Træningslejr ved Svanholm Sø, Sdr. Felding.
3. - 4. maj 2020.
29 km/22 km: Totalt 51 km

Formålet med turen var at checke mand og udstyr før starten på den store rejse : ”Jeg tror, der er skønnest i Danmark” senere i maj.
Jeg havde ventet en rum tid for at undgå lave temperaturer og regn.
Og jeg undgik da regnen.

Turen derud foregik på små småveje, og det er en ualmindelig skøn tur, som varmt kan anbefales.
Der var medvind hele vejen derud, og det siger man aldrig nej til.

Svanholm Sø er en forhenværende brunkulsudgravning, og det er et rigtig populært sted.
Der var dog ikke andre med min dagsorden.
De andre var kaffedrikkere, hundeluftere og lystfiskere.
Og så lige et par stykker, der excellerede i hjulspin.
Da det gik vildest til, var der 12-15 biler på P-pladsen.

Det er et pænt stort område, så det var ikke svært at holde afstand.
Der er sheltere samt en fin servicebygning.
Der er også strøm.

Der lå træ, som man selv skulle save til lejrbålet.
Det lå desværre ubeskyttet og var temmelig vådt.
På et tidspunkt sled jeg med at save en skive af en kævle, og det har helt sikkert set ualmindelig ynkeligt ud, for pludselig stod der to smilende østeuropæiske unge mænd og tilbød deres hjælp.
Tak som byder.

Det var sødt af dem, men det fik mig nu alligevel til at indse og erkende mine begrænsninger.
Det er aldrig en morsom øvelse.
Jeg var så heldig at få besøg af intet mindre end 2 gode venner, så vi fik lige ordnet hele verdenssituationen.

Jeg følte mig meget privli ...privigl ….privild.....heldig, fordi jeg har sådanne gode venner.
Bålet kæmpede en hård, men forgæves kamp for at leve op til gældende krav til et rigtigt spejderbål.
Men der var røg nok.

Et af formålene med ekspeditionen var at teste telt og lignende udstyr, og da det blev mørkt, konstaterede jeg, at der var 8 graders varme.
Og så til køjs.
Man ormer sig ind i et telt med sådanne dimensioner.
Det kræver lidt tilvænning af få et godt sovemønster i et lille telt, men natten gik nu hurtigt, så jeg har nok drømt, at jeg var vågen.

Morgenen afslørede, at vi nu var dumpet ned på 4 grader inde i teltet, og det er jo ikke alverden.
Her kan det oplyses, at der er morgen før kl 06.00.
Da jeg stak snuden udenfor, opdagede jeg til min overraskelse, at alt var hvidt af rim.
Det var flot, men koldt.
Jeg overvejede en snemand, men det kunne det nok alligevel ikke bære.

En enkelt svane kom brusende hen mod den kolde rejsende og gjorde sit til at give mindelser om et postkort fra en svensk skov.
Men koldt var det nu alligevel.
Efter en kop kaffe valgte jeg at erklære eksperimentet for vel gennemført så langt.
Vinden var som dagen forinden, men nu kunne den så rubriceres som modvind.

Men 7 m/sek kan ikke tage modet fra ”Yours truly.
Og der var endda flere skovstrækninger, hvor vinden ikke kunne få magt.
Vel ankommet til de hjemlige kødgryder kunne jeg begynde at vurdere tingene.
Jeg bør sætte et nyt dæk på traileren.
En paraply skal med på den lange tur.

Og hvor mange T-shirts, skal man så have med?
Èn er helt sikkert for lidt.
Hvis man har 2 med, så har man én at skifte med, men det er også for lidt.
3 er nok det mindste, man kan klare sig med, men er det nok?

Sådan er der hele tiden seriøse problem at forholde sig til, inden man drager af gårde.
Det er ikke noget nemt liv, vi har fået.
Der var helt sikkert for koldt på denne tur, men det bliver jo bedre. Gør det ikke?
Den foreløbige plan går ud på at starte ca søndag den 10. maj
Der kan forventes daglige reportager samt billeddokumentation fra ”Jeg tror, der er skønnest i Danmark”.

Jeg vil ud - ud under åben himmel
jeg vil ud - ud på det dybe vand
jeg vil ud - ud under åben himmel
derud hvor jeg blir svimmel
ud under åben himmel
Tøsedrengene.

Dag minus 4 mandag den 4. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark”.

Jeg har indsendt en ansøgning om evigt liv, og så længe den er under behandling, har den naturligvis opsættende virkning.
Jeg har også tilføjet i ansøgningen at Murphy´s Lov gerne må sættes ud af kraft i et stykke tid.

Og samtidig kunne jeg godt tænke mig, at der onsdag den 13. maj er mindst 20 grader og en frisk vind fra nordøst.
Dermed skulle jeg være klar til at lægge fra land på onsdag.
Jeg har nu en konfirmation af, hvor jeg skal være den første nat.
Jeg har en god ven, der forklarer mig, at hvis(når) han skal af sted, så vil han ikke forberede noget, og han vil køre ud i medvinden.

Det kunne da være sjovt at se, hvor man så ender.
Men det er ikke rigtig min stil.
Jeg vil godt have en lille smule mere kontrol over begivenhederne, men heldigvis er vi alle forskellige.
Siden jeg startede med at tælle kilometer den 26. februar har jeg kørt lige i underkanten af 1500 km.
Det er et tal, jeg er tilfreds med.
Selvom jeg trænede 24/ 7 ville jeg aldrig kunne matche fordums styrke.
Kampen mod dåbsattesten er afgjort på forhånd.
Vejrudsigten for torsdag søger allerede nu at skræmme mig ved at smide med minusgrader.

Det skal nok blive hyggeligt.
De bedste røverhistorier opstår nu engang, når ikke alt kører som smurt i olie.
Jeg starter mod syd, til jeg kommer i nærheden af grænsen.
Så går det nok mod Als langs grænsen.
Sådan ser det foreløbig ud, men måske har jeg andre ideer i morgen.

Om at ville
...og gerne ville.
Ting man gerne
vil er fjerne.

Ting man vil
nåer man til
Thi at ville
er dén lille
smule mer
end: gerne vil.
Piet Hein.

Dag minus 2, mandag den 11. maj 2020
”Jeg tror, der er skønnest i Danmark”.

Jeg har endnu til gode at komme af sted på en cykeltur, hvor jeg har husket alt, og jeg har kun små forhåbninger til, at det kommer til at ske denne gang.
Jeg skriver sedler i vildskab, men glemmer af og til, hvor sedlen blev af.
Måske skal jeg skrive en seddel med oplysning om, hvor jeg har anbragt mine sedler.
Først og fremmest skal jeg sørge for at have ketchup med. Så kan det ikke gå helt galt.
I dag har jeg vasket, men der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at det hele bliver møget til igen.
Altså vaskepulver?
Eller hvad med flydende vaskemiddel?
Det må da være lidt nemmere.
Men hvis nu jeg helt lader være med at vaske noget, så behøver jeg nok ikke at tænke på at holde den rigtige afstand til folk.
Hmmm ved nærmere eftertanke, er det nok ikke en udpræget god ide.
Det er nu blevet besluttet, at jeg skal et smut til Fanø. Der kan jeg godt lide at komme, og jeg sidder altid på færgen fra Esbjerg og nynner den der, I ved nok
Så kunne jeg sådan set godt køre hjem igen, men hvis jeg nu siger, at det er en udvidet cykeltur til Fanø, så kan jeg køre en lille omvej før jeg kører hjem.

Og hvor vil jeg så hen?
Det kunne da være skægt, at …..
Mange af mine planlægninger begynder med den sætning.

Det kunne da være skægt at komme til …..Tønder.
Da jeg boede i Flensborg-området, cyklede jeg af og til på en lørdagstur til Tønder for at købe et eksemplar af Jyllandsposten.
Og jeg har for nylig været til Tønder-festivalen.
Det var vist i 1977, og det var en fin dag.
De havde bl. a Erik Grip på programmet, og efter ham kom Poul Dissing.
Så skete det, at Poul Dissing var blevet upasselig (fuld som en pave), og Erik Grip spillede laaaaaang tid længere end planlagt.

Den slags kan jo ramme de fleste, og vi sad nogenlunde afslappede og nød Erik Grips xtranumre.
Til sidst kom man med Poul Dissing, som fik en stol at sidde på, og så gav han en fantastisk koncert, hvor han med jævne mellemrum sagde: ”Det siger Benny”.
Jo, det kunne da være sjovt at komme til Tønder.
Der er jo også Ærø, som det kunne være sjovt at besøge igen.
Og der er jo også Bornholm.......
Rolig nu, rolig nu.
Lad mig nu lige komme af sted først.

Nu har jeg styr på ketchup, flydende vaskepulver og et ekstra bagdæk.
Resten tager vi løbende


Dag 1 onsdag den 13. maj
Skjern til Nymindegab: 31 km totalt 31 km
Det her gælder som sidste advarsel.
Hvis der bliver det mindste bøvl med det telt igen, ryger det ud,
Jeg vil grave et anseeligt hul med min lille planteskovl, og så vil jeg kyle der derned i.
Og jeg vil efterfølgende danse på stedet og synge lystige sange.
Forhistorien er følgende: Jeg stod fredeligt og stille og satte stængerne sammen, hvorefter jeg anbragte dem i teltets huller.
Det var ikke spændt voldsomt ud, men alligevel knækkde et af leddene.
Igen.

Det lykkedes mig at reparere skaden vha gamle stænger, men det er jeg blevet træt af.
Ellers er det egentlig gået meget godt.
Jeg tog afsted lidt over middag i pænt vejr og ingen regn.
Efter 15 km holdt jeg ind ved en forretning, for at skaffe de 3 ting, jeg havde glemt.
Jeg havde sagt det til mig selv.
Mig selv, sagde jeg. Husk nu at få det rugbrød med, som du har lagt frem.
Heldigvis havde de rugbrød i Brugsen, hvor jeg holdt ind.
Min lejr er stille og fredelig ca 400 m væk fra vejen.
Jeg har fået kaffe af mine søde værts folk og nyder det gode vejr, der nu er dukket op.
Mit kontor er ikke helt kommet op at køre, så det bliver lidt kort i dag.
I morgen regner jeg med at ende i Janderup,

Dag 2 torsdag den 14.maj 2020
Jeg tror, der er skønneste i Danmark.
- En udvidet cykeltur til Fanø

Nymindegab - Janderup: 32 km, Totalt 63 km
Det er kun i ordbogen, at held kommer før slid,
Det var godt, jeg kom af sted
Jeg var kørt træt i en uendelig række af kloge mennesker i båndsløjfer, der argumenterer for hvorfor Zoologisk Have skal åbne (op),
Min udbyder har foræret mig TV2 News, som jeg har set alt for meget.
Ved den 3. eller 4. gentagelse af en nyhed, går det op for mig, at det haaaaaaar jeg jo set.

Det var en ret kold nat og også morgen.
Ved min genoplivning var der 4 grader, og det er væmmeligt koldt.
Det er altid morsomt at se, hvilke af Ægyptens plager der venter på en om morgenen,
Der var ingen dug og ingen insekter eller snegle.
Så langt så godt.
Så var der en bidende vind,
Men Murphy havde mere i vente til mig.
Da jeg – meget forsigtigt- skilte teltet af, ville den korte stang ikke ud.
En stang var simpelthen revnet.
Udsøgt skrammel.
Den havde simpelthen begået Harakiri i nattens løb, mens jeg intetanende slumrede
Heldigvis var det ikke en bue, så jeg kunne konstruere en reservedel.
Jeg spurgte stængerne, om de havde glemt vores alvorlige samtale fra onsdagen.
Intet svar.
Jeg kiggede ondt på dem og tilføjede, at vi fredag passerer Storcentret i Esbjerg, hvor der er Spejdersport og andre leverandører af lejrudstyr.
Stænger: I går på tynd is nu, sagde jeg til slut.

Jeg er ualmindelig glad for de tilkendegivelser, jeg modtager som respons for mine skriverier,
Jeg kan allerede nu se, at jeg skal være op på dupperne for at få svaret på det hele,
Skulle det glippe, er det fordi jeg har været ude med min lille planteskovl, eller har været optaget af kontroloptælling af mine T-shirts.

… Siden jeg skrev ovennævnte, er det væltet ind med søde og dejlige hilsener.
Jeg kan ikke love, at jeg får svaret på dem alle.
Men jeg er så glad for dem.
Også for de tips og gode råd, jeg får.
I aftes fik jeg en hilsen med en opfordring til at lytte til ”Hør suset” med Poul Krebs.
Den lå jeg i posen og skrålede med på. :-)
Bliv endelig ved.

Da jeg sidst var på en udvidet cykeltur til Skagen blev jeg en route inviteret til en reception på Vitskøl Kloster.
Min garderobe var knap nok gearet til sådan en begivenhed, men en genbrugs i Løkken forsynede mig med sorte benklæder i voksen størrelse,
Dem glemte jeg at få med på denne udvidede tur til Fanø, så jeg må da håbe, det går alligevel.
Indtil dato er der ingen receptioner i kalenderen.
Jeg vil til hver en tid hævde, at mand og udstyr var rent ved afgangen fra Skjern.
For hver dag bliver det sværere at tro på den påstand, men jeg kan trøste alle med, at lugten endnu ikke har generet mig.

Jeg kørte stille og fredeligt gennem en skov, og har sikkert siddet og nynnet en skøn melodi, da jeg syntes, jeg havde passeret noget gult, som nok kunne være et eftersyn værd.
Det er en lille hobby jeg har dyrket i mange år, og jeg har fundet forbavsende mange morsomme ting.
Tingfinder!
Jeg drejede nu rundt for at se, hvad der gemte sig her.
Det viste sig minsandten at være et sundhedskort.
Jeg kiggede nere grundigt efter og fandt nu også et kørekort og et Visa kreditkort.
Tingene lå i græsset, og ved siden af dem lå en lille sort tegnebog. Det hele var vådt og tilgriset.
Jeg tog tingene med mig, og på en rasteplads fandt jeg ud af, at ejeren var en familie i Varde.
Jeg ringede til dem.
I kender ikke mig, men jeg har noget, som måske kan interessere jer.
Ja mon ikke.
Det viste sig, at manden havde mistet tegnebogen 14 dage tidligere i Jysk i Varde.
Han vidste ikke, om den var tabt eller stjålet.
”Var der penge i, spurgte de.
11.50.
Manden havde lige hævet penge, da han mistede den, og der havde været over 1000 kr.
De kommer her på pladsen senere og henter tingene. De ville både give rødvin og andre gode sager, men det er jeg slet ikke interesseret i.
Vi blev enige om, at de kunne tage kaffe med :-)

Meget af dagens ridt gik gennem sommerhusområder.
Normalt ville der være liv overalt, men nu er det stille.
Jeg så 2 hollandske og en tysk bil, ellers intet.
Underligt.

Lidt forbrugeroplysning: Jeg passerede tæt på Houstrup Stand, som har en afdeling for nøgenbadning.
Det er jo rart at vide, hvis temperaturerne på noget tidspunkt skulle bestemme sig til at komme over 10 grader.

Jeg overnatter på en fin lejrplads.
Der er bålplads med brænde. Der er natur-toilet og der er endda sat sprit frem.
Der har været en skoleklasse og en del af de lokale, der færdes i området.
Alt tyder på, at natten og morgenen bliver ulidelig kolde, men det må vel blive bedre på et tidspunkt.
Mit kontor fungerer rimeligt her.
I går balancerede jeg med puteren på cyklens sadel, mens jeg havde havde et tæppe over hovedet for at kunne se for solen.
Ømt syn

I morgen gør turen til Fanø.
På vej derhen skal jeg lige hilse på den imponerende ”Mennesket ved havet”.
Den er jeg ret begejstret for,

Efter Fanø går det mod syd, for når alt kommer til alt er det jo en udvidet tur.

Dag 3 fredag den 15.maj 2020
Jeg tror, der er skønneste i Danmark.
- En udvidet cykeltur til Fanø

Janderup - : Fanø 31 km, Totalt 94 km

Forskellen på at vågne op til fredagens 7 grader i stedet for gårsdagens 4 grader er forbavsende stor.
Det havde regnet lidt om natten.
Så er det forhåbentligt overstået.

Det er en fin plads her i Janderup. Og den er populær blandt de lokale.
Dagen igennem havde jeg næsten samtalekøkken.
Jeg kender godt fremgangsmåden.
Man kommer tilfældigvis forbi, evt med en hund, og så ser man, om ham den mærkelige i bålhytten vil sludre.
Og det ville han da rigtig gerne.
Jeg ved en del om lokalområdet nu.
Bl. a var der en mand, der forklarede mig, at jeg bare skulle bruge en masse brænde.
Det var nemlig en gruppe udviklingshæmmede, der leverede brændet, og de blev så glade, når de afleverede på pladsen.
Jeg puttede straks en pind mere på.

Jeg har nu chokolade som lagervare.
Manden uden sin tegnebog kom på besøg, og han insisterede på, at jeg skulle have en flot æske chokolade, fordi jeg havde fundet hans ting.
Da jeg forklarede ham, at der ikke var nogen grund til det, bedyrede han mig, at det måtte jeg så vænne mig til,
Så status nu: Den gamle Cyklist, nu med chokolade.
Det farlige kommer når/hvis jeg tager hul på æsken.
Så går det kun én vej, og det er den vej, hønsene skraber,
Nåh, det er nok kun mig, der har en smuk men meget svag karakter, når det gælder fyldt chokolade.

Her kan jeg så lige indskyde en lille bemærkning om kiwi-kuren.
Man må spise alt,hvad der ikke er kiwi,

Og altså også fyldt chokolade.
Jeg ved ikke, om det er effektiv tur, men gevaldig interessant er den.

Og situationen med mit telt:
Intet nyt fra Vestfronten.
Og dog...
Da jeg pakkede sammen, mærkede jeg, at mine briller stadig befandt sig inden i?
Nåh, tænkte jeg så.
Det gør de nok også i aften.

Hvor er det dog en herlig ting at koge vand til kaffe over et lejrbål.

Til folk, der endnu ikke har været på en tur af lidt længere varighed kan jeg oplyse, at der ikke findes ture uden udfordringer.
Bare for, at I ikke skal blive forbavset.
Af rigtig morsomme ting kan jeg nævne den gang jeg smed bagskifteren ind i hjulet i USA.
Eller den gang i bjergene iJapan, hvor jeg knækkede en eger i baghjulets trælse side for så at finde ud af at reserveegerne ikke passede

Jeg har været i dette område tidligere.
Det var da jeg gik en af mine ture med barnevognen.
Jeg kan bedre lide at cykle. Man kommer hurtigere frem frem, og der er f

Dag 4 lørdag den 16. maj 2020
Jeg tror, der er skønnest i Danmark.
- En udvidet cykeltur til Fanø
Fanø x km, Totalt 94 km +

Jeg er virkelig spændt på, hvornår der kommer lidt mere varme i luften.
Man skal altid holde fokus på det gode, så jeg kan da glæde mig over, at det ikke regner en masse,
I dag ser også ud til at blive en dag med tørvejr.
Min største fjende er nok den isnende kraftige vind, som er min tro følgesvend.
Blæsten kan man ikke få at se
Det er der ikke noget at gøre ved
men når alle vimpler vejer
Så dette let at gætte at det blæser.

Jeg bliver på Fanø endnu en dag, så jeg kan komme lidt rundt på øen.
Jeg har lovet min cykel, at den skulle komme til Sønderho for at se de gamle skipperhuse.
Det er første gang min brave Scott-cykel besøger øen.
Jeg har været her 3 gange tidligere med min barnevogn.
Da boede jeg på Rindby Camping, hvor jeg følte mig godt tilpas.
Der er ingen hoppeborg og vandrutchebane, så der er den ro, som jeg sæter pris på
Hvor er du nu?

På længere ture har man brug for at vide, hvor éns ting befinder sig.
Hvis man punkterer skal man vide hvor pumpe, dækjern og slange befinder sig.
Det er uholdbart at stå på en landevej og tømme alt sit skrammel ud i grøftekanten for at finde det, man lige står og mangler.
Efter et stykke tid finder man nogle bestemte pladser til sine ting, og de ting man bruger sjældnest, må godt komme nederst.
Der er jeg ikke helt endnu efter 4 dage ”on the road”.
Men her til morgen fandt jeg uden det store besvær de ting, der muliggør, at jeg starter dagen med en kop kaffe.
Så langt så godt. Så kan det ikke gå helt galt.

Dag 5, søndag den 17. maj 2020
Jeg tror, der er skønnest i Danmark.
- En udvidet cykeltur til Fanø
Fanø – Bøelvej (Bramming): 33 km, Totalt 162 km
Alt har sin tid, og også mit besøg på Fanø fandt sin afslutning.
Det var tid til at tage afsked med de søde mennesker, der lod mig låne deres baghave.
Det er ikke sikkert, at haven var så stor, men det var hjerterummet til gengæld.
Meget stort.

På vej til færgen havde jeg en underlig oplevelse.
Midt på gaden gik et rådyr med sit lam,
Jeg plejer gerne at holde regnskab med de sjove dyr, jeg møder på mine rejser, men hidtil har der ikke været så meget som en forkølet haremis at holde mandtal over.
Og så dette syn midt inde i Nordby.

Der er ikke meget at fortælle om færgeturen til Esbjerg.
Der forsvandt 12 minutter af mit liv :-)
Man bad bilisterne om at blive siddende i bilerne.
Jeg lurede på, om de også ville have mig til at sidde på cyklen, men de spurgte aldrig.

Jeg sagde på gensyn til Fanø-pigen og kastede mig ud i fastlandets trafik.
Det varede 7-8 km, indtil der ikke var mere Esbjerg.

Bortset fra dette første lille stykke kørte jeg dagen igennem i ualmindelig naturskønne områder.
Og vinden var så absolut på min side.
Der var stadig 8-9 m/sek, men som sagt overvejende medvind.
Af og til føltes det lidt som sommer, og det er første gang, det er hændt mig på denne tur.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det gør det hele sjovere.

Jeg kørte gennem Tjæreborg, der altid får mig til at tænke på Pastor Krogager.
Til ære for ham optrådte jeg med en gammel revyvise:

Hjemme i Tjæreborg går det lidt sløjt,
kirken står tom, orglet bruser ikke læng´re,
ingen gider synge med på præstens salmer,
men når han sidder med dem
på en bar under sydens palmer.
Så synger selv de værste med,
når de har smagt lidt på muskatellen,
så han tjener ind på gyngerne
hvad han har mistet på karrusellen.

Videre gik det på små kuperede veje, der endte med at føre mig til Bramming.
Jeg købte lidt gode sager i Brugsen.
Jeg har fået at vide, at det ikke er godt for mig med rejesalat og deslignende, men jeg kunne ikke komme i tanker om, hvordan er er med hønsesalat, så der røg en omgang ned i kurven.
Hvorfor hedder det egentlig hønsesalat og ikke kyllingesalat?
Min lejr:
Det er et nedlagt landbrug med en kæmpestor have.
Der er alt, hvad jeg har brug.
Fine sheltere og en dejlig plæne.
Der er en lille sø, hvor der måske kommer ænder.
Der er endda trukket strøm ned til min lejrplads.

Sidst på dagen indfandt den bidende kulde ifølge med vinden sig igen, men det kan man altså ikke bebrejde de søde værter.
Jeg fik en sludder med min vært, og han fortalte, at hvis en sø er 5 år gammel og har en vis størrelse, vist 100 M2, så freder den sig selv.
Det var nyt for mig.

Der er lovet regn sidst på eftermiddagen, så jeg har allerede sikret det meste af mit udstyr.
For rigtig at sætte trumf på, er det også blevet bestemt, at der kommer regn i morgen formiddag.
Jeg har endnu ikke ganske besluttet, hvor jeg kører hen i morgen.

Dag 6, mandag den 18. maj 2020
Jeg tror, der er skønnest i Danmark.
- En udvidet cykeltur til Fanø
Bøelvej (Bramming) – Brændstrup (Gram) 32 km, Totalt 194 km


Polarkulden var gået hjem, og vinden havde skruet ned for blusset.
Men der var andre med i kampen om at gøre livet vanskeligt for sagesløse langturscyklister.
Regnen stod således og trippede for at komme i gang.
Den havde varmet lidt op om natten, så den var klar, da jeg sagde farvel til de søde mennesker på Bøelvej.

Og det fortsatte den i øvrigt med det meste af dagen.
Og i hvert fald de timer jeg var på arbejde på landevejen.

Ruten var fin nok bortset fra de par kilometer, jeg måtte tilbagelægge på hovedvejen.
Rigtig ubehageligt
Det var en meget snørklet rute, så jeg havde ret travlt med at checke på GPSén.
Det var noget mere besværligt i ”gamle dage”, hvor der var gang i kortbogen.
Den endte gerne med at gå i opløsning på en våd dag á la denne.
Ruten i dag var det, som Google Maps kalder overvejende flad.

Der var ikke mange cyklister, jeg kunne hilse på.
I går fik jeg en besked fra en herre, der havde mødt mig i Tjæreborg,
Hvis I er på cykel og møder mig derude i samfundet, så lad os tage en lille snak.
Jeg har som regel god tid :-)

Hver gang jeg kører ind i en ny kommune, kører jeg en skiltespurt, som vi gjorde i de gode gamle væddeløbsdage.
I dag drønede jeg fra Esbjerg Kommune ind i Vejen Kommune.
Jeg vandt spurten suverænt, som det da også har været tilfældet med de tidligere kommunespurter.
Det er en ret god stime, jeg har gang i der.

I Brændstrup regnede det særlig kraftigt.
I den by findes en Harley Davidson Biks, og de havde stillet bord og bænk frem til mig.
Jeg benyttede lejligheden til at se på cyklerne, nu jeg alligevel var der, og jeg havde nær købt én, da jeg opdagede, at stakkels Scott, så noget slukøret ud.
Måske en anden gang.
Det kunne da være skægt, at fise rundt på sådan et dyr.
De flinke folk i forretningen kom ud og tilbød mig en kop kaffe, som jeg glad tog imod.
Det hører til sjældenhederne, at jeg siger nej til kaffe.
Jeg kunne godt have en formodning om, at de fik ondt af denne bedagede langturscyklist, men det er der nu aldrig grund til.

Min fine nye jakke roser sig af at være vandtæt, vindtæt og åndbar, og det ser ud til at holde stik.
Den formelig drev af væde på ydersiden, men den var ret tør indvendig.
Den ville jeg nødig have undværet.
Men jeg håber vi snart kommer dertil, hvor den skal pakkes nederst i udrustningen.

Også min luftmadras gør det godt.
Den er ualmindelig god at ligge på. Det er anden udgave, jeg er i gang med.
Den første ”poppede op”, så den var helt ubrugelig.
Den blev byttet på garantien uden problemer.
Den er for lang til teltet, men det kan aldrig være madrassens skyld.
Jeg kunne godt finde på at placere ansvaret hos én, der automatisk går ud fra at telt og madras matcher i længde.
Den er også noget smal, men det vænner man sig til.

Og rent faktisk har jeg en formodning om, at jeg i folkemunde jævnligt omtales, som ”ham den smalle”, og dermed har vi jo et perfekt match.

Min lejr lå 3-400 m ude af en grusvej.
Der fandt jeg en gård med en parklignende have.
Ned i bunden af haven er jeg flyttet ind
Der er et fint shelter, hvor jeg kan sidde og digte og drikke spandevis af kaffe.
Her er også 2 jagthunde. De benyttede de første 5 minutter til at fortælle mig, hvem der boede der, og hvem der bestemte.
Så var der ikke mere pjat der.
Med jævne mellemrum kommer de forbi og ser efter, om alt er som det skal være.
Den flinke ejer kom forbi med en trillebør fyldt med brænde, så jeg kan hygge mig efter at regnen er stoppet ved 4 tiden. (I wish)

Et sted ude på ruten i dag kome jeg forbi et hus, hvor der i haven gik et æsel og en kamphund.
Æslet gad ikke røre sig, men hunden asede og masede for at få væltet hegnet.
Jeg blev ærlig talt noget skræmt og spekulerede på, om hegnet kunne holde.
Kommer den ud til mig, har jeg ikke en chance.
Når jeg får god tid en dag, vil jeg prøve om jeg kan regne ud, hvorfor nogle mennesker anskaffer sig en hund, der er så rasende og aggressiv.
Lige nu fatter jeg det ikke.
Men et æsel ville jeg gerne have.

I morgen regner jeg med at være et sted i nærheden af grænsen.
Den må jeg ikke krydse, så jeg skal finde ud af den nærmeste vej til Skjern.
Mon ikke det er over Als?

Dag 7, tirsdag den 19. maj 2020
Jeg tror, der er skønnest i Danmark.
- En udvidet cykeltur fra Skjern til Fanø

Brændstrup (Gram) – Bylderup Bov: 66 km, Totalt 260 km
Da jeg var vågnet, kom jeg til at tænke på en film, nemlig Dødbringende Våben.
Det er en film med gang i, og det er der, hvor Roger Murtaug kommer med sin berømte bemærkning: ”I am too old for this shit”.
Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg kom til at tænke på det, men jeg husker, at det var samtidig med, at regnen igen begyndte at falde over mit lille uskyldige telt.

Lejren blev brudt op i regnvejr, og det er ikke noget, der forhøjer morskaben at gøre det.
Der er reelt ingen morskab forbundet med det overhovedet.
Mit telt vejede nok adskillige kilo mere med alt vandet i, Skoene var klistret til med græs, og det hele var klamt og …... arggggg.
Selv om man tror, man har sikret sig, finder vandet hver gang et smuthul ned i bunden af taskerne, hvor det så ligger og griner af én.

Men, men, men jeg vidste jo, at der var lys for enden af tunnelen.
Kl. 11-12 ville der komme sol og varme, og jeg var faktisk også af den overbevisning, at jeg havde frosset mere end rigeligt på den første uge på landevejen.

Jeg havde sagt farvel til mine værter aftenen i forvejen, for manden skulle på bukkejagt, og var taget af sted ved 4-tiden.
Jeg havde et rigtig fint ophold der.
Det brænde jeg havde fået, fik jeg aldrig brugt.
Det var ganske simpelt for koldt, vådt og ubehageligt.
Af hjertet tak fordi jeg måtte være der.

Jeg havde 4 km til Gram, og jeg havde ikke kørt længe, før en bil holdt ind foran mig og gjorde tegn til mig om at standse.
Det viste sig at være en herre fra Rumænien. Han ville bare ønske mig god tur, og så var det i øvrigt noget, han godt selv kunne have lyst til.
Vi snakkede kun få minutter, men jeg var helt opløftet bagefter.
Det var da sødt af ham at tage sig tid til det.

Vinden var stort set min ven hele dagen, og det kom til at passe med det fine vejr.
Jeg er ret imponeret af meteorologerne.

Det var lidt bakke op, bakke ned i begyndelsen, og det er såmænd ganske dejligt.
Afvekslende landskaber er at foretrække.
Jeg kørte gennem Lidet Skov, og blev slået af storheden.
Der er ikke meget, der matcher en nyudsprunget bøgeskov.
Det bliver man aldrig træt af.

Jeg er barnefødt i Aabybro, og vi havde den skik, at vi tog i Birkelse have, når bøgen var sprunget ud.
Det ser jeg endnu for mit indre blik.


Der var gang i kommunerne denne dag. Jeg fik has på Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner, og jeg var da til sidst ved at blive helt udaset af alle de skiltespurter.

Jeg holdt mig stort set til de små småveje.
Det er altid at foretrække.

Hvor meget skal man køre hver dag som turcyklist?
Det er der heldigvis ikke noget endegyldigt svar på.
Men hvis man nu hver dag kører 5 km, så kan vi vel nok blive enige om, at det er lige i underkanten.
Den længste distance jeg nogensinde har kørt på én dag er 400 km.
Det var tilbage i 80érne, hvor jeg var kommet i tanker om, at jeg ville prøve et såkaldt Brevet-løb.
Det er meget lange distance, hvor man selv sørger for bevis på, at man har kørt det hele.
Det er samtidig kvalifikation til de ekstremt lange løb.
Vi startede i Støvring, hvorefter vi kørte til Skagen.
Jeg husker, at jeg fik en underskrift hos en bager i Skagen.
Hvis jeg kender mig ret har jeg garanteret fået mindst én kage også.
Derpå kørte vi til Fjerritslev, inden vi på en eller anden måde endte i Støvring.

Det var alt, alt for langt for mig. Jeg ville gerne have været hjemme langt tidligere.
Men så blev det vinget af.
Og hermed kan vi konkludere, at en dagsmarch for turcyklister skal være mellem 5 og 400 km.
Det var godt, vi fik det på plads.

Dagens bjerge fladede ud og der blev nu helt og aldeles fladt.
Jeg var også kommet til Mojn-land,og det skal jeg lige vænne mig til.

Jeg kom til min destination i nærheden af Bylderup-Bov.
Det viste sig, at jeg kunne få lov til at bo i en campingvogn.
Det var jeg rigtig glad for.
I det herligste sommervejr riggede jeg min lejr til.
Perfekt for mig.
Der blev trukket et kabel, så jeg også havde strøm til mit lille kontor.
Så bliver det ikke bedre.

Jeg har besluttet at blive her 2 dage.
I morgen tager jeg på en lille ekspedition til Tønder.
Det skal nok blive en fin tur.

Og hvad så videre?

Jeg er jo egentlig på vej hjem til Skjern, og det er vel ikke ret stor omvej, hvis jeg nu kører over Kruså, Sønderborg, Ærø, Tåsinge og Langeland?
Det er længe siden jeg besøgt Elvira Madigans grav.

Sikke da en fin dag jeg har haft. :-)