Dag 8, onsdag den 20. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
- En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Bylderup Bov – Tønder/Møgeltønder – Bylderup Bov.
44 km, Totalt 304 km.
Det taler vi ikke om.
Der er emner, som man gør sig selv og andre en tjeneste ved ikke at omtale
Det kan være ting, der er ubehagelige eller upassende, men det kan også hænde, at det er rigtig pinlige ting.
Derfor kan jeg heller ikke her komme ind på, hvorfor jeg nu ved, at der findes hele 2 størrelser af de små gasflasker, der passer til de små gasapparater.
Det taler vi ikke om.
De har ellers udviklet et vældig smart system, hvor de har skrevet 190 g på den ene beholder og 300 g på den anden beholder.
Men der står altså ikke en lyd om, at beholderen på 300 g ikke passer ind i det gasblus, der normalt bruges til beholderen på 190 g.
I morges fik jeg forresten ingen kaffe.
Der var et eller andet problem med mit gasblus.
Men på forunderlig vis fik jeg mig alligevel samlet sammen til at drage på tur.
Jeg ville til Tønder, og også til Møgeltønder, hvor der var noget, jeg skulle undersøge.
Min morgen var kold med masser af dug, men solen var klar, da jeg var klar.
Vejen til Tønder er flad som en pandekage, og jeg fandt dejligt rolige veje.
En vidunderlig tur. Jeg hilste glad og overstadig på forbipasserende, som også nød, at sommeren endelig var kommet.
Jeg kørte lidt rundt og kiggede lidt på de attraktioner, der fangede øjet.
Statuer, gamle huse og Thansen var noget af det, jeg kom forbi.
Men der var altså lige det med Møgeltønder.
Da jeg for mere end en menneskealder siden kørte væddeløb, kørte vi også i Tønder.
Det var et frygtet løb.
Dels på grund af sidevinden, men mest af alt på grund af de 800 m brosten gennem Møgeltønder.
Det gik vildt for sig.
Flasker, pumper og forlorne tænder fløj gennem luften, når felterne passerede,
Alle tilskuerne var var på plads netop der, for det var vildt underholdende at kigge på.
Der var garanti for drama.
Nu skulle jeg så finde ud af, om det var så slemt, som jeg huskede det.
Det var det ikke.
Det var langt værre.
De brosten er stort set umulige at køre på.
Og de dækkede vejen i hele dens bredde. Man fik ingen nemme løsninger i form af sand eller fliser i kanten af vejen.
Det varede ikke længe, før jeg sprang af cyklen.
Jeg var bange for, at det hele skulle rasle fra hinanden.
Jeg kunne ualmindelig godt tænke mig igen at se et cykelfelt komme tonsende der ??
Og så var der 4 km til Tønder Downtown.
Nu ville jeg i kirke.
I en genbrugs spurgte jeg om vej til kirken, der var så tæt på, at man kunne se spiret fra døråbningen.
Damen fik nu øje på, at min T-shirt ikke sad helt pænt.
Der var bl. a noget med sådan en label, hun godt ville have til at sidde bedre.
Da hun havde ordnet det for mig, gik det mod kirken.
Det gik straks galt, for på vej derhen passerede jeg et torv med en pølsevogn, hvor bl. a fire kloakarbejdere var i færd med at arbejde sig igennem en større anretning netop fra pølsevognen.
Måske var flokken hyret til at få sagesløse langturscyklister i uføre, og hvis det var tilfældet lykkedes det.
Nej, hvor det smagte.
Nogle af os har en smuk, men meget svag karakter.
Og nu til kirken.
Damen, der ordnede mit tøj, havde forklaret mig, at kirken netop var blevet åbnet, men det holdt ikke stik.
De ville ikke lukke mig ind.
Jeg så en statue af Brorson udenfor.
Ham har jeg et ret nært kendskab til, for han skrev nogle af de salmer, som Lærer Sørensen insisterede på, at vi skulle lære udenad, da jeg gik i fokeskolen.
I retfærdig harme og gudfrygtighed slog han de elever, der ikke kunne lire versene af i hovedet med violinbuen.
Det skræmte mig en del, så jeg kunne dem altid.
Og se om jeg ikke kan mange af dem endnu ??
Hvad skal jeg sige, naar mit sind
I havets dybe grunde
Kun dog saa lit kand kige ind,
Og seer saa mange munde?
Alle ved jo, at man lærer allerbedst, hvis man samtidig bliver slået hårdt i hovedet.
Så gik jeg ind i et supermarked og handlede ind til en glad aften i campingvognen.
Nu har jeg både bananer og rullepølse og 2 l vand til at skylle ned med.
Jeg vil til hver en tid hævde, at turen hjem var længere end turen ud.
Det kan måske være svært at tro på, men det er et faktum.
Jeg vil mene, at vi har har med et mysterium at gøre, der matcher gåderne om ålens vandring og pyramidernes oprindelse.
Skulle man stadig være skeptisk, kan jeg kun anbefale at man selv prøver at køre strækningen, men sørg lige for at brostenene kommer med.
2 x 800 m giver 1600 meter.
God fornøjelse.
Solen skinnede og min flinke vært havde slået græsset omkring min vogn, da jeg kom hjem.
Fuglene kvidrede og en lille hare hoppede ind i skoven.
Livet er nu dejligt.
I morgen går turen til Kruså.
Det skal nok blive sjovt.
A Zen Teacher saw five of his students return from the market, riding their bicycles. When they had dismounted, the teacher asked the students,
“Why are you riding your bicycles?”
The first student replied, “The bicycle is carrying this sack of potatoes. I am glad that I do not have to carry them on my back!”
The teacher praised the student, saying, “You are a smart boy. When you grow old, you will not walk hunched over, as I do.”
The second student replied, “I love to watch the trees and fields pass by as I roll down the path.”
The teacher commended the student, “Your eyes are open and you see the world.”
The third student replied, “When I ride my bicycle, I am content to chant, nam myoho renge kyo.”
The teacher gave praise to the third student, “Your mind will roll with the ease of a newly trued wheel.”
The fourth student answered, “Riding my bicycle, I live in harmony with all beings.”
The teacher was pleased and said, “You are riding on the golden path of non-harming.”
The fifth student replied, “I ride my bicycle to ride my bicycle.”
The teacher went and sat at the feet of the fifth student, and said, “I am your disciple.”

Dag 9, torsdag den 21. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
- En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Bylderup Bov - Kruså
34 km, Totalt 338 km.
Sikken morgen at stå op til.
Tågen ligger hen over græsset.
Der er ikke en vind der rører sig, og fuglene kvidrer.
Selv om der fra starten kun er 8 grader, føles det ikke koldt.
Jeg har brygget min kaffe, for nu er der nemlig gang i mit gasblus igen.
Thansen var leveringsdygtig i brændere, og det har faktisk vist sig at være en gunstig situation.
Den nye brænder er nemlig langt bedre end den anden, og det vil være langt nemmere at skaffe nye gasflasker.
Jeg er nu ikke imponeret over den måde, jeg har grebet dette gashalløj an på, men det var så en dumhed, jeg kan lære lidt af.
Måske ??.
I går blev jeg kontaktet af en sød dame, der havde fundet mit Brugskort på gaden i Nr. Bork.
Hun lovede at aflevere det på min adresse.
Pudsigt.
Det er jo ikke mange dage siden, jeg selv kontaktede andre, fordi jeg havde fundet en tegnebog.
Ved den lejlighed fik jeg en æske chokolade.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har den længere.
Jeg kom altså til at give den væk.
Den var også alt for tung at køre rundt med ??
Jeg havde sagt farvel til mine søde værter aftenen forinden, og de sov da vist også, da jeg drog af sted.
Jeg havde et par dejlige dage der.
Igen små veje og flere gange hævdedes det også, at jeg var på en Marguerit – Rute.
Og smukt var det da også.
Men der var nu et eller andet?
Jeg vejrede i luften som en Springer Spaniel på årets første bukkejagt.
Fy for …...
Jeg stod af og begyndte at finde ud af, hvor stanken kom fra.
Det varede ikke længe inden jeg fandt ud af, at jeg havde jokket i en hundelort, og derefter æltet det hele godt og grundigt ind i venstre pedal.
Jeg skrabede i græsset og sprøjtede med vand, og det tog det meste.
Hvad har man egentlig med i udrustningen til den slags tilfælde?
Jeg tror da aldrig, jeg har lavet en pakkeseddel, hvor der stod: Pind til at skrabe hundelort af med.
Ganske kort tid efter kom jeg til den lille by Rens, og der kunne jo passende have stået et rengøringshold og levet op til byens navn.
Det gjorde der nu ikke.
Der var 2 kategoriserede stigninger i løbet af dagen. Den ene var hen over jernbanen og den anden var hen over motorvejen.
Jeg vandt begge indlagte bjergspurter og fører nu ret suverænt i den konkurrence.
Det var på nogle af dagens veje, at jeg i 1977 drog ud på den dårligst forberedte cykeltur ever.
Jeg skulle bevæge mig fra Flensborg til Løgstør, og det endte da også med det totale sammenbrud.
Det bliver en anden god gang, vi spinder den ende:-)
Jeg boede i Flensborgområdet fra 1975 – 78, og dengang, før motorvejen kom, var Kruså en heksekedel med barer, forretninger og sex-butikker.
Da Rote Arme Fraktion slog til, var der totalt kaos.
Nu er der stille som i graven.
Mit mål var campingpladsen i Kruså, og der var god plads.
Også mere end de kunne ønske sig.
Det er en ret stor plads, men gæsterne var blevet væk.
Jeg måtte slå mit telt op, lige hvor jeg ville.
Det gjorde jeg så.
Jeg havde fundet på, at jeg ville have vasket lidt, og jeg købte et kort til vaskemaskinen.
I løbet af få minutter havde jeg forkludret det hele, og måtte kalde på hjælp.
Det viste sig så, at jeg havde brugt kortet til at tænde for tørretumbleren, som jeg ikke skulle bruge.
Jg syntes selv, det var ret pinligt, men ork nej, de havde set værre.
Campingfatter fik vist ondt af mig, for han sponsorerede en gang tørretumbling.
”Hvis dit tøj kan tåle det”, som han sagde.
Ha, den var god.
Når jeg vasker tøj ryger alt, uden undtagelse, i samme vask.
Hvis de forskellige dele har lyst til at dele lidt farver, så gerne for mig.
Vejret er fantastisk, men heldigvis kommer der en masse regn i morgen.
Det skulle jo nødig hedde sig, at man går rundt og tager tingene for givet ??
I morgen går turen videre mod øst.
Jeg skal et stykke på den anden side af Sønderborg.
Og så kunne det være rigtig godt at komme en tur til Ærø.

Dag 10, fredag den 22. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Kruså -  Sønderborg.
36 km, Totalt 374 km.  
Der er en god stemning på denne plads i Kruså.
Jeg kan godt lide at være her.
Men jeg savner rigtig meget, at der er borde og bænke rundt omkring.
Der står kun et lidt træt arrangement udenfor servicebygningen, og det er da også der, jeg har indrettet mit kontor.
Der er også et fællesrum, men jeg vil gerne være her i nærheden af mine ting, og det er lidt langt væk.
Jeg magter ikke at sidde afslappet i græsset ved mit telt.
Jeg kan nok komme ned, men op igen … ??
Derfor sneg jeg mig hen til en af de tomme hytter for at organisere en stol, så jeg kan sidde godt.
Der er så få gæster, at det sikkert ikke gør noget.
Campingfatter er en behagelig mand.
Jeg nyder at sidde og kigge på, at livet driver forbi.
Jeg har en god ven, der altid sørger for at komme så sent som muligt til sine lejrpladser, når han er på tur.
Han har svært ved at få tiden til at gå.
Sådan har jeg det slet ikke.
Jeg kom her lige over middag, og der er da altid noget at tage sig til.
Jeg synes, jeg har fået en halv fridag foræret.
Jeg har bl. a været i bad.
Der vælger man så, om vil nøjes med at bade for en femmer.
Gør man det, kan det komme til at knibe med at få sæben skyllet af.
Så hvis hele kadaveret skal have den store tur, må man hoste op med en tier.
Så kan man jo spare et andet sted.
Jeg har også altid en bog lige ved hånden.
Jeg rejser aldrig nogen sted uden litteratur.
Jeg er netop blevet færdig med Finn Søeborgs ”Middag for 2”,
Den ”morsomme” Søeborg skriver her om ensomme mennesker og deres ofte forgæves kamp for at få en tålelig tilværelse.
Næste bog for mig er en novellesamling af Somerseth Maughan.
Jg bruger kun Genbrugsbøger, når jeg er på tur.
Jo tiden flyver af sted.
Jeg vil jo også gerne skrive min dagbog hver dag, og der kan nemt ryge et kvarters tid på den konto ??
Så skal der shoppes, og det hænder med jævne mellemrum, at jeg køber noget, der smager godt, så der skal også indtages føde.
Jeg undersøger mulighederne for at komme til Ærø. Der er mange restriktioner. Færre passagerer pr afgang og alle skal have købt billet på forhånd.
Det gælder også færgerne til Fyn.
Og det blev morgen i Kruså.
Jeg kunne se på vejrudsigten, at vi var på vej ud i noget snavs.
Der ville komme spande af vand midt eftermiddag, men der var tid til at komme til Sønderborg.
Jeg tog tidligt afsted fra en uddød plads og satte kursen mod Kollund.
Spørger man de lokale, kan de finde på at sige, at der har vi ved Sønderhav Danmarks to smukkestee veje.
2 spørger man?
Ja. Ud og hjem.
Og det var virkelig en fantastisk tur,
Og slut med det flade.
Vinden transformerede sig til modvind og arbejdede nu med 8 m/sek,
Det kunne godt mærkes.
Jeg plejer gerne at snakke med de bakker, jeg møder på min vej.
De har lidt deres egen sjæl på lige fod med Mount Fuji i Japan,
Når jeg omsider er nået til toppen af en af disse djævlestigninger, står jeg gerne af, og kigger på det, jeg lige er kørt op ad.
Det giver mig en rigtig god fonemmelse.
Og så huh hej vilde dyr ned ad bakken.
Jeg kan også godt finde på at nynne eller endda synger lidt, mens jeg cykler.
Man kan jo så prøve at gætte på, hvad der var på programmet, da jeg kørte gennem Rinkenæs.
Der var flere grove bakker, inden jeg holdt en lille pause ved Dybbøl Mølle.
Min overnatning lå på den anden side af Sønderborg i retning af Fynshav, og jeg gav mig lige tid til en tur gennem Gågaden,
Det viste sig, at Føtex havde tilbud på stegte hotdogs,
Hvad jeg foretog mig i den anledning, kan jeg ikke komme ind på.
Jeg fandt min overnatning med en anelse besvær.
Det var nogle ualmindelig søde mennesker, Dem synes jeg egentlig jeg møder rigtig mange af.
Jeg kunne se på radaren at jeg gjorde klogt i at få teltet sat op.
Jeg nåede at få lejren rigget til inden  det gode vejr tog et andet sted hen,
Så flyttede jeg ind i garagen ??
Manden kom hjem efter at have været ude at flyve med sine modelfly.
Det viste sig at være en større videnskab, og han var så venlig at fortælle mig lidt om, hvordan det foregår,
Dagens flyvning var blevet aflyst pga regn.
Det ser virkelig ud til, at regnen varer resten af dagen.
Det kan man så ikke gøre meget ved.
Jeg har booket plads i morgen på færgen fra Fynshav til Søby.
Jeg har også bestilt plads på en teltplads i Ærøskøbing.
Det skal nok blive sjovt.
Det er simpelthen en elektrisk færge på den rute.
Så kan jeg få det vinget af.
Jeg snakkede også med en flink mand fra Svendborg.
Kig ind, når du kommer på de kanter.
Det kunne da godt være.
Elvira Madigan er stadig på på programmet

Dag 11, lørdag den 23. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Sønderborg -Ærøskøbing.
34 km, Totalt 408 km.
Trods silende regn i time efter time havde jeg et dejligt ophold i Sønderborg,
Tak til de søde mennesker i det dejlige hvide hus,
Og også tak til datteren, som overhovedet ikke var der.
Ja, den er lidt kryptisk ??
Jeg håber, vi ses igen til Tour de France.
Vejret var nu tørt og pænt med tiltagende vind, da jeg driftede mod Fynshav,
Det forekom mig at bakkerne blev længere og sejere, som tiden gik,
Min afgang var over middag, men jeg var der tidligt nok til at tage med 9.45,
Jeg ringede til et kontor for at få billetten ændret, men da det kom til stykket, så de slet ikke på den, og der var ikke mange med.
Det var en El-færge ved navn Ellen.
Det varede længe, inden det ordspil gik op for mig.
Beklager.
På kajen mødte jeg en gruppe cyklister fra Aarhus. De kendte mine dagbøger, og det var da lidt morsomt.
De skulle til Ærøskøbing for at spise frokost og så tilbage igen,
Vi fik en hyggelig snak og tog et par billeder.
Og så af sted.
For at komme ud af byen skulle vi først forcere, hvad jeg ikke tøver med at beskrive som en lodret mur.
Mens jeg stadig kæmpede med at komme i gang, så jeg den sidste af Aarhus gruppen passere toppen.
Det var på det tidspunkt, det gik op for mig, at bjergpointene denne dag ikke ville gå til Skjern.
I det hele taget forekom bakkerne mig en anelse hidsige, men op kom jeg da hver gang.
Lige før Ærøskøbing kom de og overhalede mig igen.
Jeg ved ikke, hvor de havde været henne, men de havde endnu ikke fået frokost.
Mit mål var en privat teltplads en kilometer fra byen,
Det var en fin plads med shelter, strøm, vand og lokum.
Man kan jo ikke laste pladsen for at det blæste væmmelig kraftigt.
Alt fløj rundt. Måske har jeg miste det siddeunderlag, jeg fik af Ejnar, og hvert andet øjeblik er der en af mine ejendele, der er på vej væk i håb om at få et nyt og bedre liv.
Posen til teltet nåede jeg at redde, inden den forsvandt ud på marken bag stedets lokum
Dagbogen skal jo ud, og for at kunne se skærmen har jeg viklet en presenning fra Jem & Fix om venstre arm og hen over puteren, mens jeg banker løs med et selvopfundet etfingersystem.
Der er 6 hold på pladsen, men der er stille og hyggeligt
Jeg besøgte byens Netto, hvor jeg fik lidt brød og andre fornødenheder.
Jeg har besluttet at blive her en nat mere.
I morgen agter jeg et cykle en tur til Marstal.
Her i byen er Flaske Peters samling lukket.
Jeg kiggede lidt på kortet og så at der er noget, der hedder Den romantiske Bed & Breakfast.
Der er også noget, der hedder Speed Heirat Dänemark.
Jeg er næsten nødt til at finde ud af, hvad det handler om.
Ellers kan jeg da ikke falde i søvn om natten.
Første gang jeg hørte om Ærø og Marstal har nok været noget jeg læste i mine elskede Jan-bøger.
Der var noget med et par søulke, men jeg husker det ikke tydeligt.
Jeg regner med at tage til Svendborg herfra,
De har sådan en flot bro.
Så videre ned over Tåsinge mod Langeland.
Og så er der ikke langt til Nakskov.
Når jeg først kommer der, er jeg sikker på, at jeg finder et skilt, der viser mod Skjern.
Indtil videre har der været én eneste dag, som jeg vil kalde en ægte sommerdag.
Ikke overvældende

Dag 12, søndag den 24. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Ærøskøbing. - Marstal- Ærøskøbing.
26 km, Totalt 434 km  
Always look on the bright side of life.
a) Det lyder hyggeligt, når regnen trommer på teltet
b) Teltet skal ikke ned i dag
C) Det er godt for landmanden.
Er der flere grunde?
Som man måske har gættet, kom der regn i løben af natten.
Regnen var endda ikke blevet helt færdig om morgenen.
Der var 6 hold på pladsen. Alle søde og rolige mennesker.
En del vandrere, og det var ganske interessant at sidde og kigge på deres forskelllige forberedelser til dagen.
Vi havde alle forskellige dagsordener og skulle forskellige steder hen og  lave forskellige ting.
Her kunne man godt have brugt et bålhus på pladsen, eller bare et skur, hvor man kunne sidde i fred for regnen og vinden.
Vinden piskede stadig gennem lejren og lagde igen en dæmper på fornøjelsen.
Jeg søgte forgæves efter den knap, hvor man kunne skrue op for varmen.
Min plan var at køre til Marstal og kigge mig lidt omkring.
Der er ca 12 - 14 km, og jeg havde fundet en cykelrute langs vandet.
Den var overvejende flad og bød på grus, sand og asfalt.
Det var en vidunderlig smuk tur, og man holder faktisk bedst det kolde vejr ud ved at cykle.
På en normal varm sommerdag kan jeg forstille mig en vrimmel af cyklister der.
Et sted havde en eller anden startet en nicheproduktion ved at sælge kolde drikke, men denne dag  var kundeunderlaget mildest talt ikke eksisterende, så han blev hjemme.
Jeg kan godt lide skilte. Jeg er lidt af en samler.
Nu om dage lader jeg skiltene stå. Jeg nøjes med at kigge på dem.
I svundne tider kunne vi godt lave numre.
De andre, altså ...
Jeg husker engang, hvor ”nogen” huggede skiltet på Løgstør Politistation.
Det var ikke tilladt.
Det grinede vi meget af den sommer.
Herregud, vi var jo unge ??
Men nu kigger vi bare.
Og dette skilt fra dagens tur var lige til samlingen
”Græsvænge”.
Det lyder da som et digt i sig selv.
Et poetisk skilt.
Jeg bor i nærheden af Tarm, og efterhånden har man svært ved at synes, at det er et vældig morsomt navn.
Jeg har set skiltet for tit.
Men jeg må dog sige, at dengang Tarm skulle møde Lem i fodboldens pokalturnering, blev der trukket lidt på smilebåndet i det vestjyske ??
Jeg kom til Marstal uden helt at have styr på, hvad jeg ville der. Jeg ville godt have været inde for at få en kop kaffe, men fandt ikke noget egnet sted.
Jeg så kun, hvad jeg formoder var et ”brunt” værtshus.
Gardinernes farve fortale deres helt egen historie.
Ikke lige noget for mig.
Efter at have trillet lidt rundt, satte jeg igen kursen mod Ærøskøbing.
Marstal winget af.
På vejen kom jeg forbi et fint sheltersted.
Der var dog ingen strøm og vand, men de havde læ, så jeg tog plads ved et sodsvedent bord og tog digterhatten på.
Til alt held havde jeg medbragt min vind- og vandtætte jakke.
Det er virkelig et scoop at have den med.
Fristelserne stod nu i kø.
Min makker ville have kage, og jeg ville have en burger.
Vi blev enige om en fornuftig ordning.
Vi er 3 hold tilbage på pladsen.
Det er bl. a 2 unge piger, der tilsyneladende har trukket sig tilbage til deres telt i protest.
Det kan ikke fortænke dem i det elendige vejr taget i betragtning.
Jeg har nu fostret en helt ny plan og en helt ny retning i morgen.
Men nu må vi se, hvordan dagen i morgen spænder af.
Jeg sad og kiggede i mit kaffegrums, og jeg kunne tydeligt aflæse, at jeg meget snart kommer ud på en sejltur.
Derimod er der ikke noget, der tyder på, at jeg kommer til penge.

Dag 13, mandag den 25. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Ærøskøbing – Vester Skerninge.
16 km, Totalt 450 km  
Jeg kunne godt fornemme, at der var sat vand over til noget sjovt udenfor mit telt fra morgenstunden.
Jeg besluttede derfor at indlede en dialog med de højere magter.
”Hør lige en gang. Jeg føler mig efterhånden lidt som den lidende Job.
Nu er der blevet lovet 10 grader og 10 m/sek.
Hvis I så oven i købet smider vand i hovedet på mig, så bliver jeg negativ.”
Mon ikke nok, det hjælper.
Jeg gik tidligt til ro i aftes.
Der var såmænd heller ikke vejr til andet.
Det gjorde alle i lejren vist.
Der var bidende koldt.
Der er varmt og godt i mit lille telt, men der er jo ikke megen plads.
Jeg arbejder med 3 positioner: Venstre side, højre side og så på ryggen.
Ingen af dem er gode i lang tid.
Min ryg brokker sig.
Jeg forsøgte at finde noget info på nettet om ”Gymnastiske øvelser til brug ved længerevarende ophold i et enmandstelte.”
Den søgning bragte ikke noget brugbart, men her er der sikkert penge at tjene for en kvik fysioterapeut.
Jeg ville da være glad for en række nyttige øvelser.
Ved 8 tiden stod jeg op og konstaterede, at der i det mindste ikke så ud til regn.
Godt det nytter med sådan en henvendelse.
Første skridt: Kaffe.
Så tager vi den derfra.
Kl. 11.35 skal jeg med færgen til Svendborg.
Der er 1 km til færgen, så jeg har gooooood tid.
Nyeste plan er at Elvira Madigan kommer senere.
Nu ser det ud til at jeg går mod nordvest på Fyn.
Jeg går ud fra, at der står et skilt, der viser mod Skjern, når jeg kører  ud ad Svendborg.
I en by der hedder Jordløse, har de en shelterplads, der hedder: Holger´s Lege-værested.
Jeg har været der tidligere, og det er virkelig morsomt, at de har opkaldt deres plads efter mig.
Jordløse ligger direkte på ruten mod Skjern.
En efter en forsvandt gæsterne fra den fine shelterplads på Løkken.
 Det var en god oplevelse at være der.
Jeg fik mig charmet ombord på en tidligere afgang.
Der er ikke meget at fortælle fra den tur, men det gik snart op for mig, at der havde været livlig aktivitet i magtens korridorer, for nu fik jeg en blå himmel, svagere vind og højere temperaturer.
Ha, der var nok nogen, der blev skræmt.
Jeg trillede i land og forsøgte at orientere mig.
Først svingede jeg til venstre, og jeg er ret sikker på, at jeg så et skilt lige ved den store bro, hvor der stod ”Skjern 197 km” så det var den vej, jeg fulgte.
Jeg skulle ud i nærheden af  Vester Skerninge, hvor jeg havde fået lov til at låne en have.
Jeg vidste, at der var en Brugs på vejen, og de havde stillet bord og bænke op til lejligheden.
Er der lidt ”strandvej” over området?
Jeg valgte at køre helt nede ved vandet, og efter at have passeret Rantzausminde ventede dagens største naturoplevelse.
Enestående smukt.
Ad små vej nåede jeg til min destination, hvor jeg blev taget rigtig godt  imod.
Haven er ret fantastisk med mindre opdelinger, så der er blomsterbede og hække over det hele.
Jeg fik straks 2 nye venner i form af 2 Basset-hunde. De tilbød på stedet at hjælpe mig alt, hvad de kunne.
Jeg fik også hilst på den 15 årige kat, der forståeligt nok var noget træt.
Til sidst blev jeg præsenteret for flokken af dværghøns, og det har senere vist sig, at disse høns leverer æg til min aftensmad.
Om hønsene er vidende om dette er jeg ikke klar over.
Under alle omstændigheder må de frem i skoene og lave nogle nye æg.
Er det ikke cirka det, som høns kan?
I strålende sol og ringe vind slog jeg lejr.
Den franske cykelrytter Laurent Fignon sagde engang: ”Giv mig sol, og alt kan lade sig gøre”.
Efter gårsdagens kuldechok har jeg det nok lidt på samme måde.
Der bliver vist pænt vejr i morgen på turen mod Jordløse.
Skulle det modsatte være tilfældet vil der bive indgivet en anmeldelse til en eller anden.
Nu må det være slut med det efterårsvejrspjat.

Dag 14, tirsdag den 26. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Vester Skerninge – Køng (Glamsbjerg)
48 km. Totalt 450 km.
Som det vil fremgå af billedmaterialet er dele af denne dagbog lavet i samarbejde med Frede Kat.
Skønt han mest passede musen, var jeg glad for at få en smule assistance, for dagbogen SKAL som bekendt ud.
Og Frede er rigtig god, når der skal spindes en ende.
Man kan ikke bare gange katteår med et tal, som man kan med hunde.
Men en kat på 15 år svarer ca til et menneske på 76.
Hundene havde ikke lige tid til at hjælpe på det tidspunkt.
Karla havde vist nogle skumle planer med dværghønsene, men det kom der ikke noget ud af.
Karla tilhører ikke den mest kendte Basset-art, men der er altså flere af slagsen, så hun er faktisk en Basset.
Og det er ualmindelig venlige hunde.
Dengang jeg var deltidsvagabond, spurgte folk altid, hvorfor jeg ikke havde en hund med.
Hvis jeg genoptager den metier, vil jeg spørge, om jeg må få Carla med ??
Jg sov rigtig godt, og fik også en lille morgenhilsen fra dele af dyreparken.
Og så var det tid til at sige farvel og tak.
Det var et rigtig skønt ophold.
Man siger, at forventningens glæde er størst, men jeg ved nu ikke rigtig, om det altid stemmer.
Jeg vidste at jeg skulle ind på en vej, der hed Eskebjergvej.
Det der med bjerg gjorde mig en smule urolig, og med god grund.
Der var meget bakket. Det var måske ikke så lange bakker, men de ramte mig konstant.
Mak kunne formode at opérne og nedérne udligner hinanden, men sådan føles det ikke altid.
Det skyldes måske at ned´erne er overstået på et øjeblik, mens op´erne synes at vare uendeligt.
Men jeg fik has på hver eneste eneste af dem.
Ikke elegant og ikke lynsnart som en Ninja, men de blev alle vinget af.
Så var det jeg kom til Korinth.
Pudsigt navn.
Da jeg var dreng, havde jeg en kammerat, hvis far af og til arbejdede i Korinth.
Der var langt fra Vendsyssel til Korinth, og jeg spekulerede meget på, hvordan der så du der.
Nu ved jeg det.
Der fandt jeg f. eks en lang cykelsti, der fulgte en tidligere jernbane.
Og den var fuldstændig flad.
Det var så også det eneste flade, jeg stødte på den dag.
Men når det så er sagt, så skal det siges, at det var en umanerlig smuk tur.
Jeg løber næsten tør for superlativer, når jeg skal beskrive dagens natur.
Og det gør ikke fornøjelsen mindre, at vejret var eminent.
Dagens mål var et sted i nærheden af Glansbjerg.
Det boede en ung familie, og jeg blev rigtig godt taget imod.
Og jeg har alt, hvad hjertet kan begære.
Herligt.
”Ved du godt, at du er punkteret på baghjulet”, spurgte de.
Og det anede jeg ikke.
Da jeg kørte ind til huset, var der ikke noget i vejen, og 25 meter senere var luften væk.
Det kan man da kalde et tilfælde.
Heldigt at jeg ikke skulle stå i en grøft og udbedre den skade.
Jeg skilte dyret af, for at få et overblik over skaden.
Jeg fandt hullet i slange, men ikke synderen.
Det er ikke sikkert, at alle er bekendt med, hvad ”synderen” er?
Det er en lille sten eller noget andet skarpt eller spidst, der kan sidde i dækket og forårsage en ny punktering i samme øjeblik, man pumper op.
Synderen kan være svær  finde, og jeg fandt ingen.
Hullet sad, så det lignede en indvendig punktering. Det er et hul forårsaget af et defekt fælgbånd eller en eger.
Jeg kan godt afsløre, at noget af det mest irriterende i denne verden, er når man efter en punktering sætter hjulet på plads, hvorefter man opdager, at det er fladt igen.
De færreste vil sige: ”Hov det var vel nok ærgerligt”.
Der kræves lidt stærkere skyts.
*%3#&55 XX#
Sådan noget i den retning ??
Jeg tror alle, der cykler meget, har prøvet at stå i disse situationer.
Jeg har besluttet at blive en dag mere her i Camp Køng (Glamsbjerg).
Så vil jeg drage ud i samfundet som den glade turist.