Fra Sønder Felding til Gjurup er der 213 km.
Det er langt.
I hvertfald hvis man skal køre den strækning på en motorcykel med små hjul.
Det er jo lidt underligt at sige, at 213 km er en lang strækning, mens det på den anden side også kan være en kort strækning.
Hvade jeg nu siddet i en stor mercedes, havde det været en smuttur.
Men det gør jeg altså ikke.
Og det er jeg rigtig godt tilfreds med.
25 km syd for Viborg ligger der en cafeteria, hvor jeg føler mig velkommen.
Det er altid mit pit stop, når jeg kommer på de kanter.
Kaffe koster 10 kr, og man kan drikke så meget man vil:
Og så er de så søde der.
Jeg er altid i godt humør, når jeg har været der.
Heldigvis var der tørt, mens jeg kørte, og ikke mange lastbiler var ude for at lave den slipstrøm, jeg er så træt af.
2 rundstykker med kaffe. Og ost.
"Vil du have mild eller stærk ost", ville hun vide.
"Den skal være rigtig stærk", forklarede jeg.
Min nykonstruerede udstødning klarede sig fint.
Utroligt hvad et stykke fladjern kan gøre.
Det var dejligt at besøge mine venner igen.
Min gode ven Trunte Hund bød velkommen.
Vi har en alliance.
Resten af dagen hyggede vi os med snak og kortspil.
Vi spiller atid hjerterfri, når jeg er der.
Det er der tradition for.
Jeg vinder naturligvis ofte.

Vi spiste Bambi.
HJemme på gården var der fasaner, harer og agerhøns på markerne.
Men min far var ikke jæger.
Derimod var naboens drenge jægere, så de fik jagten.
De betalte ikke noget for det, men der var en aftale om, at vi skulle have noget af byttet.
Det var ofte en hare, og til stor undren for os børn hængte de dyret op på en mur et stykke tid.
Det syntes vi var vældig spændende.
Når den blev tilberedt, blev der stukket nogle fedstykker ind i kroppen her og der.
Vi fulgte godt med i, hvordan men tilberedte Morten Hare.
Det var meget usædvanlig mad for os.
Og derfor spændende.
Inden jeg kom til mine venners hus, havde de adspurgt mig, om jeg kunne lide dyreryg.
Og det kunne jeg. Det er da noget af det lækreste, man kan få.
Det var lidt vildt, som det var af og til i barndomshjemmet.
Når man nu ikke er vegetar, men tværtimod synes at frikadeller er yderst velsmagende, så vil det være toppen at få et stykke dyreryg.
Oplevelsen blev lige så så god som forventet.
Det smagte herligt.
Jeg har aldrig været jæger, og jeg tror ikke, jeg kunne have skudt Bambi, men nu nød vi denne herreret.
En fyr der hedder Allan må leve videre med sin viden om, at han har set Bambi ude i skoven.
Jeg har ingen umiddelbare planer om at blive vegetar.
Og hver gang jeg spiser en frikadelle, fyldes jeg med stor glæde over, at jeg ikke er muslim.
Også derfor:-)

Mandag den 8. september 2014
Cykling 0 km.Totalt i 2014: 565 km
Gang: 0 km. Totalt i 2014: 654 km.

Så gik turen tilbage mod Heden erfter nogle fine dage i Gjurup. Vi var alle glade, fordi Trunte Hund syntes at nyde mit selskab. Det var altså en lille fjer i hatten.
Det var en tur på 225 km, og jeg lurede lidt på, om vejrguderne var på min side.
Det var de egentlig ikke.
Der var modvind det meste af vejen, og det tærer lidt på kræfterne.
Og med jævne mellemrum blev jeg ramt af en regnbyge, så alt i alt var det en ganske hård tur.
Jeg var i forvejen lidt forkølet, og forkølelser elsker den slags udfordringer. De ser en chance til at vokse og udvikle sig. Det er nu engang det, som forkølelser gør.
Det var dejligt at komme i læ og tørvejr.
Jeg skyndte mig at lave skoldhed kaffe og anbringe mig under mit blå tæppe på sofaen.
Så tilkaldte jeg Foyle og overlod underholdningen til ham.
Jeg er vild med den serie.
Jeg kan oplyse at Sam(amantha )i virkeligheden hedder Honeysuckle Weeks.
Hvordan i alverden kommer et hold forældre på, at kalde deres lille barn netop det?
Ganske imponerende opfindsomhed.
"Honeysuckle, kom ind nu. Vi skal spise".
Hvordan lyder det?

Husstanden råder over rigelige mængder af film og supplerende læsestof. Til lejligheden er der indkøbt "Fisherman`s friend", så det skal nok blive en fin aften.

Jeg fik lov til at gå på rov i haven i Gjurup, inden jeg drog mod syd..
Jeg var fyldt op med blommer, så jeg kastede mig over gulerødderne.
Og sådan en fætter som jeg fandt. ser man ikke ofte.
Den skulle næsten have været på kunstkammeret.

I Borris skyder de med tungt artilleri, og det kan jeg sagten høre her, selvom det er 10-12 km væk.
De har vel noget krudt, de skal have brændt af. Og  jeg fornemmer ikke, at der er overvejende fare for, at de bomber Sønder Felding.
Men vi er da nogle, der stadig husker, hvad der skete den 6. september 1982 :-)

 

Tirsdag den 9. september 2014 og onsdag den 10. september

Jeg var stadig ikke helt på toppen denne onsdag, så jeg tog det med ro endnu en dag.
Men jeg havde det da langt bedre end dagen i forvejen.
Jeg havde glædet mig til aftenen, for jeg skulle ud at spise sammen med nogle gode venner.
Vi spister burgere på Karma i Herning, og det er altså ikke helt almindelige burgere.
De er store!
Jeg var blevet hvisket i øret, at den største burger huset kunne servere bestod af 400 g oksekød.
I bagkundskaben klar lys ligger jeg nu inde med viden om, at sådan er burger er riiiiiiiiiiiiiiiiigelig stor.
Men det var sjovt at prøve.
Selv om det var en almindelig onsdag aftenen var restauranten hel fyldt.
Det er nu altid sjovere, når der er fyldt på en restaurant.
Og mine venner fuldendte min aften med at køre mig til Sønder Felding.
Så kan jeg ikke forvente mere af sådan en onsdag.

Torsdag den 11. september 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 565 km
Gang 5 km. totalt i 2014: 659 km.

Dejlig dag på heden med masser af film og frikadeller, der aldrig blev som jeg ville have dem.
Men det gør ikke så meget. Mine kvalifikationer som frikadellesnedker vil aldrig gå over i historien.
Hvad vil man gerne huskes for?
Jeg kan jo ikke skrive "Digte 1906", for dem har Johannes V. Jensen skrevet.
Og frikadeller klarer jeg ikke.
Tøjklemmen er også allerede opfundet, men jeg skal nok finde på noget.

I morgen skal jeg pakke og lørdag går turen til København.
De små københavnere, lille a og Harald, formanden for min fanklub, venter.
Der er iøvrigt også et bonusbarn, så rent faktisk er der 3.
Det er rigtig fint.
Jeg springer på et futtog fra Herning.
Jeg har bestilt plads i en stillekupe. Jeg betaler nødigt for at høre folk snakke og være nærmeste vidne til mig ukendte børns leg.

Fredag den 12. september 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 565 km.
Gang 5 km. Totalt i 2014: 659 km.

I dag inviterede jeg min flinke vært på en kop kaffe. Og der var endda en kage til.
Det var så dagens mest dramatiske islæt.
Det er lidt lige som de siger på siden "Kongehuset arbejder":
I dag var der stille, men snart sker der en masse. Jeg fornøjer mig dagligt med den side.
Allerede søndag er der sat vand over til en alvorlig gang narrestreger.
Det vil trofaste læsere kunne forvisse sig om ved at følge med her.
I morgen futter jeg til København. Der er afgang 8.20. Jeg kunne ganske vist have fået kørelejlighed derover, men min ven skal nå en færge i Århus kl 7.
Og så er det, at man skal ualmindelig tidligt op.
Jeg fik iøvrigt også gået min sidste Bjergevej-tur i denne omgang, hvor jeg undervejs fik nedkæmpet en enkelt dåse.

Novra, hvor har jeg set mange film i den sidste tid.
Det er dejligt

Lørdag den 13. september 2014

"Wenn jemand eine Reise tut.........."

Denne lørdag skal jeg bevæge mig fra den ene ende af landet til den anden.
Og så er der altid noget at kigge på. Det slår aldrig fejl.
Det hele startede hjemme på matriklen i Sønder Felding lidt efter 6.
Jeg vågnede af mig selv, lidt før den bestilte vækning.
Et kig ud af vinduet afslørede, at en ny herlig dag var på vej.
Ingen hovepine eller forkølelse stod på spring til at ødelægge min dag.
Alt syntes såre godt.

Min morgenmad bestod af 2 æg og et par stykker rugbrød.
Dertil kaffe.
Så var bunden lagt.
Rute 81 bragte mig til stationen i Herning, hvor jeg hastede hen til togafdelingen. Jeg troede, jeg havde travlt, men toget var 20 min forsinket, så det havde jeg pludselig ikke.
Det var en nem og fin tur. Jeg havde sikret mig en plads med en endevæg overfor, så det var nærmest en lille hule jeg havde der.
I Middelfart sendte jeg en hilsen til min ven i Middelfart: "Hilsen fra Middelfart".
Det synes jeg selv er usigelig morsomt.
Og han finder sig troligt i det.

lille a og Co. hentede mig i Høje Tåstrup, og så gik det direkte mod Herlev, hvor vi nød en kop kaffe.

Søndag den 14. september 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 565 km
Gang 7 km. Totalt i 2014: 666 km

Her i Herlev har de en futon-madras. Den er lidt hård, og det skal man lige vænne sig til.
Men ellers leverer den de bedste soveoplevelser, man kan forestille sig.

Jeg stod op lidt efter 6, og snart efter gjorde lille a mig selskab.
Dvs hun kastede sig over en børnetime i fjernsynet.
Morgenmaden skulle være minimal, fordi den store brunch ventede på Herløv Kro.
Efter enkelte forhandlinger endte vi med at bestille bord til kl 10.
Vi har tidligere spist middag på stedet, og det er rigtig godt. Det sted oser af kvalitet og historie.
Som en oase ligger det midt i Herløv Bymidte.
Og i den oase stemplede vi ind kl. 10.

Der var ikke så mange mennesker, og Gud-ske-lov var der ingen musik.

Vi rettede opmærkssomheden mod det bugnende mad-bord.
Der var sild og laks, og jeg skal komme efter dig.
 

De små startede naturligvis med kagerne, og vi andre arbejdede os støt og roligt hen mod det punkt på menuen.

Og efter en times tid hårdt arbejde var vi også kommet ret langt.
Vi gaflede lidt ost i os, og begyndte at kunne se enden på seancen.

Harald havde lokaliseret et springvand udenfor restauranten, og der skulle vi da lige hen, inden vi sagde farvel og tak for denne gang.
Trunte Hund ville have været tilfreds med dagen, og det var vi også.

Mandag den 15. september 2014
Cyklling 0 km. Totalt i 2014: 565 km.
Gang 7 km. totalt i 2014: 673 km

Jeg sov så længe og så godt, at Harald måtte ind og vække mig.
Det, syntes han, var morsomt.
Vi fik alle sammen havregrød i køkkenet. Det var en rigtig hyggelig morgen.
Og som det sig hør og bør ude i samfundet, forsvandt den lille familie snart i alle mulige retninger.
Jeg stod ude på altanen og vinkede farvel; ualmindelig godt tilfreds med, at den netop den del af mit liv var vel overstået.

Som tidligere nævnt havde jeg et ærinde i Bagsværd, og det var en hyggelig tur med S-tog derop.
 

Der er måske nok kun få kilometer til brændpunkterne inde i staden, men det er en helt anden verden, der møder én derude.
Der er ro og plads, og sikkert en overflod af folk, der har styr på tingere.

Nu kan jeg godt afsløre, at det ikke var mig, der vandt 30 millioner i lørdags, men det gør jeg utvivlsomt næste uge.

I Bagsværd fandt jeg en fin SuperBest biks (snart fortid), hvor jeg gaflede nogle stærkt nedsatte pandekager med skaldyr samt en tunsalat.
Det blev så vores eftermiddags-snack.
 

Da Harald var gået til ro, spillede vi, der var vågne, et lego-brætspil.
Og så var det ved at være tid til at stemple ud.

Tirsdag den 16. september 2014

Disse var ordene mine herskaber.
Dagbogen lukker og slukker for en stund.
Ikke mere i 2014.
Jeg håber, det var en lile smule underholdende.
I modsat fald er det bare ærgerligt.

Sørg nu for til hver en tid at have det ualmindelig godt.

"The Biking Dane" anbefaler sig.

The Road Not Taken
Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I—
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.” 
― Robert Frost