Dag 36 Lørdag den 25. juni 2016
Mjels - Smidie
Gang: 19 km. Totalt på turen: 541 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 2 Totalt på turen: 57
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: 0
Totalt: 4 rådyr, 9 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Med truslen om 25 mm regn hængende over hovedet tog jeg afsked med mine gode venner i Mjels. Det var et par dejlige dage, jeg tilbragte der, og jeg vender jo tilbage med det vums.
Det meste af tiden i Mjels fik jeg lov til at opholde mig inde i huset, og jeg oplevede igen et problem, jeg har oplevet før på dette togt.
Når jeg er inden døre, så brænder mig ansigt og mine øjne løber i vand. Jeg bliver også nemt søvnig.
Problemerne på denne tur er ikke just kommet fra de kanter, hvor jeg havde ventet dem. Jeg havde forventet vabler og værkende ben, men så støde jeg ind i kløende ben og brændende ansigt.
Det er meget underligt.
Mine venner afslog tilbudet om at følge mig på vej, og jeg kastede mig ene mand ud i dagens udfordringer.
Der kom ingen regn overhovedet, mens jeg vandrede. Det jeg kæmpede mest imod, var de voldsomme bakker, der lå strøet ud over terrænet her og der.
Det er hårdt både op og ned.
Men jeg elsker Himmerlands natur, og nogle vilde bakker kan ikke for alvor ødelægge min glæde over at være "derude".
Jeg mødte en flok cyklister fra Cykelkubben Himmerland i Gistrup, og jeg blev endda genkendt. Det var da morsomt.
Der var ikke voldsom trafik (lørdag) og det lille stykke tid jeg tilbragte på hovedvejen mod Hadsund var ok.
Jeg passerede det smukke Lindenborg Slot, hvor man vist i fordums tid indspillede Morten Korch filmen "Drømmen om det hvide slot".
Det er også en flot bygning.
Også på denne stræking havde man undladt at skære græsset ned ved cykelstien. Jeg tror, der er mange dyr, der gemmer sig der. Godt at se.
Ved 15 km kom jeg til Kongerslev, hvor jeg handlede lidt ind.
Og så var der lige de sidste 4 km.
Jeg laver talrige overspringsmanøvrer for at få en pause. Jeg skal ubetinget kigge på skridttælleren, og måske har jeg en vigtig sms. Kortet skal også checkes.
Det er mange ting, jeg finder på af den slags.
Jeg ved af erfaring, at alting går meget bedre , når jeg får min vilje, så jeg lader mig gøre det.
15 km med en tungtlastet barnevogne kræver vel også sit?
Og skal man ikke være god ved sig, så længe man har sig :-)
Og så til Smidie.
Hvis du, kære læser, ikke kender Smidie, skal du ikke fortvivle, for landsbyen har kun 27 huse.
Men alligevel har Borgerforeningens 65 medlemmer gang i mange ting.
Bl. a har de ansvaret for den fornemme plads, hvor jeg nu bor.
Her er bad og toilet, og jeg har nu for anden gang i løbet af få dage taget bad. (Det synes at være ved at tage overhånd).
Og så er her strøm.
Den slags kan godt imponere mig.
Der er en legeplads, men ingen leger.
Der er en fodboldbane, men ingen spiller.
En mand klippede en hæk, men han gjorde ikke mine til at hilse på mig.
Det var jeg så til gengæld lidt skuffet over.
Men måske synes man, at jeg ligner en grim og farlig gammel mand mand. :-)
I morgen får jeg lov til at være med til Sia Viktorias 3 års fødselsdag i Mejls, som jeg dermed vender tilbage til.
Men barnevognen bliver her.
Det er ikke familie, jeg skal være sammen med.
Jeg har haft fornøjelsen af disse brave menneskers selskab flere gange.
De synes at have vænnet sig til mig, og det er da en god ting.
Og hvad giver man så et barn, der har alt?
Når jeg om ikke så lang tid skal bruge mine indsamlede penge på bedst mulig vis, vil jeg ikke møde et eneste barn, der har alt, men når vi kan, skal vi naturligvis være gode ved vores børn. Det har jeg selv gjort, da mine var små.
Ingen skal kalde legetøjsafdelingen i Kongerslev Brugs imponerende, men jeg fandt da en bog med nogle klistermærker, som ganske vist ikke er alderssvarende.
Men det er sikkert ikke noget problem, for så må Sia Viktoria alliere sig med sin far for at få mærkerne anbragt, hvor de hører hjemme.
Er det ikke det, man har fædre til?
Selv om ingen rigtig gider snakke med mig, så har jeg en herlig eftermiddag her.
Der findes en gæstebog på stedet, og jeg kan konstatere, at jeg er den første gæst i 2016.
I de forskellige fora på Facebook læser jeg om, hvor mange mennesker, der frekventerer de forskellige pladser.
Dette er ganske vist kun en teltplads, men hvorfor er der ingen gæster?
Og det er altså ikke vildt mange menensker, jeg har delt shelterpladser med på min færd rundt i Jylland.
Min middag var ...... udmærket, og jeg skal pusle lidt rundt på min lejrplads, indtil jeg går til ro.
Det bliver ikke sent.
Det var slet ikke nogen dum dag i Himmerland.
Vi har haft 2 heftige byger i løbet af eftermiddagen, og tordenen rumler i det fjerne.
Det er slet ikke sikkert vi er færdige med dagens dramatisk indslag.
Læs alt om projektet på bikingdane.dk
Dag 37 Søndag den 26 juni 2016
Smidie (Mjels)
Gang: 0 km. Totalt på turen: 541 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 0 Totalt på turen: 57
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: 0
Totalt: 4 rådyr, 9 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Mange har sikkert funderet over følgende: Er en bålhytte tæt?
Hvordan det forholder sig i al almindelighed skal jeg lade være usagt, men hytten i Smidie er ikke tæt :-)
Men efter aftenens og nattens regn, kunne jeg se i sandet, hvor vandet kom ind, og det er en nyttig viden.
Formiddagen blev brugt på at pusle med mit udstyr. Det hæmmedes lidt af, at mange af mine ting er fugtige. Men så må de jo hænges til tørre.
Jeg blev skam også klippet. så jeg kunne se nogenlunde præsentabel ud, når jeg skulle til 3 års fødselsdag.
Og vejret.
Det var meget ustabilt. Jeg måtte hele tiden tænke truslen om regn ind i mine aktiviteter. Og den stærke blæst generede en del. Hvis jeg skal bruge min puter, skal jeg sidde ved bordet udenfor. Men lyset er så stærkt, at jeg må gemme skærmen under min paraply. Og blæsten synes det er afsindig morsomt at få den ud at flyve.
Besøg på pladsen.
Jeg mødte et par af beboerne. De havde set tørresnoren med min storvask og tilbød mig at låne deres tumbler. Det var rigtig venligt af dem. Men takket være den kraftige blæst klarer jeg denne udfordring uden tumbler.
Jeg pakkede mine ting lidt ned og tog til fødselsdag i håbet om, at alt ville være der, når jeg kom tilbage.
Det var en ualmindelig hyggelig dag med en glad fødselar og glade mennesker i al almindelighed.
Vi fik hjemmebagte boller, og der var selvfølgelig en kagemand.
Der var også et gavebord, som fødselaren forlod, inden hun var færdig med at pakke ud.
Hun skulle vist ud at lege.
Der var det herligste vejr hele dagen.
Det havde de fået godt arrangeret.
Jeg fik en lift tilbage til Smidie, hvor alle mine ting stod urørt.
Der var en flok unge mennesker på pladsen, da jeg kom, men de gik øjeblikkelig.
Jeg skal ikke kunne sige hvorfor.
Min rute i de kommende dage kunne godt komme til at se sådan her ud:
Smidie - Veddum - Hadsund Camping - Udbyneder - Udbyhøj - St, Sjørup - Gl. Estrup - Ugelbølle.
I morgen går turen så til Veddum, der er en stad med 362 indbyggere. Den er jo ikke nogen stor by.
I "Ud i det fri" står følgende: Ved Hadsund-Aalborgstien i læ ved den gamle togbanes snevolde. Der er træer på pladsen. Der er adgang til toilet på pladsen. Indkøb: 0,5 km
Læs alt om projektet på bikingdane.dk
Dag 38. Mandag den 27 juni 2016
Smidie -Veddum
Gang: 13 km. Totalt på turen: 554 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 1 Totalt på turen: 58
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: 1 hare
Totalt: 4 rådyr, 10 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Søndag aften:
Jeg holdt lidt øje med de unge mennesker, der forsvandt som dug for solen, da jeg kom hjem.
Det var 8-10 stykker i 15-16 års alderen. Piger og drenge.
Da de forsvandt, kunne jeg følge deres lydspor ned gennem byen. Og jeg kunne rent faktisk se det bål, de futtede af. Det er klart at et forsinkel Sct. hans bål kræver lydeffekter, og dem havde de mange af.
En times tid senere vendte de tilbage til pladsen. Det passede dem øjensynligt ikke, at deres stambord var udlejet til anden side, og de ville se, om den gamle stadig var der.
Det var han.
De sparkede lidt til mål med en dåse, og klaterede rundt på legestativerne.
Så fandt de nogle meget små bænke og der sad de en stund.
Selskabet huede dem øjensynligt ikke, så de vendte tilbage til bålet.
Stadig højt råbende.
Jeg ville godt have været i posen, men jeg forventede lidt, at de vendte tilbage, så jeg blev siddende ved stambordet. Da det begyndte at blive mørkt, forsvandt de lidt efter lidt.
De var sikkert også løbet tør for drikkevarer. De glemte helt at rydde op da de gik, så jeg kunne se, at det var Mokai.
Hvis man nu regner med, at de var fra Smidie, repræsenterer de en stor del af beboerne da der kun er 27 huse. Det er da morsomt at tænke på.
Jeg tror såmænd nok, at de var harmløse, men jeg gider bare ikke høre på dem.
Det er jeg heldigvis blevet for gammel til.
Jeg vågnede op til et dejligt vejr, der sådan set holdt sig pænt det meste af dagen. Det skiftede meget, men det begyndte ikke at regne.
Jeg vaskede gulvet i toiletbygningen. (Ikke én af mine spidskompetencer).
Jeg ryddede op efter mig selv, samt de unge mennesker.
Dagen forinden havde jeg fået vekslet, så jeg kunne smide en skilling i Borgerforeningens postkasse.
Og så glemte jeg alt om det.
Det er min klare hensigt at vende tilbage og få det mellemværende ud af verden
Der var masser af seje bakker, der skulle besejres. Fra Solbjerg kunne jeg fra toppen af en bakke se havet, der ligger ca 15 km væk.
Efter Solbjerg kunne jeg følge den sti, der er lavet, hvor jernbanen i sin tid gik. Det var smukke skovstrækninger, hvor jeg stort set var alene. Dog havde jeg selskab af et par millioner myg, der konstant var klar til angreb. Bare jeg stod stille et øjeblik, så var de der.
Hele dagen havde jeg ringe trafik, og det er jo altid godt.
Stien førte mig direkte til Veddum, der er en sød lille by. De er så heldige at have bevaret deres Brugsforening, hvor jeg handlede lidt ind.
Lejren ligger for enden af en vej i byen. Man kommer tilbage til cykelruten, og der er lavet et pitstop der med borde, bænke, vand og toilet.
Lidt længere henne findes shelterpladsen.
Den har fint læ fra en snevold (Ingen sne i dag :-), og der er en masse træer. Jeg lurer på, om myggene kommer frem hen under aften. Men det kan man ikke laste pladsen for.
Alt i alt er det en fin plads.
Der kom en byge ved 1 tiden, og det er sikkert ikke den sidste i dag. Vejret er meget ustabilt. Lidt irriterende, at jeg hele tiden skal være klar til at beskytte mine ejendele.
I morgen går turen til Hadsund, hvor jeg har et par ærinder.
Jeg er nu ca halvvejs på turen, og naturligvis kan jeg snuble over en sten og brække en tå, men ellers er der ikke noget der tyder på, at ekspeditionen skal mislykkes.
Det havde jeg nu heller ikke regnet med.
Læs alt om projektet på bikingdane.dk
Dag 39. Tirsdag den 28 juni 2016
Veddum - Hadsund
Gang: 9 km. Totalt på turen: 565 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 0 Totalt på turen: 58
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: 0
Totalt: 4 rådyr, 10 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Det er så ualmindelig irriterende, når det regner hver andet øjeblik. Og særlig fordi jeg ikke har noget tag at sidde under her i Veddum Jeg synes, det er tarveligt af vejrguderne.
"Kom nu frem på banen og lad os lave en frisk aftale. Så kan I sjaske med vand en dag eller måske endda 2, og så lade fredelige vandringsmænd i fred".
Vejrudsigten for de kommende dage lover ikke godt for sådan en aftale.
Min puter spiser lidt mere end den burde. Og den holder ikke, hvad den lover. Af og til hævder den, at jeg har masser af strøm, men pludselig er det væk.
Således også denne dag.
Så skred jeg til plan B.
Med puteren under armen troppede jeg op hos Brugsmanden og spurgte, om jeg kunne købe lidt strøm.
Og det kunne jeg godt.
Da jeg senere kom og hentede dyret og ville betale min regning sagde han, at jeg kunne give en forfriskning, næste gang vi mødtes. (Det var ikke hans eksakte ord :-).
Jeg syntes, det var en rigtig fin aftale, og jeg vil gerne her takke for den fine behandling, jeg fik i Dagli´Brugsen i Veddum.
Til min store undren var der strålende solskin, da jeg stod op kl. tidligt.
Så har min dundertale til vejrguderne altå virket.
Der var rigtig mange skovsnegle på pladsen i Veddum, der er lidt mørk og fugtig. I løbet af natten kommer de krybende, og når man vågner op, sidder de rundt omkring.
Det er ikke rart at finde sådan en fætter på indersiden af et kaffekrus, og jeg knipsede også adskillige væk, da jeg pakkede teltet ned.
Inde i teltet er der en krog, hvor jeg hænger mine briller, når jeg skal sove. Jeg vidste, det kun var et spørgsmål om tid, inden jeg en dag glemte dem derinde.
Det skete denne dag. De blev pakket med ned.
Jeg var lidt spændt på, hvordan de reagerede på den behandling, men de overlevede.
I øvrigt bruger jeg kun briller for et syns skyld.
Det blev en kort tur i solskin og tørvej. Ruten var flad, og der var ingen vind.
Nemmere bliver det næppe at være vandringsmand?
Hele vejen fulgte jeg den gamle banesti, og det var en utrolig dejlig tur.
Det var nemt at finde campingpladsen, der er lille og hyggelig.
Det var tidligt, da jeg kom, og jeg havde ikke spist noget inden jeg gik, så jeg var lykkelig da jeg fik lov til at købe resterne fra to andre gæsters morgenmad.
Det er ikke dyrt at være her. Det kostede kun 58 kr, og så betalte jeg 30 kr for morgenmaden.
Om eftermiddagen gik turen til Hadsund Downtown, hvor jeg havde et par ærinder, men taxameteret var standset. Der løber ca 11 kr på hver km i sponsorstøtte og en extra tur til byen skal ikke regnes med.
Det skal gå ordentligt til. Og det blev faktisk til 5 km ekstra.
Jeg fik en adapter til mit hjul, og lidt småting, jeg skulle bruge.
I en genbrugs fandt jeg en sjov kylling, som skulle på vognen.
Jeg gik hen i Brugsen og spurgte en ung mand, om de havde sikkerhedsnåle. Det chokerede ham lidt at få det spørgsmål, men han kom da tilbage med en pakke papirclips. Dernæst prøvede han med tegnestifter.
Det gik langsomt op for mig, at han ikke vidste, hvad en sikkerhedsnål er. Der blev jeg altså en anelse forbavselse.
Senere fandt jeg selv de berømte nåle, og kyllingen kom op at hænge.
I Brugsen de var ikke helt hjemme i øvelsen, der hedder "Undgå madspild", men jeg fandt da en enkelt leverpostej, som kom med hjem.
På vej ud blev jeg fristet af en flok fnugruller. Der går næsten ikke en dag på denne rejse, hvor jeg ikke har brug for dem, men jeg besindede mig. Der er ikke plads.
Til gengæld gik det galt på vej ud af byen. Min smukke, men meget svage karakter klarede ikke mødet med en biks, hvor de solgte bøfsandwich.
Og så tilbage til campingpladsen, hvor der er dejlig stille og roligt.
Jeg kunne sagtens få en større flok dage til at gå her, men i morgen går det videre mod Udbyneder eller måske endda Udbyhøj.
Læs alt om projektet på bikingdane.dk
Dag 40. Onsdag den 29 juni 2016
Hadsund - Udbyhøj
Gang: 26 km. Totalt på turen: 591 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 1 Totalt på turen: 59
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: 1 hare
Totalt: 4 rådyr, 11 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Dagen gik slet ikke som planlagt.
Det startede ellers så godt med tørt vejr og solskin.
Stille trissede jeg gennem gaderne hen til broen, som jeg passerede.
Farvel til Hadsund, som i øvrigt er Hans Kirks fødeby. Han er mest kendt for fiskerne, daglejerne og sit kommunstiske livssyn.
Efter broen startede det med cykelsti. Den blev til en bred cykelstribe, der blev afløst af en lille stribe. Hvis ikke jeg ville tage en gevaldig omvej over Assens, måtte jeg finde mig i 7 km på hovedvejen.
Det var slet ikke behageligt.
Og så overværede jeg, at en lastbil tabte kontrollen over anhængeren. Den slyngede fra side til side. På et tidspunkt ramte anhængeren autoværnet med et enormt brag, og så tror jeg, han fik hold på vogntoget. Et ganske skræmmende syn
Men så kom jeg også til de små veje med nogle seje stigninger.
Efter 16 km begyndte det at regne, og det vejr fulgte mig de sidste 10 km.
Heller ikke behageligt. Jeg pakkede ned det bedste jeg havde lært, men lidt fugter det jo altid.
Mit mål var en shelterplads ved lystbådehavnen. Ingen kendte tilsyneladende til den, og der var ikke et skilt at se.
Regnen regnede stadig.
Endelig mødte jeg en mand, der sagde, at jeg bare skulle følge diget.
Det prøvede jeg så.
Det var en ujævn sti med langt vådt græs. Den var også smal. Jeg anede ikke, hvor langt jeg skulle hen, og jeg så ingen tegn på shelterne. Det regnede fortfarende
Efter 2-300 m besluttede jeg mig til, at det her gad jeg ikke. Jeg vendte køretøjet, og stilede mod en campingplads, jeg havde set i nærheden.
Jeg tror endda, der er en shelterplads mere i Udbyhøj, men nu kan det også være ligemeget.
Det var slet ikke meningen, at jeg skulle på campingplads igen i dag, men jeg var træt og våd, og det var så min beslutning. Takket være min gode ven Ejler fra Følle Strand fik jeg en aftale med Århus Stiftstidende. Jeg fik en foreløbig snak med journalisten, så hvis du, kære læser, bor i det område, vil der snart være nyt på mediefronten.
Læs alt om projektet på bikingdane.dk
Dag 41. Torsdag den 30 juni 2016
Udbyhøj - Ørsted
Gang: 16 km. Totalt på turen: 607 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 0 Totalt på turen: 59
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: 0
Totalt: 4 rådyr, 11 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Der var en del tyske turcyklister på pladsen, men de fandt smmen på et sted nærmere ved faciliteterne. Tyskerne har altid fine cykler, og det er aldrig udstyret de går ned på. Der er virkelig orden i sagerne. Derfor kommer de nok ikke på de helt primitive pladser.
Der var ikke langt til færgen, der sejlede 20 sekunder efter at jeg var gået om bord. Jeg var den eneste ombord, og kaptajnen syntes ikke, jeg skulle betale. Jeg protesterede ikke længe:
Det første jeg fik øje på, da jeg gik i land var de fine sheltere, jeg ledte efter dagen før. De var simpelthen på sydsiden. Jeg går ud fra, at det har være nøje beskrevet, hvor shelterne var, så der er ingen tvivl om, at jeg har været for dårligt forberedt. På den app jeg så på, syntes de at være ude i vandet, men det var de nu ikke.
Nåh, videre gik det.
Det havde regnet om natten, og det fortsatte det med på resten af vandringen. Nogle gange regnede det meget, men det regnede altid en lille smule.
Der var en del seje bakker, som modvinden gjorde liidt sværere.
I starten var der ingen trafik, men der kom mere og mere.
I Ørsted, der var mit mål, skulle der ligge nogle sheltere i en skov. Jeg fandt Ørsted, jeg fandt den rigtige vej, jeg fandt den rigtige skov, men jeg fandt ingen sheltere.
"Det sker bre ikke igen", hvæsede jeg.
Men det gjorde det.
Jeg kom gennem skoven, men så ikke skyggen af et skilt. Der var et skilt med Hedeselskabets logo, men ingen shelter skilt.
Skoven var som uddød, så der var ingen at spørge.
Jeg bakede på et par steder, men uden svar.
Fik jeg nævnt at regnen silede ned?
"Det her gider jeg bare ikke", sagde jeg til mig selv, mens hestebremserne gnavede i mit skind.
Jeg fandt en velegnet lysning, som jeg udnævnte til at være den nye Camp Ørsted.
Jeg havde heldigvis købt ind, inden jeg gik på skovtur.
I byen havde jeg set efter et sted at sidde og skrive. Kroen var ikke for mig, og da jeg kiggede indenfor på en bodega, blev jeg banket baglæns af en tæt tobakståge.
Jeg har arrangeret mig, så computeren står hen over barnevognen, mens min nye paraply og en jakke tager lyset.
Man oplever noget nyt hver dag som vandringsmand :-)
Men dagbogen skal jo ud.
Læs alt om projektet på bikingdane.dk
Dag 42. Fredag den 1. juli 2016
Ørsted - Auning
Gang: 13 km. Totalt på turen: 620 km
Sponsorkontrakter for 13.900 kr
Dåser og flasker denne dag: 1 Totalt på turen: 60
Sjove dyr jeg har mødt denne dag: o
Totalt: 4 rådyr, 11 harer, 1 grævling, 1 pindsvin.
Historien om New Camp Ørsted sluttede slet ikke der.
En mand på cykel kom hen til min plads, og undrede sig over, hvad jeg lavede der. Jeg forklarede, at jeg ledte efter shelterpladsen, og den vidste han skam godt hvor var.
Han var jæger og var rundt at se efter vildt.
Han fortalte, at jeg var på overvågningskamera.
Ejeren af pladsen var plaget af skovsvin. Men han havde nu ikke set mig på kameraet
Jeg pakkede og flyttede. Og nu lykkedes det mig at finde pladsen, og den var langt bedre end New Camp Ørsted.
Når jeg efterfølgende sidder og kigger på kortet på Skov-og Naturstyrelsens hjemmeside, kan jeg godt se, at tegningen er korrekt.
I virkeligheden er jeg nok for dårlig til at læse kort. Men jeg ville så gerne have haft et lille skilt ved indkørslen til Skoven.
Jeg synes ofte, at shelterpladser er vanskelige at finde.
Er det kun mig, eller kunne det være beskrevet tydeligere?
I øvrigt er det en ok plads. Fin bålhytte (uden bål). Pladsen er ikke handicapegnet og ikke velegnet for besøgende med barnevogn. Der er ingen vand.
Det blev en stille aften og nat. Nogle mountainbike-ryttere kom forbi, ellers skete der ikke så meget.
Jeg havde anbragt mit telt på en lille skråning, så jeg gled hele tiden ned i fodenden. Det var det vildeste, jeg oplevede.
Det regnede i timerne, før jeg stod op, men ved 6 tiden var det opholdsvejr.
Jeg pakkede mine ting og kæmpede mig vej gennem sandet på pladsen.
Og så gik det galt igen. Jeg kom på den forkerte sti og kom ud af skoven på det forkerte sted.
Hvis der havde været skilte ind, kunne man også have fulgt dem ud?
Ud af Ørsted fandt jeg den fineste cykelsti mod Allingåbro. Vejret var stadig pænt, men skyerne trak sig sammen.
Inde i Allingåbro gik jeg lige durk i luksusfælden i form af en bagerbutik.
Det var igen min smukke men meget svage natur, der tog overhånd, og ih, hvor var det dejligt med kaffe og et rundstykke.
Jeg fandt en lille vej mod Auning.
Det forhindrede på ingen måde bilisterne i at køre alt for stærkt.
Jeg stilede mod campingpladsen, som var let at finde, fordi der var en rigtig god skiltning (!).
Det er der nemlig altid til campingpladser.
Og så brød regnen for alvor løs, da jeg drejede ind på pladsen. Godt timet.
Jeg checkede ind, og kunne konstatere, at på denne plads er der styr på tingene. Jeg behøvede slet ikke at lukke munden op, før jeg fik svar på mine spørgsmål.
Det er ikke dyrt. 56 kr incl varmt bad.
Noget af det bedste ved pladsen er en overbygget terrasse udenfor fællesrummet. Der er strømstik overalt.
De første mange timer regnede det, så min planlagte bytur måtte udsættes.
I en pause mellem bygerne lykkedes det mig at slå mit telt op.
I morgen skal jeg besøge en god ven, der bor på Følle Strand.
Det bliver en tur på ca 20 km.
Derefter går det mod Hjortshøj og Sabro.
Jeg skal være på pladsen ved Skanderborg torsdag den 7. juli.
Det er 47 km fra Følle Strand, så mon ikke det lader sig realisere.
Så går det mod Vejle, Fredericia, Middelfart og ned mod Bøjden.
Jeg har allerede gennemført havdelen af ekspeditionen, og det er ganske tilfredsstillende for mig.
