Dag 2. Torsdag den 7. maj
Hoven - Ølgod
Gang: 15 km Totalt: 33 km.

Der var ikke meget at tage sig til i Hoven sådan en onsdag aften.
Det er slet ikke ensbetydende med, at jeg kedede mig, for det gjorde jeg ikke.
Og en vandringsmand har såmænd mange gøremål.
Der skal naturligvis fremstilles en god middag.
Det blev ris med ketchup, for det var det jeg havde i spisekammeret.
Og der er intet at købe i Hoven City.
Jeg kan også lave the i mit lille køkken.
Kaffen har jeg valgt fra i denne omgang.
Jeg funderede lidt over mine manglende teltpløkker.
Kan man forestille sig min forbavselse, da jeg greb ud efter en flok ikke eksisterende pløkker.
Nåh, så leger vi bare, at det ikke gør noget, for nu har jeg så ændret mine planer, så det manglende teltudstyr er tænkt ind i det.
Jeg drager simpelthen til Ølgod, der ligger lige i nærheden.
Der har de en campingplads, der kan prale af at have èn stjerne. Og det er den slags pladser, jeg allerbedst kan lide.
Byen råder også over et byggemarked, så der kan jeg sikkert få de manglende pløkker.
Min aften i Hoven var ikke den varmeste af slagsen. Det skyldtes mest af alt, at det blæste ganske kraftigt.
Mit shelter ligger ved en spejderhytte, og der var ikke et øje, så jeg tog det hele i besiddelse.
Der var også en fin rund bygning med en bålplads i midten.
De flinke spejdere havde også lagt brænde frem, så jeg kunne sidde og hygge mig.
Såre elskværdigt :-)


Jeg bilder mig ind, at jeg ikke sov ret godt om natten, men pludselig var det morgen, så jeg har nok drømt, jeg var vågen.
Der kom en del regn i løbet af natten, men de havde fornuftigvis forsynet shelteret med et tag. Desværre et plasttag. Det rigtige tag til et shelter er med græstørv.
Det var lidt svært at vide, om det regnede, eller om det dryppede fra træerne.
Jeg kravlede op ved 6 tiden, og forsøgte at rette skelettet ud.
Det gik nogenlunde.
Det er lidt forbavsende, at det værker så mange steder. Det er ikke ekstremt mange kilometer, jeg har tilbagelagt. Men det værker nu alligevel.
So be it.
Det må være alderen :-)
Der var et sted midt på højre lægmuskel, der snakkede til mig. Det sted havde også givet mig krampe om natten.
Og så forlod jeg Hoven, der sit forfald til trods råder over Friskole, spejderhuset og Skolemuseet.
9 grader fra start, der i løbet af formiddagen vred sig op på en tier.
Der var igen kraftig vind fra sydvest, og da jeg hele tiden går mod sydvest har jeg konstant ...... modvind..
Det er ikke så slemt, som når man cykler, men det er irriterende altid at få vinden lige i synet.
Desuden var der byger ad libitum, og når én holdt fri, stod den næste klar.
Det var egentlig ikke nogen behagelig tur.

Da jeg så vendte tilbage til civilisationen i skikkelse af Ølgod City gik jeg ind på en tankstation, hvor jeg trakterede mig selv med 1 kaffe og et rundstykke. Statoil laver glimrende kaffe.
Lige inden byen passerede jeg et hus fyldt med listige damer)regner jeg med :-) af den slags Allan Olsen skriver om i "Det blå hus".Når der står "open" på en hus ude på landet, der er nedblændet som en rockerborg, ved man godt, hvad der fjæler sig derinde.

Efter kaffen begav jeg mig hen til et byggemarked for at skaffe pløkker.
De havde nogle af plast, der slet ikke så ud som jeg forventede en pløk skal se ud.
Men det var de eneste, de havde, og de kostede kun 10 kr for 6 stk, så dem drog jeg af med.
Efter aftale med min lægmuskel besøgte vi nu Matas, og kom ud derfra med en dåse Tigerbalsam, som jeg havde været for nærig til at anskaffe tidligere.
Og så gik jeg i Brugsen. I løbet af dagen havde jeg fanget 3 dåser, og nu skulle gevinsten indkasseres.
Samtidig faldt jeg over en økologsik kyllingepostej til halv pris.
Og en dåse marmelade.
Jeg har ingen sukker med, og nu har jeg tænkt mig frem til, at marmeladen skal vikariere for sukkeret. Hmmmmmm

Fine pløkker.

Der sker ikke meget på campingpladsen i Ølgod.
jeg tror ikke der er andre end mig.
men det gør ingenting.
Jeg har bord og bænk under et tag, så de slemme byger ikke kan få ram på mig.
Jeg har bad og toilet.
Jeg har strøm til alle mine "dimser".
og der er stadig kyllingepostej tilbage.
Jeg forventerb en hyggelig aften, hvor jeg også kan læne mig til en god bog.
I morgen skal jeg til Tistrup. det er ikke så langt herfra, men hvor langt jeg går hver dag er ikke så vigtigt.
Men hvis jeg nu gik 1 km pr dag, ville det tage ret lang tid at komme til fanå.
Hvis jeg onvendt skulle gå 50 km pr dag, ville jeg helt klartn knække halsen.
Det må altså godt være lidt sjovt.
Der står skrevet, at man skal være god ved sig, så længe man har sig.
Jeg prøver efter bedste ringe evne.