af vejen, og hvis nogen af mine kære læsere sidder og funderer over om Odsherred er fladt, så kan jeg afsløre, at det slet ikke er tilfældet.

Jeg fandt nemt shelterne ved skolen, hvor jeg ikke havde meldepligt.
Endnu en gang som den eneste gæst.
Pladsen ligger bag ved fodboldbanerne. Det er et smukt område og tyst som i graven.

Jeg har, hvad jeg skal bruge, og eftermiddagen bød minsandten på det dejligste sommervejr.
Lad os håbe, det gentager sig lørdag på campingpladsen ved Kulhuse.
Og der bevæger jeg mig hen i morgen. Jeg har ca 13 km til Færgen Rørvig-Hundested, og så er der endnu en lille færge, jeg skal med.
Jeg håber ikke, de pelser mig der også.
Kan man håbe, at den økologiske færge genopstår?
Nej, vel

Dag 7. Lørdag den 18 . juni 2019.
Kulhuse: 0 km Totalt: 236 km

Fødselsdagsfesten skulle starte kl. 15, og i timerne lige inden væltede det ned med regn, og det lynede og bragede, så det var en lyst.
Det er ikke lige hvad man ønsker sig, når man camperer.
Men det bliver man jo så ikke lige spurgt om.
Om morgenen gik jeg en tur hen til en lille Brugs, der ligger en kilometer væk.
De fristede mig til at købe 5 bananer.
Regnen fortsatte med at drille lige indtil gæsterne kom. Så blev det helt pænt.
Vi startede med kagemand og kaffe.
Senere fik vi grillerede muslinger og havkat.
Første gang jeg prøvede det. Rigtig lækkert.
Tl sidst hotdogs, så det var en rigtig børnefødselsdag.
Vi fejrede Harald og Roar, der blev henhv. 8 og 15.
Det var en dejlig fødselsdag.
Og så går turen hjemad.
Jeg har allerede bestilt billet til Molsfægergen mandag formiddag, så de kan ikke bomme mig for en formue denne gang.
Jeg følgver ca samme rute hjemad.
Det bliver ikke dårligt at komme tilbage til de hjemlige forhold.
Vindene har naturligvis vendt sig, så jeg started med modvind.
Og der kommer da sikkert mere vand til mig.
Men "Vinden bærer hjemad" :-)
 

Dag 8. Søndag den 17 . juni 2019.
Kulhuse - Havnebyen 42km Totalt: 278 km

Jeg synes nok, jeg har visse vanskeligheder med færgerne.
Nogle af problemerne er jeg selv skyld i.

For eksempel er det en god ide at sætte sig ind i, hvornår færgerne afgår. Jeg var ved den lille færge ved Kulhuse i rigtig god tid.
Det viste sig, at den første afgang var klokken 10.
Det var der ikke noget at gøre ved.
Tiden gik jo, óg der skete skam mange ting.
Først kom der en bedstefar med en lille dreng, der hed Viggo.
Dernæst drønede 3 herrer ind på havnen. De boede i sommerhus og skulle bestemt have en dukkert.
Uden badetøj.
Jeg sad uskyldig og ventede på min bænk og forsøgte at undgå at se de 3 gentlemen i Adam-kostume.
Det lykkedes i rimelig grad.
De næste aktører var 3 kvindelige damer af det modsatte køn.
De havde samme planer.
Nøgenbadning
Men nu havde jeg jo tidligere vist min gode vilje ved at kigge væk, så nu syntes jeg nok jeg havde vist rigeligt med hensyn.
Og jeg var der sådan set først.
Interessant.

Jeg ventede på færgen i 1 time og 42 minutter og overfarten tog 8 minutter.
 

Den næste færge var straks efter fra Hundested mod Rørvig.
Jeg skulle kun vente 35 minutter der.
Damen slyngede en pris ud idet hun korrekt antog, at jeg ville have min trailer med.
De er ret skarpe på denne egn.
Jeg bemærkede, at det havde været væsentligt billigere, da jeg rejste modsat.
Så havde jeg fået det billigt, hævdede hun og stod fast på 96 kr.
Nu kom hun i tanker om, at jeg kunne få 20 % rabat, hvis jeg havde en booking til Mols-linien.
Og det havde jeg skam.
Men den var desværre til mandag, og så faldt rabatten væk.
Jeg havde netop booket billetten dagen før afrejsen for at slippe med 159 kr i stedet for 359 kr.
Jeg er træt af monopoler, og jeg er mere end almindeligt træt af Molslinien.

I Brugsen i Havnebyen havde jeg fået barrato bananer til halv pris.
Eftersom vejret var fantastisk, bevægede jeg mig ned på havnen, hvor jeg smed en hoben penge efter en soft ice med drys, samt en kop kaffe.
Det var en dejlig udskejelse.

Jeg var blevet truet med modvind, men det udgjorde ikke noget problem.
Måske er jeg blevet godt kørende?

For at komme ned til havnen, suser man ned af en bakke, hvor et skilt lover, at man oplever 10 %.
Gad vide, om den også er der i morgen tidlig, når jeg drager af gårde?
I så fald vil der blive tale om eventyr på fodrejsen. :-)

Breaking news: Henunder aften trillede et cyklende ægtepar fra Vanløse ind på pladsen.
Det er hyggeligt med lidt selskab.
De er på vej mod Viborg.
 

I morgen bliver ikke nogen lang dag på landevejen.
Jeg flytter atter ind i campingvognen i Enslev.

Dag 9. Mandag den 18 . juni 2019.
Havnebyen - Enslev: 25 km Totalt: 303 km

Så er jeg færdig med Mols-Linien for denne gang, og jeg håber, det varer længe, inden jeg igen skal bruge deres "service". Heldigvis fik de ikke taget Røven på mig denne gang.

Jeg vågnede tidligt- (Tidligt op og tidligt i seng .....) og fik øje på det mest perfekte vejr, man kunne forestille sig.
Strålende solskin og lunt og dejligt.
Mine nye venner fra Vanløse skulle nå den færge, der gik lige før min, men jeg nægtede at betale så meget som en bøjet halvtredsøre mere til selskabet, så jeg indfandt mig i Brugsen, hvor jeg i trods købte en kanelsnegl og en kop chokolade.
Ansvaret for denne ryggesløse handling tilfalder helt og aldeles Mols-linien.
Det er en dejlig Brugs i Havnebyen. Der er sat borde og stole op ved siden af kaffeautomaten, og de har anbragt et stik, så man kan få strøm.
God stil.

Jeg trillede de 5 km ned til færgen i god tid, og kunne se en halvfuld færge, hvor jeg var den eneste cyklist.
De konstaterede, at jeg var mødt frem til den rigtige afgang, så de kunne ikke bomme mig for mere.
Gad vide, om de 2 halvtomme færger jeg har oplevet indikerer, at folk foretrækker broeen.
Et alternativ, som jeg ikke har.
Jeg har kigget på Trustpilot, hvor man skal kigge langt for at finde nogen, der har noget pænt at sige om selskabet.
De gider heller ikke at svare, og hvorfor skulle de også det, når de har monopol på ruten.
Færdig med dem.
Godt at der ikke går færger over Skjern Å.
 

Jeg fandt rimelig let ud af Århus, hvor jeg nød den lokale dialekt.
Bakken ved Viby var der stadig, og jeg fandt ud af, at den er mindst 1400 m lang.
Vejret var nu knap så overstadigt, og der var en del modvind.
Mit vogntog fanger nemt vinden og bliver som en sæk kartofler at bringe frem.

Inden jeg kørte til min destination besøgte jeg Brugsen i Kolt, og jeg fik også lidt comics med fra Genbrugsen.

I Enslev var ejeren kommet tilbage, og vi fik en hyggelig sludder, inden jeg flyttede ind i campingvognen.

Selv om turen var kort, følte jeg mig søvnig og en anelse ugidelig, men lejren skal jo "ordnes".
I morgen regner jeg med at flytte ind i Græstrup igen, og hvis vejr og vind er mig nådige, er der måske kun én etape tilbage derefter.

Dag 10. Tirsdag den 19 . juni 2019.
Enslev - Grædstrup: 55 km Totalt: 358 km

Jeg følte mig vældig godt tilpas i Enslev, men jeg må jo videre.
Værten Finn var nu kommet tilbage, og vi fik en hyggelig sludder.
Katten gad ikke snakke med mig.
Afgang tidligt om morgenen, og jeg havde store planer for dagen.
Jeg ville have Ejer Bavnehøj vinget af.
Det går altså opad, når man sætter kursen mod den bjergtop.
Inden da trillede jeg gennem Hørning, Stilling og lidt Skanderborg.
Jeg holdt en beskeden pause i et busskur, hvor det er min erfaring, at man kan tænke store tanker.
Bl. a kom jeg til at spekulere på, om man kan file negle med en rigtig fil fra et byggemarked.
De file, man ellers kan købe i Matas o.l., er ikke gode til mine hove, så nu skal min nye formodning afprøves.
I Vrold begyndte det at blive rigtig stejlt. Jeg får ikke den ilt, jeg har brug for, når det går opad. Det skyldes nok mest nogle erhvervede skavanker, men jeg har altså heller ikke været optimalt forberedt.
Der sker det, at jeg må holde 10-15 sekunders pause, så kan jeg igen.
Sådan er det bare, og det ender med, at jeg alligevel kommer gennem etaperne.
Det er lidt underligt, hvor meget opsigt jeg vækker med mit vogntog. Det skyldes nok mest min gulnede dåbsattest. Og hvis folk synes, det er så fantastisk, at jeg cykler en tur, så er det fint med mig.
Og jeg snakkede med mange mennesker på toppen af Bavnehøjen.
Det sidste stykke op til toppen var ikke vildt stejlt, men nogle kilometer før kæmpede jeg virkelig med tingene.
Jeg besluttede at tage et billede i håb om, at man kunne se, hvor stejlt det var, og så ligner det Herren hjælpe mig en ganske almindelig vej.
Men prøv lige at finde vej til toppen med ca 20 kg bagage, så skal du bare se løjer.
Det går nedad på den anden side.
Helt ned til Østbirk.
Og der finder man den gamle Bryrup- banesti, der er en fantastisk oplevelse.
Kilometer efter kilometer snor den sig gennem det smukke landskab.
Kan varmt anbefales.
Og på et tidspunkt kommer men til "Den genfundne bro".
Broen har ligget i hi i en dæmning i 85 år, inden den blev gravet ud i 2014.
Læs om Broen her.
Og hvor er det godt at broen findes, så man ikke risikerer at Mols-linien laver en rute over Gudenåen lige der.
Stien tog mig til Brædstrup, hvor der så var en halv snes kilometer ud til min gode gamle lejrplads i Grædstrup.
Familien var ikke hjemme, men jeg har været der så mange gange, at de stoler på mig, så jeg flyttede ind alligevel.
Og sov trygt og godt som en baby

Dag 11. Onsdag den 20 . juni 2019.
Grædstrup - Skjern Å Camping: 84 km Totalt: 442 km

Efter at have taget afsked med mine værtsfolk i Grædstrup, satte jeg kursen mod Skjern Å Camping.
Jeg valgte en anden rute end den, jeg benyttede på udturen.
Der var lovet høje varmegrader, og det kom også til at holde stik.
Der blev for alvor varmt.
Og så havde Blæsmanden et ærinde i Skjern, så der var medvind hele dagen. Nok en 4-5 m/sek.
Det var vist meget godt, for havde der været modvind, ville jeg nok have haft svært ved at nå i mål denne dag.
Den nye rute havde lidt færre bakker, men det gik da noget op og ned.
Jeg kørte en del af vejen på en cykelrute, og den var usædvanlig smuk.
Jeg kørte syd for Bryrup, og pludselig kom jeg til et sted, hvor jeg skulle passere Hovedvej 13.
Det var der, hvor jeg i "gamle dage" befandt mig på vej fra nord til syd og omvendt.
Der var lagt en fælde ud.
Man havde simpelthen plantet et cafeteria på det sted, hvor jeg kørte fredeligt gennem skove og dale.
Et cafeteria har kaffe, og for at gøre en lang historie kort, så varede det ikke længe, før jeg sad med 2 flækkede rundstykker, samt en tilladelse til at indtage al den kaffe, jeg havde lyst til.
På sådan en dag, har jeg mere end almindeligt svært ved at modstå fristelserne.
Det irriterer mig bagefter, men det var vidunderligt, mens det stod på.
Det går langt nemmere til daglig.
Sådan da ...
Mellem Gludsted og Fasterholt blev min cykelrute til en grusvej.
Det er jeg helst fri for, selvom jeg kører MTB.
Det gik heldigvis hurtigt over.
On the road again ...
Nu nærmede jeg mig de egne, hvor jeg kunne pakke min kortbog væk.
Jeg kendte  det hele.
I Arnborg udnævnte jeg Brugsen til at være væskedepot.
Da jeg kom ud af den kølige biks, kunne jeg rigtig mærke, hvor varmt det i virkeligheden var.
Via Skarrild kørte jeg ind i min gamle hjemby, Sønder Felding, hvor man minsandten havde bygget en ny brugs.
Jeg kunne jo ikke vide, om de havde is på lager, men det fandt jeg ud af, at de havde.
Fra Sønder Felding kørte jeg bagom gennem engene Via Borris.
Det er en strækning jeg kender som min egen bukselomme, men jeg lyver ikke når jeg hvævder at den strækning var dobbbelt så lanf, som den plejer van.
Mindst.
Liddl leverede 3 flasker vand, så jeg var vel forberedt til de sidste 700 m.
Og dermed kunne jeg erklære "Rejsen til Kulhuse" for gennemført.
Det gik bestemt ikke hurtigt, men til gengæld var der heller ingen kriser eller maskinskade.
Nu går jeg i tænkeboks med hensyn til "Rejsen til Aabenraa".

Tak for denne gang.
Den gamle cyklist anbefaler sig.

”Adventure may hurt you but monotony will kill you.”