Torsdag den 1. januar 2015
Velkommen til det Herrens år 2015.
Sædvanen tro var mit budget for skyts 0,00 kr. Jeg læste om de tragiske og meningsløse ulykker, og det var uendelig trist. Men sket er sket, og det kan ikke ændres. Lad os håbe, andre har lært af det.
Vejrmæssigt ser det lidt blæsende ud. yr.no regner med op til 15 sek/m.
Men jeg er naturligvis nødt til at begive mig ud i samfundet. Jeg skal bare lige have fundet mine sko først.

Fredag den 2. januar
Gang 3 km.
I dag har jeg været hos den lokale medicinmand, der i øvrigt er en medicinkvinde. Jeg havde øvet mig adskillige dage på at hoste, og efterhånden var jeg blevet så god til det, at det blev for meget af det godt.
Jeg gik syngende ind i konsultationen: "Åh jeg må ha, medicin, medicin, medicin med det samme", lød det.
Det er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden, men det var da en morsom tanke.
Fordelen ved det lokale lægehus er, at det ligger 50 m fra mit hus. I Kibæk blev det til en samlet tur på 25 km. Det er ikke noget moderne lægehus, men et lægehus er det skam.
For en del år siden var jeg på "eventyr" sammen med min yngste datter.
Det blev en rigtig god oplevelse.
Vi var kommet i tanker om, at vi ville deltage i journalisthøjskolens optagelses-prøve i Århus.
Skønt vi var ualmindelig dårligt forberedte, var vi sikre på, at vi ville kvalificere os.
Jeg havde lånt en gammel skrivemaskine, og det var ikke for alvor nogen god ide.
Der gik alt for meget tid med at finde ud af, hvordan det gamle hakkebræt virkede.
Og jeg kan jo ikke nægte, at vi begge dumpede.
Jeg kunne komme med mange og lange forklaringer fra de varme lande om, hvorfor det gik som det gik.
Men det var spændende og yderst stressende at være med.
Og så er det, at jeg i mit stille sind lurer på om forfatteren af overskriften ovenfor nogensinde har været på journalisthøjskole. (illustration slettet)
"Bøf med løg"

Lørdag den 3. januar 2015
Gang 9 km. Totalt i 2015: 12 km.
Ikke så megen blæst, så det føltes næsten lunt.
Jeg vågnede tidligt, og ventede faktisk på, at det skulle lysne, så jeg kunne komme af sted. Der er ikke just trængsel af vandringsfolk på gaderne sådan en morgen.
Jeg havde iført mig sko, og det brød jeg mig ikke meget om.
De klemmer og gnaver og er ganske irriterende.
Der var nogenlunde tørt, da jeg satte ud på dagens anden tur, og da havde jeg ekviperet mig med sandaler.
Det var langt mere behageligt.
Jeg rodede lidt rundt i huset dagen igennem, og fandt da også det stykke papir, jeg ledte efter.
Og så kan jeg passende bruge søndagen på at rydde op.
Jeg satte en gammel computer sammen, men fandt ud af, at den ikke ville længere end til logoet med Windows 98.
Ja tænk, at der var noget, der hed Windows 98 engang.
Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal hviske til den for at få den til at springe i gang.
2-3 film blev der også tid til at se. Endda uden at have dårlig samvittighed.
Åh, hvor er det herligt at være pensionist.

Søndag den 4. januar 2015
Gang. 5 km. Totalt i 2015: 17 km.

Vejret i Danmark betyder meget. Det er så omskifteligt, at man aldrig ved, hvad man ramler ind i. En rigtig god vejr-side er den norske yr.no. Og de ved minsandten også, hvor Sønder Felding ligger
Godt eller skidt?
På de hjemmesider jeg besøger, er reklamerne sjovt nok ofte rettet mod folk, der er over 65.
Men det er naturligvis slet ikke tilfældigt.
"Big brother is watching you."
Denne morgen sad jeg og søgte på nogle produkter, som jeg enten ønskede mig eller havde brug for.
Det drejede sig. bl. a om en hårklipper.
Og da jeg kort tid senere læste nyheder på en netavis, var der flere reklamer med hårklippere, som dukkede op. Godt eller skidt?
De fleste sider oplyser om, at de anvender cookies, og så må man regne med, at de bruger de oplysninger, de kan få.

Vejret var nærmest smukt, da jeg begav mig ud på min tidlige morgentur - i sandaler.
Jeg fornemmede ingen frostgrader, men jeg så flere mennesker, der skrabede is af deres forrude.
Det var min agt at tage en tur mere, men så var jeg så heldig at blive inviteret ud til mine gode venner i Troldeland.
Og det er altid hyggeligt.
Derude må man stave til ordene "fugl" og "kommer", for hvis disse ord blevet sagt højt, tror deres kloge hund, at den skal luftes.
Jeg troede, at et eller andet grimt havde ramt Bent, for pludselig sad han og baskede med armene. Men det var så fordi, han ikke måtte sige fugl :-)
Og det endte da også med, at vi alle gik ud og hilste på deres flotte parakitter.
Til stor og udelt glæde for den trofaste hund. I morgen mandag skal jeg have klaret noget papirarbejde.
Onsdag gælder det så de Herning Medicinmænd.
Jeg håber at få en kørelejlighed derind om morgenen, så jeg kan få noget tid på det smukke bibliotek i Herning.

Mandag den 5. januar 2015
Gang 10 km. Totalt i 2015: 27 km.
Det er lidt underligt, men jeg kunne godt finde på at påstå, at der er forår i luften.
Men jeg er godt klar over, at det mest skyldes den ringe vind og manglen på regn.
Og det kan sagtens være, at vi om få dage skutter os for slud- og snebygerne og foretrækker at tilbringe dagen foran pejsen.
Nu har jeg ganske vist ingen pejs, men I forstår sikkert, hvad jeg mener.
Men jeg fik sat 10 km ind på bogen, og det er jeg yderst tilfreds med.
Og når medicinmændene på onsdag spørger til mine motionsvaner, så vil det være lidt sejt at forklare dem, at jeg skam går 10 km hver dag. Sådan ca.
I øvrigt er det ganske nemt for mig at gå 10 km - bare jeg har sandaler på.
Jeg tror, mine tæer lider af en ubændig frihedstrang.
Om formiddagen listede jeg over i lægehuset, hvor de havde planer om at tappe mig for en del blod.
Det var sandelig ikke få ting, de ville checke op på. Stort set alle eksisterende sygdomme og lidelser.
Dog blev sumpfeber ikke nævnt.
Så hvis jeg nu - uden at vide det - skulle lide af sumpfeber, så er jeg lidt på den.
Mine venner i Hjørring/Gjurup har en ualmindelig grim bog. Jeg ved ikke, hvor de har den fra, og kommer vi først til at kigge i den breder utilpasheden sig.
Det er en gammel lægebog, og den indeholder billeder af stort set alle sygdomme.
Og nogle af billederne er ekstremt ulækre.
Det er lige før, man ufortøvet ringer til vagtlægen.
Nu er det sjældent, vi kigger i den, for hvis én af os begynder at famle ved bindet, lyder der er brøl: "Kan du så få den væk".
"Frankenstein" og lignende grumme historier er blomster og violer sammenlignet med lægebogen fra Gjurup.
Hmmmmm, hvis der er stemning for det kan jeg da godt prøve at skaffe mig adgang til et par af illustrationerne :-)

Dagmar Bio
I Sønder Felding findes der noget ganske enestående.
En biograf, der efter at have været nedlagt i mange år, rejste sig af asken som en anden Fugl Phønix. Og udover at vise film har de også markeret sig på koncert-fronten. Det er ikke få af Danmarks store kunstnere, der har fundet vej til Vestjylland.
Eventyret om biografen kan læses ovenfor.
Lige før jul fandt jeg ud af, at Allan Olsen gav koncert i Dagmar Bio. Jeg er begejstret for Allan Olsen og jeg skyndte mig at bestille en billet.
Men desværre.
De havde for længst udsolgt til arrangementet.
Jeg står nu på en venteliste, og jeg skal så håbe på at en mindre influenza-epedimi rammer egnen.
For jeg vil altså ualmindelig gerne se Olsen.

Tirsdag den 6. januar 2015
Gang 10 km. Totalt i 2015: 37 km
Fin dag.
Lidt mere vind, men ikke noget, der kunne genere.
Jeg tog mine 2 x 5 km, og igen forbavsede det mig lidt, hvor nemt det var.
Jeg havde travlt med noget papirarbejde. Jeg var kommet lidt bagud med en indbetaling, så det skulle der lige rettes op på.
Og det blev det da også.
Jeg lod mig indfange af Genbrugsens lyksaligheder, og gik derfra med de sædvanlige uforudsete effekter bestående af film og bøger.
Og minsandten om ikke jeg også fandt en fin lampe til at sætte over min sofa.
Den er allerede monteret, og derfor blev den forhenværende sofalampe opgraderet til at være arbejdslys i mit kontor.
Den 7. februar skal jeg til lille a´s 6 års fødselsdag i Herlev.
Og så er det store spørgsmål: Hvad finder man på som gave til en lille pige, der har alt?
Ja ikke sandt. Ikke nogen nem opgave.
Men jeg kæmper fortrøstningsfuld videre.
Men inden da - læs: snart - skal jeg en tur til Nordjylland.
DSB holder orange januar-udsalg, så hvis jeg er heldig kan jeg komme fra Herning til Aalborg for 99 kr - inclusive pladsbillet.
Det er altså billigt.
De allerfleste dage er jeg i vældig godt humør.
Det synes jeg da selv.
Og her i tiden omkring nytår har jeg fået en del breve fra familie og venner.
Også fra nogle som har en lille smule fornøjelse af at følge med i mine skriverier om alt og ingenting.
Og så bliver jeg endnu mere glad.
Tak til dem som bar. Tak til dem, der fulgte. Og tak til dem, der bare fulgte.

Onsdag den 7. januar 2015
Gang 0 km. Totalt i 2015: 37 km.
"Det er godt nok mørkt man kan ingenting se"
Det mente "Det neodepressionistiske danseorkester" i 1986, og det har ikke forandret sig meget indtil denne morgen i Sønder Felding, hvor jeg ventede på kørelejlighed med min venlige husvært.
Der var mørkt, da vi drog af sted ved 7.15 tiden.
Han skulle på arbejde, og jeg skulle lege med medicinmændene på Herning Sygehus.
Mit første stop blev dog biblioteket, der åbnede kl. 8. De første timer var uden betjening, og det var ganske stille. Herligt.
Siden dukkede en ualmindelig grim dreng op for at vise sin far, hvor højt han kunne skrige.
Og hvor længe.
Til alt held fandt jeg et næsten lydisoleret stillerum.
Jeg havde bestemt mig til at låne et par film med hjem, og vanen tro gik det helt galt.
Det viste sig, at jeg havde lånt ikke færre end 21 film samt 5 bøger.
Jeg elsker biblioteker.

Jeg havde en tid på sygehuset kl. 13, og ved 12 tiden begyndte jeg at gå derud.
Det var første gang, jeg så dette sygehus, og det er et flot ét af slagsen.
Det virker topmoderne, og jeg ventede ikke længe, før det var min tur.
Min læge var polsk, og da han spurgte, hvordan jeg havde det, forklarede jeg ham, at jeg havde det ualmindelig godt..
Så gik han i gang med sin ultralyd, og det er faktisk ret smertefuldt.
Det varede ikke længe, så var han færdig, og han kunne konstatere, at det gamle dikkeværk pumpede ganske fint.
Han kiggede lidt på alle mine blodprøver, og de var også fine.
Alle mine organer er stadig på banen.
Snakken faldt ikke på sumpfeber, som jeg eventuelt kan lide af.
Nu er det sådan, at jeg taler lidt polsk. Det vil sige, at jeg kender ét ord, nemlig flaskeåbner, der hedder "odfjeraz".
Det er ikke let af få netop det ord brugt i en samtale med en hjertelæge men tro mig, det lykkedes.
Og så stangede de mig en tid ud, der lå 1½ år ude i fremtiden.
Jeg kunne ikke love, at jeg kunne komme den dag, men jeg lovede at gøre et forsøg.
Jeg har læst "Tatoveret torso" af Helene Tursten.
Det var en ualmindelig spændende bog, som jeg varmt kan anbefale.
Da jeg havde startet læsningen kunne jeg ikke lægge bogen fra mig, før jeg var færdig. Og da var klokken 2.
Herlig start på litteraturen i 2015.

Torsdag den 8. januar 2015
Gang 10 km. Totalt i 2015: 47 km.
Sikke en fin dag, og så med 8 graders varme.
Af og til kan det være svært at give en fornuftig forklaring på, hvad det er, man har så travlt med.
Men jeg havde rigtig travlt. Det står fast.
Dels skulle jeg passe min motion, men jeg skulle også overveje om jeg skulle finde støvsugeren frem, og jeg skulle jo også skrælle kartofler.
Det var lige før, jeg ikke fandt tid til at læse og se film, men så galt gik det dog ikke
Fredag drager jeg mod nord, og det skulle også helst forberedes ordentligt.
Men på trods af dette kissejav, dømmer jeg alligevel dagen til at være en go´ en af slagsen.
Sådan én vil jeg også have i morgen.
Atter engang sniger jeg mig med, når min flinke husvært kører til Herning lidt efter 7.
Det er yderst venligt af ham.
Crime and punishment
Som et resultat af min delvis fejlslagne ekspedition til Gønland for få år siden, sker det, at jeg læser nyhederne deroppe fra.
Således også denne dag.
Og det er da noget værre noget med den lammekølle-
........En stor del af svaret på økonomien i hash-handel kan dog findes i en straffesag, som onsdag morgen blev indledt ved kredsretten i Qaqortoq. I en sag, hvor der er nedlagt og opnået navneforbud, står to mænd tiltalt for at have videresolgt ikke under 4.2 kg hash. Straffesagen har også forbindelse til Danmark, hvor der er rejst tiltale mod en person for transporten af hashen mellem Danmark og Grønland............
..........Ved siden af tiltalen for hash-salg risikerer den ene af de to mænd at blive dømt for at have stjålet en lammekølle til 250 kroner i et supermarked i Qaqortoq.

Fredag den 9. januar 2015
Gang 0 km. Totalt i 2015: 47 km.
On the road again..
Hovedformålet med min rejse til Nordjylland denne gang var at besøge en kær tante, som ikke er helt rask.
Ved 7 tiden fik jeg en kørelejlighed til Herning Banegård. (Tak for det).
Der er mange mennesker der sådan en morgenstund. Mest studerende og folk, der haster på arbejde.
Og en enkelt pensionist eller to.
Og en lille sød hund, som syntes, det var en kold morgen.
Jeg havde fået en orange billet op under neglene, og det gør jo ikke noget, at tingene "koster billigt".
Man kan ikke rejse som pensionist på orange billet, så nu var jeg for en stund igen "nærmest voksen".
En anden regel er, at man skal have pladsbillet, men den fik jeg som ventet aldrig brugt.
Jeg kan normalt godt lide at køre med tog, og også denne dag blev det en fin tur.
Syd for Hobro vat alt dækket af sne. Det så smukt ud, men kan ellers ikke bruges til noget.
I Aalborg kunne jeg konstatere, at den fine sne var blevet til sjap og søle. Desuden var der blæsende og bitterligt koldt.
En bybus bragte mig ud til min tante, hvor jeg tilbragte nogle gode timer.
Og så skulle jeg finde ud til Futtefarmen i Mjels.
Jeg så rumpetten af en bus, der havde den retning, og som følge af det måtte jeg vente nogen tid i busterminalen.
Men der er jo altid meget at se på.
Til sidst lykkedes det mig at komme til Mjels, hvor jeg bl. a kunne konstatere, at lille Sia Viktorie havde lært mange kunster, siden jeg for ca 6 måneder siden sidst var der.
Desuden var hun i et fantastisk humør.
Vi hyggede, snakkede og spiste.
God aften.
Jeg sluttede døgnet med at falde i søvn til en god film om et løbsk tog.
Jeg havde tidligere set filmen, og vidste godt, at de ville få styr på situationen.
Derefter så jeg for første gang i mit liv X-faktor, og her i denne alvorssrund, hvor de fleste af os er ædru, kan jeg godt afsløre, at det ikke vil gentage sig.
Der findes uendelig mange langt bedre måder at spilde sin tid på den.
Jeg vil meget hellere sidde og se noget maling tørre.
Men god fornøjelse til dem, der får noget ud af det program.

Lørdag den 10. januar 2015
Gang 0 km. Totalt i 2015: 47 km

Egon er dum.
Egon er dum, fordi han væltede mange af mine planer for denne dejlige lørdag.
Først og fremmest ødelagde han mine planer om at gå en Himmerlandsk tur.
Der var simpelthen for megen regn og blæst.
Men det gik jo alligevel.
Ud på eftermiddagen drog Mathilde og "yours truly" til Svenstrup, hvor jeg ufortøvet investerede mine likvide midler i dele af en død fugl.
Mathilde hævdede, at det ville være en bragende god ide med karrysovs, og den del af festen fik hun lov at styre.
Og hun fik ret. Det smagte himmelsk.
Om aftenen så jeg lidt af en film, der hed Sharknado 2. I den del jeg så blev en flyvemaskine i luften angrebet af vilde hajer.
Det var ikke en film, jeg havde hørt om før, og jeg var ganske uforberedt på de vilde begivenheder. Efter en stund bestemte jeg, at filmen var en tand for syret.
Det kan være, jeg vil se den en anden gang, men denne aften følte jeg mig ikke kaldet.

Søndag den 11. januar 2015
Gang 0 km. Totalt i 2015: 47 km
Tilbage til det vilde vesten.
Hjemad igen mod Sønder Felding.
Endnu en gang havde jeg været heldig at få fingre i en orange billet. 99 kr fra Svenstrup til Herning.
Jeg skulle være i Svenstrup 10.27, og vi fik først en herlig morgenmad skyllet ned med voldsomme mængder af kaffe.
Sia nøjedes med vand.
Jeg var så heldig at blive kørt til banegården, hvor jeg bordede toget.
Måske var det stormens ødelæggelser fra dagen i forvejen, der var skyld i, at toget var 25 min forsinket, da vi nåede Skanderborg.
Jeg måtte vente en time, og jeg havde fået kontrolløren til at skrive en seddel til mig, om at vi var forsinket, for orange billetter må kun bruges på de afgange, de er udskrevet til.
Jeg kiggede lige ind i kiosken, men fandt ud af, at jeg var for nærig til at købe noget.
Er det kun mig eller er der andre, der synes, at 35 kr for en avis er rigtig dyrt?
Jeg fik ikke brug for sedlen, for der var ingen kontrol på regionaltoget. Det er der næsten aldrig.
Rute 81 fra Herning til Grindsted har nu fået rejsekorts terminaler op, og jeg kunne til min store glæde konstatere, at det nu koster 25 kr at køre fra Herning til Sønder Felding. Før kostede det 48 kr,
Herligt :-)
Rejsen gik i øvrigt glat, og efter at jeg havde smidt min bagage, drønede jeg gennem mine 2 dagligvareforretninger, hvor der var masser af nedsatte varer, somme endda stærkt nedsatte.
Gravad laks var nok den bedste fangst :-)
Mandag den 12. januar 2015
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 57 km.
Stormen havde ikke for alvor raset ud.
Og efter 2 dage i det nordjyske uden motion var jeg nødt til at komme ud.
Jeg anslår vindstyrken til at være omkring 15 m/sek, og det regnede stort set hele tiden.
Det er ikke nemt at finde noget godt at sige om vejret på en dag som denne.
Man kan jo sige, at det var godt, der ikke kom sne, og man kan jo også glæde sig over, at vi er kommet halvvejs gennem vinteren.
Men det lykkedes mig da at komme gennem de 10 km, og det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med.
Jeg fik også ryddet op, vasket tøj og støvsuget.
Det kan være lidt svært at få gennemf'ørt, men bagefter er det såååååååååååååå dejligt.
Næste gang, der skal ske noget "vildt" i mit liv bliver på fredag, hvor jeg skal snakke med brok-lægerne i Herning.
Det skal nok blive festligt.
Og mon ikke, jeg får tid til en tur på biblioteket :-)
Jeg har læst "Fristelsen" af Dorthe Anette Hansen,
Det viste sig at være en formidabel bog. Jeg kendte ikke til forfatteren i forvejen, men jeg er glad for, at jeg stødte på hende.
Som læser af en krimi er man slet ikke interesseret i at sidde med alle svarene alt for tidligt, og det gør man bestemt ikke her.
Jeg var ret uforberedt på den drejning, som begivenhederne i bogen tog, og bedre kan det jo ikke være.
Jeg skal bestemt læse mere af den forfatter.

Tirsdag den 13. januar 2015
Gang 5 km. Total i 2015: 62 km.
Farvel og tak til blæsemanden.
Og straks så det hele mere overkommeligt ud.
Sandalerne fik lov til at komme ud på på dagens første tur, og det var herligt med luft til tæerne.
Luften var måske nok lidt kølig, men lidt vil der jo altid være at klage over.
Himmerlandshistorie
Jeg har været kunde i Sparekassen Himmerland i mange år. I min naivitet havde jeg en formodning om, at det var en god ting med et lokalt pengeinstitut. Jeg har også ofte begået den fejl at synes, at min bankrådgiver var en flink og venlig person.
Det har de måske også været, men i banksituationer er de systemets tro tjenere.
Jeg brugte en del tid på at skifte kreditkortsoplysninger denne dag, for nu hedder det ikke længere Sparekassen Himmerland. Nu hedder det Jutlander Bank.
Det er sikkert fløjtende ligegyldigt, men jeg bryder mig ikke om det.
Men sådan er det bare.

Fredag den 16. januar 2015
Gang 4 km. Totalt i 2015: 66 km.
Det var denne fredag, at jeg skulle ind og snakke navle-brok med medicinmændene på sygehuset i Herning.
Jeg tog en bus, så jeg var derinde ved 10-tiden, og så fik jeg lejlighed til at være nogle timer på mit kære bibliotek.
I venteværelset var der et fjernsyn, hvor jeg så næsten et helt afsnit af "En sag for Frost".
Ham er jeg ret begejstret for. Hans civile ulydighed tiltaler mig.
Og så til undersøgelsen.
Nogen operation bliver der ikke tale om. Eftersom jeg ikke har smerter overhovedet og ingen gener, vil de ikke operere.
Deres vurdering er at det er en ganske risikabel operation, som de ikke vil lave af kosmetiske grunde.
Det er der jo ikke noget at gøre ved.
Det er ikke farligt, forklarede de.
Det er bare meget lidt kønt.
Hvis de kommer til at prikke hul på en tarm er det en alvorlig sag.
Sådan blev det altså.

Jeg er faldet over en ganske fantastisk bog,
"De er den jeg elsker højest" af Bodil Wamberg.
Den handler om venskabet mellem H. C. Andersen og embedsmanden Edward Collin".
Det er dybt fængslende at læse de utallige breve H.C. Andersen skrev. Man får et godt indblik i hans rejser og lærer hans venner at kende.
Han skulle som bekendt gå gruelig meget igennem, inden han nåede den berømmelse, han higede efter.
Det var en stor sorg for ham, at Collin nægtede at være dus med ham.
Det glemte han aldrig.
Spændende læsning.

Lørdag den 17. januar 2015
Gang 5 km + 5km. Totalt i 2015: 76 km.

Let snefald blandet med lidt hagl var min morgengave. Det vand, der lå rundt omkring, var frosset i løbet af natten.
En rigtig vintermorgen, som der egentlig ikke er meget sjov ved.
Ingen andre borgere i Sønder Felding havde fået lyst til at spadsere i den årle morgenstund.
Og det kan jeg ikke fortænke dem i.
Det er egentlig heller ikke særlig morsomt, og jeg gør det mest fordi jeg synes, jeg er nødt til det.
Men præmien venter efter endt vandring i skikkelse af en ganske stor tilfredshed med end egen præstation.
Og det kan vel ikke ligefrem skade.
På denne næste tur var det blevet tøvejr, og en anelse varmere.
Stadig holdt de fleste sig inden døre, hvor der måske var sat vand over til en håndboldkamp.
Der er ikke noget fjernsyn her hos mig, så den lykke at se håndbold skal ikke times mig.
Udover håndbolden, der startede katastrofalt, har der været sat en del fokus på en sigøjnerfamilie og deres imponerende indsats for at tage r..... på det danske samfund.

Den flinke brugsmands prispolitik sikrede mig denne dag en gang gule ærter, og den slags bondekost er noget, der kan bruges.
Fredagens tur til Herning sikrede mig en del gode film, så lørdag aften er reddet.
Jeg blev færdig med Bodil Wambergs bog om H.C. Andersen: "De er jo den jeg elsker mest".
Bogen gjorde stort indtryk på mig, og jeg sugede nye oplysninger om den store digter til mig.
Naturligvis var han en selvoptaget snob, men han kunne så mange ting.
Det var hans perfekt skrevne eventyr, der nåede himlen, men selv var han egentlig mest interesseret i af få sine teaterstykker spillet. Ingen af dem kan vist betegnes som guddommelige.
Og så skrev han jo sine utallige breve.
Man skal huske på, at han skrev med pen og blæk, og selv om han skrev hurtigt, må det have taget meget af hans tid.
En helt imponerende produktivitet.
Desuden skrev han dagbog, og romaner, digte og sange kom fra ham i en lind strøm.
Da jeg var dreng græd jeg over "Historien om en Moder" og "Det døende barn.
Det var næsten ikke til at holde ud.
Men en fantastisk digter var han; og det holder endnu i det Herrens år 2015.

Jeg har set "Serpico" fra 1973 med Al Pacino i et aldominerende one-man show, der da også skaffede ham en fortjent Oscar.
Selv med 42 år på bagen virker den slet ikke antikveret.
Kun bilerne ser ret gammeldags ud.
Det er stadig en oplevelse at se denne film, der handler om en enkelt betjent, der nægter at tage mod bestikkelse.

Søndag den 18. januar 2015
Gang: 5 km + 5 km. Totalt i 2015: 86 km
Der var heldigvis ikke ankommet noget vintervejr, da jeg tog min første tur. Det var faktisk ganske mildt, fordi der stort set ikke var nogen vind.
Søndag morgen er der lidt mere liv i gaderne, for mange tager en tur til bageren.
Og den lokale bager har da også mange ting at byde på.
Den første gang jeg besøgte den butik, havde jeg forvildet mig ind bag ved disken. Spørg ikke hvordan det gik til.
Da bagerjomfruen så kom ind i butikken, ville hun da godt vide, hvad jeg lavede der.
Det havde jeg egentlig ikke nogen fornuftig forklaring på.
Det er ikke mange gange, jeg har været der siden. Kun ved festlige lejligheder.
Bagerbrød er godt omend ikke særlig sund og slet ikke billigt.
Før nytår blev husets postkasse taget ned.
Det viste sig at være en klog disposition for adskillige af naboerne måtte se deres postkasser sprængt til atomer.
Det er naturligvis ikke hærværk. Vi må da have forståelse for at halvdrukne ungersvende finder det underholdende at sprænge en postkasse i luften.
Det er klart, at man som husejer ikke har noget i mod at betale en ny postkasse.
De unge mennesker hyggede sig jo bare.
Den udgift må man ufortøvet tage på sig.
Fra en tilværelse i skjul blev postkassen flyttet til en position på fortovet. Der har den så stået i 19 dage.
Men efterhånden har jeg ondt af postmenneskene, der har måttet bøje deres mødige kroppe for at aflevere rudekuverter til mig.
Det skulle ikke undre mig, om de på et tidspunkt ville have fremsat en klage over kassen på jorden. Og måske endda skriftligt.
Men jeg havde ikke den murpløk, der manglede eller værktøjet, der kunne kyle skruerne i bund.
I min nød spurgte jeg min flinke husvært, om han kunne yde den fornødne assistance.
Og på mindre end ganske få minutter hang kassen igen på væggen.
Derpå ville jeg da godt byde på en kop kaffe. Kage havde jeg som tidligere nævnt ikke som lagervare.
Jeg har netop købt et glas Karat kaffe, som var yderst billigt. Til gengæld smager det ganske forfærdeligt.
Heldigvis havde jeg lidt i bunden af et Nescafé glas, som han kunne nyde, mens jeg slog mit til tåls med de bitre karat-dråber.
Mens vi sad der, begyndte sneen af falde i usædvanligt store flager. Den slags giver aldrig drivedannelser, og da jeg ved 1 tiden gik ud på anden omgang, var det stort set smeltet.
Dog var der ret glat, så jeg passede meget på ikke at gå på snuden, fordi jeg efterhånden er kommet i den alder, hvor man falder tungt.
Eftermiddagen var stadig ung da jeg kom hjem, så der blev også tid til at vaske tøj, lægge tøj sammen og ordne opvasken.
Ja, der er altid noget at gøre for en husmor.
I morgen skal jeg et ærinde på den anden side af vejen, og tirsdag drager jeg til Herning.
Det er skønt at have noget at se frem til.
Jeg har med stor fornøjelse set "Changeling" med Angelina Jolie i hovedrollen. Hendes barn forsvinder, og det hele munder ud i udueligheden i politikorpset i Los Angeles i 1928.
Som præst ses John Malkowitch, der er én af mine yndlingsskuespillere,
Filmen er elementært spændende, og samtidig underholdende.
Filmen er instrueret af min helt Clint Eastwood.
Det må have været et hestearbejde at få alting til at se ud som i 1928.
Men for mig så det helt autentisk ud.
Der er så mange fremragende mandlige skuespillere, mens der efter min mening er langt færre dygtige kvindelige skuespillere.
John Malkowitch "er" sin rolle. Han er eminent dygtig.

Min favoritter er nok Albert Finney og til dels Michael Caine.
Senest har jeg også spottet den unge Ryan Gosling

Mandag den 19. januar 2015
Gang: 5 km + 5 km . Totalt i 2015: 96 km
Vejret har været ganske smukt på denne mandag, eller hvilken ugedag, det nu måtte være.
Ingen regn, ingen sne, ingen vind ........og ingen varme.
Mere kan man ikke forlange af en dag i januar.
Man kan naturligvis godt forlange mere, men man skal nok ikke regne med at få det:-)
Fra medicinmændenes verden.
Jeg er stadig fyldt med indtryk fra den glimrende "De er den jeg elsker højest" om H. C. Andersens brevskrivning. I den står der også en masse om alle hans sygdomme.Og der var mange.
Han var gennemført hypokonder, men han var også reelt plaget af mange dårligdomme.
Et af hans største problemer var hans tænder. De smuldrede stort set for ham, og gav ham ofte den mest forfærdelige tandpine.
Jeg er ikke klar over, hvor langt tandlægevidenskaben var kommet i 1800 tallet, men man kunne sikkert ikke få et gebis, ellers ville han vel have valgt det.
Desuden havde han gennem årene utallige tandbylder, som måtte skæres. Det lyder bestemt ikke rart.
Han havde også mindst én slem byld, der sad i den anden ende, og som også til slut måtte klemmes eller skæres.
Uha.

Jeg har brugt de første dage af det nye år til at få et check up af de vitale dele.
Og det ser sådan set ud til, at skroget fungerer rimeligt.
Det er jo dejligt at vide.
Denne dag vandrede jeg over gaden til min læge, for at se, om mit blod var tyndt nok.
Det er det knap nok: vi mangler lige det sidste.
Min læge kan godt lide tyndt blod.
Desuden har jeg et stykke tid været plaget af en hoste, der bragte mange solskinsfarvede gode sager for dagen.
Jeg ved ikke, hvor det bliver ved med at komme fra?
Men medicinmændene, der alle er kvinder, målte om der var bakterier i mit blod. Det var der ikke.
Så lyttede de til mine smukke røgfri lunger, og der var heller ikke noget at komme efter. De foreslog så, at jeg skulle blive ved med at hoste, så ville det nok standse på et tidspunkt.
Tilfreds med denne klare udmelding vandrede jeg glad og fro tilbage til mig selv.
En af mine venner gjorde mig i går opmærksom på, at der var noget galt med min datering af dagbogssiderne.
Min ven er et klogt menneske, så jeg var ikke i tvivl om, at der var noget om snakken.
Men var det nu forkert ugedag eller forkert dato?
Det var jeg ikke helt klar over.
Var der ikke få lastbiler på vejene, hvilket indikerer, at det var søndag.
jeg forsøgte at åbne en netavis, men kunne ikke finde en dato.
Det lykkedes mig ikke at blive helt klar over, hvad der var galt.
Denne morgen aflagde jeg besøg hos Brugsmanden, hvor jeg kastede et stykke blik på de udstillede aviser.
Så var jeg med.
Men jeg er naturligvis helt uskyldig i miséren.
Den skyldes byens næringsdrivende.
Da jeg var handelsmedhjælper tilbage i 60érne lukkede vi kl 17.30 undtagen om lørdagen, hvor vi lukkede kl. 13.
Søndag blev vi hjemme.
Nu er forretningerne åbne hver dag indtil kl 21.
Hvordan skal en stakkels pensionist så vide, hvilken dag det er?
Jeg vasker mine hænder.
3.
Jeg har læst "Uden skyld" af Viveca Steen.
2011. 365 side.
V. S er en af de mange glimrende svenske forfattere.
En ung pige forsvinder sporløst, og Kriminalinspektør Thomas Andreasson sætter i gang. Handlingen foregår på skærgårdøen Sandham.
Vi møder også Nora Linde, der er barndomsven med Andreasson.
Bogen har en interesant parallel-historie, der foregår omkring 1899, og disse gamle begivenheder hænger sammen med dramaerne i nutiden.
Denne vinkel på historien er rigtig fin.

Tirsdag den 20. januar 2015
Gang: 0 km. Totalt i 2015: 96 km.
Hvis jeg opfører mig rimeligt kan jeg godt få lov til at komme med min flinke husvært til Herning. Han er arbejdsramt og passerer sådan cirka centrum af midten af Herning.
Der er afgang kl. 7.05, men da jeg sætter pris på den årle morgenstund, er det ikke det store problem.
Men hvor er der mørkt på det tidspunkt.
Mit ærinde var naturligvis biblioteket, hvor jeg kan komme ind kl 8.
Vi var der 7.30, og jeg gik en tur gennem gågaden, der vrimlede med folk på vej til deres arbejde eller skoler.
Der var koldt, og lette snefnug dalede ned. De fleste havde vist så travlt, at de ikke undrede sig over denne underlige mand,med sandalerne.
Jeg gik først i Føtex, hvor jeg fik en kop kaffe og et rundstykke med ost for 21 kr, hvilket er en rimelig pris. De har en lille café, hvor jeg godt kan lide at sidde.
De har en rigtig fancy cafe i biblioteket, men priserne er nok 3 gange så høje som i Føtex.
Da jeg havde hygget mig med min (næsten) morgen -complet, gik jeg på biblioteket.
Der var en del mennesker på det tidspunkt, og der var dejligt stille.
Jeg raserede hylden med film, og fik også fat på de bøger, jeg havde udset mig. Det var krimier, og så et par stykker om H.C. Andersen. Den mand bliver jeg aldrig færdig med.
Jeg lånte bl. a hans "Mit livs eventyr", der egentlig er hans dagbøger.
Jeg forventer, at den bliver svær at læse.
10.35 sprang jeg på ekspressen til Sønder Felding.
Jeg havde bestemt at holde fridag fra motionen, og det kunne godt tænkes, at min veludviklede hoste samt min momentvis nedsatte hørelse ville have godt af det.
Men den dårlige samvittighed lurer straks.
Sådan en eftermiddag går jeg lidt frem og tilbage i lejligheden. Der er altid noget, der skal "ordnes", men det er nemt at fortrænge, fordi der er også altid noget, der er langt sjovere.
Jeg har derfor fundet på at sætte en alarm efter 15 eller 20 minuttes forløb, og i det tidsrum har jeg kun lov at "ordne".
Da børnene var små, opfandt jeg en "ordne-leg" til dem. Jeg tror da, det er min egen opfindelse.
Man skulle starte med at ordne noget et eller andet sted. Det kunne være en herreløs sok, der skulle lægges i et skab. Når man kom til det nye sted, skulle man ordne noget netop der.
Og så blev man sikkert ført til et nyt sted.
På den måde kunne det være lidt spændende, for man vidste ikke, hvad der skulle ske.
(Der er ikke indgiver patentansøgning på idéen).
Der er min plan at se "Edderkoppen" i aften.
Jeg kan ikke engang huske, om jeg så alle afsnittene, da de blev sendt for 15 år siden.
I bøgernes verden.
Som dreng var bøger mit halve liv. Jeg var i stand til at forsvinde ind i den trylleverden, som bøgerne åbenbarede for mig.
Jeg husker sågar mit lånernummer på skolebiblioteket i Aabybro, hvor jeg voksede op.
Det var nr. 511.
Jeg glædede mig til at komme på biblioteket, men skolebiblioteket var ikke nok for mig. Det var samtidig folkebibliotek, og der var jeg også en flittig gæst.
Mine kammerater grinede af mig, når de så mig slæbe af med en bogstabel, som jeg dårligt nok kunne løfte.
Men jeg læste dem rent faktisk.
Eventyr var jeg glad for, men også de rigtige drengebøger elskede jeg.
Jeg har læst samtlige Jan-bøger, og jeg elskede dem.
Jeg læste hvad som helst.
Jeg havde også en anden måde at skaffe bøger på.
I vores by boede der en marskandiser, der hed Alfred Meyer. Et eller andet sted fra fik han drengebøger, som lå hulter til bulter i hans hus.
Jeg havde ikke mange penge. Jeg hentede hver uge mejeripengene, og jeg havde lov til at beholde ørerne. Og tænk hvis det nu var 99 øre. Det var spændende at finde ud af.
De gik til bøger.
Jeg havde endnu en indtægtskilde.
Jeg solgte dueunger.
Og marskandiseren vekslede mine dueunger til bøger.
Jeg husker ikke, hvor mange dueunger, der gik på en bog :-)
Nu er jeg 66 år gammel, og et biblioteksbesøg fylder mig stadig med varme og glæde.
Jeg kan ikke få nok.
Nøjagtig som det skete for mere end 50 år siden, drager jeg fra biblioteket med en stabel så stor.
Og jeg glæder mig til at komme i gang med dem.
Jeg elsker bøger.
Bøger er stadig mit halve liv.

Onsdag den 21. januar 2015
Gang: 11 km. Totalt i 2015: 107 km.
Vejrskifte.
Vejret var blevet koldere og klarere. Og helt uden nedbør.
Jeg var lidt sur på mine ben. Jeg havde givet dem pause dagen forinden, men det lod ikke til, at de var friskere af den grund.
Og så er der jo ingen grund til at holde pause.
Og så blev det dagen, hvor jeg passerede de 100 km. Jeg kan godt lide den slags små milepæle. Det virker motiverende.
Dagen gik med mine sædvanlige aktiviteter: Læse, skrive, vandre og se film.
Et herligt liv er det.
Fredag drager jeg til Hjørring for at besøge mine venner, klappe hunden, tælle hestene og ignorere katten.
Vi skal nok få det hyggeligt, og jeg får sikkert lov til at banke dem i Hjerterfri.
Opvasken blev klaret, men støvsugeren gemte sig og kom først frem, da det var blevet mørkt.
Men så er der jo bare mere at komme efter i morgen.
Et vandløb eller en å er noget særligt for mig.
Da jeg cyklede ude i den store verden, var jeg altid glad, når jeg kom til en af de kendte floder.
Jeg voksede op i Aabybro, hvor vi finder Ryå. Åmanden huserede i Ryå; det vidste enhver, og han krævede hvert år et offer.
Jeg kunne godt finde på at begive mig ned til åen bare for at kigge på den.
Jeg tror, at en å er så spændende, fordi man ikke ved, hvad der gemmer sig under overfladen.
Sidder åmanden der nu?
Står der en stor fisk lige her? Man ved aldrig.
Nu bor jeg ved Skjern Å, og som jeg tidligere har nævnt, er det en af de flotteste åer, der findes.
Den er langt større end Ryå, og der skal nok sidde en åmand og lure dernede.
Da H. C. Andersen var en lille dreng legede han ikke med de andre børn. Han ville hellere sidde hjemme og sy dukketøj.
Det synes jeg er en interessant detalje.
Jeg har læst "Sidste forestilling" af Anna Grue.
Bind 6 i serien om "Den skaldede detektiv"
Seriens bind seks indledes med et blodigt mord. En lesbisk gymnasielærer bankes i sit idylliske skovløberhus til døde med en hammer, og hendes kæreste, vicepolitikommissær Pia Waage, bliver snart mistænkt. Flere og flere spor tyder på, at Pia er gerningsmanden, og efter kort tid varetægtsfængsles hun af sine kolleger i Christianssund Politi.
I desperation beder hun Dan Sommerdahl om at foretage en selvstændig efterforskning for at rense hendes navn og finde den rigtige morder.
Det er en rigtig spændende bog. Det er en vældig omfangsrig bog, men man er fanget til det sidste.
"Den skaldede detektiv" er ekspert i civil ulydighed; en rigtig anarkist. Ham synes jeg vældig godt om.
Spændende ide med at lade en ansat ved politiet blive anklaget for mord.
Kan varmt anbefales.

Torsdag den 22. januar 2015
Gang: 5 km. Totalt i 2015: 112 km.
Kong Vinter holdt sit indtog i Vestjylland denne morgen, og lad det være sagt med det samme, at det ikke var mig, der inviterede ham.
Han lagde en tæt rimtåge over området og skruede temperaturen ned til -2.
Det er den slags, der ser så yndigt ud på postkort, men jeg er blevet så gammel, at ikke behøver at opleve mere sne og is.
Aldrig nogensinde.
Resultatet af Lottos lørdagstrækning forhindrer mig i at ligge under en palme i dette øjeblik.
Igen kommer jeg til at tænke på H. C. Andersen, der holdt så meget af at rejse.
Inden han blev rig og berømt, sparede han i lang tid, så han kunne komme ud. Italien og Tyskland var nok hans ønskemål.
Somme søgte at ødelægge hans glæde: "Hvad skal du da i Konstantinopel"?
Men der skulle han hen.
Jeg skal ikke til Konstantinopel i morgen.
Jeg skal bare til Hjørring.
Men det er egentlig nøjagtig det samme, bare anderledes.
Og jeg glæder mig rigtig til den lille rejse.
Mod nord har jeg gaflet en orange DSB billet, og de er gode at have.
Mod syd var de ikke tilgængelige, men jeg skal nok finde en udvej.
Nød lærer nøgen kvinde at gå over Skjern Å, hvor den er lavest.
(Hun kunne nu godt have taget nogler gevandter over sig, den lille strik). Opvasken blev klaret, og min lille støvsuger kørte en tur gennem stuen.
Og jeg fik også "ædt" en god bog.
Resten af dagen skal jeg bruge på at pakke min tandbørste.
Der er stadig masser af gode film og gode bøger på hylden.

Jeg har set "Edderkoppen" fra 2000 (6 afsnit), og det var en vellykket og spændende serie.
Historien og rammerne virker autentiske. F. eks røg de altid og overalt i filmen. Og det skal nok passe, at de gjorde det. Jeg rejste til Tokyo i 1998, og da blev der røget i kabinen. Det vil heldigvis aldrig ske mere.
Serien var stjernespækket med det bedste af, hvad der kunne findes. Især hæftede jeg mig ved Bent Mejding og især Claus Ryskjærs præstationer.
Hovedpersonen Bjarne (Jakob Cedergren) var ok, mens jeg fandt Flemming Enevolds skurk rigtig dårlig.
Heltinden (Stine Enggade) præsterede ikke imponerende.
Emnet er politikorruption og gangstervældet i København lige efter krigen.
Vi er i 1949-50, og krigen skygge hviler stadig tungt over landet.
Hans Sherfigs "Skorpionen" handler om samme emne.
Jeg kan til enhver tid anbefale Sherfig varmt.

Fredag den 23. januar 2015
Gang 1 km. Totalt i 2015: 1 KM. Totalt 113 km.
Forlænget week end i Hjørring.
Næsten uden at forlange penge for deres indsats sørgede DSB for, at jeg kom til Hjørring.
Hurra for de orange billetter.
Først skulle jeg dog fra Sønder Felding til Herning med Bus 81, og efter at de har indført Rejsekortet, kan jeg nu tilbagelægge den strækning med en pensionistrabat fra 20 - 24 kr.
Det var en usigelig smuk morgen. Alt var hvidt i den lette frost.
Det så skis´me pænt ud.
Første del af ekespeditionen førte mig i regionaltoget til Skanderborg.
Her bordede jeg lyntoget til Aalborg.
Endnu en gang måtte jeg ind i et regionaltog, der smed mig af i Hjørring et enkelt minut over 4.
Jeg følte mig meget pril... privig.... previllig......heldig, fordi jeg blev afhentet. Der er trods alt 7 km ud til den hyggelige farm i Gjurup.
Vi startede med kaffe og kaffe.
Gad vide, hvor meget kaffe der kan være i et menneske?
Når jeg er ude blandt normale mennesker, er det ikke altid, jeg kan afse den fornødne tid til at digte, så det bliver muligvis stykket sammen lidt efter lidt.
Men søndag skal vi have dyreryg. Så meget kan jeg godt afsløre.
Og husk nu på, at misundelse er en grim ting :-)
Jeg er direkte blevet adspurgt: "Hvordan går det egentlig med tilværelsen som tilbudsjæger blandt de næringsdrivende i Sønder Felding?"
Vedkommende trofaste læser opfordrer mig direkte til at sætte lidt fokus på den del af tilværelsen, og det gør jeg gerne.
Et lille problem sniger sig dog ind idet jeg p.t befinder mig 217 km fra de tidligere omtalte næringsdrivende.
Men lytterønsket glæder mig så meget, så jeg er i gang med at udvikle et koncept, der er velegnet.
Det er planen, at jeg mandag begiver mig ud på tilbagrejsen til Sønder Felding.
Og nu kommer det:
Tirsdag og en hel uge frem, vil jeg skrive indgående om:

Mit liv som tilbudsjæger.

Lørdag den 24. januar 2014
Gang: 2 km. Totalt i 2015: 115 km.
Jeg blev ret forundret over at se de store mængder sne, der var faldet i løbet af natten.
Det var altså ikke noget, jeg havde bestilt.
Sneen er pæn at kigge på, men besværlig at have med at gøre. Jeg havde planlagt at gå langt, men der var meget glat, og jeg tumlede da også omkuld en enkelt gang.
Så gik jeg hjem igen.

Som følge deraf blev det lidt af en dovnedag. Man kan også kalde den en hyggedag.
Vi var en del i køkkenet, hvor vi nød adskillige lækkerier.
Mine venner har masser af fugle i haven. De lægger korn ud og hænger fedtkugler op, og så er der liv og glade dage.
Det er ualmindelig skønt at se på fugle, der spiser.
Det synes katten også.
Rent tilfældigt slentrer den så forbi det område, hvor fuglene holder til.
Og byder der sig en chance, slår den til.
Katte har ikke sans for sangfugles skønhed.
Trunte Hund er et ualmindelig venligt væsen.
Da vi var ude at gå, fik hun øje på nogle børn i sneen.
Hun satte i galop for at komme derhen, og de mindste af børnene blev bange.
Men der er ikke ondt skabt i hende.
Efter et herligt måltid bestående af boller i selleri sluttede vi den fine dag af med en omgang Hjerterfri. Jeg vandt første omgang, og burde også have vundet anden omgang.
Kun sort uheld hindrede mig i at sejre, og det var klart for enhver, at jeg fremstod som den moralske vinder.

Søndag den 25. januar 2015
Gang 4 km. Totalt i 2015: 119 km.
Herlig dag i Vendsyssel.
Der faldt ikke mere sne ned over os, og det der allerede var faldet var indstillet på at holde søndagen over, hvor det kunne ligge og se pænt ud.
Vi besluttede at tage til den nærliggende Nørlev Strand, der netop i disse dag fungerer som en turistattraktion.
Under den sidste storm gnavede havet lystigt på klitterne og åd rent faktisk 8 meter i et hug.
Det gik voldsomt ud over nogle huse, der lå meget tæt på stranden. Et par huse er allerede fjernet, og et par andre er klar til deres sidste olie.
Endnu nogle stykker man godt se frem til at være med på dødslisten, når der næste gang bliver storm.
Det var vi nødt til at kigge lidt på.
På stranden mødte vi en hærskare af ligestillede, der også havde fået lyst til at være med på en kigger.
Og det var da også spændende at kunne aflæse det voldsomme havs magt så direkte.
Om sommerhusejerne har dummet sig og har bygget for tæt på stranden ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke om de selv skal betale gildet.
Men vildt er det.
Vildt er det.
Dagens kulinariske højdepunkt var den dyrekølle, der udgjorde vores middagsmad.
Det er ikke hver dag det times mig at indtage så fornem mad, men derfor nyder man det også dobbelt, når det sker.
Jeg tøver ikke med at kalde det et velsignet måltid.
Det signer næsten sig selv, at vi løb ind i en omgang Hjerterfri.
Det skal vi have med.

Og dermed nærmer en herlig forlænget weekend i Vendsyssel sig sin afslutning.
DSB må igen tage sig af "yours truly" og sørge for at rejsen til Sønder Felding bliver vellykket.
Og tirsdag starter så "Tilbuds-ugen", hvor jeg udelukkende tillader mig selv at spise nedsatte varer.
Det kan blive et ganske morsomt eksperiment.

Tirsdag den 27. januar 2015
Gang 13 km. Totalt i 2015: 132 km
Jeg er igen på heden.
En behagelig togrejse førte mig mandag fra det høje nord i Vendsyssel til Sdr. Felding.
Jeg havde en ualmindelig fin weekend sammen med mine gode venner. Og jeg skal ikke glemme den gode Trunte Hund. Hestene fik jeg desværre ikke talt, og katten havde travlt med at planlægge aflivningen af samtlige sangfugle i området, så vi fik ikke så meget at gøre med hinanden at gøre.
Rejsen gik som sagt helt uden problemer; det lykkedes mig ikke en gang at blive irriteret på nogen af mine medrejsende, og det er en anelse usædvanligt.
Det var godt at komme tilbage igen og finde frem til de sædvanlige rutiner.
Det er skønt at være ude, men så snart jeg er hjemme hos mig selv har jeg brug for nogle rutiner.
Medicin-kvindens medhjælper ville fra morgenstunden finde ud af, hvor tyndt mit blod var, så det blev kun til en amputeret runde´på landevejen i første omgang.
Men så snart vi var færdige med vampyrøvelserne, drog jeg ud på den store Bjergevej rute.
Og sidst på eftermiddagen tvang jeg mig selv til nok en runde.
Husstanden råder over en enkelt vinterjakke, og for et par dage skete der det tragiske at lynlåsen stod af.
Ikke heldigt.
Det eneste jakkelignende jeg så kunne råde over bar påskriften "SYDBANK", og det var jeg ikke ovenud tilfreds med.
Denne dag besøgte jeg genbrugsen og ved at erlægge 45 kr kunne jeg sige farvel og tak til banken og igen optræde neutralt i en fin vinterjakke.
Fot at få et lige beløb valgte jeg at investere i en saltbøsse.
Sådan én har man jo altid brug for.
Mit næste eventyr bliver 6 - 8. februar, hvor jeg invaderer København. Det gør jeg kun, fordi lille a, Harald & Co residerer der.
Jeg har fået en meget billig togbillet derover og en billig busbillet den anden vej, så der skulle være styr på logistikken.
Og så for jeg ud og kiggede efter nedsatte varer.
Man skal skelne mellem tilbud, nedsatte og stærkt nedsatte varer.
Sedlerne er gerne røde, men købmanden kan et trick med at anbringe "almindelige" varer med røde priser sammen med de nedsatte varer.
Man er meget tæt på at tro, at det er billigt, skønt det ikke er tilfældet.
Der var gode fangster denne dag. Jeg kan ikke finde ud af, hvornår på dagen, det er bedst at jage; jeg gør det gerne ret tidligt på dagen.
Ingen af varerne er for gamle. Hvis datoen er overskredet har de næringsdrivende ikke lov til at sælge dem.
Jeg har læst: "Inerst inde" af Viveca Sten.2009.379 sider.
Inderst inde er andet bind i Viveca Stens velskrevne svenske krimiserie om kriminalinspektør Thomas Andreasson og jurist Nora Linde. Ligesom første bind Stille nu foregår den på øen Sandhamn i Stockholms skærgård, hvor mordet på en kendt advokat samtidig med startskuddet til Nordeuropas største havkapsejlads får idyllen på den lille ø til at krakelere
Viveca Sten vil aldrig blive nomineret til Nobel-prisen, men mindre kan vel også gøre det.
Jeg er godt underholdt af hendes bøger, hvor hun søger at flette noget socialrealistisk ind sideløbende med krimi-historien.
Og hvis det ikke bliver for meget, er det da fint.
Der er nu 6 bøger om Andreasson og Nora Linde, og jeg synes, det er spændende at se, hvor de ender henne.
Kan anbefales

Onsdag den 28. januar 2015
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 142 km.
Man kunne godt forledes til at tro, at aviserne skriver noget om vejret i fremtiden, når de har et hul at fylde ud.
Da ingen aner, hvad der vil ske, kan de helt risikofrit digte, som de vil.
Eftersom to aviser skriver i hver sin retning er det ikke svært at konkludere, at langtidsprognoser er det rene og skære pjat.
Men et faktum er det, at der ud på eftermiddagen denne dag faldt en forfærdelig masse regn.
Det gode er, at jeg da forlængst havde overstået dagens to ture.
Ha. Og jeg så vintergækker.
Hvor er de flotte.
Velkommen til dette forårstegn.
Om eftermiddagen havde jeg en gæst til en kop kaffe.
Og denne gæst havde været så venlig at tage kage med.
Og det gjorde bestemt ikke noget. Og jeg havde endda også tænkt på, at der skulle være ryddeligt i hytten.
Og det er så skønt med rengøring - bagefter:-)
Min nyeste plan er at holde fredag i Herning. Jeg skal have undersøgt markedet for hårklippere:
Det fine ved den slags klippere er, at de koster gratis, når man først har investeret.
Det dårlige er, at man ikke kan se, hvad der sker i nakken.
Men på den anden side kan jeg jo ikke se mig selv i nakken, så hvorfor bekymre mig om det?
En skummel tankre rumsterer i mit hoved: I Herningcenteret har de hver dag en buffet i den fine kineser-restaurant.
Der har jeg før spist mig fordærvet, men det behøver man jo ikke at gøre.
Tanken om en dag i Herning med besøg på biblioteket og efterfølgende kineser-guf er ualmindelig tillokkende.
Men lad os nu se:-)
Der står skrevet, at man skal være god ved sig, så længe man har sig, og det kan til enhver tid overbevise ........ mig.
Masser af gode tilbud trænger sig på.
Jeg havde håbet på sødmælk, så jeg kan få risengrød.
Men det er bare at vente, så skal det nok komme.
Det er ganske ofte, at Thise-produkter er nedsatte, fordi de normalt er så kostbare.
Så dette er min økologiske dag.
Vi får se, hvad de næringsdrivende har til mig i morgen.
Jeg har læst "I nat er du død" af Viveca sten.2012.421 sider.
Hyggeligt gensyn med kriminalinspektør Thomas Andreasson, som er tilbage i fin form efter en forbryderjagt, som nær havde kostet ham livet.
”De gamle fotografier af Martinger og Kihlberg viste to kammerater med næsten identisk udseende. Engang havde de været parate til at dø for hinanden. Var de også parate til at dræbe for hinanden?”
Viveca Sten fortsætter sin habile og underholdende krimiserie med kriminalinspektør Thomas Andreasson og hans barndomsveninde Nora Linde, og hun er nu nået til fjerde bind i serien.
En ung psykologistuderende. Marcus Nielsen, bliver fundet hængt på sit kollegieværelse, og sammen med ham et afskedsbrev, så der er vist ingen tvivl om, at det er selvmord. Eller? Den unge mands mor bliver ved med at påstå, at det er utænkeligt, at han skulle have begået selvmord, og Thomas Andreasson bliver sat til at lave en nærmere undersøgelse. Der sker 2 mord, og da det viser sig, at Marcus Nielsen har haft kontakt til begge inden sit ”selvmord”, tager sagen en ny drejning. Hvorfor opsøgte Marcus Nielsen de 2 ældre mænd, og hvad er forbindelsen mellem dem?
Rigtig spændende handling.

Torsdag den 29. januar 2014
Gang: 0 km. Totalt 142 km.
På tredjedagen af mit lille eksperiment haglede det ned over mig med fordelagtige tilbud,
Lidet anede jeg, da jeg bød den nye dag velkommen, at der skulle komme boller og hønsesalat på bordet i mit ydmyge hjem.
Men en tilbudsjæger må tage, hvad der byder sig.
Det er just det spændende ved det.
Jeg har læst "Den skaldede Detektiv" af Anna Grue.
2010. 421 sider,
Den bog kunne jeg godt lide. Den skaldede detektiv er jo lidt anarkistisk, og det morer os.
Denne bog er en del af en serie, og det er interessant at følge personerne, Vi kommer også tæt ind på livet af deres private affærer, og som alle andre mennesker har de deres at slås med.
I bogen optræder en autistisk mand ved navn Mogens. som er et rigtig spændende bekendtskab. Desværre bliver han myrdet, så ham møder vi ikke igen.
Det forekommer mig at Anna Grue på et tidspunkt har svært ved at bevare overblikket. Derfor lader hun sine personer snakke i laaaaaaaaaaaang tid om sagerne.Det havde været bedre, om hun havde ladet dem "handle" sig ud af problemerne.
Hun har også en mani med at lader personerne sidde og have en fornemmelse af, at de har overset noget.
Det er heller ikke så smart.
Men alt i alt er det en spændende bog, som kan anbefales.
Fjerde bind i serien om Dan Sommerdahl handler om overgangen mellem dreng og mand og fortælles fra tre synsvinkler: En seksten-årig dreng, en umoden detektiv og en skizofren stalker, der er blevet hængende i limboet mellem barn og voksen.
Rolf Harskov var 16 år og 27 dage, da han blev ramt af et tog og døde. Også Rolfs lillesøster Gry havde nået præcis den alder, da hun sniffede kokain iblandet en dødelig dosis rottegift. Børnenes ulykkelige forældre er sikre på, at de to dødsfald var mord. Nu er deres yngste barn, Malthe, ved at nærme sig den alder, der blev fatal for hans søskende. Forældrene kontakter privatdetektiven Dan Sommerdahl og bønfalder ham om at finde morderen, før det er for sent.

Fredag den 30. januar 2015
Gang: 0 Km. Totalt i 2015: 142 km.
Mindeord.
Hvis livet havde formet sig anderledes for min storebror, kunne han i dag være fyldt 70 år.
Han opnåede desværre kun at leve 57 år, og livet var ofte svært for ham.
Men minderne står altid tilbage. Også minderne fra dengang livet var dejligt og spændende for ham.
Og det er den tid, jeg foretrækker at tænke tilbage på.
Tingene blev nu engang som de blev, og det kan der aldrig ændres på.
Men vi kan bruge tiden på de gode minder, og dem er der heldigvis mange af.

Jeg fik øje på en kurv, der var fyldt med batterier, Det viste sig, at det var Duracel AA batterier, som man jævnligt står og har brug for.
Så jævnligt, at man sagtens kan ende i et akut ærinde på en tankstation for at få fat i dem.
Og disse var nedsat med 50 kr.
Er der nu også sidste salgsdato på batterier? Det fandt jeg aldrig ud af, men jeg kastede 30 kr efter batterierne. Nu har jeg til et stykke tid.
Nu jeg var der, kiggede jeg mig lidt omkring.
Især var jeg på udkig efter en hårklipper.
Det havde de også som lagervare.
Endda i meget forskellige prisklasser.
Og minsandten om jeg ikke fandt én til 99 kr.
Det funderede jeg lidt over.
Hvorfor var den så billig? Hmmmmmm.
Først og fremmest havde den ingen batteri.
Det kunne klares for jeg havde talrige forlængerledninger i min elektriske afdeling.
Så kunne den ikke tåle vand.
Ok, jeg lovede mig selv, at den ikke måtte komme med i bad. I forvejen har jeg en del ting, som ikke kommer med i bad. F. eks min telefon. Og nu også hårklipperen.
De fire skær kunne levere hårlængder på 3, 6, 9 og 12 mm.
I morgen skal jeg klippes :-)

Nu var jeg blevet sulten, og for ikke at blive ledt i fristelse myldrede jeg ind i Genbrugsen i gå-gaden.
Det er en stor biks, men de har fundet ud af at skrue priserne i vejret. Ude på landet er tingene langt billigere.
Dagens bytte blev et par sorte sko og et pandebånd, samt et par jogging bukser, der måske passer.
I alt sneg det sig op til 100 kroner.
For sjov kiggede jeg på de mange sko-udsalg i gågaden, hvor masser af sko var nedsat med 50 %.
Det lyder da af noget, men i virkeligheden er før-priserne så høje at selv halvdelen er meget mere, end jeg vil give.
Sko er dyre. Fine sko er meget dyre. Mærkevare-sko er vildt dyre.
Naturligvis raserede jeg biblioteket.
Masser af bøger og masse af film.
Den 23. april uddeles 100.000 bøger i Danmark.
Man vil gerne have, at folk læser flere bøger.
Det drejer sig om "Bavian" af Naja Marie Aidt, "Drager over Kabul" af Morten Hesseldahl, "Den sønderjyske farm" af Erling Jepsen, "Sådan blev det" af Maren Uthaug og "Hævn" af Robert Zola Christensen. Det er lige noget for mig og denne dag fik jeg "Drager over Kabul" og "Den sønderjyske farm" med hjem.
Resten er bestilt.
Man har søgt uddelere og jeg har naturligvis for længst meldt mig til at stå i gågaden i Herning og dele ud.
Mine anmeldelser kan snart læses her.
Jeg kender kun Erling Jepsen i forvejen. Han skriver underlige og spændende bøger.
Jeg sprang over kineseren. Det måtte blive en anden gang.
Lidt over middag bordede jeg rute 81, hvor jeg havde fonøjelsen af at dele rum med en ung pige, der følte, at der helt fint at føre en 26 minutter lang samtale med en veninde. Idelige fnis og småpludren gjorde prøvelsen endnu sværere.
Jeg overvejede at flå læberne af pigebarnet, men lod for husfreds skyld festlighederne fortsætte.
Selv taler jeg nødigt i telefon i tog og busser, men den detalje overså man nok, da man satsede et par eftermiddage på hendes opdragelse.
Men alt får en ende.
Hun steg også ud i Sønder Felding og mine planer om at spænde ben for hende var aldrig for alvor rigtig seriøse.
Den rare brugsmand skulle ikke snydes for handel denne dag, så Jeg vandrede frimodigt ind og købte en neglefil.
Det var lige, hvad jeg kunne finde på i skyndingen.
Og så fik jeg da også nogle vildmosekartofler med hjem.
Det er nu engang så hjemligt.
Resten af dagen gik med de sædvanlige aktiviter: Læse, skrive og se film.
Vildmosekartoflerne fik selskab af et stykke "stærkt nedsat" medisterpølse.
Det var alt i alt en rigtig fin dag.

Selv om tilbudsjægeren holdt fridag, så blev det da til et par gode fund.
Nu håber jeg, at der snart kommer sødmælk på listen, for det kunne da være skønt med en gang risengrød.
Med kanel...
Og smørklat .....*
Så selv Lunte lunter med :-)
Jeg har læst "Inden frosten" af Henning Mankell.
2002. 505 sider.
Det er en yderst velskrevet og spændende bog. Mankell er en gudbebådet forfatter.
Den er også interessant på flere andre planer.
De fleste af os kender jo Kurt Wallander fra TV-serien, og der er da også et billede af skuespiller-Wallander uden på denne bog.
Men det er noget misvisende, for den Wallander der optræder i bogen er slet ikke som den venlige politimand, vi kender fra TV.
I bogen er han en overvægtig og månesyg gnavpotte, der kæmper mod sine dæmoner.
Det er utvivlsomt et forsøg på at sælge bedre. når man blander tingene på den måde.
Og det er egentlig Linda Wallander, der er hovedpersonen i denne bog.
Linda er få dage fra at træde ind i politistyrken i denne bog, men hun kan ikke holde fingrene fra sagen, som hendes far forfølger.
HM havde planlagt en trilogi med Linda wallander, og denne bog var den første.
Så skete der det forfærdelige at Johanna Saelstrøm der spillede Linda i TV serien tog sit eget liv i en alder af kun 32 år.
Gennem det meste af sit korte liv var hun plaget af depressioner, og i et interview fra 2006, sagde hun:I always thought I would be dead by the age of thirty.
Det påvirkede HM så meget, at han helt opgav den planlagte trilogi. Han følte sig skyldig og medansvarlig.
Forfærdelig tragisk.
i denne bog oplever vi Linda Wallander stå på en bro og være parat til at springe ud, og i slutscenerne snakker hun en ung pige fra at begå selvmord.
Utroligt som roman og virkelighed her falder sammen.

På sin sædvanlige småslæbende og let snøvlende facon holder svenskeren Henning Mankell i sin nyeste Wallander-krimi alligevel læserens øjne ubønhørligt vidt åbne.
Det ser ikke godt ud og det bliver ikke meget bedre. Men hvis der ikke gøres noget, så vil det komme til at gå meget, meget værre. Til gengæld er det skønt at læse om. Jo flere sider, desto større sursød svælgen i svensk mismod med globalt perspektiv. Sådan har det heldigvis været i bog efter bog efter bog med de svenske mørkemænd Beck, Hamilton og Wallander. Side op og side ned med vold, mord, modbydelighed og ukuelig pessimisme.
Henning Mankell leverer igen sin sørgelige kvalitetsvare i Inden Frosten. Han er ikke Ingmar Bergmans svigersøn for ingenting. 500 sider med ensomhed, dyrplageri, omsorgssvigt, stress, ressourcemangel, religiøst vanvid som surrogat for nærvær og samvær med egne børn, mistænksomhed, mere ensomhed, løgn, løftebrud og bedrag.
P.s: Det hedder "Trilogi" og ikke "Triologi"

Lørdag den 31. januar 2015
Gang; 10 km. Totalt i 2015: 152 km
Fangede 2 dåser.
Man kan sagtens se på en morgen, hvis den er rigtig kold.
Og det var denne her.
Temperaturen havde sneget sig ned på 5 minusgrader.
Men hvad bryder jeg mig om det?
Nu har jeg pandebånd, og så har jeg de fineste luffer, som jeg fik af en god ven i Norge for nogle år siden.
Dels er de varme, og så er de også specielle. Og det kan jeg nu så godt lide,
Og mine initialer er såmænd strikket ind i dem.
Det fås ikke finere.
Og så har jeg endda i dag fået lovning på en strikket hus.
Den vil jeg se frem til med stor glæde.
Jeg fangede 2 tuborg dåser i dag. De lå ved hovedvejen med godt 50 meters afstand.

Gad vide, hvordan det er sket. Der er ikke tvivl om, at de to dåser har været sammen.
I øvrigt ved jeg nu, at der er andre samlere på spil.
Så vi leger lidt: Hvem kommer først til mølle.
Da jeg senere på dagen kastede mig over anden omgang havde solen haft rigelig med tid til at varme det hele op, og straks så det anderledes ud.
Ikke længere så smukt som i den årle morgenstund, men stadig pænt.
Min opvask havde denne dag en tilbøjelighed til at hobe sig op.
Det gjorde jeg naturligvis noget ved.
Her skal ikke hobes.

Jagten var ikke imponerende denne dag. Det blev kun til en enkelt omgang hønsesalat.
Men jeg har stadig ting i mit fjernlager, der venter.
Og i morgen går jagten ind igen