Dag 56, torsdag den 20. juli 2017
Stadil Fjord - Lyngvig Havn: 24 km
Totalt på turen: 936 km
Så 2 haremisser
Sjove dyr totalt: 24 harer. 6 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 135

Hele 2 hold var henne og kigge på det ledige shelter, men dem så jeg ikke mere til.
I stedet trillede en svensk dame på en "fornuftig" damecykel ind på pladsen. Det var May, der var på tur rundt i Jylland.
May havde meget at fortælle, og vi fik en god og rigtig hyggelig snak om lidt og alt og ingenting.

Og der kom mere besøg til mig. Det var Inga og Rikard fra Værestedet i Skjern, der lige kom forbi.
Det var godt at høre de sidste nyheder fra gode gamle Skjern.
Tak fordi I kom. Det må I meget gerne gentage en anden gang. :-)

Inden jeg gik til ro havde jeg sagt farvel og tak til May, og som forventet var hun ikke klar til at starte dagen, da jeg drog ud.
Det er en rigtig fin plads, hvor jeg havde været glad, hvis de havde lavet et strømstik.
Og der var skam elektricitet i toiletbygningen. Der var endda en fornem elektrisk håndtørrer, som jeg til hver en tid ville bytte ud med et strømstik.

De første 3-4 kilometer var smukke og bragte mig hen langs fjorden. Det viste sig, at hestebremserne ikke står tidligt op, og det var udmærket.

Nu drejede jeg ud mod Stadilø, og landskabet skiftede helt karakter. Der var ikke flere huse. Kun enorme engarealer og ellers ikke noget.
Det kan godt være lidt enerverende at vandre i den slags natur, men vejen er vejen, og der er en ende på den.

Ca 3 km fra Søndervig sad en mand med en hund på en bænk.
Ham skulle jeg da lige have en sludder med. Han opholdt sig i et sommerhus, og fortalte bl. a at han sov i shelter hver nat året rundt.
Det er ret sejt.
Hunden var en flink labrador, og det er ikke af vrede den vender bagdelen til på billedet.

Med ankomsten til Søndervig kom der er sceneskift, der ville noget.
Slut med de øde engarealer og velkommen til turismens højborg på Vestkysten.
Der var et mylder af mennesker overalt på gaderne i Søndervig.
Jeg havde faktisk overvejet at tage ind på campingpladsen i Søndervig, men deres 4 stjerner afskrækkede mig. Og så kører de med højsæsonpriser, så en overnatning nærmer sig et par hundrede kroner.

Min nye bekendt Anders med hunden havde fortalt mig om en bager i Søndervig der havde en fin cafe.
Det havde han ret i, så jeg flyttede ind hos Bager Ejvind, hvor jeg indrettede mig lille kontor i et hjørne.
Det er et kæmpestort bageri, men et yderst venligt personale.
Og efter at have fyldt mig selv og min maskinpark gik det videre mod Lyngvig Havn.
Jeg fulgte cykelstien dertil, og trafikken var intens. De sidste kilometer gør altid ondt, men det blev også klaret.
Det er en fin plads med fine toiletforhold, og der er også bad.
Et lille minus er, at der er ingen læ overhovedet.
I samme minut jeg kørte ind på pladsen, begyndte det at regne, og så gik der et par timer med at se på det.
På pladsen boede allerede et par unge mennesker fra Ikast, og dem snakkede jeg en del med.
Rigtigt behageligt selskab.
 

Mens det regnede kom en tysk familie på cykel til pladsen.
I det ledige shelter viste det sig, at der bor en svalafamilie. Efter en times tid pakkede tyskerne sammen og kørte igen.
De ville finde en campingplads, og så syntes de også, at det var synd for svaleungerne.

Noget senere kørte en svensk bil med 2 unge menensker ind på pladsen. De ville ikke rigtig tale med os, men det viste sig, at de var døvstumme.
Nu var regnen hørt op, så jeg flyttede mine ting ud af shelteret, og svenskerne flyttede ind.
Der sker altid mange interessante ting for en gammel Vandringsmand.

Mine næste etaper er noget lange, så det kan godt være jeg bider nogle af dem over.
Jeg kan sagtens klare at gå 25 km på en dag, men spørgsmålet er om jeg gider :-)
Der skal jo også være tid til at lege turist.
 

Den videre færd kunne godt ligne denne plan:
10. Fr 21. juli -Lyngvig Havn - Bjerregård Camping: 24 km.
9. Lø 22. juli . Bjerregård Camping: Filsø Naturlegepark: 22 km
8. Sø 23. juli. Filsø Naturlegepark - Sjelborg Camping: 25 km.
7. Ma 24. juli. Sjelborg Camp.  - Rindby Camp., Fanø: 18 km.
6. Ti 25. juli: Afspadsering Fanø
5. On 26. juli Rindby Camping - Forum: 18 km.
4. To 27. juli: Forum - Varde Sommerland: 8 km. (hmmm)
3. Fr 28. juli: Varde Sommerland - Outrup: 18 km
2. Lø 29. juli: Outrup - Skuldbøl: 23 km
1. Sø 30. juli Skuldbøl - Skjern: 15 km
 

Forventet ankomst til skjern omkring søndag den 30. juli.
Jeg vil gerne ankomme til Skjern omkring kl. 12 søndag, for de serverer sådan en herlig middag på Værestedet.
Og der er dessert om søndagen

Dag 57, fredag den 21. juli 2017
Lyngvig Havn - : Holmslands Klit Camping: 14 km
Totalt på turen: 950 km
Sjove dyr totalt: 24 harer. 6 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 135

Mit fine liggeunderlag popper nydeligt hver nat, og svulsten breder sig langsomt og sikkert.
Måske bliver det nemmere, når den har bredt sig til hele madrassen?
Spændende udvikling.
Jeg arbejder lidt med en plan om at anbringe mig med hovedet i fodenden, skønt det strider mod de gældende regler for brug af liggeunderlag.
Det kommer nærmest i kategorien civil ulydighed.
 

Henry Hund fra Ikast kunne godt høre, da jeg gik i gang med at pakke sammen klokken tidligt, men ellers var der ingen, der rørte på sig.
På vej ud sagde jeg godmorgen til en af de lokale fiskere, der var i gang ved sin båd, men det syntes han åbenbart ikke det var, for han svarede ikke.
Det kan være, han var døvstum lige som mine svenske naboer, og det er da lidt trist for ham.
 

Nu synes jeg egentlig, jeg har set nok af tangen, men jeg er nødt til at forsætte til den slutter, for der er ingen kattelem.
Jeg holdt kaffepause i Hvide Sande efter 8 km, og det er en lille hyggelig by. Jeg snakkede med en masse mennesker.
Der var bl. a en mand, der var på vej fjorden rundt på en supercykel, der var så dyr, at han næsten ikke turde gå ind til bageren.
Der var også en herre, der havde gået på landevejen engang.

Lidt efter Hvide Sande mødte jeg 2 damer, der så lidt fortabte ud.
Den ene af dem var punkteret på baghjulet, og det vidste de knap nok, hvad de skulle stille op med.
Jeg hilste på dem, og de ville godt vide, om jeg kendte noget til den slags ting.
Jeg sagde, at jeg vidste en lille smule om cykler, og i fællesskab fik vi da også sat en ny slange i.
Nogle dæk er umanerlig svære at få sat på. Det kræver både teknik og fingerkræfter.
Og så er det, man får lyst til at sætte det sidste lille stykke på med dækjern, og så napper man tit slangen.
Og generelt er det altid en god ide at lukke op for ventilen, før man pumper luft i :-)
"Det var hyggeligt at møde jer, og jeg håber, at I nåede vel hjem til Tarm.
Jeg så i hvert fald, at I forsvandt i horisonten."

Nu var der 16 km til den camping plads, jeg på forhånd havde valgt ud, men jeg besluttede at finde en plads noget nærmere.
Valget faldt på Holmslands Klit Camping, og det var en god ide.
Det er svært at se, hvor mange pladser, der er, for mange telte er gemt væk i klitterne.
Jeg valgte en plads ved et bord i nærheden af fælleshuset og et stykke væk fra legepladsen.
Der er en god stemning på pladsen, og alt virker fredeligt og slet ikke hektisk.
Alt i alt var pladsen en positiv overraskelse for mig.

 

Jeg har lidt fortrudt, at jeg har udarbejdet en køreplan for resten af ekspeditionen.
Jeg foretrækker egentlig at tage det lidt, som det kommer, så det går jeg over til.
Nu bliver jeg eksempelvis truet med voldsomt regnvejr søndag, og så vil jeg gerne forbeholde mig ret til at stå i timevis under en markise i stedet for at tonse afsted efter en eller anden destination.
 

Jeg nærmer mig turens magiske grænse på 1000 km.
Det glæder jeg mig meget til.
Jeg forestiller mig, at jeg vil råbe hurra og hoppe lidt op og ned.
Måske hitter jeg på et eller andet stunt, for jeg synes bestemt, det et et øjeblik, jeg har lyst til at dvæle ved.

Jeg havde en rigtig god oplevelse her på pladsen.
Da jeg checkede ind for at betale min husleje, mente den flinke dame i receptionen nok, at der burde være en klækkelig rabat til gamle Vandringsmænd.
Jeg prostesterede ikke spor.

Der skulle blive pænt vejr i morgen lørdag, og de sidste meldinger går ud på, at jeg flytter ind på en campingplds i Nymindegab.

Det program jeg laver mine sider på hedder mono.net og det er ikke jordens bedste program. Det kan f. eks ikke laves på en smart phone. Jeg skal have gang i min puter. En irriterende ting er, at det jeg skriver ikke gemmes automatisk.
Det er rigtig mange gange, at jeg har set en rigtig god tekst sive væk mellem fingrene på mig. Det er så umanerligt irriterende.

Det blev minsandten også til en rigtig fin dag.
Jeg kan vel nok sagtens :-)

Dag 58, lørdag den 22. juli 2017
Holmslands Klit Camping - Nymindegab Camping: 20 km
Totalt på turen: 970 km
Så én haremis.
Sjove dyr totalt: 25 harer. 6 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 135

Jeg havde hovedsageligt tyske naboer på pladsen, og jeg snakkede da kort med nogen af dem, men det blev ikke nogen dybsindig snak.
Jeg sagde "wierdersehen" til ingen og satte i gang lidt efter 6.
Der var en våd morgentåge over det hele, da jeg fandt cykelstien mod syd.
Der var ikke mange bilister på vejen, men nogen af dem kørte vanvittig stærkt. Der var bl. a en bagerbil, der nok skulle ud med rundstykker i en ruf.
Det var stort set ligeud det meste af dagen, så nu glædede jeg mig til at blive færdig med tangen.
Sådan en dag kan godt virke lidt uoversskuelig, men jeg kan nogle tricks.
Dem lærte jeg mig selv, da jeg kørte mine lange cykelture.
Jeg boede dengang 10 km fra en Bilka, og 10 km kan man jo altid klare.
Hvis jeg derfor skulle gennem en etape på 150 km, vekslede jeg dem til Bilka-ture.
Og det var langt nemmere at køre 15 ture til Bilka end en etape på 150 km.
Denne dag satte jeg fokus på en campingplads ca 12 km ude.
Jeg lovede mig selv kaffe, når jeg kom dertil som en slags præmie, og så havde jeg det at gå efter.

Midt ude i klitterne kom jeg pludselig til et missionshus, der viste sig at have en spændende historie.
I 1896 skete det er forlis, hvor 4 fiskere druknede, og det startede en åndelig vækkelsesbølge på egnen, og man byggede da Haurvig Missionshus. Det blev indviet i 1899.
Man fandt midler til at renovere huset i nyere tid, og nu ligger det der, som et smukt minde fra fortiden.

Så forsvandt cykelstien.
Den blev til en grussti og forsvandt ud i lyngen.
Det stod jeg lidt og funderede over.
Jeg vidste jo godt, at det var skiftedag i sommerhusene, og at trafikken ville tage til, men jeg havde alligevel ikke mod på at kaste mig ud i en kamp mod sand og grus, så jeg fortsatte som landevejsridder.
Nu kom der flere cyklister.
En del på turcykler, der for det meste kørte på grusvejen, men der var også mange racercykler, og de havde bestemt ikke lyst til at køre på grus.
Med så mange turister og med så mange cyklister der kører "fjorden rundt", skulle man mene, at de godt kunne begynde at spare sammen til en cykelsti.
De fleste biler er tyske, og jeg kom til at spekulere på, om det ikke er underligt for tyskerne at være sammen med så mange andre tyskere, når de er i udlandet.

Lige da jeg kørte ind i Nymindegab mødte jeg min gode ven Ejnar fra Sdr. Felding. Han var på cykeltur "Fjorden rundt" sammen med 2 venner.
De havde netop købt is, og jeg var så heldig at få et stykke med, mens vi fik en hyggelig snak.
De skulle cykle 145 km, og det kunne da godt være, de blev ømme bagi, inden de nåede hjem.

I Nymindegab handlede jeg lidt ind hos en Spar-købmand, men det var der godt nok ikke sparet meget ved. Det  var skyhøje priser, og det tager de nok, fordi det kan slippe af sted med det.
Lidt konkurrence ville have gjort godt.

Jeg checkede ind på campingpladsen, og blev enige med damen i receptionen om, at jeg skulle have et hjørne langt væk fra Vandlandet og minigolfen, og alt det andet legetøj, de havde stillet an.
Hun kendte et hjørne, hvor der kun var fuglesang, og det var der også, da jeg kom derhen.
Der var også en børnefamilie med 4 børn.

Efter at have slået lejr, gik jeg op i TV-stuen, hvor det viste sig, at man var i gang med en børnefødselsdag. Der var nok 50 mennesker, og de hyggede sig med kaffe og kage og en god snak.
Jeg regnede med, at de ville ud og nyde det gode vejr, så jeg satte mit kontor op.
Men de skulle ingen steder, og efter en lille halv time gav jeg op.
Jeg fandt så en køkkenbygning tæt på mit telt, og der fandt jeg et bord og en bænk.
Der er gang i opvask og madlavning, men det er det bedste, jeg kan finde på lige nu.

Herfra er der 55 km til Rindby Camping på Fanø.
Jeg regner med at nå til Filsø Naturlegepark i morgen. Det kommer lidt an på, hvordan det går med den regn, der skulle være på vej.