Det var min fridag, men jeg ville ikke øde den væk på tant og fjas. Jeg ville ud og opleve noget.
Bl. a skulle jeg have fat i noget læsestof, og så skulle jeg se om Johnny Madsen var hjemme.
Nu har jeg jo skridttæller, så jeg kan få det hele med. Først besøgte jeg genbrugsforretningen, som først  lukkede op senere på dagen.
Næste mål var biblioteket, hvor jeg spurgte, om de havde bøger til salg. Det havde de ikke.
På stadion iaggtog jeg 8 mænd, der spillede kroket. Jeg troede det var sådan noget have-halløj som man hyggede sig med efter en bedre frokost.
Men disse mænd havde skam målt en bane op, og tog det hele ganske seriøst. Og hvorfor egentlig ikke? Er kapgang og synkronsvømning bedre. Mit problem er bare, at jeg ikke er vant til at det tages så seriøst.

Og så kunne Johnny Madsen godt begynde at sætte vand over til kaffen, for nu var jeg på vej, Men eftersom hans galleri var lukket, løb det projekt ud i sandet.
Jeg havde planer om at spise en is, men dels var det for koldt, og så havde jeg kun ringe sympati for deres priser.
I stedet ville jeg på bustur. De har én rute her, og den går fra Nordby til Sønderho. Og tilbage igen.
Turen er på12 km og den var rigtig hyggelig.
De fleste passagere var tyskere, og så var der er større hold grønlændere.
Jeg tilbragte en halv time i Sønderho, hvor der var en isnende blæst.
Jeg nåede lige at spise en stegt hotdog inden afgang.
Jeg var ene i bussen fra starten, men det gik over. Ved det første stoppested steg mere end 50 børnehavebørn ombord i følge med deres pædagoger.
En lidt ældre mandlig pædagog insisterede på, at der skulle synges fællessang. Det var han vist vant til, for han kunne alle Kim Larsens sange udenad.
Nogle af børnene sang med.
Jeg er sikker på at pædagogen dermed kunne sætte punktum for en god arbejdsdag, og han sang af karsken bælg
Jeg må nok erkende, at jeg aldrig for alvor har lært at sætte pris på en bustur med 50 små børn i selskab med deres pædagoger.
Jeg stod af ved havnen hvorfra jeg ville begive mig til Brugs og Genbrugs.
Den kække pædagog gik foan sit hold af glade unger. Men han brød dog ikke ud i sang.
Jeg valgte at gå på det modsatte fortov og lod mig med vilje sakke agterud.
I Brugen gaflede jeg nogle fiskefrikadeller.
I Genbrugsen lagde jeg billet ind på to bøger, således, at der atter er læsestof til rådighed.
Vel tilbage i lejren gik jeg og puslede med mine ting, indtil naboerne (campingvogn) kom over og hævdede, at det var synd for mig, og om jeg ikke ville med over og have en øl.
Jeg forklarede dem, at det aldrig var synd fior mig, og at jeg gerne ville have en øl, hvis bare den kunne blive vekslet til en kop kaffe.
Det var ok, og vi gik over i deres fortelt, hvor de havde varme (!) på.
Snakken gik hyggeligt en times tid eller så, og så gik jeg tilbage til min opholdsstue.
Jeg kunne konstatere, at min skridttæller havde været en succes.
16256 skridt blev det til.
Og så endda på min fridag.
I morgen går turen nordpå igen.
Jeg agter at besøge mine økologiske venner i Forum endnu engang.
Jeg savner også deres sjove hund.
Men lad os nu se, om jeg overhovedet kan finde ud af Esbjerg :-(