En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa T/R
Juli 2019
Fredag den 5. juli 2019
Gang: 0 km. Totalt i 2019: 787 km
Cykling 12 km. Totalt 643 km
En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa
Dag minus 10
Dagens Motto: Lidt ydmyghed har aldrig skadet nogen.
Videre går det med forberedelserne til den store tur.
Blandt andet besluttede jeg denne dag at deltage i Landsskuet i Herning, hvor vi minsandten så en ko blive vasket.
Og skulle jeg nu blive konfronteret med en snavset ko en route, så ved jeg, hvad man bør gribe til.
Det var også denne dag, hvor jeg modtog mit nye kamera.
Jeg havde et memory card som lagervare, men det nægtede at svare, så jeg benyttede lejligheden til at smide penge efter et nyt kort i Bilka.
Og dermed skulle der være styr på billedsiden af turen.
Når man begiver sig ud på en længere tur på cykel vil man erfare, at der er meget andet end cyklingen at bekymre sig om.
Det er næsten den mindste del.
Hovedreglen er at man skal have alt med, og at det ikke må fylde noget og ikke veje for meget.
I 2020 er det præcis 25 år siden jeg første gang cyklede til Nordkapp, og det blev siden til talrige andre lange ture.
Derfor synes jeg, at jeg er rimelig erfaren som turcyklist.
Når man først er startet, kommer man altså ikke bare lige hjem hver aften.
Problemerne skal løses derude.
Hvor mange T-shirts skal man have med? Er det 2 eller 8?
Hvad gør man med en T-shirt, der lugter af Gnu?
Jo, man vasker den, men hvor? Skal man have vaskepulver med? Hvor meget? Hvordan skal det opbevares. Osv osv
På samme måde er der konstant noget, man må forholde sig til.
Det ser simpelt ud på afstand, men det kan godt fylde en del.
Som turcyklist er man taknemlig for, hvad der kommer éns vej.
Jeg intensiverer nu træningen og forberedelserne i det hele taget.
Jeg lægger hårdt fra land i morgen med at besøge min fætter i Holstebro.
Man kunne synes, at det ikke har det store at gøre med den udvidede cykeltur til Aabenraa, men skulle jeg nu passere Holstebro er det vigtigt, at jeg står på god fod med familien.
I Aabenraa skal jeg jo have gang i mit hemmelig projekt (i 2 dele). Det kan kun foregå der.
Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle mere om det, men så ville det jo ikke være hemmeligt.
Jeg kan dog oplyse, at jeg har foretaget hele to opringninger til Aabenraa, hvor man gav mig grønt lys til at gå videre med projektet.
Nu er min nye bagagebærer kommet.
Den må jeg se at få monteret.
”Og skulle du så ikke se at få skiftet det bagdæk, min gode mand?”
Tiden er en knap, og det hele hober sig op.
Det er ikke noget nemt liv, vi har fået
En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa
Dag minus 2
Det kan sagtens blive et problem, at døgnet kun har 24 timer.
Også når man forbereder en cykeltur.
For der er meget at forberede.
Og når jeg forlader basen, er det jo på en måde for sent.
Det starter ofte med, at jeg omhyggeligt laver pakkelister og lægger mine ting op i snorlige rækker.
En anelse autistisk.
Men til slut mister jeg overblikket og ender med at kyle de sidste ting ned i taskerne.
Men næste gang, vil jeg være 100 % klar flere dage før afgang.
Næste gang.
Når jeg er derude, beslutter jeg mig til at lave en liste over ting, der skal ændres til næste tur.
Men det er svært at huske, når man først er kommet hjem.
Hvad var det nu, du glemte sidste gang, gamle dreng?
Men jeg huskede da de irriterende små pedaler og håndtagene, hvor jeg ikke fandt hvile til hænderne.
Og nu har jeg investeret i en fin planteskovl, der kan være ganske nødvendig på primitive rejser.
Jeg regner også med, at min bagagebærer nu sidder rimelig godt.
Den sidder ikke perfekt, fordi min bagskifter og bremser også kræver plads.
Mon ikke det går?
Ellers bliver jeg en anelse negativ.
Jeg besluttede mig for at købe et par cykeltasker.
Ellers er der ikke meget sjov ved at have bagagebæreren.
Cykeltasker kan man få i mange størrelser og kvaliteter.
Jeg endte at købe tasker i rigtig god kvalitet.
De kostede en pæn slat penge, men jeg håber, der er tale om en fornuftig investering.
Og kvalitet koster penge.
Jeg har lidt vilde planer for sommeren 2020, og der kunne jeg godt have brug for gode tasker.
Den tid, den glæde.
Jeg har haft mit bagdæk afmonteret, og det kunne godt se ud til, at det har flere kilometer i sig.
Ellers er man sjældent langt væk fra en cykelsmed.
Jeg har engang prøvet at knække en eger i den trælse side i baghjulet på en fjeldtop i Finmarken, og jeg har også prøvet at løbe tør for dæk midt ude i vildmarken i Colorado.
Der kan man tale om udfordringer.
Det kunne jeg godt spinde en ende over foran kaminilden på en kold og mørk vinteraften.
Jeg har været så heldig at skaffe overnatninger undervejs til Aabenraa.
Det er i alle tilfælde hos søde mennesker fra ”Baghaven”.
Det er lidt usikkert, hvor turen går hen efter Aabenraa.
Dog har jeg en aftale i Herning den 27. juli.
Men først det hemmelige projekt i Aabenraa Downtown.
Jeg ser i dag cykelløb med det ene øje, men mandag drager jeg ud for at spotte et skilt, der viser mod Grindsted.
Gad vide om Tour-feltet klarer sig uden min support?
Pedal your blues away
Forget all your troubles today
Hop on your bike any time you might
And pedal your blues away
En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa
Dag minus 1
En forbavsende stor mængde af udstyr breder sig denne dag ud over det meste af matriklen.
Jeg springer lidt fra den ene gruppe med udstyr til den anden.
Så får jeg smidt tandstikkere ned i toilettasken, og så kommer jeg i tanker om, at jeg skal huske en tallerken.
Og en dåseåbner …..
Og var der ikke en halv tube tandpasta et eller andet sted?
Sandsynligheden for at jeg husker det hele er forsvindende lille.
Blæsmanden er min ven de første dage.
Og uanset om bondemanden har brug for regn eller ej, så er der dømt tørvejr i de første dage.
Nydelige temteraturer.
Så er der foreløbig styr på klimaet :-)
Noget af det bedste ved at tage på en cykeltur er man ikke aner, hvad man bliver udsat for.
Og det er da spændende.
Man må også forvente, at man møder udfordringer undervejs.
Jeg har endnu aldrig oplevet en cykeltur, hvor der ikke sker noget, der bestemt ikke var planlagt.
Noget er sjovt og andet er mindre sjovt.
Senest har jeg jo knækket en teltstang, som jeg efterfølgende reparerede.
Går jeg ud fra.
Jeg har medbragt reservedele og en savklinge, så jeg kan udbedre nye skader.
Jeg bliver aldrig træt af at slå mit telt op.
Da jeg var dreng, boede jeg i nærheden af Ryå i Vendsyssel.
Åen var på mange måder spændende og dragende, og jeg havde en vild drøm om at slå et telt op dernede og overnatte på brinken, hvor jeg næste morgen kunne slå øjnene op og opleve fuglefløjt og fisk, der sprang efter insekter.
Jeg havde bare ikke noget telt.
Og min mor, som var den der bestemte, kunne ikke få øje på noget fornuftigt i den plan.
Det var ikke en drøm for hende, snarere et mareridt.
Min mor har forlængst stemplet ud, og jeg har skam oplevet at slå mit telt op ved bredden af Ryå.
Måske var det meget godt, at jeg ikke fik min vilje dengang, for nu er det en drøm, der går i opfyldelse, hver gang jeg slår mit telt op.
Undervejs har jeg stor fornøjelse af at spotte ”sjove dyr”. Da mine børn var små, legede vi en leg med at spotte dyr og efterfølgende give dem points.
En hare gav 1 point, et rådyr 5 point, mens et egern kunne give helt op til 15 points.
En dag kom min datter hjem og spurgte hvad man kunne få for at have set en elefant.
Det viste sig, at hun havde mødt en parade fra et cirkus.
Vi forhandlede os frem til 50 points.
Nu er mine børn vokset fra den leg.
Jeg leger stadig med, og håber bestemt at se en grævling.
Mine forventninger til den udvidede cykeltur til Aabenraa er pænt store.
"En udvidet cykeltur til Aabenraa".
Dag 1, 15 juli 2019.
Skjern - V/Grindsted: 45 km. Total 45 km
Jeg befinder mig i en have mellem Sønder Omme og Grindsted,
Her har jeg fået lov til at slå mit telt op.
Min vært er her ikke.
Han er på ferie i Sverige, men familiemedlemmer var i huset og viste mig lidt rundt.
Jeg har alt, hvad jeg skal bruge.
Jeg har strøm og vand.
Jeg har en dejlig græsplæne, og der skulle også være en kat et eller andet sted.
Det regner ikke, og skulle jeg blive kold kan jeg tage mit slumtæppe over skuldrene.
Dagen startede stille og roligt hjemme i Skjern
Etapen var ikke så lang, så jeg gav mig god tid.
Så kan man nå at få kaffe adskillige gange.
Min simple plan gik ud på at huske at få alting med.
Der var køligt, men ingen udsigt til regn.
Med nye ting på cyklen,er det altid spændende, om de er korrekt monteret.
Morskaben er til at overse, hvis en eller anden stang ender i hjulet.
Under kørslen.
Den metalliske lyd af "et eller andet" i hjulet er ikke morsom.
Men ingen katastofer indtraf, og kursen blev sat mod Tarm.
Det gik op for mig at jeg havde ret stærk medvind, og jeg kørte i samme retning hele dagen, så det var jo fantastisk.
Vejen efter Tarm var lige og endeløs, men da jeg kastede dyret ud på en mindre vej gik der ikke lang tid, før jeg kørte på en grusvej.
Nej tak, og tilbage igen.
Således ramte jeg Sønder Omme, der jo er kapgangens Mekka i Danmark, Jeg kan anbefale filmen "Kapgang".
Den handler om meget andet end kapgang.
Jeg besluttede mig til at støvsuge Meny for datokøb, og der var fine ting.
På vej dertil havde jeg fanget en dåse, så prisen var allerede på vej ned.
Jeg undgik indtil flere fælder.
Når jeg finder varer, som jeg kan bruge gennem flere dage, skal jeg vare mig.
"Nu har du fåe denne krabbesalat eller yoghurt etc meget billigt", siger jeg til mig selv.
"Hvis du nu tager fornuftigt af det, så har du til lang tid"
Det sker bare ikke.
Jeg må leve med, at jeg har en smuk men meget svag karakter :-)
I Sønder Omme så jeg nogle borde og bænke, hvor jeg ville sidde og nyde min frokost.
Da jeg kom derhen så jeg et skilt på bordet, der oplyste mig om, at stedet tilhørte OK, og der måtte jeg ikke indtage føde.
Der var også et tilbud om at jeg kunne købe en lille kop kaffe til kun 22 kroner.
Da var det, jeg pakkede sammen og satte mig ned til Omme Å.
Der måtte jeg godt være.
Jeg kan godt forstå OK.
Der var kun 4 borde, og selv om der ikke var et øje der, så er det klart, at de ikke kan have mig til at sidde der og blomstre, hvis der pludselig skulle komme et stort rykind.
Fra Sønder Omme fandt jeg en gammel banesti, der sendte mig i retning af Grindsted.
Huset, hvor jeg låner haven, ligger nogle hundrede meter nede ad en grusvej.
Vinden suser i træerne, men ellers er der stille, meget meget stille.
Jeg kunne naturligvis bryde ud i sang, men jeg kan faktisk godt lide stilheden, så det springer jeg over.
I morgen går turen mod et andet sted.
Dag 2."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
16. juli 2019.
V/Grindsted - V/Rødding: 62 km. Total 107 km
Jeg valgte at tage min netbook med på turen, og den takkede for venligheden ved at "gemme" cursoren, bedst som jeg sad og skrev. Det er rigtig irriterende, for det er ikke så tit, jeg bruger touch screen.
Og jeg har ikke tid til at sætte mig ind i finesserne, så det giver lidt udfordringer.
Min nye ven katten prøvede ellers at hjælpe mig, men den gik nu mest i vejen.
Jeg dyrkede lejrlivets glæder om aftenen, da jeg lavede et lejrbål.
Det er altid så hyggeligt.
Jeg var desværre løbet tør for Frankfurtere.
Jeg går aldrig sent i seng, og denne aften var ingen undtagelse.
Jeg vågner gerne ved 5 tiden, hvor det er blevet lyst.
Jeg havde sovet dejligt og var helt klar til at møde den nye dag.
Der var ingen dug, og jeg kunne minsandten pakke et tørt telt ned. Det er ret usædvanligt.
Ingen stænger knækkede, men jeg stoler ikke på det telt.
Katten hjalp med at pakke, så godt den kunne.
Viljen ser Vorherre på :-)
Engang i Nakskov havde jeg en pony til at hjælpe med at pakke. Det er forbavsende svært at flytte en pony, når den står midt i lejrudstyret.
Noget nemmere med katten.
Der var ingen, jeg kunne sige farvel og tak til; det gør jeg senere. Det var et rigtig fint sted at overnatte.
Kursen blev sat mod Grindsted, hvor vejen mod syd var uvenlig med en smal cykelstribe.
Jg fangede de små småveje, der førte mig til Hejnsvig.
Her forsynede Brugsen mig med en kop kaffe til 5 kr, og det kunne de godt lære lidt af hos OK i Sønder Omme.
Jeg fik også en salat til senere og en hyggelig sludder.
Således opfrisket blev jeg ikke for alvor ondskabsfuld, da jeg fik 3-4 km med grusvej smidt efter mig.
Der var ualmindelig smukt, hvor jeg kørte, og jeg havde konstant medvind.
Herlig tur.
Via Lindknud endte jeg i ret store Brørup, hvor jeg checkede ind hos bageren, der i dagens anledning havde stillet borde og stole frem, så jeg kunne sidde og digte lidt.
Jeg vil gerne have noget sendt af sted hver dag, og det kan være en fordel, at jeg skriver lidt i løbet af dagen.
Så er der mere ro på, når jeg når min destination.
Jeg fyldte også strøm på min maskinpark.
Jeg benytter enhver lejlighed til at gafle mest muligt strøm.
Bedst som jeg sad dybt koncentret, besluttede bagerjomfruen at skabet med vand skulle rengøres.
Derfor skulle alle flasker ud.
Dem anbragte hun på et bord lige foran, hvor jeg sad og arbejdede.
Det er forbavsende, hvor meget "klir" der kan komme fra en håndfuld flasker.
Det er heldgt, at jeg er så tålmodig.
Eller noget.
Vejret blev bedre og bedre og rygvinden stærkere.
Hu hej, hvor det gik.
I Rødding svingede jeg fra for at køre på veje fra småtingsafdelingen ud til min destination.
Det var et rigtig fint sted med ualmindelig søde mennesker.
Huset blev bygget tilbage i 1700 tallet, og de er i gang med at renovere.
Jeg fik forreste del af haven, mens en familie fra Roskilde boede lidt længere væk.
Rygtet vil vide, at der findes en kat her. Det er noget, jeg har stor erfaring med, men endnu har den ikke ladet sig se.
I morgen går turen til Aabenraa, hvor jeg bl. a skal besøge gode venner, og jeg skal også i gang med mit hemmelige todelte projekt.
Jeg synes det er et usædvanlig spændende liv jeg har.
Dag 3."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
17. juli 2019
V/Rødding - Aabenraa 67 km. Total 174 km
Så gik det mod Aabenraa.
Farvel og tak til den fine camp ved Rødding. Jeg fik lige hilste på katten, men den havde ikke tid til at hjælpe med at pakke.
Jeg er i øvrigt ikke alene på ekspeditionen .
Jeg har en god ven med. Ham kan man se på billedet. Han kan godt lide at rejse.
Jeg mødte ham i CapeTown og tog ham med hjem.
Og lige siden har han boet hos mig.
12 grader og svag (med)vind fra morgenstunden. Udmærkede forhold.
Kort efter afgang blev vejen til en grusvej af den sjove slags, hvor man netop har fyldt skærver på.
Det varede kun et par kilometer, og så var der faktisk smukt hele vejen til Skrydstrup.
Op og ned, ud og ind; cykeltur, når det er allerbedst.
Vojens hilste mig velkommen med et "Cykling forbudt". Jeg har prøvet det der så mange gange før.
Et skilt viser cyklisterne den rette vej til centrum af midten.
Mern der bliver ikke fulgt op på det.
Jeg fandt snart mig selv fanget i en labyrint af stisystemer. Min telefon plagede om strøm, før den ville noget, og jeg vidste hverken, hvor jeg skulle hen eller kom fra.
En lille sød ældre dame iført en vovhund sendte mig i den ønskede retning.
Jeg husker engang i Lillehammer, hvor jeg ikke kunne finde ud af byen pga forbudsskilte.
Tilsidst blev jeg så rasende og irritret, at jeg kørte på en motortrafikvej bare for at komme væk.
Det gjorde jeg ikke i Vojens.
I hvert fald ikke i ret lang tid.
Jeg lokaliserede en bager i håb om at finde en stol og en stikkontakt. Uden held.
Heller ikke Kvickly var leveringsdygtig.
Så forlod jeg byen.
Det var ikke nogen køn rute til Rødekro.Det vildeste jeg oplevede, var når jetjagerne fra Flyvestation Skrydstrup øvede sig i et eller andet.
Det kan da ikke være sjovt at være nabo til dem?
På et tidspunkt havde jeg det største besvær med at komme fremad. Jeg kiggede ned, og jeg kiggede frem.
Det gik da ikke opad?
Jeg asede videre, og da jeg et godt stykke tid senere standsede op og kiggede bagud, kunne jeg da godt se, at jeg var kommet i vejret.
Og der var en gravhøj ved siden af, og de ligger stort set altid på en bakketop.
Dette fænomen kaldes i cykelverdenen med et godt dansk udtryk for "false flat".
Det går opad, men man kan ikke se det.
Det kan for alvor få én til for alvor at føle ens egen utiltrækkelighed.
Ny plan: Ved Rødekro begyndte cicilisationen for alvor at stramme til, og man kan der opleve både MacDo og Burger King.
MacDo har rigtig god kaffe, og isen er også vældig fin.
Med lidt held kan jeg låne et strømstik.
Alle krav fik jeg opfyldt, og mens jeg nød min kaffe ladede jeg et mentalt notat til mig selv: "Husk at tage hovedtelfoner med, når du går på MacDo".
De har et legerum, og der må man naturligvis lege.
Men behøver børn at skrige som vanvittige?
Jeg går ud fra, at de havde forældre med, men tilsyneladende var jeg den eneste, der lod sig genere af den infernalske larm.
And now to something completely diffferent:
Det er i år netop 25 år siden, jeg startede min karriére som langturscyklist.
Jeg havde en købt "Den blå Avis", hvor jeg så, at en polsk lærer gerne ville have en penneven, og vi begyndte at skrive sammen.
Jeg fandt ud af, at han boede i Nysa, lidt nord for den tjekkiske grænse.
Jeg skrev til Wietold og spurgte om han gav kaffe, hvis jeg kom forbi.
Det lovede han, og jeg cyklede ned og tilbragte 4 dage sammen med ham og hans søde familie, inden jeg kørte tilbage.
Her 25 år senere følger Wietold med på min udvidede cykeltur fra Skjern til Aabenraa.
Det gør mig så ualmindelig glad at tænke på :-)
Vejdirektoratet og jeg var ikke helt enige om, hvordan man på cykel passerer rundkørslerne ved Rødekro.
Men jeg kom da igennem og drønede ned ad bakken mod Aabenraa.
Efter en kort frokostpause ved en forladt skole ankom jeg til min vært i Aabenraa.
Jeg fik en fantastisk venlig modtagelse.
Søde mennesker og en virkeli dejlig have.
Her bliver jeg glad for at være.
Der vokser elefantgræs i haven og katten hedder Puma.
Min hemmelige plan I.
Det gik slet ikke.
Jeg havde et gavekort til 2 personer til en fancy restaurant i byen.
Da jeg er alene,(min ven ville ikke med) havde jeg forestillet mig, at jeg kunne finde et venligt og sultent menneske, som jeg kunne invitere på en bedre middag.
Folk var både venlige og sultne, men de var allesammen sammen med nogen.
Det sad jeg og funderede over en rum tid, inden jeg besluttede mig til at invitere mig selv på middag.
Jeg gav mig det bedste, huset kunne byde på, og det smagte himmelsk.
Nu er det jo sådan, at træerne sjældent vokser ind i himlen, og jeg havde glemt, at jeg for at komme hjem, skulle op ad en kilometerlang bakke.
Gourmetmiddag efterfulgt af bakke = Ikke godt.
Men op kom jeg da.
Jeg har et gavekort mere :-)
Sidste: Så kom cursoren på min net book igen. Jeg begriber ikke noget. Jeg ved ikke engang, hvor den har været henne
Dag 4."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
17. juli 2019
Aabenraa X km. Total 174 km +
Selv rytterne i Touren holder en hviledag, så jeg har vel også lov.
Jeg kender Aabenraa rigtig godt, og jeg har en del gode venner her.
Tilbage i 70érne boede jeg i Flensborg-området, og når vi kom til at længes hjem, var det gerne Aabenraa vi kørte til.
Det var i "bilens tid" og vores Citoen 2cv kom til billæge her.
Jeg sov helt fantastisk i mit blomsterflor, hvor duggen om morgenen var faldet.
Jeg nussede omkring i lejren en stund, inden det var tid til at besøge mine venner, hvor jeg skamløst havde inviteret mig selv på morgenmad.
Jeg spurgte dem om, hvad der faldt dem ind, hvis de skulle nævne specielle ting eller attraktioner ved Aabenraa.
De nævnte Brundlund Slot, Galgebakken og stranden.
Vi besluttede os netop til at besøge stranden i det velsignede vejr, og den er virkelig flot indrettet.
Mange mennesker havde fundet vej dertil i det velsignede vejr.
På forunderlig vis lykkedes det os at lokalisere en næringsdrivende, der langede is over disken.
3 kugler med guf er vel ikke for meget til en voksen mand?
Det er ikke godt at vide, hvordan situationen havde udviklet sig, hvis ikke soft ice maskinen var gået i stykker.
Jeg lavede for mig selv et tankeeksperiment.
Ville jeg havde fået alt med, hvis jeg nu var på vej til Nordkapp?
Stort set ville det være fint, antager jeg, men så skulle jeg have haft eger med i alle nødvendige størrelser samt en aftrækker.
Er man på tur træder Murphy´s lov øjeblikkelig i funktion: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt.
Man punkterer næsten altid på baghjulet, og egerne knækker næsten altid i den side på baghjulet, hvor kransen sidder.
Jeg er ikke så erfaren i kørsel med MTB, men jeg antager at egerne er mere solide end på racercykler.
Men uanset hvad, så er jeg ikke lige nu på vej til Nordkapp, men jeg kunne Hulsens godt tænke mig at være det.
Jeg har fundet min dagbog fra den 17. juli 1995.
Den kommer nedenfor.
Det er godt nok længe siden :-)
I morgen går turen til Christiansfeld, hvor jeg skal være en enkelt nat.
Derefter vej jeg ikke helt, hvor jeg kører hen, men det skal være lidt i retning af Skjern.
DAG 25. MANDAG DEN 17. JULI 1995
Vågnede kl. 4.16 og konstaterede, at vejret var pænt og tørt. Myggene er parate og på deres pladser. Jeg kom til at spise alting i aftes, så jeg må starte med et par skiver toast og et æble.
Nu er der 893 km. til Oslo.
Det er ikke ret meget.
Jeg er 1368 km syd for Nordkapp, og totalen er 3727 km.
Lejrpladsen var 11 km. syd for Vilhelmina, der er en ret stor by. Men den var ikke vågnet, da jeg passerede. Landskabet har været fladt og og kedeligt, og turen har været begivenhedsløs bortset fra, at det begyndte at regne ved 37 km og først lige er holdt op, her hvor jeg holder pause i Dorotea kl. ca. 9.30. Jeg har købt lidt billige bananer og et brød, og nu sidder jeg på et konditori med kaffe og kage til halv pris, i alt 24,50 kr. udmærket.
Regn mellem 37 og 73 km.
Regn mellem 100 og 186 km.
Lad os sige det på denne måde: Det havde været sjovere, hvis solen havde skinnet. Men temperaturen steg trods alt fra 10 grader i Vilhelmina til 16 grader i Strömsund, og det betød, at det ikke føltes særlig koldt.
Den modvind, der havde været om morgenen, svandt ind til ingenting om eftermiddagen. Men alt mit tøj og især skoene er selvsagt drivvåde. Iøvrigt er vildmarkspræget på vej væk. Jeg har set op til flere marker, og der begynder at komme bebyggelse hist og her. Det sidste stykke omkring Hammerdal var fremragende.
Og så blev det den dag, hvor jeg så 2 elsdyr. Jeg troede ikke, der var så mange myg, hvor jeg slog lejr, men på et øjeblik kom der flere end nogensinde.
Dag 5."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
19. juli 2019
Aabenraa - V/Christiansfeld: 43 km. Total 217 km
Begynderfej
"Forvent altid regn om natten."
Jeg ved det jo godt, men jeg havde altså ikke dækket mine ting godt nok af.
Det var heller ikke meget regn, der var kommet, men nok til at fugte mange af mine sager.
Dumt, Bøv, meget dumt.
Da jeg fik øjne, var der 16 grader, og dermed var vi tæt på en tropenat.
Havde jeg haft en termostat, havde jeg sat den lidt lavere, men den mangler endnu i mit lille telt.
Still roligt pakkede jeg mine ting sammen, og prøvede at huske, hvor hver enkelt ting blev anbragt.
Det var et fantastist dejligt ophold i Aabenraa, og det kunne da være hyggeligt at være blevet noget længere.
Mern nu var jeg på vej, og jeg trillede ned ad bakken mod centrum, hvor jeg satte kursen mod Haderslev.
Så skete det.
Jeg havde vel ikke kørt mere end 5 kilometer, da bagerforretningen tårnede sig op for mig.
Og det er lidt jan´s skyld.
Min gode ven Jan Fisher har netop været på vandretur, og jeg kan anbefale, at man læser hans dagbøger.
Især holder jeg af afsnittet, hvor han ansætter sig selv som udsmider på en shelter plads.
Godt gået.
Den samme Jan syntes at besøge en bager stort set hver dag, og hvis han kan, så kan jeg også.
En håndværker med stærk ost og kaffe, så er vi i gang.
Jeg har overfor Jan fremført, at det kunne være en god ide, hvis bagerjomfruerne var iklædt kapper, når de langer brød over disken.
Han mener fejlagtigt, at det tilhører en anden tidsalder.
Jeg har konsulteret mine gemmer, og jeg har fundet frem til et billede, der helt klart viser, hvor kækt det ser ud med en kappe.
Se på billedet, og så er jeg sikker på, at man vil give mig ret.
Behovsanalyse:
Hvad har jeg brug for, og hvad er nødvendigt?
Først og fremmest vil jeg gerne have et stykke græs til mit telt, og det behøver ikke at være særlig mange kvadratmeter.
Jeg har ikke behov for 20 tønder land
Det er også herligt, når jeg har adgang til et toilet, men det er altså ikke det store problem at få gang i planteskovlen.
Så sætter jeg stor pris på et bord og en stol, for jeg vil så gerne sidde og skrive lidt.
Og hvis jeg skal sidde på jorden i skrædderstilling og digte, kan jeg for alvor mærke, at jeg ikke er 70 længere :-)
Her kan jeg tilføje at det må være et syn for Guder at se mig dukke frem fra teltet en årle morgenstund. Jeg kæmper en hård kamp, for at rette de værkbrudne lemmer ud.
Ordet "elegant" er ikke det ord, der først trænger sig på
Strømmen er rigtig vigtig for mig, når jeg rejser som jeg gør.
Det er vist egentlig det, jeg er allermest afhængig af.
Jeg besøgte engang en økologisk bondegård lidt øst for Brønderslev.
Ejeren havde lagt strøm ind i sine shelters, og han havde minsandten lavet et multtoilet med tænd og sluk system.
Der blev jeg godt nok imponeret.
Det har jeg ikke ser hverken før eller siden.
Et nedbrud.
Jeg har mistet en brillestang.
Men der har jeg skam været velforberedt.
Jeg griber bare det næste sæt briller.
Jeg har mest brillerne for et syns skyld, og jeg er så heldig, at jeg kan nøjes med de billigste "Tiger"-briller eller lignende.
Men tro nu ikke, at de gamle briller ryger ud.
Nu om dage kan man nå langt med en tandstikker.
Jeg ved, at du nu sidder og spekulerer på, om jeg stadig har min "cursor".
Der kan jeg berolige alle ængstelige sjæle. Cursoren er her stadig.
Hvad den har af fremtidsplaner må Guderne vide.
I øvrigt kom jeg til at købe en Ipad i går.
Jeg håber ikke, at jeg har betalt alt for meget for den.
Jeg fik forhandlet prisen ned til 2 soft Ice og en halv liter sodavand.
Det er noget af en udskrivning, men så må jeg spare et andet sted.
Det var en rigtig smuk natur jeg kørte gennem denne dag.
I Haderslev kørte jeg mod vest og fandt dermed veje, jeg ikke før havde været på.
Det er jo altid dejligt.
Min lejr lå mellem Haderslev og Christiansfeld, og jeg fandt den uden besvær.
Det er en fredelig plet på jorden, hvor man både malede og savede brænde denne dag.
Snakken gik lystigt over en kop kaffe og en bid brød.
Det var for alvor hyggeligt.
Jeg er jo sådan set på vej hjem, og det skal da ikke være nogen hemmelig at jeg kunne være fristet til at fortsætte min udvidede cykeltur, men der er nogle ting, jeg skal nå.
Jeg kan så bare glæde mig over alle de smukke steder jeg har besøgt og alle de søde mennesker jeg har mødt.
Taknemlig må vist være det rigtige at at bruge her :-)
Dag 6."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
20. juli 2019
V/Christiansfeld - Holsted: 45 km. Total 262 km
"Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge ...."
Andersen havde ganske ret.
Der er virkelig dejligt ude på landet.
I går havde jeg en ualmindelig hyggelig dag og aften sammen med de gode mennesker, der bor her.
De kan også godt lide at bo på landet, hvor fred og ro hersker.
Det føles som om, jeg har været væk meget længe, men i virkeligheden er det kun Dag 6, jeg er kommet til.
På en cykeltur er der altid noget at opleve og altid noget at forholde sig til.
Der kan vente noget spændende efter det næste sving.
Ordet "begivenhedsrigt" er vist meget dækkende.
Jeg har fået en henvendelse fra folkene bag Tour de France.
De ser gerne, at jeg tager lidt ansvar for afviklingen af etaperne i Alperne, så jeg har lovet dem at begive mig til Skjern, og tage vare på de ting.
Nogen må jo tage de hårde opgaver på sig.
Det er ikke mange sjove dyr, der krydser min vej. En grævling må gerne dukke op, og hvor gemmer rævene sig?
Et kongerige for et egern.
Skulle jeg komme forbi et mini-Zoo ender det vel med, at jeg drøner derind og opdaterer mine statistikker.
Vejrudsigten hævder at jeg den kommende nat får omkring 30 mm regn smidt i hovedet.Hmmm
Men der var tørvejr, da jeg sagde farvel.
Jeg var rigtig glad for, at jeg kunne få lov til at være der.Tak for det.
Jeg møder så mange søde mennesker på denne udvidede cykeltur, og jeg håber virkelig, jeg kommer til at møde dem igen.
Der var vældig varmt, da jeg satte i gang, og jeg var lidt forbavset over, at jeg nu havde en vedvarende medvind.
Hu hej, hvor det gik.
"It´s a bird. It´s a plane. It´s Superman".
Jeg mener at det var sådan ca disse ord, jeg opfattede fra de lamslåede tilskuere til min vilde færd.
Til tider balancerede farten mellem 24 og 26 km i timen.
Det var ret vildt.
Hmm, nu skal man også passe på, at man ikke lader sog gribe af en stemning.
Måske skal vi nøjes med at konkludere, at det gik godt.
Der var ikke mange bakker, og jeg fandt små småveje til hele turen.
Det var en rigtig fin tur.
Og så krydsede jeg mit spor ved Foldingbro.
Min nye camp er i en villahave i Holsted By.
Der var masser af plads til mit lille telt.
Mine værter var ikke hjemme, da jeg kom, men jeg havde fået lov til at slå lejr.
Jeg havde lidt travlt med at få teltet op, for jeg vidste godt at der var betragtelige mængder af regn på vej.
Det nåede jeg i god tid, inden det brød løs. Jeg søgte tilflugt i et drivhus.
Det er ikke helt tæt, men efter et lille stykke tid kan jeg se, hvor det regner ind, og så satser jeg på de tørre pletter.
Ret smart, ikke?
Jeg kender ikke så meget til Holsted.
Jeg mener, de har et Speedway-hold.
Men min have var stille og rolig.
Absolut ingen gassede op her.
En kat luskede forbi, og den fandt ingen anledning til at indlede et bekendtskab med mig.
Den havde vel travlt med det som katte nu engang beskæftiger sig med.18:09 20-07-2019
Jeg har gjort en interessant opdagelse.
En cursor kan ikke lide regn, så forsvinder den.
I morgen skal jeg et lille smut til Ansager, og derefter bærer vinden hjemad.
Alt har sin tid. Også udvidede cykelture.
Dag 7."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
21. juli 2019
Holsted - Ansager: 42 km. Total 304 km
Jeg har en høne at plukke med yr.no
Her havde jeg indstillet mig på 26 mm i løbet af natten, og det kom der da ikke.
Og de havde lovet tørvejr om formidagen, hvor jeg alligevel kørte i småregn.
Det er noget sjusk, og tager de sig ikke i agt vil jeg fremover købe vejret hos DMI. Så kan de lære det.
Men ellers var det er herligt pitstop i Holsted.
Strøm og et drivhus, så kører det bare.
Og minsandten om ikke jeg mødte en frø i drivhuset, så nu er vi i gang med listen over sjove dyr.
Det viser sig at Holsted er an lang by, fordi den er vokset sammen med stationsbyen.
De har også en bager.
Men da de ikke havde lavet et café-hjørne blev jeg tvær og satte mig hen på torvet med en ensom kop kaffe.
Vinden var igen min ven, og der var ikke mange bakker, så det blev en ret nem tur.
Jeg kørte et stykke på en hovedvej, hvor der var en fin cykelstribe. Senere på dagen kom jeg på en anden hovedvejen, hvor der var 10 cm til mig at køre på.
Ikke godt.
Jeg kan godt lide hverdagens mysterier, og jeg holdt en pause derud og stirrede på en vejsten midt ude i ødemarken, hvor en eller anden havde anbragt en teske.
Og hvorfor nu det.
Jeg er lidt tom for ideer, men nu ved jeg hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg kommer til at mangle en teske.
Jeg har været i kirke denne søndag.
Nåh, det var på tide, vil somme mene, men hvis sandheden skal frem, så lånte jeg deres toilet.
Det må man gerne ved kirker.
Jeg kunne se på et opslag at de var plaget af hærværk, og det gør mig harm.
Inden jeg kørte videre opsendte jeg fromme ønsker gående ud på, at disse kumpaners sokker måtte krybe i vask.
Jeg kan også ønske andre ting, men det holder jeg for mig selv :-)
Jeg handlede lidt ind i en Brugs, der ikke udmærkede sig ved det store varelager.
Det haltede også lidtr bagud med datasalget.
Hvis forretningerne ikke har alle de varer folk har brug for. vil de ikke overleve.
Så kørte jeg forkert, men det har jeg ikke tid til at fortælle om.
Jrg havde også fornøjelsen af en lang række smukke småveje.
Det var så skønt.
Og der, der der, skete det så:
Et egern, et egern, jeg så et egern.
Det er ærgerligt at jeg skal hjem nu, for nu kommer dyrene væltende.
Jeg klokker 12 points ind for egernet.
Frøen giver 2 points + en lille bonus på 1 point, fordi den var så sød.
Jeg fandt let min lejrplads. Det er på en gård, hvor 2 unge menensker har slået sig ned.
Et herligt sted.
De har 2 heste, og der er også 2 hunde, der dog ikke betragter mig som Gudernes gave til menneskeheden.
Også her fik jeg lov til at trække et strømkabel hen til det sted, hvor jeg har indrettet mit fine kontor.
Fruen ville vide, om j3g så skulle ud og se noget, mens jeg har i Ansager.
Det skulle jeg ikke.
Jeg hygger mig skam her.
Og jeg fik set etapen i Touren :-)
Rejsen lakker mod enden, og det kunne måske være på sin plads ar vurdere noget af mit udstyr.
Min pude: Rigtig god. Tidligere slæbte jeg en almindelig pude med, men denne oppustelige er formidagel.
Den er ikke helt billig. Vistnok 2-300 kr.
Det er den også værd.
Bagagebæreren: Tak til "Vor mand i Fårvang" for god rådgivning.
Det lader til at være kram.
Cykeltaskerne. Dem har jeg også været glad for. Det er dejligt at kunne disponere over flere rum.
En mand havde bestilt dem hjem hos en cykelhandler i Skjern, men han kom aldrig efter dem.
De to tasker stod til 1650 kr, men jeg fik dem betydeligt billigere da han gerne ville af med dem.
Traileren.
Den er gammel og temmelig slidt. Men den er trofast og har aldrig svigtet på en cykeltur.
Hvor længe den holder er svært at sige, men det kunne være godt, om den fik det som Kurt Thybo kalder "One last main event".
Cykllisten.
Han er gammel og temmelig slidt. Men han er trofast og har aldrig svigtet på en cykeltur.
Hvor længe han holder er svært at sige, men det kunne være godt, om han fik det, som Kurt Thybo kalder "One last main event"
Det Blo´hus.
De ligger spredt ud over det ganske land.
De er rigtig nemme at få øje, og det er netop meningen.
De ser næsten ens ud, disse blå huse
De ligger ofte lidt afsides, og de er slidte og udfasede gamle huse, som kæmper en hård kamp for at beholde prædikatet"egnet til menneskebolig".
Vinduerne er blændede, og det hele virker øde og forladt.
Men det er det ikke.
Meget centralt placeret finder man det mangefarvede neonskilt med den lovende tekst: "Open".
De blå huse ligger derude, og så kan man synes om det eller lade være.
Prøv at lytte til fantastiske Allan Olsen, når han på "Jøwt"synger om det blo´hus.
"Det er det sidste hus i byen.
Med kakkelovn og brønd.
Et af dem Låsby-Svendsen ikke har ku fået solgt.
Der er ingen, der ka´ husk
Hvem der malede det blåt.
Det er bare sådan et hus der ligger og skammer sig nu ...."
Dag 8."En udvidet cykeltur fra Skjern til Aabenraa".
22. juli 2019
Ansager - Skjern: 42 km. Total 346 km
”I intend to travel and write”.
Hemingway 1908
Sidste lejrplads skulle pakkes ned ved gården i Ansager.
Jeg sov dejligt, og når jeg endelig var vågen, kunne jeg høre de 2 heste pruste og løbe lidt frem og tilbage.
Dejlige lyde.
Eftersom alt skulle læsses af i Skjern, var det ikke så vigtigt, hvordan det blev placeret denne morgen.
Jeg forventede også regn, og her var det heller ikke nødvendigt at passe så meget på.
Efter kaffe og en gang Instant Noodles fik jeg fart på køretøjet.
Også denne dag bød på medvind, og dermed kan jeg konstatere, at jeg har haft medvind hver eneste dag.
Lidt usædvanligt men ganske behageligt.
Der var heller ikke de store stigninger på dagens rute, så jeg tøffede af sted i 15 graders behagelig varme.
I Ansager skete der ikke det vilde, men det forhindrede mig skam ikke i at køre forkert, da jeg en kort stund glemte at Google Maps er min ven.
Fra Ansager til Ølgod er der ca 15 km, og jeg vidste, at der var en bager der, så for mig selv begyndte jeg at arbejde med skumle planer om at forlyste mig med en rundkage.
Her kan jeg efterfølgende komme med lidt forbrugeroplysninger.
Bageren i Ølgod har ikke et cafehjørne, og det samme gør sig gældende i Superbrugsen.
Da det nu var begyndt at regne havde jeg ikke den store lyst til at sidde med kaffen m.m udenfor, så Muldvarpen forblev i tasken.
Hvis ikke de vil handle med mig, så kan det også bare være lige meget.
Heller ikke denne dag følte nogle af de sjove dyr trang til at komme frem og blive talt, så facit bliver, at jeg har set ét egern på turen.
Og så den lille frø i drivhuset.
Det er yderst skuffende, og jeg er mest tilbøjelig til at tælle hestene i Ansager med.
Via Tarm gik det mod Skjern, og så var jeg hjemme igen.
Og det er egentlig ganske godt.
Tingene røg ud til sortering i diverse bunker.
En større bunke fik navnet "Bunken med vasketøj".
Spændende bunke.
Efter en længere cykeltur er der der mange af tingene, der er så ildelugtende at man vil kunne skræmme små børn med dem.
Det gjorde jeg nu ikke.
Og så er det vist tid til lidt status.
Turen forløb uden uheld, og jeg fik kørt det, jeg ville.
Cyklen.
Den har fungeret fint. Den "slynger" lidt, og jeg har en formodning om, at det kommer fra forhjulet.
Overnatning.
Jeg har mødt vældig mange søde og spændende mennesker de steder, hvor jeg har slået lejr.
Tak fordi I var der.
Følgerne.
Det var rigtig sjovt, at så mange læste med.
Det gør det lidt sjovere at være ”Visuel storyteller.
Den titel er jeg lidt vild med.
Tænk at det skulle times mig.
Min far ville have været stolt af mig :-)
Telt og andet udstyr.
Teltet artede sig uden at nogle stænger knækkede.
Men da jeg ved, at faren truer, vil jeg overveje situationen ved næste ekspedition.
Jeg lurer lidt på, om et igloo-telt vil være bedre?
Alt andet udstyr har været vældig fint.
Netbook.
Den har ikke levet op til kravene.
Ikke bestået.
Jeg fandt altid en løsning på problemerne, men den skal ikke komme her og drille mig.
Så kommer den ikke med næste gang.
Jeg overvejer mobilt wifi.
Gasblus.
Fint nok. Sviner ikke så meget som spritapparatet.
Kan patronerne skaffes i udlandet?
Livet går videre efter den ”Udvidede cykeltur fra Skjern til Aabenraa”.
Næste projekt bliver 5 uger i Botswana i Afrika fra september.
I november går turen til Filippinerne.
Oplevelserne fra disse rejser kommer ikke på Facebook.
På bikingdane.dk kan man følge lidt med.
Rejseforedrag tilbydes.
I april 2020 er der planlagt en udvidet cykeltur fra Skjern til Skagen.
Umiddelbart derefter ”Nord”.
I morgen skal jeg ud og cykle en lille tur :-)
Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme,
og som en sød musik mit hjerte når!
Du danske friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede,
dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
H.C. Andersen 1850
