Jeg har altid være lidt fascineret af de farende svende.
Mit første møde med dem var nok, når de kom på besøg på vores gård.
De var altid velkomne, bare de fulgte husets regler, hvor den vigtigste var, at der ikke måtte være tændstikker i udhusene.
Jeg husker ikke, hvor mange og hvor ofte de kom.
For mit indre blik har jeg et billede af en mand med langt hvidt hår og langt hvidt skæg, der stod og vaskede sig i vores malkerum

Senere har jeg mødt dem rundt omkring, men jeg synes, man ser dem sjældnere og sjældnere.
De sad gerne udenfor en forretning, og jeg kunne da godt finde på at stikke dem en bajersk øl, hvilket de altid var glade for.

Det er  velkendt, at det generelt er et tørstigt folkefærd, men de bestemmer jo selv over deres liv.

Jeg er ikke rigtig for alvor farende svend. Det er egentlig bare noget jeg leger, og jeg har ingen ambitioner om at jeg skal på landevejen og skåle med de andre.

Jeg vil gå med barnevognen, og jeg vil lade skægget gro fra den 26. marts 2016. Jeg vil gå rundt med admiralskasket, og en medalje eller to vil jeg også gerne have, men ......

........."Vandringsmanden 2016" kommer ikke til at sidde på markederne og tylle brændevin med Stodderkongen og hans Hof
 

Dåbsritual Hjallerup Marked

71-årige Birgit Skov nåede at få en masse oplevelser som farende svend, inden hun vrikkede om på foden og måtte vende snuden hjemad

"Folk dyttede, vinkede og råbte til mig. Det var en så skøn tur med lutter positive oplevelser, så det var med et blødende hjerte, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen og opgive at gå videre," fortæller 71-årige Birgit Skov fra Tørring.

Forrige onsdag forlod hun hjemmet i Tørring for at forfølge en gammel drøm om at leve som vagabond. Planen var at vandre med barnevogn fra Tørring nord for Vejle til Lundeborg på Fyns sydøstlige kyst. Turen var planlagt til at tage cirka 10 dage, og det gik rigtigt godt i de første dage, fortæller Birgit og nævner nogle af sine oplevelser.

I Grejsdalen mødte hun en avisdreng, der spurgte, om det var hende fra avisen. Jo, det var det da, og så måtte Birgit Skov give den unge mand en autograf på armen. Det tog hende lang tid at komme igennem Vejle, for der var mange, der standsede hende og lige skulle høre, hvordan det gik. Og lidt længere sydpå ved Hejse Kro blev hun budt på gratis kaffe af kroejeren.

Af Jeppe Rafn
Lokalavisen Vejle: Lokale og regionale nyheder på vejle.lokalavisen.dk

“Jeg har glemt stængerne til mit telt, så jeg nødt til at leje en hytte,” fortæller 72-årige Birgit Skov i telefonen, hvor man kan høre vinden suse udenfor.

Hun har i dag genoptaget en vandretur som vagabond fra Tørring til Lundeborg ved Svendborg. En tur på omkring 150 kilometer, som hun startede på for et år siden. Og som gik godt og bød på gode oplevelser, indtil der kom et ordentligt regnskyl, så hun røg ud i rabatten og vrikkede om på foden i sine sandaler, så hun ikke kunne fortsætte. Uheldet skete i nærheden af Nørre Åby, hvor hun har genoptaget turen næsten på årsdagen, hvor hun måtte give op sidste år.

“Folk har spurgt mig, hvornår jeg skulle af sted igen. Det handler ikke om noget væddemål, men om at opleve, hvordan livet også kan være,” fortæller den 72-årige vagabond og tilføjer:

“Jeg har lovet mine venner at tage noget mere fornuftigt fodtøj på, så sandalerne er blevet hjemme.”

Det blæser lidt, men der er tørvejr på den campingplads ved Gamborg på det vestlige Fyn, Birgit tirsdag eftermiddag er ankommet til. Hun er med sine egne ord luksus-vagabond og har derfor brugt 550 kroner på en hytte. Birgit håber dog ikke, at hun får lejlighed til at sove i telt, selvom hun har glemt stængerne til sit eget.

“Måske finder jeg et ægtepar, som jeg må sove imellem,” siger hun på sin sædvanlige bramfrie måde.

Hvis alt går vel, og hvis ikke det står ned i stænger, håber Birgit Skov at nå sit mål på lørdag.

Af Jeppe Rafn
Lokalavisen Vejle: Lokale og regionale nyheder på vejle.lokalavisen.dk