Dag 15 fredag den 9. juni 2017
Følle Strand - Pindstrup Centeret: 18 km
Totalt på turen: 264 km
2 dåser. Sjove dyr: 1 "skorpion"
Sjove dyr totalt: 8 harer. 2 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 57
Jeg spekulerede på, om DMI havde forandret mening over natten med hensyn til de 26 mm, de havde lovet os.
Det havde de ikke.
Men der var sådan set tørt fra morgenstunden, så jeg kunne forvente vandmasserne i løbet af dagen.
Efter morgenkaffen var det tid til at sige farvel til Følle Strand og mine gode venner for denne gang.
Ejler fulgte mig på vej de første 3 km, inden han pegede den rigtige vej ud for mig.
Han fortalte også noget om en bakke, men han var en smule tilbageholdende med informationer, for han sagde at han ikke ville tage modet fra mig.
Den bakke mødte jeg så senere :-)
Jeg havde konstant min presenning og paraply indenfor rækkevidde, men det lykkedes mig at gennemføre den smukke tur til Thorsager uden at blive våd.
Men netop i Thorsager trak en gevaldig byge hen over mig, og jeg søgte ly i en grill bar. Den var desværre lukket indtil sidst på eftermiddagen og i stedet arrangerede jeg min presenning og indledte jagten på banestien mod Auning.
Den fandt jeg aldrig, men det gjorde ikke noget, for jeg befandt mig på en stille og uendelig smuk vej gennem en skov.
Det var i den skov, jeg så et underligt dyr, som jeg stadig ikke har fundet ud af hvad er?
Den lignede nærmest en skorpion eller en slags hummer. Den var på størrelse med en voksen mands hånd.
Jeg kunne se, at der var liv i ham, for han fimrede noget, men så ikke ud til at have lyst til at bevæge sig nogen steder hen.
Besynderligt.
Lige før Pindstrup fandt jeg den bortløbne banesti og valgte at følge den mod Auning, hvor der skulle være sheltere ved skolen.
Stien bevægede sig forbi den enorme fabriksbygning inden den forsvandt ind i skoven.
Efter et par km kom der et skilt der oplyste, at der 500 m længere fremme var en formidabel shelterplads.
Ejler og jeg have snakket om muligee sheltere ved Pindstrup, men vi fandt ikke ud af noget, og de står ikke nævnt i min shelter app.
Men der var de så alligevel.
En meget stor plads med veltrimmet græs og 3 fine sheltere.
Der er vand og en bålhytte, hvor der er rigeligt med brænde.
Et fint og handicapbenligt toileet findes også.
Det hele er bygget af Pindstrup centeret, hvor der er mange handicappede. Der er også et strømstik, som mest er bregnet til opladning af kørestole. Hmmmm
Jeg var ikke sen til at ændre min beslutning om at benytte shelterne ved Auning Skole, hvor der nemt kan være rigtig støjende.
Og eftersom distancen for dagen er godkendt, gør det ikke så meget med de sidste 4 km til Auning.
Jeg har også forsyninger, så det skal nok blive en hyggelig eftermiddag og aften.
Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal hen i morgen.
Men mere eller mindre i nordlig retning.
Jeg skal snart have nye bøger. Jeg er færdig med mine 2 Hanne Vibeke Holst romaner. Den første var en gang chick-lit, mens Kongemordet var god.
Den sidste bog jeg har på lager er om H.C. Andersen og Heiberg. Alt hvad der handler om HCA interesserer mig.
Jeg benyttede tiden til at sortere lidt på mine ting i den fine bålhytte.
Jeg fik også besøg af et par cyklister fra en naboby. Hyggeligt.
Kl 4 begyndte det så at regne, og det kunne godt se ud til, at vejrguderne er gået i gang med de 26 mm.
Hvis bare de er færdige til i morgen tidlig har jeg ingen indvendinger.

Dag 16 lørdag den 10. juni 2017
Pindstrup Centeret: 18 km
Totalt på turen: 27 k,. 291 km
2 dåser. Sjove dyr: 1 hare og 1 rådyr.
Sjove dyr totalt: 9 harer. 3 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 59
Det er en lille smule spændende, når vi har det, der i medierne kaldes voldsomt vejr.
Det regnede også helt vildt på min plads, men teltet kunne sagtens holdes tørt. Grundet vejret kom der ikke flere gæster, men det var ok.
Mit søde barnebarn havde prøvet at stege bananer, og jeg havde netop bananer som lagervare. Opskriften: "Man smider nogle bananer i bålet. Så bliver de helt sorte og så får man noget dejligt banan-snask".
Det var en opskrifr jeg kunne forstå, og jeg fulgte den til punkt og prikke.
Og jeg fik ganske rigtigt dejligt banan-smask.
Det var en herlig og smuk morgen, hvor jeg fulgte banestien de første 8 km til Allingåbro. De er kommet godt fra den sti. Skiltningen er fin, og med jævne mellemrum står der oplysningstavler, så man både lærer om naturen og stedets historie.
Fornemt.
I Allingåbro indrettede jeg mit kontor i en cafe i tilknytning til bagerforretningen.
Jeg kunne fylde strøm på, og også digte lidt på dagbogen.
Og de skulle slet ikke spørge bagermesteren :-)
Det lykkedes mig at forbinde til et stik, så jeg cuttede køleskabet i bagerforretning, men det fortalte jeg ikke til nogen.
 

Videre gik det mod Ørsted. Cykelsti hele vejen.
Efter at have handlet lidt, satte jeg mig hen på en bænk på Torvet, hvor jeg faldt i snak med et par af de lokale gutter.
Men til sidst begav jeg mig ud mod shelteret. Sidste år kunne jeg ikke finde det, men jeg regnede med at jeg kunne i 2017.
Men ak. Jeg flakkede rundt på mountainbike-stier og blev mere og mere irriteret.
Da jeg efter nogen tids søgen havde pådraget mig en punktering og to bid af hestebremser, besluttede jeg, at det gad jeg ikke.
Hvis ikke de kan sætte et eneste lille skilt op, tænkte jeg, så er det også lige meget.
I arrigskab besluttede jeg mig så for en shelterplads ved Randers Fjord, og det var en god ide.
Ganske vist sluttede jeg med 2 km grusvej, men det var en usædvanlig smuk plads.
Jeg faldt i snak med nogle af dem, der havde båd på landingspladsen, og det var ualmindelig hyggeligt.
Jeg kom endda over at sidde i deres speedbåd uden at falde i vandet.
Og gæt hvad de spillede Hr. Skogemann? Ja, rigtigt. Rammstein.
Der er mange af jer.
Dette er nok den mest afsides liggende shelterplads, jeg har været på, og det passer mig ualmindelig godt.
Mine nye venner spekulerede på, om jeg ville komme til at kede mig, men det ved jeg slet ikke hvad er.
Og så har jeg ovenikøbet købt 3 nye bøger i Ørsted for 10 kr.
I morgen sattser jeg nok på at komme over fjorden ved mellerup, men man ved aldrig :-)

Dag 17 søndag den 11. juni 2017
Hollandsbjerg - Lindbjerg (Randers) : 18 km
Totalt på turen:309 km

Sjove dyr totalt: 9 harer. 3 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 59
Det viste sig, at pladsen ved fjorden ikke var så stille som forventet. Der var en del folk derude. Jeg formoder, at det var nogen, der skulle røgte deres garn.
Da jeg fik øjne, kunne jeg konstatere, at det småregnede. Der er jo heller ingen grund til at det hele skal gå op i hat og briller.
Udfordringer, det er det vi vil.
Og derfor fik jeg lov til endnu engang at kravle hen over de 2 km grusvej – denne gang med våde fødder.
Jeg kom forbi noget, der hedder Stenalt. Det var vist en vildt stor herregård.
Det gik generelt lidt sløvt med at komme frem over stepperne denne morgen. Benene var lidt tunge og de idelige regnbyger irriterende.

Mine planer for dagen var ikke klare, og jeg kiggede mig lidt omkring, da jeg kom til Fjordcentret.
Det var lukket, så jeg kunne kigge langt efter deres kaffestue.
Men så traf jeg 2 søde mennesker med 2 søde hunde. De var minsandten fra Øster Hassing i Vendsyssel.
Vi fik en god snak og en dejlig masse kaffe,
Dejligt møde
Mens vi drak kaffe lånte jeg strøm af Fjordcenteret.

Jeg overvejede en kort stund at blive på centret, men valgte alligevel at køre videre.
Jeg kom ned til færgen, hvor man kalder på skibet ved at trykke på en knap.
Kaptajnen ville have nogen betaling. Jeg protesterede naturligvis, men ikke længe :-)

I Mellerup er der ingen indkøbsmuligheder, og det er der næsten ingen steder her.
Jeg havde nu fået kig på en shelterplads ”in the middle of nowhere”.
Lige efter en lille landsby, der hedder Lindebjerg ligger pladsen.
Den ligger bart og åbent, og da det var en dag, hvor blæsten benyttede eftermiddagen til at su´se lidt rundt blev det en kølig fornøjelse.

Dag 18 mandag den 12. juni 2017
Linbjerg (Randers) - Kærby (Mariager) : 18 km
Totalt på turen: 327 km
Sjove dyr totalt: 9 harer. 3 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 59
Mit ophold i Camp Linbjerg var ikke nogen stor fornøjelse. Der var absolut ingen læ og ikke megen ly.
På en regnfuld og blæsende dag var det mere end svært at finde fred for vind og byger.
Græsset var rigtig langt, og jorden var fyldt med huller.
Men jeg fik da en overnatning.
Alene naturligvis.
Der regnede en del om natten, så det lange græs var dyngvådt. Desuden var der enormt mange snegle.
Og så er det med at holde teltet HELT lukket om natten. Jeg hder når de små djævle inviterer sig selv indenfor.
Det viste sig, at jeg skulle starte op af en dræberstigning, der endte med at være 1200 m lang. Den var rigtig stejl, og normalt er danske bakker ikke så lange.
Det viste sig dog, at det var den eneste stigning af den slags, jeg skulle forcere den dag.
Jeg kørte en mindre omvej for at undgå Randers-Hadsund landevejen, der er noget af det farligste, man kan tænke sig.
Det bragte mig til Spentrup, hvor jeg også kunne handle ind i Brugsen.
I hele byen fandtes ikke noget, der bare ligende en bænk og et bord.
Jeg var kommet bagud med dagbogen, så derfor måtte jeg stå og hænge hen over nogle gødningsække, mens jeg skrev.
Ikke særlig praktisk.
Det virker ikke som om Spenstrup gennemlever en større optur. Bageren og slagteren havde lukket, og man kunne leje en pub.
Så er det vist op ad bakke for Spentrup.
Derfra var der 6-7 km til Kærby, hvor jeg nemt fandt shelterpladsen ved siden af Kirken.
Og det viste sig at være noget af en perle. Det hele ligger i en nedlagt grusgrav, og det giver fint læ.
Der er shelter og et bålhus og et fantastisk spisehus, hvor jeg straks slog mig ned.
Og der kunne jeg i læ for de hyppige regnbyger få lidt styr på mine ting, og der blev skam også tid til en en sokkevask.
Tiltrængt? Tjah, lidt.
Det viste sig endda, at der var lagt strøm ind i spisehuset, så det var dejligt at kunne få lidt power at råde over igen.
Man skal benytte toilettet på den nærliggende kirke, og det er et lille minus.
Alt i alt et fantastisk sted, som varmt kan anbefales.
I Spentrup havde jeg fået fat i bunden af en papkasse, så jeg kan skrive min opdatering og sætte på barnevognen.
Det gjorde jeg ikke i begyndelsen. Der var ikke så meget raison i at skrive et skilt med teksten "Skjern - Borris: 17 km".
Vejret har været noget af en udfordring de sidste dage. Det har været temmelig koldt og blæsende, og der kommer den ene byge efter den anden.
Jeg spekulerer lidt på at tage en kort dag i morgen for at skåne det gamle skelet lidt.
Thi der står skrevet: "Man skal være god ved, så længe man har sig".

Dag 19 tirsdag den 13. juni 2017
Kærby (Mariager) - Hadsund  : 21 km
Totalt på turen: 348 km
1 dåse
Sjove dyr totalt: 9 harer. 3 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 60
Flere af Kærbys beboere kiggede indenfor i løbet af dagen. De er stolte af deres plads, og de skal lige se, hvem der nu er på besøg. Det minder lidt om den fine plads i Hundelev, hvor man også følger godt med.
 

Dagens udfordring kom fra mit telt. Jeg har tidigere erklæret min mistillid til buerne, og rent faktisk knækkede den første for en tid siden, og nu var der knækket én mere,
Jeg spekulerede på, hvad jeg skulle gribe til og besluttede mig til at gå til Hadsund, hvor jeg måske ville blive nødt til at købe et nyt telt.
Og dermed røg planen om en kort dag.
Jeg ringede til et par forretninger, og det viste sig, at man ikke har telte i Hadsund.
Alternativet var så Aalborg.
Hmmmm, rigtig irriterende.
Så begyndte jeg at fundere: Det kan ikke passe, at man skal kassere et telt pga nogle dumme buer.
Hvad knækker ikke?
Pilekviste og lignende svajer i vinden og knækker ikke.
Og så gik jeg på skovhugst i et læbælte og fandt en bøjelig gren.
Jeg startede med at gøre et par "bueender" fast på pinden. Det virkede vist ok, men man kunne ikke få fortykkelsen gennem hullerne i teltet.
Næste plan var at binde teltet op med et par strips, og på forunderlig vis kom teltet op at stå.
Det vil forbavse mig, hvis det virker, men nu har jeg prøvet.
Der må kunne laves en bue i et materiale, der ikke knækker.
 

Dagen startede med en monsterstigning, men dem kom der ikke flere af. Men det gik op og ned hele dagen i skønne skovområder.
Og det holdt tørt. Til gengæld begynde det at blæse voldsomt.

I Assens holdt jeg kaffepause. En lokal mand kom løbende efter mig med en øl, som jeg takkede for. Han ville også give mig penge, men nej tak.
Det er flot at se, hvordan rigtig mange tænker på samfundets svage og udsatte.
 

På lang afstand (4-5 km) kan man se Hadsund. Et smukt syn.
Jeg handlede lidt ind der og gjorde et godt køb i Brugsen, inden jeg satte kursen mod Campingpladsen, der ligger ca 1½ km fra centrum.
Det er en stille og lille plads, som jeg godt kan lide.
Jeg var her også sidste år. Campingmutter blev glad for, at jeg kom tilbage.
Et godt tegn, mente hun.
Og det har hun ret i.
Resten af dagen skal gå med løst og fast.
Og jeg føler mig overbevist om, at der bliver lejlighed til et bad.
Yeheyyyy

 

Under mit ophold her i Kronjylland havde jeg den store fornøjelse at kunne opdatere min liste med øresponsorater hele 2 gange. Tak for støtten til mit projekt.
Og man kan stadig nå at melde sig og støtte de gode formål. Enten ved et øresposnorat fra 10 øre pr km eller ved at indsætte et beløb på
Reg. 8145  - kontonr 2073 8404 84
Sponsorerne vil få lejlighed til i ord og billeder at følge med i hvordan de indsamlede midler anvendes.
0 % til Den gamle vandringsmand.
Han nøjes med vablerne :-)

Dag 20 onsdag den 14. juni 2017
Hadsund - Veddum  : 11 km
Totalt på turen: 359 km
Sjove dyr totalt: 9 harer. 3 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 60
Til min store forbavselse klarede min nye pind nattens strabadser, så den blev pakket med ned i Hadsund,
På teltpladsen var 2 hollandske ægtepar på cykler, men de kendte ikke hinanden.
Jeg sludrede kort med dem. Da de havde sat deres kæmpestore telte op, forsvandt de ind i dem, og jeg så dem stort set ikke mere.
Lidt specielt.
Det var måske helt nye telte?
Og jeg havde endda foreslået dem, at vi kunne dele det bord, jeg havde besat.

Kort efter 6 havde jeg fået min morgenkaffe og fandt hurtigt banestien nordpå. Den er rigtg flot og bruges flittigt. Og den bragte mig hele vejen til Veddum.
Og så fik jeg min korte dag.
Lejrpladsen har jeg brugt før. Den ligger lige ved siden af stien, og der er 500 m til Brugsen. På pladsen er der vand og toilet, og jeg har fået lavet en aftale med brugsuddeleren om, at jeg må komme og få ladet op.
Min gode ven fra Følle vil helst gå, løbe eller cykle lige til han skal sove, når han er på tur. Mene jeg nyder at have en hel halv dag i lejren. Der er altid noget, man kan give sig til, og skulle man komme til at kede sig, kan sokkerne altid trænge til en vask.
Altid!
Nu ser fremtidsplanerne måske således ud: Smidie, Mjels, Hornum Sø, Klitgård, Frejlev, Mjels og så Vanløse.
Men det kan såmænd hurtigt ændre sig.
Og nu befinder jeg mig i Østhimmerland.

Dag 21 torsdag den 15. juni 2017
Veddum - Smidie 13 km
Totalt på turen: 372 km
Sjove dyr totalt: 9 harer. 3 rådyr. 3 egern.
Dåser, totalt: 60
Jeg havde et enkelt besøg på pladsen i løbet af aftenen. Lokale vandrere.
Starten af dagen forløb som den plejede med trusler og påmindelser fra min ryg, men det er jeg blevet vant til.
Jeg kunne følge banestien de første 8 km til Bælum, og det var en utrolig smuk sommerlig morgen.
Jeg oplevede så et par gange, hvor hurtigt en knallert rent faktisk kan køre. 100 km/t? Tæt på. Vildt farligt.
Jeg hilste på en del morgenduelige mennesker. I Solbjerg fortalte en mand mig om deres majstang. Den rejste de hvert år.
Jeg handlede ind ved købmanden i Bælum, hvor de endda havde kaffe. Fin forretning.
Når man bevæger sig langsomt gennem landet er det morsomt at lægge mærke til, hvordan dialekterne skifter.
Dette er min gamle egn, hvor jeg har boet mere end 20 år.
Jeg kender hver eneste vej og hver eneste bakke fra mine mange år som cykelrytter. Nu går det så langsommere frem, men det har jeg vænnet mig til.
I dag har jeg bestilt plads på Bellahøj Vandrehjem i forbindelse med min afstikker til Vanløse den 25. juni. Det er et sted, jeg har været mange gange før, og det er "næsten" ude på landet. Derfra har jeg kun et par km til fødselsdagsbørnene. Det er endnu ikke lykkedes mig at stampe et flaskeskib op ad jorden, så det bliver plan B (Hvad det så end er?)
Jeg sidder udenfor og digter nogenlunde skærmet mod solen af en stor paraply. Men alligevel forsvinder den lille pil gang på gang, så jeg må sidde og søge i lang tid.
Men jeg lider gerne for solen.
Camp Smidie er ren luksus. Toiletbygning med strøm og varmt bad. Et bålhus og fine bænke og borde. Og så ligger det midt inde i den store by med 27 husstande.
Men ingen kommer hen og snakker.
Jeg har været her talrige gange, og selv om der er villaer hele vejen rundt ser jeg ingen.
Men det kunne godt være, de holder øje alligevel.

Jeg følte mig rigtig heldig denne dag.
Om eftermiddagen fik jeg besøg af en af mine gamle studiekammerater, og om aftenen fik jeg besøg af en af mine gamle cykelkammerater.
Årene går og pludselig er der gået mange af dem.
Det var rigtig godt igen at møde et par af de mennesker, der har haft stor betydning for mig.
Tak fordi I tog jer tid til at komme forbi