Torsdag den 3. april 2014
Velkommen igen til The Biking Dane´s skriverier om alt og ingenting.
Og det bliver nok mest ingenting :-)
Siden sidst er jeg startet på "Route 66". Det lyder værre end det er.
Foråret er (næsten) kommet til Sønder Felding. Der er i hvert fald mange fine blomster; både gule og hvide.
Og det er så uendelig smukt.
I dag har jeg rigtig slået mig løs.
Jeg gik 1½ tur i omegnen af byen.
Jeg var lige på besøg i Genbrugsen, hvor jeg lod mig friste af en Morten Korch film; Krybskytterne på Næsbygård fra 1966.
Den er så rørende naiv, at ene det gør den værd at se
Og så faldt jeg over en dims, som jeg ikke er helt klar over hvad er.
De flinke damer i biksen var heller ikke helt klar over det.
Men nu har jeg den, og de 4 kroner må jeg så spare et andet sted.
Den kommende søndag køres der "Flandern Rundt", og der regner jeg med at tage på sports cafe i Herning, eftersom mit fjernsyn kun kan bruges til at vise film på.
Jeg skal bare lige have fat på min motorcykel først.
Den har overvintret på en gård ca 7 km herfra.
Det kunne sagtens udvikle sig til en gåtur for at hente den lørdag.
4. april 2014
Jeg læser nyheder hver dag. Det er vigtigt for mig, at jeg følger med i, hvad der sker.
Denne dag kunne jeg på forsiden af Ekstrabladet læse om en person, der kaldes Geggo. Først troede jeg, det handlede om Michael Douglas´ filmrolle, bare stavet forkert, men så fandt jeg ud af, at det var Linse Kesslers datter. Hun er så med i et realityshow, hvor man følger hende 24 timer.
Det gjorde man bare ikke alligevel, fordi der havde været et slagsmål i den lejighed, hvor hun opholdt sig.
Nu ved jeg godt, at man vil sige til mig, at jeg bare kunne lade være med at læse Ekstrabladet, og det er jeg tilbøjelig til også at synes efter at have læst sådan en gang pladder.
Der er også masser af stof om en fyr, der hedder Gustav. Jeg ved desværre godt hvem han er, men jeg ville ønske jeg kunne slette denne viden, på samme måde som det skete for Jim Carrey i den fremragende film "Eternal sunshine of the spotless mind" fra 2004.
Det er mig en gåde at man skal være på fornavn med den herre, og både ham og Geggo vil jeg ufortøvet rubricere i kategorien "psudonyheder"
I Politiken fandt jeg en artikel fra 1939, hvor Johannes V. Jensen skriver om Walt Disney.:-)
Det blæste en del, og havde jeg nu valgt køleskabet havde der været læ.
Men så var det, jeg fandt en flaske og senere en dåse, og pludselig havde jeg overskud på turen, der i alt indbragte mig 2.50 kr.
Det er ikke mange dage, hvor indtægten er større end udgifterne, og derfor besluttede jeg mig til ikke at købe noget som helst, for så kunne jeg rigtig nyde situationen.
Turen var på 4.1 km, så det er jo ikke så dårligt.
Det begynder så småte at lugte af forår, og der er mange smukke blomster at kigge på.
Træer og buske synes også at være klar til at gøre sig til.
Nu mangler vi bare at få temperaturerne i vejret.
Lørdag den 5. april 2014
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!
Min motorcykel har været i eksil. I dag kom den hjem. Den har boet i Troldhede, hvor den har haft det rigtig godt.
8 år gammel og med 26.000 i rygsækken startede den lige med det samme og fulgte villigt med.
Tak til mine gode venner, fordi de tog sig af min gode gamle ven.
Fra Sønder Felding er der 7,1 km til Troldhede, og jeg valgte at gå derud.
Det blev en dejlig tur, hvor jeg dog måtte opholde mig en del i rabatten på grund af tåge.
Der må være andre samlere og jægere på de kanter, for jeg støvede ikke en eneste flaske eller dåse op.
Alligevel en dejlig dag, hvor jeg også oplevede hvilken herlig oplevelse det er at få et himmelsk måltid.
Søndag den 6.april
Jeg kom aldrig til Herning for at se cykelløb, fordi jeg fik noget andet at tage mig af.
Det var ok, og jeg fik nogle flere ting på plads i mit fine hus.
Jeg fik også gået 4 km.
I betragtning af at jeg ikke kan lave mad, var jeg ganske tilfreds med den frokosttallerken, jeg fik banket sammen.
Der var skam mange fine ting, og jeg var helt ked af det, da jeg, efter at have beundret arrangementet et stykke tid, endelig kastede mig over det.
Det var ikke en himmelsk åbenbaring, men godt nok til sådan en som mig.
Og resten/retten er nu blot historie.
Men jeg har skam endnu en pakke "second hand" champignoner.
I Brugsen blev jeg præsenteret for en gang bøffer, som også forsvandt i retning af Bredgade 6.
Jo, det kører bare for yours truly :-)
Mandag den 4. april 2014
I dag skete det.
Det sker uhyre sjældent, og jeg kan faktisk ikke huske, hvornår det sidste skete.
Men nu var dagen kommet.
Denne mandag havde jeg flere indtægter end udgifter!
På min 4.5 km lange morgentur, støvede jeg en dåse op.
Jeg var ganske vist inde ved Brugsmanden for at se efter gode tilbud, men dels var tilbudene ikke gode nok, og dels var min jernvilje opsat på, at dette skulle blive end dag hvor + var større end --
Dåsen indbragte 1 krone, og udgiftsiden var på 0 kr.
Efter ganske få kalkulationer kom jeg frem til en overskud på 1 krone.
Og det var i grunden ikke så galt.
Og forskellige ting kunne tyde på, at der er sat vand over til noget forårshalløj.
Det tager vi også med.
Fuglene kvidrer i haven, og selv om det er lidt køligt, skal vi nok regne med, at foråret også sejrer til sidst her i 2014.
Tirsdag den 8. april 2014
Den anden rute er på 2.5 km, og den fører mig ud til vejen mod Skjern. Den er meget sværere at have med at gøre, for den går jeg om eftermiddagen, hvor min vilje er langt svagere end om morgenen, hvor det gælder Bjerge-turen.
Den anden tur fører mig så forbi Købmanden, hvor jeg også scanner varebeholdningen.
På denne måde har jeg stort set styr på samtlige viktualiehandere i staden.
Og så var der også en dåse at samle op.
Jeg brugte en del tid på at læse en yderst spændende krimi.
Gengrugsen havde udsalg, men hvad der skete der, tager vi imorgen:-)
Summa Summarum: Gang: 4,150 km, Gang 2,500 km 1 dåse nedlagt
Onsdag den 9. april 2014
"Nu med kondicykel ...."
Der er udsalg i Genbrugsen i Sønder Felding, og der er ikke så meget pjat: Alt er til halv pris.
Jeg snusede lidt rundt, og kom i snak med en kondicykel, som jeg havde hilst på før.
Den var af mærket Proteus, og den så ikke så tosset ud.
Og denne dag var salgsprisen under 100 kr.
Jeg slog til, og nu står den i min fine lejlighed.Et par venner hjalp med at bære den op ad trappen.
Hvis sandheden skal frem endte det altså med at jeg stod og kiggede på, at de bar den op ad trappen :-)
I dag kredsede jeg lidt om den, og jeg lovede den, at vi nok skulle få mange gode timer i hinandens selskab.
Ellers var det en stille dag på kontoret. Jeg fik gjort lidt rent og ryddet lidt op. Jeg har hørt, at det er en syssel, man bør hengive sig til med jævne mellemrum, og det gør jeg så.
Jeg fik min 4,150 km lange gåtur vinget ad, og skaneme om ikke der var en koldskål med 50 % rabat.
Jeg har egentlig lyst til risengrød, så jeg håber snart at noget sødmælk bliver for gammelt
Torsdag den 10. april 2014.
Det var ikke nogen særlig god dag. Min hovedpine var 1 på en skale fra 1 - 10, og så var jeg generelt utilpas.
Jeg måtte endda opgive at gennemføre min gåtur.
Men bøger, film, og puter gør jo, at man kommer gennem sådan en dag.
Også forvisningen om, at det nok skal blive bedre i morgen.
Der er en skole i Sønder Felding.
Jeg kommer forbi den, når jeg begiver mig ud på min "Skjern-vej" tur. Det hænder, at der løber børn og leger ved skolen.
Jeg standser en kort stund.
Kigger lidt på hvad der sker.
Lytter.
Lytter endnu en gang.
Så går jeg videre, mens et lille smil kruser mine læber, og jeg fyldes med taknemlighed og stor lyksalighed.
This man used to go to school with his dog. Then they were separated. His dog graduated!
Henny Youngman
Herlig historie
For godt 80 år siden boede der en eneboer i en jordhule i Askov ind til Timring skel. I almindelighed blev han omtalt som ”Kartoffelmanden”, men hans rigtige navn var Anton Eskildsen. Han var født i Durup i Salling i 1867. Hans far var husmand Peder Eskildsen i Durupgaarde og hans mor hed Johanne Sørensen. Han blev konfirmeret den første søndag efter påske 1882. Det er, hvad der står i kirkebogen. Han talte sjældent om sit privatliv. Han fortalte, at han var enkemand og far til en søn. Desuden har han fortalt, at han havde været teglværksarbejder på Venø. Af udseende var hen en lille duknakket mand, med et stort ”Stavning Skæg” Han gav udseende af at være meget fattig, men hans økonomiske forhold, var der ingen, der fik indblik i.
Der er ingen, der bestemt kan huske hvornår han kom til Askov, men Emil Jepsen, Ørnhøj, der som dreng mange gange har besøgt ham i hans beboelse, har fortalt følgende om ham. Anton Eskildsen er sikkert kommet til Askov omkring 1920. Han havde lejet 26 tønder land, der ligger nord for Trehøjevej, ind til Timring skel. Nord for vejen er der stadig rester af den mergelgrav, hvor han havde sin hule. Jorden havde han lejet af en mand i Holstebro.
Hulen var meget primitiv, gravet ind i siden af mergelgraven og dækket med grangrene og lyng. Der var ingen dør for indgangen. Som varmekilde havde han en lille varmeovn, som han kaldte en ”Kombys”, Der var ingen skorsten så røgen måtte trække ud gennem døråbningen. I denne ovn fyrede han med lyng og kun lyng. Han samlede ikke brændsel til flere dage, men måtte plukke lyng hver eneste dag enten det var sommer eller vinter, ja endda i høj sne. I denne hule levede han sammen med sine husdyr, der bestod af høns, gæs og kalkuner. Hans kost bestod overvejende af sort kaffe og brød. Vand til kaffen hentede han i mergelgraven udenfor hulen, hvor gæssene svømmede rundt og hønsene og kalkunerne slukkede deres tørst.
Han var en ener og særpræget, tilsyneladende almindelig godt begavet, han var ikke bitter på livet, han ønskede kun at være i fred. Folk som han kendte var velkomne, men kom der nogen, som han følte, der så ned på ham, så hørte venligheden op.Han havde besvær med ræven, der ville tage hans fjerkræ, så anskaffede han sig en hund, der hed ”Senta”. Siden lod ræven hans dyr være i fred, for hunden lå jo også inde i rummet sammen med den fjedrede familie. Hulen var ikke gravet ret meget ned i jorden, så der var lyng både til tag og til sider. Taget var selvfølgelig ikke helt tæt, så det dryppede ned når det regnede. Men om sommeren blev det jo tørt og så gik det ikke værre eller bedre end at der gik ild i hytten. Da der ikke er brandforsikring for den slags bygninger, så stod han pludselig uden tag over hovedet, hverken til ham selv eller fjerkræet.
Så var der nogle familier i nabolaget, der syntes, det var synd for ham og de blev enige om, at de ville hjælpe ham med at bygge en ny hule. Det var Emils forældre samt Jens Mikkelsens og Peder Nielsens. De medbragte en dør og et vindue. Den nye hule blev gravet lidt nord for den gamle og den blev gravet så dyb, at han fik vægge af jord og ellers tækket med lyng. Det blev en ganske dejlig ”Villa” med både dør og vindue. Samtidig lavede de en hule til husdyrene. Nu havde han både stuehus og udhus, og det var han meget taknemlig for. Men en skønne dag brændte stuehuset. Så var naboerne vist lidt trætte af at hjælpe ham, de syntes nok, at han havde været for uforsigtig. Så lavede han selv en ny hule, men den var meget primitiv, den lignede nærmest en kartoffelkule, oven i købet med åbningen i nord. Så primitiv boede han de sidste år han var i Askov.
Han havde en aftale med Anne Møller i Abildaa, at hun skulle plukke hans gæs og gøre dem i stand, når de var slagtet. Så én gang om året drev han sine slagtegæs til Abildaa. Det vil dog sige, at han gik forrest og så fulgte gæssene efter ham. Når han kom til Abildaa med dem, gik han og snakkede med dem medens de blev lukket ind og så skyndte han sig hjem. Han holdt så meget af sine dyr, at han ikke kunne tænke sig at overvære slagtningen. Siden kom han så og hentede de slagtede gæs, som han formodentlig havde en fast aftager til.
Navnet Kartoffelmanden fik han engang han ville til at dyrke kartofler. Han fik pløjet et par furer og fik også sat nogle kartofler, men jorden var fyldt med senegræs og han gjorde ikke noget for at holde ukrudtet ned, så det blev ingenting til. Det var de rødbrogede ”King Edward” kartofler som ingen rigtig kendte på det tidspunkt. Han anskaffede sig også en fåreflok. Det begyndte med, at han købte otte gimmerlam i nabolaget og så solgte han kun væderlammene, men beholdt gimmerlammene til avl. Da han rejste herfra var flokken vokset til et halvt hundrede stykker. Emils forældre og Jens Mikkelsens syntes det var synd for ham, at han skulle sidde der i hulen og leve af kaffe og tørt brød hver eneste dag, så de inviterede ham til at spise til middag en gang om ugen. Hos Emils forældre kom han hver søndag og hos Jens Mikkelsens hver onsdag. På den måde fik han varm mad to gange om ugen.
Han rejste til Struer én gang om måneden og byttede skjorten. Der boede en ældre dame som han kaldte for sin husholderske, hun boede i Bjerggade og hed Stine. Hun vaskede hans skjorter. Engang inviterede han Emil med på sådan en tur til Struer og for en dreng var det selvfølgelig en stor oplevelse. Først med Annebergs rutebil til Holstebro og derefter med tog til Struer. Ellers tog han det ikke så nøje med tøjet. Engang havde han sat sig på ovnen medens han ventede på, at den skulle blive varm, men så sved han bukserne så der gik hul på enden. Det var jo ikke så godt, for han havde kun det ene par, men han var ikke rådvild, han havde en sæk liggende som han skar et par huller i som han kunne stikke benene igennem. Så var enden god igen, selv om det så noget aparte ud.
Engang havde Emil snakket om, at han kunne tænke sig, at ruge kyllinger ud, så tilbød Anton Eskildsen, at han kunne låne hans kalkunhane, den kunne ligge på 30 – 35 æg. Den skulle bare tvinges til at ligge på æggene de første dage, den måtte ikke kunne stå op. Når der var gået et par dage og æggene var blevet godt gennemvarme, så var kalkunhanen blevet til en stabil rugehøne.. Det viste sig at holde stik, der var bare den ulempe, at kyllingerne skulle tages fra så snart de kom ud af skallen, for ellers hakkede hanen den ihjel.
Anton Eskildsen var jo en særling, så han havde selvfølgelig også nogle mærkelige ideer. Når han havde købt en sæk majs til fjerkræet, så tømte han hele sækkens indhold ud på jorden, så kunne de æde det de ville, der var ingen rationering. Engang havde han fået fat i et stykke kød og så ville han koge gule ærter. Det gik også godt nok, men da han satte gryden udenfor, for at den kunne afkøle, så væltede hønsene gryden og ærterne løb ud på jorden. Dem gav hønsene selvfølgelig til at hakke op, da han så det, smed han kødet ud til dem, for ville de have det ene skulle de også have det andet.
Det var kun det halve af jorden, der havde været opdyrket, resten lå i lyng. Det var derfor sparsomt med foder til dyrene, men han gik og flyttede dem dagen igennem, så de fik en god pasning. Det skete jævnligt om vinteren at Emils forældre sagde til ham om at komme om aftenen for at få varmen. Det ville han også gerne, han holdt meget af varme og satte sig tæt ved Kakkelovnen. Når det så blev sengetid og han skulle hjem, kunne det ske, at der var et tykt lag sne som han skulle vade igennem og måske skulle han kaste sne for at få så meget plads, at han kunne kravle ind i sin primitive hule. Det er mærkeligt, at hans helbred kunne holde til dette liv.
Der var selvfølgelig ikke meget energi i ham, for ellers havde han forbedret sin hule, så den var blevet mere bekvem. Omkring 1930 rejste han herfra til Brande, der havde han fundet ud af, at der var en forfalden ejendom som han kunne flytte ind i med sine dyr. Der var vist forholdsvis meget jord til ejendommen, så der kunne blive plads til alle hans får. Nogle år senere kom han tilbage til egnen og bosatte sig i Vester Timring. Her boede han i et jordløst hus og her døde han. Hans kiste blev kørt til Struer, hvor han blev begravet. Man skulle undre på, at han kunne holde til det liv han føret. Han boede vist derude i jordhulen i 12 år, men han må jo have haft et godt helbred.
Ørnhøj lokalarkiv, okt. 09
Mandag den 14. april 2014
Jeg bliver ofte spurgt om, hvornår jeg kommer til Nordjylland.
Det har hidtil stået hen i det uvisse, men nu har jeg taget en beslutning.
Ca den 5. juni pumper jeg min cykel, pakker mit lille telt og sætter kursen mod nord.
Inden jeg drager af gårde, skal jeg lige på besøg i Legoland med lille a & Co.
Som jeg plejer van, vil jeg fortrinsvis benytte de primitive lejrpladser.
Der føler jeg mig godt hjemme.
Det kan da godt være, jeg gerne vil have en kop kaffe, hvis jeg nu alligevel kommer forbi steder, hvor mine venner bor?
Og jeg er da så lykkelig at have rigtig mange venner.
Turen kommer til at hedder: Route 66
Den ældste bygning i Sdr. Felding hedder Færgebo. Jeg har forsøgt at finde lidt oplysninger om huset, men det er ikke meget, jeg ved.
Nu er der ganske få færger i Sdr. Felding, og jeg regner med, at der har været tale om, at det har tilhørt et eller andet gods.
Men smukt er det.
Tirsdag den 15. april 2014.
Route 66: 6 km
Det blev en speciel dag, for cyklen fik lov til at komme ud.
Men jeg startede nu dagen med at gå mine 4.150 km i et fint tempo.
Der er stadig meget koldt om morgenen, men vindet var løjet af, så det var en fin tur.
Et besøg i Brugsen bragte ikke rigtig noget.
Jo et skilt med Brugsens åbningstider fik mig til at tænke på de gode gamle dage, da jeg selv var brugsmand.
Nu er der ikke så meget pjat med åbningstiderne.
De lukker op kl 7.30 og holder åbent indtil kl 21.00.
Hver dag.
Så er det jo nemt at huske åbningstiderne :-)
Jeg skal ikke rigtig lege påske i påsken, og det passer mig fint.
Route 66
Efter frokost skinnede solen velsignet, og cyklen kom frem.
Det var adskillige måneder siden, vi sidst havde fornøjelsen af hinandens selskab, og jeg ved bedre end nogen anden, at man ikke bare lige sætter sig på cyklen og suser af sted.
Jeg lod tankerne gå tilbage til de tider, hvor jeg midt i april ville have 8 - 10.000 km skrevet ind i træningsdagbogen.
Men denne dag fik jeg skam skrevet 6 km i dagbogen, og det er jeg egentlig godt tilfreds med.
Alle de ting jeg gennem årene har opnået på min cykel, kan ingen tage fra mig.
Jeg kan stadig huske den dag, jeg i et cykelløb i Århus sikrede mig alle 3 bjergspurter på den frygtede bakke Jelshøj.
Mens jeg forsigtigt trillede af sted ud af Sønder Felding, tænkte jeg også på de gange jeg spillede vingeskudt svane for at få en sagesløs motionist på hjul, hvorefter jeg langsomt skruede op for farten, indtil han faldt af.
Eller når jeg cyklede de 100 km til Thisted, hvor jeg kørte et cykelløb på 100 km, inden jeg cyklede de 100 km hjem.
Those were the days my friend :-)
I dag kørte jeg så 6 km :-)
Jeg drømmer mig tilbage til de gamle cykelløb,
og til feltet, hvor vi sad.
Vi fandt den store klinge, der var fa'me ingen pardon,
vi blev ved til folk de græd.
Igen siger jeg, at alt har sin tid, og til aften fik jeg hvidkåls rouletter.
Torsdag den 18. april
Den ene dag afløser ubarmhjertigt den anden, og vi er godt i gang med påsken.
Ikke fordi det gør den store forskel her i gemakkerne på Bredgade 6.
Jeg overvejede en kort stund at investere i et påskeæg, men så kom jeg fra det igen.
Og det er sikkert fint nok.
Men hvorfor nu påskeæg? Biblen nævner intet om påskeæg.
Men hvorfor lige give et æg. Det er jo ikke ligefrem åbenlyst, at påske og æg hænger sammen.
Nogle af grundene til det med ægget er, at æg var mere værd i gamle dage, de blev faktisk brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge, og samtidig ligger påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lægger flere æg.
Det blev dog først helt almindeligt altid at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere."
Jeg har selv haft med æg som betalingsmiddel at gøre.
Da jeg var Brugsmand havde vi varetur, og mange landmænd sendte æg til Brugsen, som kvitterede med at sende varer.
Jeg har købt lidt rejer til i aften, så der vil også blive serveret festmad her på matriklen.
Og jeg bryder mig slet ikke om lammekød.
Kan det have noget at gøre med, at jeg som dreg havde et tamt får, som mine forældre sluttelig fortærede?
Hmmm
Jeg går hver dag mine 4.150 km, og jeg har hver dag planer om at gå mere. Men som dagen skrider frem, får jeg overbevist mig selv om at én gåtur er et glimrende resultat, og det ender faktisk gerne med, at jeg tror på mig, og det er ikke en smart ting at gøre.
I går regnede det, og regnen tog hurtigt pynten af den dårlige samvittighed, der gerne følger en cyklist, der ikke cykler.
Jeg fik en kørelejlighed til Herning den anden dag med min flinke husvært, hvor jeg besøgte Biblioteket og triumferende vendte hjem med 19 nye film og en bog om Pia Kjærsgård. Mere om den bog senere.
Efter Biblioteket blev jeg inviteret til den store Kina-buffet i Herning Centret.
Det var jeg meget gad for.
Jeg kunne spise alt det jeg ville.
Det gjorde jeg så.
Og én portion mere.
Jeg fik hjembragt nogle film, der overraskede mig mig med deres høje kvalitet.
En japansk film, "Battle royale", der er den japanske udgave af "Hunger Games".
Filmen er så barsk og skræmmende, at den er/var forbudt i flere lande.
Yderst fængslende.
En irsk film. "The general" der handler om gangstere og andet godt folk.
Fantastisk spil af Brendan Gleeson."
Tysk film: "Die Welle". Et skoleprojekt om autokrati løber fuldstændig af sporet.
Skræmmende og dybt fascinerende film.
Tysk film:"De andres liv" handler om Stasi i 1984. Og det er ikke mange år siden, at det stod så galt til i Østtyskland.
Jeg har selv i 1977 stået og kigget på en Østtysk grænsevagt i Harzen.
Detter er en meget stille film, men jeg garanterer for, at sidder limet til stolen.
Alle disse film kan varmt anbefales.
Men tænk dig nu godt om, inden du giver dig i kast med "Battle royale".
Der er gode grunde til, den blev forbudt mange steder.
Den film kan godt forstyrre din nattesøvn.
- "Mitsuko Souma: Why not kill? Everyone has their issues."
Tirsdag den 22. april 2014
Gang 4,150 km Cykling: 15 km. Totalt i 2014: 21 km
Vejret denne tirsdag var ganske vidunderligt.
Jeg lagde ud med min bjerg-tur. Så var det på plads.
Og jeg havde skam en død flaske med hjem.
Og ud på eftermiddagen var det tid til at finde den kære jernhest frem og komme ud over stepperne.
Og det gik vist meget godt.
Og så er det så herligt at køre mellem træer, buske og blade der overgår hinanden med smukke farver og herlige dufte.
Velkommen forår.
Jeg kan ikke lave mad.
Jeg er heller særlig begejstret for at lave mad. så tingene hænger jo nok sammen.
Men her til aften faldt jeg over noget "stærkt nedsat" rugbrød, og så faldt det mig ind, at det var tid til at lave øllebrød.
Og den fik ikke for lidt med hel kanel, nisseøl og appelsinskræl.
Og den smagte da også ok, selvom den ikke var som vore mor lavede den.
Så er det prøvet.
Onsdag den 23. april 2014
Gang: 2,5 km + 4,150 km. Cykling 0 km. Total 21. km
Efter den smukke forårsdag tirsdag havde jeg store planer om igen at skulle have cyklen frem.
Men vejrguderne ville det noget anderledes. Det regnede hele natten, og det regnede det meste af dagen, så det blev i stedet til 2 gange gåtur, og det er jo under alle omstændigheder bedre end et slag med en kæp.
Og det lykkedes mig da også at finde et hul i regnen, så jeg kom nogenunde tørskoet i mål.
I stedet gik dagen med film og bøger.
Fredag den 25. april 2014.
Gang: 4,150 km + 4,150 km.
Og det er egentlig godt gået :-)
Vinden var væk; regnen var væk, så det blev alt i alt en smuk dag. Men der er store temperaturforskelle på morgen og eftermiddag.
Jeg startede med at gå mine 4,150 m, og scorede én dåse.
Så spiste jeg morgenmad og tumlede rundt og ryddede op, vaskede op, så film og læste.
Jo, der er nok at se til.
Sidst på eftermiddagen ville jeg ud igen. Men der tog jeg fusen på mig.
Der var fint vejr til at cykle, men i stedet valgte jeg at tage nok en runde til fods.
Denne gang i strålende solskin og lune temperaturer.
Folk tøver ikke med at vælte stenene til sidde og komme ud i solen.
Der er gang i sandaler og sommerkjoler.
I anlægget nede ved åen havde en større gruppe unge samlet sig. De var såmænd ikke støjende, og de grisede heller ikke.
Jeg kunne til min glæde konstatere, at det var fornuftige unge mennesker.
Der er ingen tvivl om, at de havde læst et sted, at man skal være varsom med dehydrering og væskeunderskud.
Derfor havde de til lejligheden sørget for at indkøbe rigeligt med bajersk øl,
Det er dejligt at se, at der stadig findes ansvarlige unge mennesker:
Denne verden er stadig værd at leve i.
Hvad jeg skal lave i aften?
Først skal jeg tage stilling til, hvordan jeg bedst angriber en gang kartoffelsalat og nogle tilrejsende fiskefrikadeller.
Derefter er der frit slag på alle hylder.
Jeg har stadig gode film, og der er bøger på i biblioteket..
Har vi det ikke herligt?.
En hædersmand.
Tidligere social- og finansministerr Palle Simonsen døde for få dage siden.
Det er naturligt, at politikere opholder sig på øretævernes holdeplads, men i dette tilfælde syntes alle at være enige om, at det var en hædersmand, der var gået bort.
Jeg har aldrig stemt på hans parti, og kommer nok heller aldrig til det, men det gør mig glad, at så pæne ord følger ham på vej.
Og det må bestemt også glæde de efterladte, at der så stor respekt for det, han har udrettet
Hvor er det godt, at man respekterer et menneske for det han står for og ikke for hans politiske ståsted.
Her er hvad Dansk Handicap Forbund skriver i deres nekrolog.
Det råber til Himlen.
Hotellet Bella Sky på Amager oprettede en "kvindeetage", hvor mænd var forment adgang.
De blev stævnet, og tabte sagen ved byretten.
Nu er sagen blevet prøvet ved landsretten, og de tabte igen.
Problemer kan opstå, hvis en mand ønsker et værelse på hotellet og der så kun er ledige værelser på kvindeetagen, for så kan han ikke få det.
Dvs at hotellet har plads, men de afviser ham alligevel.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg mener i den sag.
På den ene side synes jeg, at damerne bare kan hygge sig alene, men på den anden side er det da noget pjat, at damerne er så bangefor at være sammen med mænd, at de smider dem helt ud.
Der findes også et cykelmotions løb, hvor kun kvinder kan være med.
Det er da fint nok.
Eller hva`...... Hmmmmm
Alt i alt er det noget fis at bruge tiden på!
Fløjtespilleren.
Der er snart 1. maj og i den anledning skal Helle T Schmidt tale i fælledparken.
Det er der mange, der er imod, og derfor vil nogle aktivister gøre det umuligt for hende at komme til orde.
De vil fløjte hende sønder og sammen.
En af personerne bag dette, Mikkeline Liv Rask-Hellensten, var i tv-studiet, for at blive interviewet om projektet.
Men i samme sekund hun åbnede gabet, begyndte journalisten at fløjte, og det blev hun ved med.
Ret hurtigt opgav Mikkeline, og hun forlod studiet ledsaget af fløjteriet.
Sur som eddike.
Det var altså hylemorsomt at se hende smage sin egen medicin.
Prøv at kigge med.
Efter sigende er Anders Lund Madsen hjernen bag stuntet.
Et + herfra til den herre.
Jeg har aldrig stemt på HTS og jeg kommer nok heller aldrig til det.
Men jeg tager fuldstændig afstand fra sådan et boykot, på samme måde som jeg slet ikke brød mig om det, da Pia Kjærsgård blev overfaldet.
Hvor er vi henne, hvis man ikke kan komme til orde med sine synspunkter?
Det er rigtig dårlig stil!
Det skal nok ende med en masse ballade i Fælledparken.
Og da man sikkert ikke kan komme til et første maj møde uden at indtage en voldsom mængde ølbajere, så ved vi nok, hvor diskussions-niveauet er.
Jeg er ikke altid enig i hendes politik, men jeg håber bestemt, hun kommer til orde.
Lørdag den 26. april 2014.
Gang: ialt 8,3 km.
En fortrinlig dag. Ringe vind og smukt vejr.
Nu kører det bare for vejrguderne.
Jeg gik en tur om morgenen og en tur om aftenen.
Jeg synes, jeg er godt gående. Det største problem er at komme op fra en stol,når jeg har siddet en tid efter en gåtur.
Hmmmmm. Den 30. april er der speedway i Billund. Jeg overvejer.
Måske har jeg en anden aftale.
Rejsen til København: Nok 4. maj eller 5. maj.
Da jeg denne morgen bød en ny og herlig dag velkommen, anede jeg intet om, hvad der senere ville times mig.
Derfor er hver dag så spændende.
Og man ved aldrig, hvad der kommer ens vej.
Det hele startede, da jeg efter den første morgen-gåtur gik min runde i Brugsen på jagt efter tilbud.
Tilbudsjægere er oppe mod stærke kræfter.
De snedige næringsdrivende kan sagtens finde på at forsyne almindelige varer med røde prissedler.
Dette er jo forbudt i henhold til gældende lovgivnig, men det er svært at dæmme op for.
Derfor skal man være på vagt.
Mælken er dyr nu, og intet var sat ned.
Jeg sneg mig videre.
Og der lå de så.
Luksus kyllingesalat - og så med bacon.
Det er en vare, der nemt kan rende på den forkerte side af 25 kr ..... pr stk.
Jeg hev 2 pakker á 5 kroner ned i kurven.
Det var en ualmindelig god fangst
Glemmer du ...?
Jeg er ikke glad for Facebook, og jeg bliver mindre og mindre begejstret.
Men jeg må dog indrømme, at der er ting ved FB, jeg finder godt.
Eksempelvis er jeg glad for en gruppe, der hedder: "Du ved du er fra Aabybro, når ...."
Og jeg er ganske rigtigt fra Aabybro.
For få dage siden så jeg en besked, der vakte min opmærksomhed.
Der stod, at en tidligere lærer ved Aabybro Realskole, i en alder af 82, var afgået ved døden, efter at han i en del år havde lidt af Alzheimers.
Alzheimer?
Jeg sad en stund og kiggede på den besked.
Ham kendte jeg da godt. Det var min gamle tysklærer P.J.
Det sker ganske ofte i den omtalte gruppe, at der bliver givet nogle gevaldige svinere til forgangne tiders lærere.
Det bør man nok helst undgå, for det er ofte nogle af disse læreres børn eller børnebørn, der læser med,
Og ingen bryder sig om at få at vide at ens bedstefar var et ualmindelig dumt svin.
Jeg har da selv et par lærere, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at give nogle eftertragtelige svinere, for de var da nogle misfostre, der sagtens kunne have medvirket i filmen "Drømmen".
Men denne P.J havde jeg kun godt at sige om.
Jeg kom i tanker om, at jeg da måtte have et billede, hvor P.J var med.
Jeg stod på hovedet i rigsarkivet og fandt ganske rigtigt et fint billede.
Aabybro Realskole.
2 real, så det er nok 1964.
Og der stod han så, lærer J.
Og her sad jeg så 50 år senere.
Engang besøgte jeg Sofiero slot ved Helsingborg.
Det er et fantastisk slot, og et besøg kan varmt anbefales.
Under dette besøg, så jeg et fotografi, der gjorde dybt, dybt indtryk på mig.
Ude i haven var der en bænk med en fin udsigt.
Præcis på det sted var der anbragt et meget gammelt foto, der viste netop det, man så på i virkeligheden.
Jeg mener, at det var 100 år gammelt.
Man kunne lade blikket vandre fra billede til virkelighed og fra virkelighed til billede.
Jeg sad lidt med samme følelse, da jeg kiggede på dette ældgamle klassebillede, hvor jeg naturligvis også kunne se mig selv.
Der stod O. fra Moseby og så bøvet ud. Vi gjorde altid grin med folk fra Moseby.
I virkeligheden endte O. med at blive dobbelt Jeopardy stormester.
Den havde vi nok ikke set komme :-)
Der stod K. som jeg engang mødte på et ydmygt sted i Frederikshavn, hvor han var en slags dørmand.
Jeg troede, han var min ven, men engang svigtede han mig på det skammeligste i en situation, hvor jeg virkelig havde brug for ham.
Der stod min gode ven M. som jeg fangede ål sammen med. Han endte med at blive fyret fra den stilling, han havde som skoleinspektør.
Der stod T., som i en ung alder ikke kunne forliges med sit liv, og han besluttede derfor, at nok er nok
Og der stod "yours truly". Hvad der hændte ham, lader vi ligge lige nu :-)
Og der stod Lærer J. med slips og jakkesæt.
Jeg er så glad for, at vi ikke kendte vores fremtid.
Det ville ikke være til at bære
Alzheimers?
Det er en lidelse, man ofte hører om.
Tidligere var man senil, men nu har man så Alzheimers.
Må man lave sjov med sygdomme?
Manden sagde til konen: "Hvad er det nu, han hedder, ham den tysker, der gemmer mine ting hver dag.
Så nu lavede jeg sjov med en alvorlig lidelse.
Jeg boede tidligere et andet sted i landet, hvor vi dengang havde en familielæge, Doktor B.
Han grinede altid højt, han havde klumpfod, og så lavede han grin med stort set alle lidelser.
Min datter, som dengang var noget yngre end hun er i dag, havde det meget svært med at kapere Doktor B´s morsomheder.
Man laver ikke sjov med sygdom, hævdede hun.
Jeg syntes, det var ganske fornøjeligt
Jeg havde engang en gammel faster, som for altid havde forladt nutiden.
Hun var på plejehjem, men det vidste hun ikke noget om.
Men hvis man kom på besøg, kunne hun huske, hvem man var, med navn og alting.
Og hun blev så umanerlig glad, når man kom på besøg.
Det var den helt store gensynsglæde.
Skulle man så eksempelvis på toilettet, havde hun glemt alt om, at man var der, og så startede showet om igen med den helt store genforening.
Det kunne man i princippet gøre, så længe man orkede det.
Denne faster var da et godt bevis på, at det stemmer, når man siger, at det gode ved at have Alzheimer´s er at man møder nye mennesker hver dag.
Så nu gjorde jeg det igen.
Jeg har netop set to fremragende film om mennesker, der angribes af Alzheimer´s.
Den ene kan jeg ikke huske navnet på :-)
Den anden hedder "Iris" og hander om den berømte forfatter Iris Murdoch, der skrev bøger på så højt niveau, at kun få kunne følge med.
Hun stod en dag på en talerstol i færd med at holde et foredrag.
Pludselig gik hun i stå.
Hun stod en stund, inden hun sagde: Jeg kan ikke huske, hvad jeg ville sige.
Derefter forlod hun talerstolen.
Fra den dag forsvandt hun langsomt men sikkert ind i sin egen verden, hvor ingen kunne følge hende.
Jeg læste en artikel om en dame, der fik disse problemer da hun var først i fyrrerne.
HUn var i stand til at forberede sig. Hun lavede selv små skilte til at sætte på borde og stole m. v.
Skræmmende.
Jeg ved ikke, om man normalt selv er klar over det, hvis man begynder at glemme ting.
Jeg kunne sagtens finde ud af, hvordan det forholder sig, men jeg vil egentlig helst være fri for at vide det.
Hvis du ved noget om det, skal du ikke fortælle det til mig.
Søndag den 27. april 2014
Gang: 4,150 km + 4.150 km.
Smukt, smukt vejr.
Der var fint vejr til cykling, men nu er jeg kommet ind i en stime med gåture.
Foråret er nu for alvor brudt ud i Sdr. Felding
Oink, oink, oink
Anlægget i Sdr. Felding er uendelig smukt.
Græsset er veltrimmet, og borde og bænke er nye.
Få meter fra dette lille paradis snor den smukke Skjern Å sig afsted.
Der er gerne en lille flok ænder, der lister omkring.
Det er bestemt en pryd for byen. Ren idyl.
Det var netop i dette anlæg, at en flok håbefulde unge bød foråret vekommen forleden dag.
Der er ingen tvivl om, at de 10-15 aspiranter til at overtage samfundet, havde en herlig stund sammen.
Da de så var færdige, rejste de sig og gik.
Da jeg ovenfor beskrev pladsen, glemte jeg lige at nævne, at pladsen også er forsynet med en skraldespand.
Nu ligger det sådan, at ikke alle synes at være klar over, hvad en skraldespand egentig er for en størrelse.
De fleste af os ved, at man der smider man sit .......skrald.
Men den detalje havde de unge mennesker knap nok styr på.
De rejste sig og gik.
Og det er da egentlig også det allernemmeste.
P.s. Pladsen er nu nydeligt ryddet.
så'r det ølhunden, der glammer,
så'r det bajerens time, min ven,
så'r det derfra, det stammer,
hør nu gøer den og teer sig igen.
Jeg så en udsendelse med Niels Hausgaard, hvor han fortalte lidt om, hvordan han får ideerne til sine sange.
Det er ofte, når han står og venter, han bliver inspireret, forklarede han.
Så kigger han på de mennesker, der kommer forbi, mens han forestiller sig, hvem de er, hvor de skal hen og hvorfor.
Jeg har det lidt på samme måde, når jeg fanger flasker og dåser.
Det er en sport, jeg har dyrket i 40 år, så jeg er ganske rutineret
Jeg prøver at forestille mig, hvordan flaskerne/dåserne er endt, hvor de er.
Er det far, der er på vej hjem?
Han tømmer lige en bajer i bilen, så mor ikke får noget at vide?
Eller er det en person på vej hjem fra et festligt lag, der lige skal have den sidste drink på vej hjem.
Jeg får jo aldrig svar på dette, så jeg kan kan gætte så lystigt, jeg vil.
På min morgentur så jeg en usædvanlig flaske.
En tuborg stod nydeligt plantet på fortovet på en stille villavej.
Den var helt tom.
Den er endt der i nattens løb, for jeg gik forbi 2 gange dagen før.
Normalt ville den være kylet ind i græsset, men den stod helt alene midt på fortovet.
Men jeg tog den med og gik videre.
20 meter længere henne lå der så en halvfuld tuborg inde i græsset.
Der er ingen tvivl om, at der er forbindelse mellem de to flasker, Men jeg kan ikke lige se, hvad er er sket.
Men nu gik jeg videre med en flaske i hver hånd.
Da løb jeg så ind i et andet praktisk problem, som måske kan synes uvæsentligt.
Jeg havde til dagen fået et par underbenklæder på, som havde en tilbøjelighed til at skride ned,
Og det er altså ikke nemt at rette på påklædningen med en flaske i hver hånd.
Jeg bruger her et citat af en af mine rigtig gode venner: "Det er ikke noget nemt liv, vi har fået."
Sidste nyt: På dagens anden tur fangede jeg en dåse.
Det er på en strækning i industrikvarteret, hvor der komme mange udenlandske lastvogne.,
Så dens tilstedeværelse er ikke svært at regne ud.
Summa summarum havde jeg en samlet indtægt på 3 kr. på mine gåture.
Og jeg vandt også 46 kroner i lotto.
Det var skam en fin dag.
Mandag den 28. april 2014.
Gang: 4.150 km
Grumme tidener om faldende temperaturer sniger sig ind i avisernes spalter.
Det forlyder endda, at vi kan forvente spredte snebyger.
Det lyder unægteligt skræmmende.
Men lad os nyde de gode tider, når de nu er her.
Smukt, smukt sommervejr denne dag i Sønder Felding.
Jeg fulgte min rutine med en gåtur, men da jeg senere på dagen skulle i gang med den anden runde, strittede jeg imod, og jeg kunne ikke overtale mig.
Hmmmmm.
I stedet smuttede jeg en tur på til Herning på motorcyklen,
Målet var naturligvis biblioteket, som jeg en stund senere forlod med 26 film.
Man skulle da nødig løbe tør for underholdning.
Hver dag skal gerne være en fest.
Hvis ikke den ovennævnte koldfront rammer her, så agter jeg at tage til Speedway i Billund onsdag den 30. april.
Tidligere tog jeg ofte til motorløb, og det er noget helt andet end at se det på TV.
Det er helt fantastisk.
Men det vender vi så tilbage til :-)
Køb blomster - køb blomster.
Der var fest og halløj udenfor Brugsen i weekenden.
En række personer med grønne fingre og sans for dekorationer og den slags syntes at være hidkaldt for at præsentere deres udvalg for de undende indfødte.
Onde tunger vil vide, at Brugsen har tvunget den lokale blomsterforretning til at lukke, og det er da ikke nogen stor by til både at have en blomster-forretning og en Brugs, der sælger blomster.
Den unge uddeler var i sit es. De var i fuld gang med at få alle boderne på plads da jeg gik forbi.
Alle var ualmindelig glade.
Jeg kiggede lidt på sagerne, men det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke havde den ringeste anelse om, hvad jeg skulle stille op de de ting, jeg eventuelt investerede i.
Da var det, jeg vendte om og gik hjem.
Men må kende sine begrænsninger.
29. april 2014
Gang: 4,150 km + 4.150 km
Cykling 10 km. Total 2014: 31 km
Hilsen fra DMI:
Onsdag tørt med lidt eller nogen sol.
Så er der sat vand over til speedway i Grindsted i morgen :)
Nu går den på Dagmar.
Det strider lidt mod al sund fornuft, at en biograf/kulturhus kan trives i så lille et samfund som Sdr. Felding.
Men det kan altså godt lade sig gøre, og det er ikke bare lallende amatører, der kommer til byen.
Som det fremgår af plakaterne, så er det skam de "store kunstnere", der lægger vejen forbi.
Jeg har ikke selv været der endnu, men det kommer nok.
Anders Lund Madsen irriterede mig, da han kom frem, men jeg har vænnet mig mere og mere til ham, og hans medvirken i "Fløjte-showet" gav ham ekstra plusser hos mig.
Der findes i dag ikke mange landsbyer, der har deres egen biograf, men det har man i Sdr. Felding i Herning Kommune. Efter at have været lukket i næsten 25 år har ildsjæle i Sdr. Felding købt og genåbnet byens gamle biograf.
Dagmar Bio er bevaringsværdi både i forhold til dens historiske værdi, men i høj grad også i forhold til dens kulturelle værdi for byen. Med genåbningen af Dagmar Bio i 2010 har Sdr. Felding fået et nyt kulturelt samlingssted og samtidig skabt en stærk fortælling i byen.
Projektforløb
For to år siden genåbnede man Dagmar Bio, byens gamle biograf fra 1954. Den blev bygget af murermester Emil Kristiansen fra Sdr. Felding og hans søn Ejvind Kristiansen. Det var sønnen Ejvind Kristiansen, der blev omdrejningspunktet i Dagmar Bio. Det lå i kortene, at han skulle drive farens murerforretning videre, men han var mere interesseret i teknik og havde kastet sin kærlighed over biografen. Da han måtte dreje nøglen om i 1986, havde han drevet den i mere end 30 år.
Ejvind blev boende i biografbygningen og holdt løbende dens indretning intakt. I 2008, da Ejvind efterhånden var blevet en gammel mand, var lokalrådet i Sdr. Felding begyndt at spekulere på, hvordan Dagmar Bio kunne bevares for byen i fremtiden. Da Ejvind dør i 2009, kommer der kort tid efter private henvendelser om at købe huset, hvilket hurtigt får lokalrådet til at lave en aftale med de to arvinger om at overtage biografbygningen.
Forudsætningen for, at byen skulle købe huset, var, at man stillede med en kapital på 400.000 kr. til udbetaling og til et års drift af bygningen. I efteråret 2009 blev der holdt møde i byen om muligheden for at købe Dagmar Bio. Her blev det besluttet at lave et anpartsselskab og tegne anparter på 2500 kr. stk., som byens borgere kunne købe. Allerede under 2 måneder senere var der indsamlet den nødvendige kapital til at overtage ejerskabet over Dagmar Bio.
Da Dagmar Bio genåbnede 2. pinsedag 2010 så alt ud, som det gjorde 24 år tidligere. De røde stole var der, lærredet var der, apparaturet var der, alle biografhåndbøger fra alle årene, der blev vist film, var der. Det, og meget mere, havde Ejvind Kristiansen taget nøje vare på. Historikere kalder denne biograf et nationalt biografklenodie, der gennem sin originalitet gemmer på en unik tidslomme og filmeksperter finder stedet yderst interessant.
Selskabet til Udvikling af Sdr. Felding og Omegn ejer bygningen, men drives i dag af Den Selvejende Institution Dagmar Bio. Der er oprettet en biografforening med godt 200 medlemmer, og der vises ca. 40 film om året.
Dagmar Bio har udvidet aktiviteterne og foruden filmfremvisninger holder man nu også foredrag og koncerter. Der holdes en ny koncert hver måned, og det er en kæmpe succes. Med solokoncerter af artister som Allan Olsen, er der udsolgt hver gang. Halvdelen af koncertgængerne kommer fra de større omkringliggende byer som Herning, Holstebro og Brande, men også længere væk fra.
Effekt
Dagmar Bio summer atter af liv, og er igen blevet byens samlingspunkt. Her vises en ny film ca. hver uge, her er koncerter for folk i alle aldre, og her mødes man med sine medborgere. Genåbningen af Dagmar Bio har givet borgerne i Sdr. Felding et mere varieret kulturudbud, og det har åbnet byen op for folk udefra. Projektet er langt fra slut. Man har netop lavet et samarbejde med Herning Kommune om en visionsplan for huset. Herning Kommune støtter i dag Dagmar Bio med et årligt driftstilskud på 45.000 kr., og LAG Herning har besluttet at støtte Dagmar Bio med 250.000 kr. dog under forudsætning af, at man selv kan skaffe et tilsvarende beløb.