Dag 66, søndag den 30. juli 2017
Flyverskjul i Tarm - Skjern: 12 km
Totalt på turen: 1117 km
Sjove dyr totalt: 25 harer. 8 rådyr. 3 egern, 1 flodkrebs.
Fangede 2 dåser.
Dåser, totalt: 144

Det var det.
1117 km.
Det vilde eventyr fandt sin afslutning foran min gamle ven Holger Danske i Skjern.
Jeg havde selv valgt, at det hele skulle slutte der, og det var et godt valg.

Lørdag aften checkede jeg ind i mit flyverskjul på Tarm Camping, som jeg ikke kendte.
Det var en fin lille plads, og lige da jeg ankom var de lige midt i en alvorlig grisefest.
Det havde en særdeles gavnlig indflydelse på spørgelysten, og jeg snakkede med en lang række flinke mennesker. Det er en helt ny antagelse, at man bliver snakkesalig af at spise helstegt pattegris, men man skal lære, så længe man har lever.

 

Jeg kunne sagtens være nået til Skjern om lørdagen, men det var mit ønske, det skulle slutte søndag på den måde, jeg netop omtalte.
 

Til daglig ville jeg nok synes, at 12 km ville være en lang tur, men lige nu er det så nemt som at klø sig i nakken.

Jeg pakkede sammen i Tarm i det smukkeste vejr, men heldigvis begyndte det at regne, så jeg atter måtte pakke ned med presenning.
Det var godt, for så gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg glædede mig til at komme hjem.

Da jeg ankom til min kære navnebrors plads, var en lille flok gode menensker mødt op.
Tak til jer allesammen.
Jeg var ualmindelig glad glad for, at I var der.

Efter en stund der, gik turen til Værestedet, hvor der var søndagsmiddag, et måltid jeg gennem længere tid havde fantaseret om.
Og det svarede til fulde til mine forventninger.

Næste stop var 100 m længere væk.
Jeg måtte ind i Lidl for at smide penge after en Skagensalat, som jeg ligeledes havde fantaseret om.
Den er ikke billig, men det er jo ikke hver dag man vender hjem fra en opdagelsesrejse, så det syntes jeg nok, jeg havde fortjent.

 

Nu var der kun 700 m hjem til campingpladsen, og jeg kunne med tilfredhed konstatere, at de havde gjort cykelstien op til Papirfabrikken færdig.
Det var da sødt af dem.

Og så var jeg hjemme.
Jeg når nok ikke at få alting pakket ud, for jeg har svært ved at holde mig vågen.

Jeg har allerede sikret mig, at min seng står, hvor jeg forlod den, og vi har lavet en aftale for natten.

Jeg hører, at der er dækket op til skybrud forskellige steder i landet, og det gjorde mig virkelig i godt humør, for er der noget, der rager mig en høstblomst lige nu, så er det vejret.
Jeg har nemlig tag på min campingvogn.
Meget forudseende træk, når jeg selv skal sige det.

Vi er nu ikke helt færdige med turen, for i morgen kommer den sidste side med lidt status på det hele.
 

Og det giver lige de af mine kære læsere, der endnu ikke har støttet projektet en chance for at indhente det forsømte.
Jeg tog vablerne og sliddet, og I fik forhåbentlig 66 dage med god underholdning?

Lykken gækker store
små leger med guldterning
lykkeligst at hvile på
er fuldendte gerning.