Krisefilm
Corona-virusen har ramt os, og den har vendt vores verden, som vi kendte den på hovedet.
Jeg forsøger at klare mig igennem, så godt jeg kan.
Jeg får en masse tid med mig selv, og jeg vil bl. a forsøge at se nogle af alle de film, jeg i tidens løb har samlet sammen.
Når Folkets Filmklub Nr. 1 må melde pas, så må man selv i gang.
Krisefilm Nr. 9
Jeg har set Fair Game fra 2010, hvor Sean Penn og Naomi Watts gør dette til et meget seværdigt politisk drama.
De flesta af os husker endnu historierne om masseødelæggelsesvåbnene i Irak, som aldrig blev fundet.
Det giver det altid en extra dimension, når der er tale om virkelighe begivenheder.
En rigtig go´film
Krisefilm Nr. 8
Jeg har set "12 monkeys" fra 1995, og her har vi en rigtig vellykket film om tidsrejser.
Filmen er med stort held instrueret af Terry Gilliam.
Filmen starter med slutscenen, som vi ikke har nogen muligheder for at kunne forstå.
Men lidt efter lidt finder vi ud af, hvorfor Bruce Willis er kommet fra fremtiden for at forsøge at stoppe den virus, der har lagt jorden øde.
Det hele fik en ekstra dimension, da jeg så filmen midt i den forfærdelige Corona-krise.
Bruce Willis er god, men Brad Pitt er endnu bedre som en psykisk syg ung mand, der kæmper for dyrevelfærd.
Virkelig en god film.
Jeg kan ikke forestille mig ret mange have regnet plottet ud, før vi genser slutscenen.
Kan varmt anbefales.
Krisefilm Nr. 7
Jeg har set "Fear and loathing in Las Vegas" fra 1998, og det er virkelig en underlig film.
De to gutter flipper fuldstændig ud med stoffer og alkohol, og vi ser mange smadrede hotelværelser.
Det er svært at få øje på formålet med at lave filmen, og man føler sig ikke klogere på noget som helst efter at have set filmen.
Det kan da være ret underholdende at se Johhny Depp snige sig som en slange rundt i filmens forskellige scener. Hans sstemme og måde at tale på er også underholdende, men alt i alt er filmen et misfoster.
Jeg kunne da overveje at se filmen.
Fear and Loathing in Las Vegas is a 1998 American psychedelic satirical black comedy road film adapted from Hunter S. Thompson's novel Fear and Loathing in Las Vegas. It was co-written and directed by Terry Gilliam, and stars Johnny Depp and Benicio del Toro as Raoul Duke and Dr. Gonzo, respectively.
Krisefilm Nr. 6
Jeg har set "Being Flynn" fra 2013, og det er en film hvor Robert de Niro ikke overraskende trækker det store læs.
Flynn har forladt det hele inkl. en søn, der aldrige havde ham, når der var brug for det.
Nu mødes de på et tidspunkt, hvor Junior arbejder på et herberg for hjemløse.
Her bliver Flynn Sen gæst, og han opfører sig så grænseoverskridende, at han bliver et problem for sin søn.
Filmen kan ikke rigtig finde ud af om Flynn Sen er ynkelig eller om han er en underholdende anarkist.
Grundlæggende er det hele rigtig sørgeligt, men der går også lidt komedie i det hele.
Krisefilm Nr. 5
Jeg har set "The Bourne Ultimatum " flere gangr, og det er altid en fornøjelse. Bourne, eller hvad han nu hedder, har mistet hukommelsen, og nu forsøger han at få klarhed over situationen. Filmen banker af sted i et hæsblæsende tempo.
Vi har menneskejagt på tagryggene, og vi har vilde biljagter.
Vi har det hele.
Og hans forfølgere finder ud af, at han er en farlig mans at krydse klinger med.
Filmen er fantastisk flot fotograferet og klippet.
Det går virkelig stærkt
En fornøjelse at se denne acition-thriller
Krisefilm Nr. 4
Endnu en gang en fim fra 1987, og endnu en gang er vi i Chicago. Denne gang foregår filmen i 50érne. Vi møder M, der kommer fra landet, men da han er rigtig god til terningspil, vil han prøve lykken i Chicago.
Han kommer tilsyneladende godt i gang, men det er en farlig verden han nu opholder sig i.
Han får forkerte venner, og kommer de forkerte steder, men han kommer fra det med livet i behold, og er måske færdig med Chicago og den store vilde by.
Krisefilm Nr. 3
Da denne film kom frem i 1987 var Kevin Costner 32 år og Andy Garcia var 31. Sean Conney var allerede 57 år. Disse 3 bærer denne spændende film om forbudstidens Chacago. Og så møder vi også Robert de Niro, der er Al Capone.
Fine præstationer hele vejen igennem.
Kulisserne er flotte og virker rigtig autentiske.
Om det hele er for glansbilledagtigt er svært at sige.
Spiritusforbudet var nok ikke nogen god ide.
Vi hører til sidst Kostner få beskeden om, at forbudet skal ophæves. Det agter han at fejre med en drink, fortæller han.
Tiden var voldsom og blodig, og det er filem sandelig også.
Krisefilm Nr. 2
Der er lidt legen røvere og soldater" over denne underholdende film. Rollelisten er stjernespækket, og der er virkelig fart over feltet.
Vi møder 4 tryllekunstnere, The 4 Horsemen, der annoncerer, at de vil lave 3 shows/kup.
De trækker politimyndighederne rundt i manegen, og tilsyneladende har de fat i den lange ende.
Men er der en femte Horseman, der trækker i trådene?
En magiker afleder folks opmærksomhed, og her kan man som tilskuer aldrig vide, hvem man kan stole på, og hvad der egentlig går for sig.
Vi følger de 4 gennem de tre forestillinger, og som det skal være med en god tryllekunst ender det hele overhovedet ikke, som man har siddet og regnet med.
Jeg var godt underholdt, selv om det hele er vildt usandsynligt.
Vi møder 4 tryllekunstnere, The 4 Horsemen, der annoncerer, at de vil lave 3 shows/kup.
De trækker politimyndighederne rundt i manegen, og tilsyneladende har de fat i den lange ende.
Men er der en femte Horseman, der trækker i trådene?
En magiker afleder folks opmærksomhed, og her kan man som tilskuer aldrig vide, hvem man kan stole på, og hvad der egentlig går for sig.
Vi følger de 4 gennem de tre forestillinger, og som det skal være med en god tryllekunst ender det hele overhovedet ikke, som man har siddet og regnet med.
Jeg var godt underholdt, selv om det hele er vildt usandsynligt.
Krisefilm Nr. 1
"Mr. Brooks" reddes af Kevin Costner og Demi Moore´s fine spil.
Kostner er en succesfuld forretningsmand, der i virkeligheden er seriemorder, afhængig af at slå ihjel.
Han følges konstant af en personificeret samvittighed i skikkelse af William Hurt.
Vi kan både se og høre ham, mens ingen andre kan.
Filmen er temmelig urealistisk, men dog spændende. Der er rigeligt med overraskelser, så vi ender helt andre steder, end vi troede.
Ikke noget mesterværk, men rimelig god spændings/kriminal film.
Folkets Filmklub Nr. 1 så dagens lys i sensommeren 2018.
Klubbens navn er inspireret af Mma Ramotswe, Botswana, og den er kommet til verden fordi medlemmerne glædes ved at se en film og efterfølgende diskutere den.
1. Eternal sunshine on the spotless mind
2. Big Fish
3.The Intouchables
4. Kinamand
5. Den hundredårige der stak af fra regningen og forsvandt.
6. True Grit
Eternal Sunshine on the spotless mind.
Der var lidt delte meninger om denne film, skønt den er elsket af mange
Den kunne godt virke lidt forvirrende.
En af de bedste film med Jim Carrey
Big Fish
Også lidt delte meninger om denne film.
Den bæres stort set oppe af Albert Finneys præstation.
Et smukt eventyr
The Intouchables
Man kender ikke så meget til franske film i Danmark, men denne er en perle.
Den er rørende, og man lever sig virkelig ind i begivenhederne.
Måske ender den lykkeligt?
Men hvad er lykke? Kan man sidde næsten totalt lammet i en kørestol og være lammet?
Det giver denne smukke film et bud på.
Kinamand.
En lille og tilsyneladende uanseelig film med Bjarne Henriksen, men hvor er den dog sød.
Kritikere mener, at man hører alt for lidt til vores kinesiske hovedperson, og det kan da godt være.
Det er ikke en særlig realistisk film, men man overgiver sig til denne kejtede blikkenslager, når han sidder i sin ellers tomme stue ved et tåbeligt campingbord.
Kjeld, for Helvede. Vi var med hele vejen.
Denne film var vi ikke begejstrede for.
Det er nr. 2 i serien og den første var langt bedre, skønt den heller ikke var noget mesterværk.
Nåh, ja...man kan ikke vinde ehver gang :-)
The Piano.
En fantastisk kærlighedshistorie, som jeg ikke havde kendskab til i forvejen.
Jeg var begejstret.
John Wayne fik en Oscar for den første udgave af denne film, og det kunne Jeff Bridges såmænd også have fortjent.
Han er en fantastisk skuespiller, som verden efterhånden har fået øjnene op for.
I det hele taget synes der at være flere mandlige "stjerner" end kvindelige????? Kan det passe?
Den ledsagende musik er også en oplevelse.
The Pianist.
Krigens gru. En Polanski film, som var ualmindelig godt skruet sammen.
Det er svært at forstå, at de rædsler man er vidne til i denne film, virkelig fandt sted, men det er desværre sandt.