Dag 36, fredag den 30. juni 2017
Brønderslev - Amborgvej 56, Brndslv: 11 km.
Totalt på turen: 553 km
2 harer
Sjove dyr totalt: 15 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 68

Ej! hvad er dog dette? Hvad er dette for en Herlighed, og hvordan er jeg kommen dertil? Drømmer jeg, eller er jeg vaagen? Ney, jeg er gandske vaagen.
Når man sådan rejser rundt kan det være svært at huske, hvor man er, når man vågner.
Men jeg var altså i Brønderslev og havde sovet i en rigtig seng. Og sovet godt.
Vi hyggede os med morgenkaffe og kunne konstatere, at der var tørvejr.
Så var det tid at samle tingene og finde vejen mod øst.
Tak for husly og rigtig godt selskab, Hans.

Første etape var på hele 1,9 km og førte mig til Varmestuen "Fristedet" i Brønderslev Downtown.
Det blev en rigtig god oplevelse. Jeg blev budt indenfor og fik en hyggelig snak med Marianne, lederen af stedet.
Gæsterne sad og snakkede, spillede eller drak kaffe, og jeg følte mig velkommen fra første minut.
Jeg besluttede at blive til frokost. Det viste sig også, at første gang man er der, koster det gratis.
I sidder jo nok og læser dette med I kære mennesker på Fristedet, og jeg kan sige, at jeg nød besøget hos jer.

Jeg har sagt det til mig selv gang på gang.
Jeg har forklaret mig det langsomt, så selv en tåbe burde fatte det.
Mig selv, sagde jeg så: Når du foretager dig noget med ting fra dit udstyr, skal du ikke lægge det fra dig med plan om at huske det til sidst.
Du skal anbringe det, så det ligger i forlængelse af andre af dine ting.
Du ved, hvordan det ellers går.
I dag faldt jeg i fælden hele 2 gange:
1. Nu hænger du din presenning til tørre på det stativ. Når den er tør folder du den og lægger den på plads.
Vel gjorde jeg ej.
Jeg kom i tanker om det, da jeg var langt fra hjemmets arne (Hans).
2. Udenfor Fakta. Nu lægger du den pakke knækbrød på den kasse, mens du lige ordner din taske.
Vel gjorde jeg ej.
Godt på vej mod Jerslev kom jeg i tanker om mit knækbrød.
Jeg spørger bare: Bliver jeg aldrig klogere.

Dagens korte march foregik dels inde i Brønderslev City og dels på den store vej (med cykelsti) ud mod Jerslev.
Og på Amborgvej 56, finder man så denne lille perle af en lejrplads.
Shelterne ligger smukt ned til en lille sø, hvor der nok findes de sjældne løgfrøer.
Der er et multtoilet, og det har minsandten indlagt automatisk tænd-sluk funktion. Det har jeg aldrig set på nogen anden lejrplads.
Og der er sandelig lagt strøm ind i shelterne.
Hvis ikke man har et køleskab med, skal man nok slippe en tyver for strømmen, og det er rimeligt nok.
Der er dyr overalt, som kigger på én. Jeg hørte en underlig grynten, og da jeg kiggede efter fandt jeg mig selv ansigt til ansigt med nogle hængebugsvin.
Og så er ejerne af pladsen rigtig søde mennesker.
Jeg kan varmt anbefale denne plads, hvis man kommer med shelterplaner i nærheden af Brønderslev.

Som afslutning på en fin dag fik jeg besøg af en af mine gode venner. Og Mille Hund var også med. Vi lavede et bål, hvor vi varmede de herligste nye kartofler. Dertil fik vi frikadeller.
Et velsignet måltid var det.
I morgen regner jeg med at begive mig til Øster Vrå, hvor der er en shelterplads midt i byen.
Det er dog ikke et paradis, som her i Brønderslev II
 

Jeg ganger og dividerer for at tilrettelægge min køreplan.
Nu kunne det godt se ud til at blive: Øster Vrå - Sindal Marina - Gjurup - Hundelev - Saltum - Aabybro- Birkelse

Dag 37, lørdag den 1. juli 2017
Amborgvej 56, Brndslv - Østervrå: 20 km.
Totalt på turen: 573 km
2 dåser
Sjove dyr totalt: 15 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 70
Alle dommedagsprofetierne om voldsomt vejr endte så med at udvikle sig til en fortryllende sommerdag.
Klokken ganske tidligt dampede jeg af fra det økologiske Paradis.
Mit første stop var i Jerslev efter 5 km, hvor jeg agtede mig hen til Brugsen.
Jeg havde et meget interessant og behageligt ærinde der, og da jeg først havde forklaret medarbejderen, hvad jeg havde på hjerte, lykkedes det altsammen.
Jeg vil ikke sige mere om her, hvad det præcis var, jeg skulle, men jeg var der en hel time, og da jeg drog videre var det bl. a med knækbrød i vognen.
Takkes den som takkes bør. Det være hermed gjort. :-)

Jeg fulgte hovedvejen det meste af vejen. Der var cykelsti en stor del af tiden. Naturen var ganske smuk, og jeg nød den solrige færd i fulde drag.
Pga lørdag var der ikke megen trafik, og det er altid godt.
Det gik nemt med at finde pladsen, fordi jeg har været her før.
Det er en enorm veltrimmet græsplæne, hvor der midt i ligger en bålhytte, men dog uden bål.
Der er toilet, og de har tidligere annonceret med koldt bad, men det er nu demonteret. Der var nok for få kunder.
Der er meget stille på pladsen, som jeg som sædvanlig har helt for mig selv.
Jeg har slået mig ned i hytten, hvor jeg har indrettet mit lille kontor.
Det minder på ingen måde om min lejr i går, men her er pænt og nydeligt, og havde der været strøm, havde de fået en stjerne mere.

På vej herop mødte jeg et dansk-filippinsk par, som fik øje på min flagudsmykning.
Vi fik en hyggelig snak, og de var så venlige at melde sig som sponsorer.
Jeg takker for støtten.

Og der  er også kommet andre nye sponsorer til.
Og dermed har jeg igen  haft fornøjelsen af at opdatere listen med øresponsorer.
Ekspeditionen er ca halvt fuldendt, og rammer snart rejsens nordligste punkt.
Skulle der være en enkelt af mine mange følgere, der endnu ikke figurerer på listen med sponsorer kan det stadig nås.
 

Den gamle Vandringsmand tager vablerne og strabadserne og til gengæld byder jeg på et par måneders daglig underholdning :-)
Og så må vi heller ikke glemme de gode formål.

Hvis jeg sammenligner med, hvor langt jeg var kommet efter dag 37 på sidste års rejse, så har jeg gået omkring 35 km længere i år.
Og det er endda inklusive min afspadsering i København

Dag 38, søndag den 2. juli 2017
Østervrå - Sindal: 22 km.
Totalt på turen: 595 km
2 dåser
Sjove dyr totalt: 15 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 72
Med undtagelse af et par enkelte bagerjomfruer, sov Østervrå, da jeg satte kursen mod Sindal.
Om aftenen var der 4-5 unge mennesker, velforsynede med bajersk øl, der satte sig ind ved et bord i området.
Men efter 20 minutter forsvandt de igen. Medbringede deres bajerske øl. Det kan være, jeg havde taget deres plads.
Ellers skete der ingenting.

Der var lidt overskyet og blæsende fra morgenstunden, og der faldt et par dråber, men senere klarede det fint op.
De første 5 km var jeg på en stor søndags-tom vej, og senere gik det ind på små snoede veje i et stærkt kuperet område.
Det var faktisk et rigtig smukt område. Lidt hårdt pga de mange bakker.

I Sindal har jeg et ritual, som jeg også fulgte denne gang.
Jeg skal hen på Bageriet Ingeborg.
Det er et herligt sted med en fornem cafe.
Personalet er enormt venlige og flinke, og man føler sig tilpas der.
En kop kaffe/chokolade koster 15 kr, men hvis man køber en ordning, de kalder "fri" for 20 kr, så kan man tage så meget man vil.
Jeg valgte en "fri chokolade", og jeg lyver ikke, når jeg hævder, at jeg skvulpede, da jeg forlod forretningen.

Jeg fandt nemt hen til campen, der ligger smukt ned til Uggerby Å. Og her er alt hvad man kan ønske sig,
Og hvorfor blev det så ikke det perfekte ophold?
Slangen i paradiset var den voldsomme blæst, der tordnede frem over lejren. Jeg måtte sikre mig, at mine ting ikke endte i åen. Det var stort set umuligt at opholde sig i det åbne terræn, Heldigvis regnede det ikke.
For at strø salt i såret kan jeg oplyse, at der var store mængder tørt træ, men det var næsten umuligt at lave bål, når det stormede sådan.
Som jeg er vant til var jeg ganske alene på pladsen.
Men jeg kan da sagtens få tiden til at gå endda. Jeg fik læst noget, og som alle ved, skal dagbogen jo ud, så til trods for de vanskelige betingelser udkommer vi minsandten også på dag 38.
Men helt let var det ikke.

Coming up soon: Gjurup - Hundelev - Saltum - Aabybro (Introducing: 3 gamle drenge) - Birkelse - Attrup Camping - Klim -Frøstruplejren

Dag 39, mandag den 3. juli 2017
Sindal - Gjurup: 20 km.
Totalt på turen: 615 km
1 dåse
Sjove dyr totalt: 15 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 73
Det var ikke nogen fantastisk aften i Camp Sindal.
Det stormede konstant, så det eneste sted, man kunne få læ var på lokumet.
Og det var ikke absolut tiltrækkende.
Jeg kunne også lukke mig ind i et af de små sheltere, men jeg endte med at smide mig ind i teltet ret tidligt.
Og selv om det ruskede vildt i teltet, så løb det ingen steder.
Som følge af den tidlige kapitulation, så vågnede jeg naturligvis tidligt.
Det stormede stadig.
Meget!
Morgenens morsomste øvelse var at lægge teltet sammen, mens blæsten flåede i stroppe og teltdug.
Men det lykkedes også på en eller anden måde at få det væltet ned i posen.

Så til noget lidt bedre.
Kl 06.00 stod jeg klar udenfor Bageriet Ingeborg, og de havde læ og ly.
Jeg huskede endda at rose dem for deres fine sted, inden jeg tog livtag med blæsten.
Hele dagens rute gik i én retning, og det var den retning, som blæsten kom fra.
Ikke et eneste sekunds pause blev der budt på.
Efterhånden bliver man irriteret og har lyst til at råbe til blæsten om at gå et andet sted hen, men den var såre trofast.
Jeg valgte at gå langs den store vej, hvor der er cykelsti. Den er lidt kortere end vejen bagom, og bakkerne er lidt mildere.
Kilometer for kilometer fik jeg ædt, indtil jeg endelig nærmede mig Hjørring, hvor husene gav lidt mere læ.
Men da havde krigen været i gang over 13 km.
Det var ikke nogen fornøjelse. Det var kun hårdt arbejde.

Jeg boede i Hjørring i 1971, men ikke mange fra den tid stod og tog imod.
Jeg gik ned gennem gågaden, og fik mig en lille pause på en bænk.
Det store problem var så at komme igang igen. Det må være et kosteligt syn at se en ældre vandringsmand forsøge at sætte den ene værkbrudne fod foran den anden.
Den sidste del af turen var vinden blevet lidt mere medgørlig, men jeg var alligevel en lykkelig mand, da jeg så mine gode venners hus tone frem i horisonten et lille stykke fra Gjurup.

Og fra det tidspunkt var der idel glæde og lykke. Vi har kendt hinanden i utallige år, og har det altid hyggeligt sammen.
Vi fik en god frokost i haven, og vi var naturligvis nødt til at kaste os over en gang Hjerterfri, hvor jeg vist nok vandt.
Så vidt jeg husker :-)
Resten af dagen gik med rare og hyggelige aktiviteter.
Det var rigtig dejligt at kunne drage nytte af, at mine venner har besluttet at have tag på deres hus.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke så meget som et sekund vil savne Camp Sindal og deres stormy weather.
Og i morgen har jeg en ualmindelig kort etape til Hundelev, hvor der plejer at være rigtig fornøjeligt.

Dag 40, tirsdag den 4. juli 2017
Gjurup - Hundelev: 10 km.
Totalt på turen: 625 km
1 hare
Sjove dyr totalt: 16 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 73
PM til den slemme, grimme vind fra i går: "Tak fordi du kom, men især tak fordi du gik".
Så kan vi andre måske også få lov at være her.
Og da blæsten skred, turde solen også godt komme frem, og dermed var der sat vand over til en fantastisk sommerdag.
Mine gode Gjurup-venner fulgte mig lidt på vej, og det var rigtig hyggeligt. Tak for denne gang.

Jeg skulle ikke længere end til Hundelev, og det var der forskellige grunde til.
Hundelev er et ganske fantastisk sted, hvor man har alt, hvad man skal bruge, tilmed strøm, så jeg stræber efter at inkludere netop det sted i min rejseplan.
Desuden skal jeg også tilpasse de forskellige lejrpladser, så aftstanden er passende. Og i dette tilfælde skal jeg ramme Aabybro på torsdag.
I forhold til sidste års vandring er jeg 24 km foran, så det er sådan set fint nok.
Og så benytter jeg lejligheden til at slappe af og lege spejderdreng, så det var slet ikke nogen dum dag i Hundelev.

For en gangs skyld var der liv og glade dage på én af mine lejrpladser. Sammen med mig var også en mor med 4 drenge, incl. en hund ved navn Bjørn.

Der er også tradition for, at nogle af de lokale kommer forbi og hilser på, og det skete skam også ved denne lejlighed.
Det er rigtig hyggeligt.
Og først på aftenen kom der endnu flere af de lokale på besøg. De skulle på cykeltur, og der var højt humør, da de drog ud.
En herlig flok var det.
Og dermed havde jeg endnu et fint besøg på Hundelev Fælled.

Dag 41, onsdag den 5. juli 2017
Hundelev - Saltum. 24 km.
Totalt på turen: 649 km
4 dåser.
Sjove dyr totalt: 16 harer. 4 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 77
Jeg gik tidligt til ro med det formål at stå tidligt op.
Inden lukketid fik jeg foræret en T-shirt af Team Hundelev.
Det var da sødt af dem.
Der var ikke andre i aktivitet end yours truly denne tidlige morgen. Lige før jeg skulle af sted kom min ven fra Hundelev forbi, så vi lige fik lejlighed til at sige farvel og tak for denne gang.
Jeg fulgte igen cykelstien, og det var fint nok. Der var også kommet ny belægning.
Jeg satsede på at holde kaffepause i Løkken, og det gjorde jeg også. Der var rigtig gang i ferieaktivieterne. Det var mosomt at se lidt på.
Der var fint vejr, så jeg faldt ned på en stol udenfor bageren.
Bundet til en pæl stod en hund, der nok mere kunne betegnes som charmerende end køn.
Den gøede og bjæffede og præsterede endda at få sin snor viklet godt og grundigt om pælen.
Til sidst kom ejeren ud, og hun udbrød: "Det var godt Charlie".
Jeg prøvede at komme i tanker om noget hunden havde gjort rigtig godt, men kunne ikke huske noget.
På vej væk insisterede Charlie på at angribe en forbipasserende hund.
Men så sagde ejeren altså også: "Det må du ikke Charlie". Tjahh.

Jeg tøffede lige så stille derud af. Forleden dag målte jeg min marchhastighed til at være 4,4 km i timen. Det er jeg vældig tilfreds med.
Efter lidt mere end 39.000 skridt kom Saltum til syne i horisonten.
Jeg satsede på at købe lidt ind i Meny, og der skete der noget morsomt.
Susie (Susie og Leo) var også inde og handle, og der er ingen tvivl om, at hun så mig, fordi jeg stod lige foran hende i køen.
Hun lod sig ikke mærke med noget, og så ville jeg heller ikke sige noget.
Jo, man oplever mange ting, når man er vandringsmand.
 

Jeg fandt let pladsen, fordi jeg har været der før. Der er fine sheltere og en bålhytte, hvor jeg straks indrettede mit kontor.
Der er en børnehave som nærmeste nabo, men i modsætning til hvordan det var i Vejgård, så kommer de ikke på lejrpladsen.
Det er da virkelig også en uskik.
Der er ikke så godt læ, og vinden er tiltaget noget, så det blev temmelig køligt.

Jeg gjorde min bog "En mann ved navn Ove" færdig. Normalt skiller jeg mig af med de bøger jeg læser pga den plads de tager op, men Ove kommer med hjem.
Jeg har skrevet min anmeldelse på billedet.
 

Bortset fra en dame, der slog græs i et opskruet tempo, har der ikke været nogen her, men det passer mig vist egentlig godt.
I morgen bliver det min fødeby Aabybro, der bliver målet for min ikke alt for lange vandring.
Og så kan jeg snart sige farvel til Vendsyssel og velkommen til Hanherred

Dag 42, torsdag den 6. juli 2017
Saltum - Aabybro: 16 km.
Totalt på turen: 665 km
Sjove dyr totalt: 16 harer. 4 rådyr. 3 egern.
3 dåser
Dåser, totalt: 80
Efter en stille aften og nat i ensom majestæt gik turen videre. Der er gode nyheder til folk, der påtænker et besøg i Saltum. Ved Nols Sø, der ligger 100 m fra shelterne, er der nu opført en stor flyt hytte med offentlig adgang.
Der er toilet og strøm, og man må opholde sig i huset indtil kl. 22.
Godt for Camp Saltum.

Jeg kom forbi Meny, hvor jeg satte mig ned og holdt 2 stole til Susie og Leo, der dog aldrig kom.
Meny er en vældig flot forretning med en fin bager-afdeling. Og minsandten om ikke kaffen er gratis.
Nogle få hundrede meter længere henne lå byens bagerforretning.
Der var vist ikke vildt mange kunder.
Og når konkurrenten forærer kaffen væk, så er det ikke let at være bager.
Efter Saltum kommer Østrup bakke.
Min far plejede (hver gang vi var der) at fortælle om en pyroman, der opererede der.
Denne dag var der hverken ild eller røg.

I Kås kom jeg fordi det hus, hvor jeg havde en kæreste for 53 år siden.
Gad vide, hvad der blev af hende?
Hun var der i hvert fald ikke, da jeg kom forbi.

I Kås tager vejen et lille sving og så er kursen sat mod Aabybro. I gamle dage kaldte vi dem fra Kås for Kos-bøster, men de så nu meget fredelige ud.

Jeg er født og opvokset i Aabybro, og jeg kender naturligvis egnen særdeles godt. Det er mange år siden jeg flyttede, og meget er lavet om.
Og jeg kommer aldrig til at bo i Aabybro mere.
Men jeg elsker at komme på besøg her.

Ved indgangen til byen passerer man Ryå.
Den var magisk for mig, da jeg var dreng.
Vi fiskede der, og jeg så det sted, hvor vi badede, efter at far havde forvisset sig om, at det var sikkert nok.
Jeg husker, at jeg havde en drøm om engang at ligge i telt nede ved åen, men der var ingen telte hjemme hos os.
Men nu må man sige, at jeg har taget revanche.
Det er altid underligt for mig at gense Aabybro. Nogle huse mangler og nye er skudt op, Der var Isbaren, og der var bagerforretningen. Og hvor den fine købmand Woersåe havde sin butik lå nu en Aldi.
Det ser ud til, at de er rigtig dårlige til at passe på de gamle huse i Aabybro.
 

I Aldi skulle  jeg ind, fordi jeg manglede en kasse som jeg kunne transformere til et skilt til mit køretøj. I forretningen så jeg en dame, der var kæntret med en palle sodavand. Nu lå hun og rodede med det midt på gulvet.
Det mindede mig om dengang jeg var brugslærling, og den gamle uddeler havde glemt at lukke for tønden med levertran.
Jeg tilbragte laaang tid på gulvet.
Colaerne var svøbt i plastic, og hun tog nu en hobbykniv, som hun fik anbragt i en flaske, så der stod et springvand af cola op i luften.
Hun drønede ud efter spand og klud.
Og så var det, at jeg kom og spurgte hende om en tom papkasse.
Dem pressede de allesammen, forklarede hun.
Og så måtte jeg i gang med plan B, der resulterede i at jeg nu er i besiddelse af et fint skilt.

Jeg trillede hen til mine venners hus, og vi tilbragte en rigtig hyggelig eftermiddag sammen.
Jeg fik skam også et bad. Det har jeg hørt, at man har godt af af og til.
De havde også en plan C. Det var noget med en veteranbil, der skulle til Blokhus.
Jeg meldte mig straks som frivillig, for det lød spændende.
Det er ikke hver dag man kører i en Buick årgang 1963.
Herlig dag i Aabybro
 

På nogle lejrpladser har jeg ingen strøm, og det må jeg tænke ind i mine aktiviteter.
Og med et stort smil på læben, nåede jeg lige at opdatere min liste med øresponsorer, inden strømmen sivede bort i nattehimlen over Saltum.
Tak for støtten til mit projekt.

Vandringsmandens konto:

Reg. 8145
Kontonr. 2073 8404 84