Lyde kan være dejlige. Det kan være en dør på en mercedes, der sagte lukker sig, eller det kan være en lærke, der synger.
Men ikke alle lyde er sympatiske.F. eks. kan jeg ikke døje lyden af regndråber på et telttag, umiddelbart før jeg skal ud af posen

Jeg går til ro, når det bliver mørkt, og jeg står op, når det bliver lyst.
Det var så kl. 5 denne dag i Tistrup. Og da var det, jeg hørte dråber på mit tag.
En forespørgsel hos DMI sagde at det ville blive en våd og grå dag.
Men det var nu ikke så slemt, da jeg kom ud.
Jeg slugte en kop the, og fik pakket teltet ned, uden at alt blev gennemblødt.
Aftenen forinden havde jeg anbragt mine ting i lange autistiske rækker.
For morgenen ligner slet ikke aftenen.
Derfor er det godt at være forberedt.

Mine kondisko fik lov til at komme på arbejde de første 7 km.
Det gik ikke for godt. De er stadig uvenner med min højre fod.
Den første del af turen gik på små veje. Efter 5 km tog regnen til, og da jeg drog ind i Sig lagde jeg mærke til, at byens hotel havde hejst flaget og rullet den røde løber ud.
Det var sødt af dem, men jeg skulle hen i Brugsen, hvor de havde 35 % på al frugt.
Og de solgte kaffe og smurte rundstykker.
Tilmed havde de sat et lille bord og et par stole frem.
"Du er den første, der sidder i vores lille kaffehjørne", sagde den flinke Brugsdame til mig.Jeg følte mig meget betydningsfuld. I øvrigt kan jeg godt lide at sidde og kigge på livet i sådann en forretning.
Men ak. Oh vandringsmand. Tilbage i regnen med dig.

Og regnen fortsatte.
Resten af turen. Jeg fandt så ud af, at man godt kan gå med en paraply. Når man er på cykel er man nødt til at gøre holdt.
Et sted kom jeg forbi et skilt, hvor der stod kanotransport.
Det syntes jeg var et venligt tilbud, og jeg stod faktisk i lang tid for at få et lift med en kano.
Men en eller anden detalje, må have slået fejl, for der kom aldrig nogen transport.
Jeg måtte bare traske videre i regnen.
Mit mål var en spejderhytte i Næsbjerg. Jeg havde flere gange forsøgt at kontakte spejderne, men det lykkedes aldrig.
Jeg fandt nemt hytten, hvor stierne udenfor sejlede i mudder.
Jeg var lige ved at tro, at de var søspejdere.
Der var ingen, og jeg dristede mig til at etablere mig.
Senere kom der indtil flere, der lige skulle finde ud af, hvad jeg var for en fætter.

Da de havde sikret sig, at jeg stort set var harmløs gik snakken lystigt videre.
Det gik endda så vidt, at en af dem dønede ud ogs skaffede brænde til mig, så jeg igen i dag kan hygge mig med lejrbål.
Og det er jeg ret vild med.
Jeg vandrede op i Brugsen for at få lidt proviant. Eftersom jeg havde 1½ km derop, kunne jeg fluks tilføje 3 km til mit regnskab.
Det var en ret ynkelig brugs. Man havde søgt at få varelageret til at dække de fleste hylder, men hovedindtrykket var, at de var på vej ud. Man kunne lige så godt have sat et skilt op med teksten "under afvikling".Men jeg fik nu alligevel 35 % på 4 pærer.
Det kom til at passe, at dagen var grå og våd.
Men ellers var da en rigtig fin dag. Fra morgenstunden kunne jeg dårligt gå, men her hen under aften kan det godt hænde sig, at nogle vil forveksle mig med en gemse.

I morgen skal jeg bo på en økologisk gård lidt udenfor Esbjerg.
Jo da, fest og halløj i hytten.