Dag 15. onsdag den 27. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Køng – Glamsbjerg - Køng
10 km. Totalt 508 km.
Kl. 21.08 i aftes var der det skønneste vejr.
Fuglene kvidrede stadig, og løvfrøerne var ved at gøre sig klar til det, som løvfrøer er så ferme til.
Såvidt jeg husker, sad jeg og tænkte store tanker, for det plejer jeg at gøre hver dag omkring det tidspunkt.
Pludselig flængedes stilheden …. nåh jah, det er vist så meget sagt.
Men der lød altså en lyd.
Nærmest et knæk.
Mit blod frøs til ….. så rolig nu.
Jeg kiggede op.
Der var 2 muligheder.
Det kunne være bagdækket, der opgav ånden, eller det kunne være teltet, der havde genoptaget sin terrorvirksomhed.
Det viste sig, at det var teltet, der for 3. gang på denne tur sagde knæk og bræk.
Det havde stået helt alene for sig selv i flere timer og udtænkt sin skumle plan.
Det var den korte ende.
Hvis det er en bue, har jeg ikke flere reservedele.
To be continued ….
Jeg er så umanerlig glad, fordi der er virkelig mange læsere af mine dagbøger.
Derfor vil jeg udskrive en konkurrence.
Blandt de rigtige løsninger vil Notarius Publicus udtrække en vinder, der vil modtage et gavekort på kaffe og rundkager på Skjern Å Camping.
Opgaven er rigelig svær, så jeg vil hjælpe lidt.
Man skal se på det vedhæftede billede og finde ud af, hvilken dansk by der gemmer sig bag den lille rebus.
Jeg vil godt hjælpe lidt mere, fordi I er så søde.
Rebussen består af en fisk og et gammelt bygningsværk.
Svaret sendes på den FB-side, hvor du har set dagbogen.
Smuk morgen på mit landsted.
Jeg lokaliserede kaffen, og mens den blev gjort klar, konstaterede jeg, at det var en bue, der var knækket.
Sidste gang det skete på en tur, smed jeg penge efter et igloo-telt i Oksbøl Brugsforening.
Det gider jeg ikke den her gang.
Så vil jeg hellere sove med den nedre teltdug blafrende omkring fødderne.
Men jeg går allerede og tumler med skumle planer.
Jeg ville på tur til storstaden Glamsbjerg.
Den er nok halv størrelse af Skjern, og jeg drog af sted uden trailer.
Mand, jeg var flyvende 🙂
Jeg kørte lidt rundt og kunne se, at der synes at være en del gennemgående trafik.
Byen virkede så urolig.
I en Genbrugs købte jeg en bog og en klud.
Kluden var nu gratis, og skal bruges til at tørre snavs af min cykel, som tilsyneladende holder luften.
Jeg kørte hen til cykelhandleren for at få en slange mere, da det ser ud til, at jeg kun har én ekstra med.
Her kan jeg brillere med lidt forbrugeroplysning.
Cykelhandleren i Glamsbjerg holder lukket om onsdagen.
Så ved I det og kommer ikke til at køre forgæves.
Jeg havde spekuleret på at køre lidt mere rundt, men besluttede at køre hjem og holde bondegårdsferie.
Inden da så jeg en statue af en læge, som de havde været så glad for, at de rejste ham et mindesmærke.
Han må have kunnet noget specielt.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg vil reagere, hvis man beder mig give et bidrag til en statue af min praktiserende læge?
Jeg regnede med, at jeg havde taget et billede af ham, men der var ikke noget, da jeg kiggede efter.
I er nødt til at tage til Glamsbjerg, hvis I vil vide mere.
Jeg susede hjem, hvor jeg fik lidt til føden.
Jeg fik også en hyggelig snak med mine søde værter.
Manden skulle ud for at klippe får.
Jeg er glad for, at han ikke bad mig holde benene, mens han klippede.
Jeg havde egentlig mere lyst til en Morfar.
En af mine gode venner har bebudet, at han vil tage opstilling ved indfaldsvejen til Skjern, når jeg vender hjem fra den udvidede cykeltur mellem Skjern og Fanø.
Man kan se hans instrument på billedet.
Det er noget, jeg har store forventninger til.
Jeg vakler lidt mellem, om jeg skal ønske mig ”Gladiatorernes Indtogsmarch” eller ”En lille nisse rejste”.
Jeg blev færdig med min bog Af Somerset Maugham.
Rigtig god novellesamling.
I morgen kører jeg hen til et sted lige før Middelfart.
Og dagen efter går jeg så over Rubicon... nej sludder … Lillebælt.
Dag 16. torsdag den 28. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Køng – Viby (Middelfart)
43 km. Totalt 551 km
Nu har jeg kigget 9 dage ud i fremtiden, og der er ikke en dråbe regn i sigte.
Det er ikke sikkert, det er godt for landmændene, men det er helt sikkert godt for mig.
Så går turen videre.
Det kan være virkelig skønt med en dags pause af og til, men rent faktisk er det nemmere at holde det hele kørende, når man flytter sig hver dag.
Man finder forbavsende hurtigt ind i sin feriemode og det kunne man godt tænke sig at blive ved med.
Men jeg er jo på tur fra Skjern til Fanø, så det er bare med at komme ud af klappen.
Jo længere man er et sted, jo sværere er det at sige farvel.
Men jeg måtte jo sige farvel og tak til de søde mennesker ved Køng, hvis have jeg havde fået lov til at låne.
Jeg havde en svag forestilling om, at bakkerne var brugt op sidst jeg var derude.
Det var ikke tilfældet.
Der var rigeligt.
Jeg har et had/kærlighedsforhold til bakkerne.
Jeg synes jo, de er seje, men der er også en grænse.
Jeg er jo blevet lidt fornuftigere på min gamle dage med hensyn til at finde en realistisk gearing.
Benerne juller og juller, som den gode Bobby fra Team Easy On ville have sagt det.
Undertiden går det så langsomt, at det kan knibe med at holde balancen.
Men der var altså masser af bakker.
Google Maps havde redigeret dagens rute, der skulle føre mig til Viby ca 10 km før Middelfart.
Det blev næsten udelukkende små småveje.
Det var en vidunderlig smuk dag og en enorm smuk natur.
Jeg tror, der er skønnest i Danmark
På et tidspunkt havde jeg valget mellem hovedvejen til Assens og en markvej, og jeg valgte skam græsruten.
Den ene lille landsby efter den anden hilste på mig.
Voldbro, Gamtofte, Turup, Sandager og Emtekær.
Alle disse lokaliteter, enhver af os kender så godt.
Jeg tror ikke, der var nogle forretninger i nogen af dem. Det er ovre de dage.
Så dukkede Hovedvej 313 op.
Jeg skulle bare krydse den, men så var det, jeg fik øje på skiltet.
Hannes Pitstop.
Jeg gled nærmere for at se, hvad der var gang i.
Hanne kom nu frem i et vindue for at fortælle mig, at de åbnede et par timer senere.
Hun kunne da godt hjælpe mig med noget vand?
Det var nu mest kaffe, jeg var efter.
Jamen, hvis jeg kunne vente 10 min, så ville hun komme med kaffe til mig.
Om jeg kunne.
Kaffen kom, men hun ville ikke have noget for den.
5 min senere var hun der igen.
Hun syntes det var lidt kedeligt kun med kaffen.
Derfor havde hun lavet et par boller med ost til mig.
Jeg havde muldvarpen fremme, men hun ville stadig ikke have noget.
Måske havde hun hørt at man skulle tage hensyn til ældre medborgere eller også var hun bare flink og venlig.
Jeg holder på det sidste.
Må det være mig forundt at anbefale Hannes Pitstop, når I kommer på de kanter.
”Kunsten ved at være lykkelig er at gøre sine glæder enkle”
Den tekst stod skrevet med store bogstaver på et hus, jeg kom forbi.
Og foran stod, hvad der grangivelig lignede en udstoppet tiger.
Jeg er ikke sikker på, at jeg tilfulde forstår budskabet, men der er helt givet en eller anden, der vil fortælle os noget.
Og det fik da mig til at standse op.
Det lyder da egentlig meget rigtigt.
Gøre sine glæder enkle.
Og hvad er det egentig at være lykkelig?
Er sted passerede jeg en mark, hvor der bl. a drønede nogle æsler rundt.
Jeg har lidt med æsler.
Jeg synes, de er så søde.
Hvordan de i virkeligheden er, aner jeg ikke, men de har min fulde sympati.
Og Æslet er da også min yndlings Peter Plys Figur.
Min cykel sejlede lidt rundt denne dag.
Det er nok en siver. Jeg har også en fornemmelse af, at jeg lavede en mangelfuld lapning i går.
I morgen passerer jeg Middelfart, og jeg skal have fat i nogle slanger, ellers kan det blive noget udsøgt skrammel.
Hvis livet bliver genudsendt, vil jeg lære at være sådan en, der kan reparere alt på en cykel, samtidig med, at det ser let ud 🙂
Jeg kom til min lejr lige over middag.
Jeg blev taget rigtig godt imod og blev vist til rette
Ualmindelig søde mennesker.
Dem møder jeg altså rigtig mange af.
Her er alt, hvad jeg har brug for.
Jeg har slået lejr i en vidunderlig frugthave.
Jeg er blevet inviteret til at spise med i aften, og det glæder jeg mig meget til.
Jeg ved bl. a at vi skal have nyopgravede kartofler.
Det er noget af det fineste og bedste, man man få at spise.
Ikke mange retter matcher nyopgravede kartofler.
Hvis jeg blev bedt om at nævne min livret, ville det være noget med kæmperejser og nye kartofler.
Jeg ved så ikke lige, hvad den ret hedder.
Jeg er ikke så god til at lave mad.
Men når det handler om at værdsætte god mad, er jeg rigtig god 🙂
Mine ting ligger spredt over et større område.
Det er en dum måde at gøre det på.
Det rigtige er at få tingene organiseret, så man kan få overblikket,
Når jeg nu ved det, hvorfor sker det så ikke.
Jeg havde stor fornøjelse af min lille bykonkurrence.
Jeg havde gjort mig stor umage med tegningerne, og de fleste kunne se, at det var en ål.
Derfor var Slangerup ikke det rigtige.
Langt de fleste holdt på Aalborg, men det var tydeligt at flere af deltagerne havde en eller anden lumsk anelse om, at så nemt kunne det ikke værre.
De havde ret.
Dagens mest opfindsomme forslag var nok Holme Ålstrup 🙂
En enkelt var inde på at ålen hed Silke, så byen måtte være Silkeborg.
Men ålen hed altså Svend, så det rigtige var Svendborg
Det var der 3-4 stykker, der havde gættet på.
Jeg har i morgen indforskrevet en tidligere ansat ved Det Danske Politi til at forestå lodtrækningen.
Og dermed kan vi finde ud af, hvem der kommer til Kaffe og Rundkager i Skjern.
Det har undret mig lidt, at ingen har spurgt til, hvad rundkager er?
Navnet er frit opfundet af en af mine gode venner, så kun han ved, hvad det er.
Som trøst til de der ikke vandt kan jeg oplyse, at der allerede er givet én dispensation til at komme på besøg uden at have vundet.
I morgen skal jeg være på en campingplads mellem Vejle og Fredericia.
Det bier sammen med gode venner.
Er livet ikke herligt
Dag 17. fredag den 29. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Viby (Middelfart) – Hagen Strandcamping
35 km. Totalt 586 km
Over en kop kaffe fik jeg sagt farvel til mine søde værter i Viby.
Det var et rigtig dejligt ophold.
Af hjertet tak.
Nye kartofler er stadig min livret.
Der var 10 km til Middelfart, og vejen var fyldt med trafik. Der er ikke andre muligheder, erfarede jeg.
Og det gik såmænd meget godt.
Lige før byen mødte jeg min gode ven, som jeg senere skulle være sammen med på campingpladsen.
Vi mødtes på samme måde på en anden cykeltur.
Tilbage i 2003.
Det er længe siden.
Traileren var den samme dengang.
Det kan man da kalde stabilitet.
Næste stop var cykelhandleren i Middelfart, hvor jeg købte slanger og et fælgbånd.
Ved samme lejlighed sagde jeg farvel til den slange, der havde voldt mig så store problemer.
Vi fik aldrig noget godt samarbejde.
Og så var det broen.
Der er ikke megen plads, men man kan godt passere hinanden.
Det er altid en fantastisk oplevelse at passere Lillebælts broen.
Det bliver jeg aldrig træt af.
Så kom turen til Fredericia.
En masse Fredericia.
På cykelstier med lys efter lys gik det derudaf.
Ikke de store problemer.
Fik jeg nævnt, at der dagen igennem var det mest velsignede sommervejr.
Og tak for det.
Efter byen snirklede og snørklede jeg gennem landskabet for at komme til Campingpladsen.
Gpsén er min ven.
Jeg gik ind i receptionen, hvor jeg havde en mistanke om, at de havde misforstået mig.
Jeg ville bare slå teltet op.
Jeg ville altså ikke købe campingpladsen.
Hmmmm
4 x dyrere end den gode Skjern Å Camping.
Til gengæld fik jeg min egen plads, hvor der hverken var bord eller stol.
Jeg fik oplyst, at man ikke måtte smide cyklen, hvor man ville.
Men min cykel skal have noget at læne sig op af.
Jeg er på denne plads, fordi mine venner er her, og det er trods alt lønningsdag i dag, så det går vel nok.
Vi har været venner i ca 20 år.
Det er en god ting at tænke på, at man har gode venner gennem så mange år.
Laster.
Det siges, at lasternes sum er konstant, og da turen til Fanø er en alkoholfri tur, ser jeg mig nødsaget til at pleje nogle andre laster.
Og der er mit valg faldet på abrikosvand. Det er garanteret usundt og ikke godt for noget, så det er en velegnet last.
Jeg elsker at vælte sådan en fætter i mig efter en dags etape.
Ejnars Pude.
Jeg er ved at være så langt med rejsen, at det er på tide at vurdere noget af udstyret.
På min træningslejr før Fanø-turen, forklarede min gode ven Ejnar mig, at sådan en tingest var nyttig, og han ville gerne sponsorere én.
Og den er virkelig god til mange ting.
Den vejer ingenting, men er noget svær at folde.
Det var godt, den kom med.
Og den har fine farver.
Puden vil gå over i historien som ”Ejnars pude”.
I morgen skal jeg til Kolding.
Et venligt menneske har sendt min en besked om, at hun har et telt, som hun ikke bruger.
Det er jeg rigtig taknemlig for.
Og så må jeg kigge efter skilte til Skjern i den vestlige del af Kolding.
Sikken fin dag, jeg har haft.
Den pensionerede betjent trådte i karakter og foretog lodtrækningen i den store bykonkurrence.
Og vinderen af kaffe og rundkager for det rigtige svar Svendborg er....
Frans Sønafpreben
Dag 18. lørdag den 30. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Hagen Strandcamping - Kolding
35 km. Totalt 621 km
Min gode ven her på campingpladsen har en meget fin elcykel.
Jeg fik lov til at prøve den, og jeg må sige, at den sparker som et mulddyr.
For et par år siden arbejdede jeg seriøst med at køre en meeeeeeget lang tur på en elcykel.
Projektet vanskeliggjordes i nogen grad af det faktum, at jeg ikke ejede en elcykel.
En god elcykel koster op imod 20.000, og det vil jeg nok ikke satse på det projekt lige nu.
Måske når jeg bliver gammel.
Efter en række herlige bondegårdsferier var det så tid til Campingferie.
Pladsen har 4,5 stjerner og hoppeborg, Restauration og direkte adgang til stranden giver gode points til stjernerne.
Jeg har ikke brug for noget stjernedrys.
Jeg havde en dejlig dag sammen med mine gode venner.
Så hyggeligt.
Om morgenen gik jeg hen i kiosken på pladsen for at skaffe lidt rundstykker.
Det viste sig, at det først er morgen kl. 8 der, så der blev ingen rundstykker.
Det passede ikke den gamle.
Kl. 8 har jeg været i gang i timer.
Efter morgenkaffen var det tid til at tage afsked med mine venner.
Tak fordi jeg måtte komme.
For at komme fra pladsen skal man køre direkte op i himlen.
Sikke en koldstart.
Google Maps havde foreslået, at jeg kørte næsten samme vej tilbage gennem Fredericia, men den havde jeg jo vinget af.
I stedet valgte jeg en virkelig smuk rute uden de stejle bakker.
Den gik bl. a gennem Pjedsted.
Så ved I besked.
Så blev det til nogle få kilometer på landevejen mellem Middelfart og Vejle.
Incl. Cykelsti/cykelstribe.
Og så passerede jeg et ualmindelig grimt område med industri og motorvejsfletninger og andet godt.
Og nu var der dømt bjergkørsel.
Det brød ud omkring Taulov /Nr. Bjert, og det var ret udfordrende.
”Er det alt hvad I har til mig”, hvislede jeg løgnagtigt, mens maxpulsen huserede
Men jeg klarede skærene og kom nu til Kolding.
Hmmm Kolding.
Den by kan godt beskrives som én lang bakke.
Jeg havde god tid og svingede ind mod centrum af midten, hvor man havde sørget for at fylde mange af gaderne op med brosten.
Brosten er rigtig flotte.
Og ualmindelig dårlig at cykle på.
Jeg fik min frokost ved Koldinghus.
Vejret var fantastisk, og der var masser af mennesker overalt.
Jeg sad vist og småsov i varmen.
Dejligt pitstop.
På vej ned mod byen knækkede filmen.
Jeg så nogle, der kom gående med is.
Straks dannede der sig en række billeder i min hungrende hjerne, og jeg følte, at sådan en is måtte jeg have.
Tænk at en lille softice kan være så god
Det hjalp, og det var tid til mere bakkekørsel for at komme hen til min overnatning.
Det var nemt at finde, og jeg blev ualmindelig godt taget imod.
Mit værkbrudne telt har fundet en rigtig fin plads, og jeg har fået en dejlig hyggelig snak med de søde mennesker, der er her.
Her er alt, hvad jeg skal bruge.
Jeg føler mig meget heldig.
Og mere held var på vej til mig.
Jeg havde fået at vide, at der var én, der havde et enmandstelt, som hun ikke brugte, og det måtte jeg godt overtage på grund af de knækkede stænger i mit turtelt. (3 til dato).
Hun kom her til mit overnatningssted, og nu er jeg den lykkelige ejer af endnu et enmandstelt.
Jeg får ikke tid til at stille det op i dag.
Det må få sin debut i morgen.
Det bliver spændende.
Hvor var det dog sødt af hende at have mig i tankerne.
Der er andet, som jeg er taknemlig og glad for. Det er de mange kommentarer og hilsener, jeg modtager.
Jek kunne vælte mig i superlativer i ret lang tid og skrive op ad stolpe ned af vægge om, hvor dejlige disse kommentarer har været.
Nu er jeg lidt optaget af ”Simple living”, og mens jeg hang på en bjergryg ude i nærheden af Taulov, udtænkte jeg en sætning, der rigtig godt og simpelt udtrykker, det jeg mener:
”Den gamle cyklist er glad”.
Nu lakker det mod enden, som konen sagde, da hun havde ferniseret sig selv op i et hjørne.
Der er ikke mange dage tilbage af den udvidede cykeltur fra Skjern til Fanø.
I morgen skal jeg til Bække.
Næste dag satser jeg på Sønder Omme, og så slutter festen med hornmusikken ved indfaldsvejen til Skjern.
Og nej, min brave ven.
Jeg forventer, du står med hornet klar 🙂
Jeg har ikke glemt det vi aftalte.
Jeg har i øvrigt en fornemmelse af, at sæsonen sagtens kan byde på endnu en udvidet cykeltur, men nu får vi se.
Dag 19. søndag den 31. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Kolding – Bække.
35 km. Totalt 656 km.
Mit dejlige ophold i Kolding kom til en ende.
Kl 22.13 lørdag aften var der 14 graders varme.
Jeg lod tankerne gå tilbage til den isnende start på cykelturen fra Skjern til Fanø.
Ren fornøjelse nu.
Jeg fik sagt farvel og tak til den søde haveejer, og kæmpede for at få arrangeret alt mit gods bedst muligt.
Nu er jeg ham med de 2 telte, og det gør ikke pakkeriet nemmere.
Men alt kom på plads, inden jeg dampede vest ud af Kolding.
Jeg havde forventet nye stigninger, men det blev nu ikke så slemt.
Men lidt op og ned var der da.
Det var faktisk lidt svært at finde ud af byen.
Det er noget, jeg har oplevet før med større byer.
Det har forekommet, at jeg er blevet så desperat, at jeg har kastet mig ud i at færdes på veje, hvor jeg ikke burde være.
Dog ikke denne gang i Kolding.
Jeg udvalgte Netto til at levere salat til min brunch, når jeg fandt et velegnet sted.
Rent tilfældigt opdagede jeg nu en gammel Jernbanesti.
Det var der, Troldhedebanen tidligere havde kørt.
Jeg gør ikke så meget for at opsøge sådanne stier, men nu var den der, så jeg kunne ligeså godt bruge den.
Der var ualmindelig megen trafik.
På et tidspunkt var jeg nær blevet torpederet af 3 MTB´ryttere, der kom mod mig i høj fart.
Det var jo pinse og godt vejr, så alle havde skubbet stenene til side og var kravlet ud.
Der var et udmærket underlag og virkelig smuk natur.
Efter 4-5 km kom jeg til en shelterplads, hvor der også var lokum og borde.
Dejligt sted.
Så blev det tid til Netto-salat,
Der var ingen affaldskurve, så man skulle tage sit skrald med.
Gad vide om alle gør det?
Men det gjorde jeg selvturligvis.
Ved Ferup passerede stien en landevej, og nu havde jeg fået nok af alle de mennesker, så jeg forvandlede mig til almindelig trafikant.
Jeg havde frygtet bakkerne, men lidt efter lidt opgav de ævred og lagde sig fladt ned.
Så kørte jeg dem over.
Ha.
Jeg går og pusler med en formodning om, at kroppen altid bliver træt, når man er ved at være færdig med dagens opgave.
Det er sådan en fornemmelse, jeg har.
Jeg synes, at lige meget hvor langt eller kort jeg kører, så ender jeg altid med at blive træt til sidst.
Det skete også i dag.
De sidste 5-6 km ind mod Bække var flade og med medvind, og alligevel følte jeg mig brugt.
Ikke imponerende.
Jeg fandt nemt min have.
Jeg fik en rigtig god modtagelse.
Her er alt, hvad hjertet begærer.
Der er bl. a et par rigtig søde børn, der hjalp mig med at slå lejr.
En af kattene ydede også velvillig assistance.
Den fandt øjeblikkelig det affald, jeg havde slæbt med ud fra shelter-pladsen.
Den mente nok, der var mere, der kunne spises.
En anden kat hjælper med at skrive dagens lektie.
Den puffer konstant til min skrivearm, så mine skriverier bliver svære at tyde.
Der er også 3 hunde, og naboen har høns.
Jeg glemte vist at nævne, at der er masser af heste.
Der er så dejligt ude på landet.
Mit nye telt er af mærket Jack Wolfskin.
Jeg har altid syntes, det var sådan et flot navn.
Stængerne er lavet anderledes end på det andet telt.
Dette er lavere, og rigtig vigtigt er det at lægge mærke til, at min luftmadras kan være inden i dette telt.
Tak til min nye ven, fordi du hjalp mig, da jeg var kommet ud i noget snavs med knækkede stænger ad libitum.
Det var sødt af dig.
Jeg har været en tur i Brugsen, hvor der bl. a sprang en abrikosvand i kurven.
Jeg sidder og digter midt i den kæmpestore have.
Hønsene render rundt i haven bag mig.
I det fjerne høres en plæneklipper.
Hvert andet øjeblik kommer der en hund eller kat forbi for at tilbyde sin assistance.
I haven står det flotteste og største træ, jeg længe har set.
Det er vildt imponerende.
Jeg ved ikke, hvilken slags træ det er, men jeg prøver at sende et billede af bladene, så hvis der sidder nogle træmennesker derude, så vil jeg gerne høre om det.
Slumtæppet.
En af de ting jeg nødigt ville have undværet på rejsen er mit blå tæppe.
Det er tudsegammelt, nok mere end en menneskealder, og engang lystrede det navnet slumretæppe.
Nogle af mine medbragte ting kommer aldrig på arbejde, men slumtæppet udfører troligt sit arbejde hver eneste nat.
Det vejer ikke så meget, men det fylder alt for meget.
Efterhånden har det fået stor affektionsværdi for mig, og det er også allerede inviteret med på den næste udvidede cykeltur.
På billedet af slumtæppet ser man også min makker.
Vi rejser næsten altid sammen.
Vi mødte hinanden i Cape Town, Sydafrika for ca 20 år siden, og vi har holdt sammen lige siden.
Mrn hvad siger loven?
Og det bringer mig videre i teksten, for jeg har nemlig gjort noget, som måske slet ikke er ganske lovligt.
Men nu synes jeg godt, jeg vil stå frem med det.
Jeg bruger soveposen som dyne.
Det er jo meningen, at man forpupper sig i posen og snører til, som var man en anden rullepølse,
For ikke så længe siden læste jeg noget om soveposer og en herre skrev, at han havde svært ved at snøre rullepølsen til, fordi han var ”til den fede side”, som han selv udtrykte det.
Et herligt og også modigt udtryk.
Søren Rislund fra Monrad og Rislund beklagede sig engang over det uheldige i ,at man skulle hænges ud, fordi man havde en smule stofskifteproblemer,
Og det er da heller ikke rimeligt.
Måske vil diverse campingmyndigheder nu skride ind, men nu er byrden taget fra mine skuldre.
Jeg sover i øvrigt godt om natten, dyne eller rullepølse.
Jeg kan godt selv se, at der er for lidt motorsport i mine beretninger.
Jeg bringer derfor et billede, der vil glæde bil enetua.... enutuast ..entusia... tilhængere af denne sportsgren.
Det er dog samtidig et billede, der stiller visse krav til læseren.
Desværre sættes der ikke rundkager på højkant i denne omgang.
Som sagt kan vi se enden på eventyret.
I morgen står Sønder Omme for tur.
I den forbindelse er vi nødt til at snakke om kapgang.
Rejsen derhen bringer mig til Vorbasse, hvor vi skal besøge krigshavnen.
Den er også en omtale værd.
Og den følgende dag hedder destination Skjern.
Hvor Nilen vander ægypterens jord,
i Afrikas brændende lande,
der mødtes to fugle, de kom fra nord,
de talte om Danmarks strande:
"O husker du Sjølund den dejlige ø,
hvor de vilde skovduer kurre?
de duftende bøge, den stille sø?
husker du Gurre!"
"Ja der jeg bygget en sommerdag",
så talte den lille svale,
"jeg havde min rede ved bondens tag,
jeg hørte ham synge og tale!"
Jeg tror, der er skønnest i Danmark!
H. C. Andersen, 1842
Dag 20. mandag den 1. juni 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø
Bække – Sønder Omme
37 km. Totalt 693 km
Grib øjeblikket nu.
Hen på aftenen lagde vinden sig fuldstændigt.
Der var stille.
Af og til blev stilheden brudt af en MC med meget høje omdrejninger eller en hund, der bjæffede i det fjerne.
Der var nok stadig omkring 20 grader.
Det gik pludselig op for mig, at det her var en aften, vi burde huske.
”Kan du huske den maj aften, da vejret var så fantastisk smukt”, vil vi senere spørge hinanden.
”Det var vist den 31.?”
Ja, det var den 31. maj 2020, og klokken var 20.46.
Jeg sov udmærket i mit nye telt uden knæk og bræk.
Der er plads til min madras, men det er noget lavere, så jeg skal bakke ind.
Ingen plads til folkedans, men jeg skal også kun sove derinde.
Vejret var stadig helt fantastisk, så jeg lavede kaffe og gjorde klar til afgang.
Og igen tid til at sige farvel til de søde mennesker, man lige har lært at kende.
Jeg havde et rigtig dejligt ophold i den smukke have, hvor Asken knejsede over alt og alle.
En særlig tak til de to søde børn Isabella og Michael, der hjalp med at sætte mit telt op.
Uden jer, havde jeg stadig stået og kæmpet med teltstængerne.
To af hundene var og også mødt op for at sige farvel.
Den tredje hund var lovligt undskyldt. Den er døv, og hørte ikke dengang jeg drog af sted.
Jeg skulle ikke så langt i første omgang. Jeg havde fået en henvendelse fra vorbassse.dk
De ville gerne have en snak med mig.
Hvis det kan interessere alle deres læsere, stiller jeg hjertens gerne op til sådan noget.
Jeg mødtes med en flink dane ved Krigshavnen, hvor vi fik en hyggelig snak. Min meget kære far var så glad for vagabonder og skæve eksistenser, og han snakkede meget om Professor Labri.
Han var en lurendrejer, men også en original.
Han opfandt bl. a udtrykket ”Frikdellens flugt over plankeværket”.
Jeg holder altid en pause ved Krigshavnen, når jeg passerer Vorbasse,
Jeg kan anbefale, at man læser den spændende historie.
I øvrigt findes det lille interview allerede på vorbasse.dk så man kan jo se, hvad vi snakkede om.
Vi snakkede bl. a om, at jeg måtte på en alt for stor vej for at komme til Grindsted,
Det bliver også lige nævnt i artiklen.
Ta´den Billund Kommune.
Og så gik det rent galt.
Jeg arbejdede på at bestige mit vogntog, da jeg spottede noget, jeg mente at genkende som et bagerskilt,
Jeg er rigtig god til at spotte disse skilte.
Det måtte jeg hen.
Første undersøgelse: Har de kaffe?
Check.
Så går vi i gang.
Deg endte med at udvikle sig til både kaffe og rundkager, og de havde abragt et bord og en bænk til mig udenfor.
Nøj, hvor var det hyggeligt.
Det var en ret nem etape. Bakkekompagniet søgte ganske vist at ramme mig på Industrivej ud af Bække.
Det er næsten 1000 m opad. Jeg affærdigede dem hånligt og senere havde de ikke mere at komme med.
Og vinden var min ven.
Det var solen også.
Vejen fra Grindsted til Sønder Omme er helt lige og flad. Hvis omstændighederne er imod én, kan den slags strækninger være frygtelige.
Men på denne sommerdag var alt idel lykke.
Jeg har kendt Sønder Omme i mange år uden at kende den.
I mit barndomshjem gik radioen altid, og jeg husker Gunnar Nu og hans sportsresultater.
Og hvis der var kapgang, så blev Sønder Omme altid nævnt.
Altid.
Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til navnet.
Jeg vidste ikke, hvad kapgang var, men det var synonymt med Sønder Omme.
Det var Frisørmester Landry Høj Madsen, der stod bag kapgangseventyret.
Jeg håber man bærer over med mig, når jeg nu indrømmer, at jeg altid har ment Kapaang var en lille smule …..spøjst 🙂
Må jeg anbefale filmen Kapgang fra 2014.
Gæt hvor den foregår.
Nogle vil måske også kende Sønder Omme pga fængslet.
Jeg fandt nemt min destination, der var en adresse i et villakvarter. Mine værtsfolk var ikke hjemme, men jeg havde fået lov til at komme og indrette mig alligevel.
Det var jeg taknemlig for
Og jeg skal da ellers love for, at jeg følte mig ualmindelig velkommen, da jeg gik rundt i haven.
Her har jeg alt, hvad hjertet kan begære.
Og lidt til.
I morgen slutter eventyret om Den udvidede cykeltur fra Skjern til Fanø.
Det skal nok blive en spændende sidste etape.
And now to something completely different
Underholdning.
Enten vi kan lide det eller ej, så rammer vi på et tidspunkt den tid på året, hvor alt er vådt, trist og forblæst.
Jeg har noget, som måske kan gøre den tid en anelse lettere at komme over.
Jeg har haft rimelig succes med at tage ud og fortælle om nogle af de ting, der har optaget mig.
Det kunne være om et halvt liv med cykling gennem 34 lande.
Eller måske kunne det være interessant at høre om de 2500 km, jeg tilbagelagde med barnevogn og forklædt som vagabond i 2016/2018. Det var ikke kedeligt.
Eller 5 uger i Botswana, Afrika i september 2019, hvor jeg forsøgte at finde ud af om den bog, jeg havde læst, havde beskrevet landet rigtigt. (Damernes Detektivbureau nr. 1).
Jeg plejer at tage ud til steder i nærheden af Arriva-banen, fordi jeg ikke ejer et automobil, men alt kan vel lade sig gøre.
Jeg har engang underholdt en gruppe i Sacramento, USA, og der stopper Arriva garanteret ikke.
Det koster ikke gratis, men der er rigtig meget at spare ved at springe over Mikkel Beha & Co og i stedet spørge ”Den gamle Cyklist/Vandringsmand).
bikingdane.dk
Dag 21. tirsdag den 2. juni 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark.”
En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø.
Sønder Omme - Skjern
38 km. Totalt 731 km
Sidste afsked med en Camp i denne omgang.
Jeg havde et virkelig skønt ophold i Sønder Omme.
Tusind tak for det.
Græsset var så blødt som fløjl, og jeg sov rigtig godt.
Jeg har allerede lært, hvordan jeg bakker ind i teltet.
Jeg har en lumsk anelse om, at det på afstand må se ualmindelig tumpet ud.
Jeg gik skam også lidt hurtigt rundt i haven, men kun de færreste ville forveksle det med kapgang.
Jeg mente, at jeg ville give det et skud, nu jeg var i Sønder Omme.
Men jeg havde jo også min cykel og ikke mindre end to telte, så hvem kan træne kapgang under de omstændigheder.
Vejret var igen vidunderligt. Stort set ingen vind og strålende solskin.
Fra starten var det min agt at køre så direkte som muligt mod hjemmets arne, men lige udenfor byen så jeg skiltet mod Stakroge, og jeg besluttede mig til at tage den naturoplevelse med, det er at køre fra Sønder Felding til Skjern via Borris.
Der er fantastisk smukt.
Skulle man komme på de kanter, er det en tur, jeg kun kan anbefale.
Jeg følte mig flyvende hele dagen, så man kan måske sige, at det er dumt at køre i pit, når det går så fint.
Men mentalt var jeg indstillet på at lade det være godt for denne gang, så andet kom ikke på tale.
Måske husker man Borris, som det sted, hvor Karl Ejnar Booking (Finn Nørbygård) i 1990 kæmpede for at få Tina Turner på plakaten.
Som jeg husker, det kom Borris dengang til at fremtræde en anelse latterligt, men i virkeligheden er det en fin lille by.
Og jeg havde netop valgt Borris som det sted, hvor jeg ville købe ind til en lille komsammen.
Jeg havde aftalt med en af mine gode venner, at vi skulle mødes i den fantastiske natur ved Skjern Å, hvor han ville blæse mig et stykke.
Det kan vel ikke undre nogen, at jeg valgte at indkøbe nogle rundkager til at markere denne begivenhed.
Og ingen fest i Danmark uden flag.
Jeg kom farende af sted som skidt ud af en kanin, men det lykkedes mig da at kaste anker ud, da jeg så hvor min ven havde fundet bord og bænke.
Det hed ”Fandens enge”. Tjah, hvorfor ikke.
Jeg garanterer, at en skønnere plet vil være svær at finde.
Vi fik også kaffe.
Så var der kun få kilometer tilbage af eventyret.
Da jeg sidst kom tilbage fra en udvidet cykeltur (Kulhuse), havde jeg kørt rigtig meget den sidste dag og kom dengang i mål mere død end levende.
Denne gang havde jeg en fornuftig sidste etape, så jeg havde kræfter i overskud.
Hunden på pladsen smilede til mig da jeg ankom, men ellers var der ikke sket noget særligt.
Jo for resten. Græsset havde haft travlt, og kræver ubetinget en trimning.
Mit skæg er væk og hver eneste stykke tekstil, der har gennemført ekspeditionen skal have mindst én gang vask.
Så tømte jeg taskerne i assorterede bunker.
En bunke tøj der som sagt går til vask, udfasede plastikposer, og en masse småting jeg havde glemt, at jeg havde slæbt med.
Det er dejligt at komme hjem, men det er egentlig ikke nemt.
Hvordan er det nu lige ….. Hvor er det nu, jeg finder …...
Hvis vi skal sige det kort, så er der rigeligt at gøre for en rask mand.
Jeg nåede en del ting, men er langt fra færdig.
Der er rigeligt til mange dage.
Der kommer vist ikke noget Tour de France, så jeg kan roligt begive mig ud på ”Jeg tror det er skønnest i Danmark” 2.0 omkring 1. juli.
Det bliver en udvidet cykeltur fra Skjern til Thyborøn.
Opdateringer og nyheder kan findes på bikingdane.dk
Der vil man også lidt senere kunne finde de samlede dagbøger fra den udvidede cykeltur fra Skjern til Fanø.
Jeg er usigelig glad for de søde kommentarer og hilsener, jeg har modtaget de seneste 3 uger.
Det påskønner jeg virkelig.
Det er ikke få gange, hvor jeg er kommet hjem fra en rejse, at jeg har ladet Jakob Spillemand fra ”Kongens fald” stå for udgangsbønnen.
Således også denne gang.
Den ”Gamle cyklist anbefaler sig”
Det var en udsøgt fornøjelse.
Fowal og Tak, bette I!
A ga jer, hvad a ku gi
og tøt I et om musiken,
Da warét skaad – for no gikén