Torsdag den 1. oktober 2015
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 1066 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede 1 dåse.

Ovre på den anden side af gaden er der en dame, som jeg mødes med med jævne mellemrum.
Det har stået på et godt stykke tid.
Det varer såmænd ikke så længe, når vi mødes.
10-15 minutter maximum. Så er jeg på vej hjem igen.
Således også i dag.
Men denne gang havde hun noget på hjerte: "Har du tænkt på, om du vil have en gratis influenzavaccination", spurgte hun, mens hun samtidig konstaterede, at min blodprøve nogenlunde levede op til hendes strenge krav.
"Jamen, det har jeg da tænkt på", sagde jeg. "Hvad med bivirkningerne?"
Hun foklarede, at nogle blev voldsomt syge, mens andre intet mærkede.
"Men du kan også vente en måned", forklarede hun.
"Skal det være, så skal det være i dag", mente jeg. "Ellers går jeg bare og tænker på det hele tiden.

De mest almindelige bivirkninger er:

Smerter, ømhed og/eller kløe ved injektionsstedet
Utilpashed
Let feber
Kulderystelser
Træthedsfølelse
Hovedpine
Ømme muskler

"Vi gør det", sagde jeg modigt, og sygeplersken var ikke sen til at finde kanylen frem.
"Af og til beder vi folk om at sidde her 5-10 minutter", sagde hun trøstende, "Men du bor jo lige på den anden side, så du kan hurtigt komme igen, hvis du blever dårlig".
Det var jo betryggende at høre.
Jeg kom da også hjem uden de store problemer og satte mig til at vente på al dårligdommen.
Der skete ikke noget.
Selv ikke efter at have spist et stykke rugbrød og 2 æg, kom der noget efter mig.
Efter en times tid blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke kunne sidde og vente på det hele dagen, så jeg kastede mig ud i dagens anden vandretur.
Mod slutningen var jeg da lidt tung i benene, men det er jeg altid efter at have tilbagelagt 10 km.
Midt eftermiddag var jeg stadig glimrende tilpas, så det kunne godt se ud til, at de frygtede bivirkinger ikke kom til mig.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft influenza eller feber, det er mange år siden.
Og nu er jeg simpelt hen vaccineret, så nu kan influenzaen bare komme an.

Fredag den 2. oktober 2015
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 1076 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede 1 dåse.

Jeg var meget spændt på, om jeg skulle have dagen ødelagt p.g.a bivrkninger fra gårsdagen influenza-vaccination.
Jeg havde først og fremmest forventet, at injektionsstedet ville være ømt, men det var det slet ikke.
Jeg kunne intet mærke.
Da jeg således umiddelbart ikke følte mig kaldet til at holde sengen hele dagen, kastede jeg mig ud i mine daglige rutiner, der naturligvis starter med 5 km på landevejen. Jeg var ude allerede ved 7-tiden, og der er det stadig næsten mørkt.
Vinteren venter lige om hjørnet.
På vej hjem investerede jeg i 2 kilo kartofler i Brugsen

I Brugsen har de i måneder haft et TV, der fortæller om nogle meget fine stegepander.
Jeg forstod budskabet allerede første gang, jeg hørte det, men det forhindrede ikke, at det blev ved i en uendelighed.
Nu er de færdig med panderne, og minsandten om ikke de har fået en ny båndsløjfe.
Nu er det drikkeflasker, jeg skal lære om.
Men det vil jeg bare ikke.
Jeg har erfaret, at andre kunder også er irriterede over den unødige larm, og mit næste træk er at spørge den ansvarlige, om det er nødvendigt med al den information om drikkeflaskerne.
De siger jo, at det er min butik.
Vi får se.

For lige at få gjort bivirkningerne færdige, så holdt jeg meget nøje med kroppens signaler, og ud på eftermiddagen foresvævede det mig, at jeg var blevet træt og uophørligt måtte frekventere sofaen.
Det forekommer mig dog, at jeg også kom ud for den slags før den berømte vaccination, men det er nu nok en lille bivirkning, der har smeget sig på banen.
Jeg holder skarpt øje med udviklingen.

Lørdag den 3. oktober 2015
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 1086 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Horfor egentlig ikke?
Hvor skulle jeg egentlig ikke sponsorere en tur til Hovedstaden for mig selv? (Læs: Herning).
Det var jo lørdag, som er den rigtige dag til den slags udskejelser.
Og skønt jeg tænkte grundigt efter, fandt jeg frem til, at jeg egentlig havde opført mig rimeligt anstændigt i den forløbne uge.
Lidt vil der jo altid være, men alt i alt var det ok.

Dyret havde benzin nok, og jeg havde også forsøgt at hælde olie ned i et hul, jeg fandt i motoren, så den side var også i orden.
Så havde jeg et stort hul i min frakke, men hvis jeg nu valgte, at lade, som om jeg ikke havde set det, så skulle det nok gå. Naturligvis tvang jeg mig selv ud på en 5 km tur inden afgang.
Jeg kender mig .....
Vejret var vidunderskønt, og det har holdt tørt så længe, at jeg dårligt nok husker, hvad regn er.
Jeg havde besluttet, at undersøge markedet for vandresandaler, som nok er det bedste for "Vandringsmanden2016".
Jeg startede i Bilka.
Altså ikke med sandaler, men med at nyde deres morgenbuffet.
Det kan jeg rigtig godt lide.
Så gik det videre til Herning Centeret, hvor sportsforretningerne havde afsluttet sandal-sæsonen.
Efter et kort visit på biblioteket for at se, om de kunne huske mig, gik det videre til Spejdersport, hvor jeg fandt ud af, at de havde afsluttet sandalsæsonen.
Lidt derfra fandt jeg en sports-outlet forretning, hvor jeg fandt ud af, at de havde afsluttet sandalsæsonen.
Men jeg kunne købe sandaler fra deres hjemmeside, og var det en forkert størrelse; kunne jeg aflevere dem i denne forretning.
Det var jo en god ting.
På det tidspunkt havde jeg sådan set affundet mig med, at man havde afsluttet sandalsæsonen, men jeg gik alligevel en tur rundt i forretningen.

Der var masser af ting på udsalg, og til sidst fandt jeg et bord, hvor der stod: Uanset førpris koster varerne 300 kr.
Og minsandten om jeg ikke fandt noget, jeg kunne bruge.
Og der var en rabat på 600 kr!
Det bringer jeg et billede af i morgen :-) Cliff hanger:-)

Som en af de første kunder i Brugsen denne morgen, gjorde jeg noget af et kup.
Først brugte jeg lidt tid på at se båndsløjfen med videoen om drikkeflaskerne. Den kører lige der, hvor jeg skal vælge tomater, så dem glemte jeg at få med.
Det er nogle rigtig fine drikkeflasker, og jeg glæder mig til at se filmen igen i morgen.

Så var det at jeg fik øje på en spændende udstilling. Der var ganske vist ingen båndsløjfe, men der var et skilt, som jeg stavede mig igennem.
Budskabet var enkelt: Alt kostede 10 kr.
Det kunne næsten ikke passe, men jeg skyndte mig at høvle en masse middagsretter ned i kurven.
En fintælling viste, at jeg dermed have opnået en rabat på 167 kroner,
Desuden var der 3 kroners rabat på en Arla sødmælk, der sagtens kan udvikle sig til en gang risengrød på længere sigt.
Og jeg havde også fanget en dåse derude i samfundet.
Er der noget at sige til, at jeg var yderst tilfreds med mine indkøb.

Resten af dagen gik med at indhente de ting jeg var bagud med.
Og i betragtning af at jeg er pensionist og ikke laver en døjt, så er det en forbavsende lang række ting, jeg er bagud med.
Jeg har været nødt til at lave en liste, som jeg så kan vinge af efterhånden.
Og jeg har også masser af bøger og film.
I aften skal jeg have spaghetti med kødsovs.
Desværre kan jeg ikke lave kødsovs, men jeg har fundet noget sennep i bunden af en flaske, jeg skar over for nogle dage siden, og derpå glemte alt om.
Nu er den pludselig dukket op igen.
Om det så kan blive til noget, der minder om kødsovs er en ganske anden snak.

Søndag den 4. oktober 2015.
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 1096 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det var en vidunderlig morgen.
Natten var i gang med at løfte sine vinger, men det var stadig mere end halvmørkt, da jeg lidt efter kl 7 fandt landevejen.
Der var en anelse mere end dødsstille i byen, og ikke en vind rørte sig.
Lidt senere kom bagerbilen drønende med friske råvarer til byens bagerforretning, men ellers var jeg helt alene.
Jeg kunne lokalisere de sædvanlige tegn på, at der ikke altid havde været så stille.
De sædvanlige efterladenskaber i form af tømte dåser åbenbarede sig.
Ingen var med pant, så jeg lod dem ligge.
Igen undrede jeg mig over, hvordan de var endt der?
Lidt længere henne så jeg et underligt syn, men det er ikke første gang, jeg har oplevet den situation.
Pænt stillet i kanten af vejen fandt jeg en fyldt øldåse.
Den var hverken bulet eller på anden måde skadet, så en eller anden må jo have sat den fra sig.
Efter al sandsynlighed efter at vedkommende havde konstateret, at nu havde han eller hun fået nok.
Jeg tog dåsen med mig. Jeg vil forære den væk, for der er da ingen grund til, at den skal gå til spilde.

Well, I woke up Sunday morning
With no way to hold my head that didn't hurt.
And the beer I had for breakfast wasn't bad,
So I had one more for dessert.
Then I fumbled in my closet through my clothes
And found my cleanest dirty shirt.
Then I washed my face and combed my hair
And stumbled down the stairs to meet the day.

Gad vide om der et eller andet sted i Sønder Felding sidder en eller anden, der synes, at disse linie passer meget godt :-)

Men der lå skam flere oplevelser og ventede på mig denne morgen.
For enden af Bjergevej mødte jeg et egern.

Desværre følte jeg mig ikke helt på toppen denne søndag.
Jeg måtte kæmpe for at få mine km i bogen, og jeg nåede ikke helt de ting, jeg skulle.
Godt at jeg så har min sofa.

Hvis der skulle sidde en enkelt eller måske enda to derude og savne nyt fra Heden, så kan jeg oplyse, at jeg er blevet slået i dørken af en irriterende maveinfektion.
Jeg vender tilbage, når jeg kan ligge i sengen uden stok

Onsdag den 7. oktober 2015
Gang: 5 km. Totalt i 2015: 1091 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Hvilken smerte er den værste, man kan blive udsat for?
Det er helt umuligt at svare på, men hvis man søger lidt om det på Internettet, bliver man præsenteret for "et spark i skridtet" eller "at føde et barn".
Af gode grunde har jeg aldrig prøvet sidsnævnte og førstnævnte kun i mild grad.
Jeg regnede egentlig med, at galdesten skabte nogle af de værste smerter.
Læger beder gerne en patient beskrive en smerte på en skala fra 1-10. og jeg husker fra min tid med migræne, at jeg engang bedømte den til at være 7.
Nu var jeg jo sendt til tælling gennem 4 dage (indtil videre) med en maveinfektion, som jeg ikke vil give mere end 4 på denne skala, men da jeg hverken kunne spise eller sove, føltes det noget værre.
Jeg husker ikke, at jeg nogensinde før har haft mavesmerter af den slags. Lige med undtagelsen af min blindtarm i omkring 1977.
Den husker jeg som en dump og vedvarende smerte.

Midt eftermiddag syntes jeg ikke jeg kunne affinde mig længere med mit sote-leje, så jeg vandrede ud i samfundet.
Det var en tur i regn, blæst og kulde, og den paraply jeg medbragte knækkede sammen midtvejs.
Det gjorde jeg ikke, så nu er jeg li´som slået i gang igen,

Det er ikke just hver dag man finder er par støvler, der er nedsat fra 900 kr til 300 kr.
Det er da en rabat, der vil noget.
Så nu bor de hjemme hos mig.
Det er første gang i mit liv, jeg har haft så dyrt fodtøj.
Jeg kommer til at tænke på de såkaldte scooter-støvler, vi allesammen gik rundt i dengang midt i tresserne.
De her er nok lidt bedre kvalitet.Men der skal være godt vejr, før de få lov til at komme ud og lege :-)

Scooterstøvlerne - husker du dem?
- Kors hvor var de varme når man beholdt dem på ind i klassen, og så sad vi der alle drengene i store klodsede og møgbeskidte scooterstøvler. Jeg husker den der skarpe stank der kom fra et par rigtigt godt brugte scooterstøvler, hvor det, som en gang var hvidt kunstigt skind, nu hang i sorte beskidte klaser. Mine var også svedne udenpå fra knallertens udstødningsrør.
Mon de kunne komme på mode igen, som alt andet i 60er stil ??
Historiefortælleren Jens Peter Madsen

Det var egentlig dumt, at man ikke gemte nogle af de ting, der var på mode i 60érne, men det skænkede vi ikke en tanke

Torsdag den 8. oktober 2015
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 1101 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt .......
Dan Turell

Breaking news:
"Vandringsmanden 2016" har fået en hovedsponsor.
Det er en rigtig glædelig begivenhed, der for alvor fremmer lysten til at arbejde videre med projektet.
Der kommer snart mere om denne begivenhed i dagbøgerne.

Hvis min far havde været blandt os i dag, ville han fylde 107 år.
Han stemplede desværre ud i en alder af 91 år, efter hvad jeg tror og mener var et langt og lykkeligt liv.
Jeg bruger stadig denne dag hvert år til at lade tankerne glide tilbage, og intetsteds finder jeg noget, der ødelægger de gode minder.
Han var et ejegodt menneske, som altid ville alle det bedste.
Jeg har aldrig hørt nogen nævne det modsatte.
Han fik egentlig en nem afsked med denne, den bedste af alle verdener. Han var faldet i badeværelset (klassisk) og havde brækket benet.
Han blev opereret i lokalbedøvelse, og det gik godt.
Jeg talte med ham dagen, før han gik bort, og han var meget begejstret, for lægerne havde lovet ham at gøre noget ved nogle konstant sovende fingre.
Det glædede han sig til.
I løbet af natten stødte der komplikationer til, og han vågnede aldrig mere op.

Jeg tilbragte megen tid sammen med min far omkring arbejdet på gården. Min yngre bror var lidt svagelig i de år, og min ældre bror kunne ikke rigtig finde ud af at deltage i det forefaldende arbejde.
Jeg havde faste pligter hver dag. Fodre kalvene, muge ud bag køerne og ellers være med i det abejde, der fulgte årets gang på en bondegård.
Vi have 8 køer, 2-3 grisesøer, høns, duer, af og til får og heste, en gårdhund og 16 katte.
Og når der kom brev til min far, havde han titel af Gårdejer (Gdr.) Ikke noget pjat med Husmand eller lignende.
Min var var Gårdejer.
Det var jeg meget stolt af.
Når mejeripengene skulle hentes om tirsdagen, var det mit job. Og jeg havde lov til at beholde ørerne. Det var spændende, om det nu var 99 øre eller måske 1 eller 2 øre.
Jeg havde også lov til at sælge dueungerne, som jeg leverede hos en marskandiser, der gav mig drengebøger i bytte.

Der har de senere år været en del mennesker, der ville gøre op med deres barndom
Jeg har fuld forståelse for, at det kan være nødvendigt.

Jeg har ingenting, jeg skal have vendt omkring min far.
Jeg savner ham stadig.

Fredag den 9. oktober 2015
Gang: 12 km. Totalt i 2015: 1113 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det blev en rigtig travl dag, hvor jeg egentlig synes, jeg nåede at lukke mange huller.
Jeg kom op på 12 km, og det er påfaldende, hvor stor forskel der kan være på at gå 10 km og så gå 12 km.
De nye støvler kom med på de 7 km, og det gik ok.
Det skal nok gå. (pun intended)
Det var fugtigt med lidt småregn af og til, og jeg havde lidt ondt af støvlerne, men en af mine gode venner forklarede mig, at det skulle jeg bare være glad for, idet støvlerne så vil forme sig og lidt efter lidt smyge sig om mine fødder.
Så havde jeg det bedre.

Jeg fik opdateret en masse på "Vandringsmanden 2016", så siden stort set er klar til at kunne markedsføres for alvor.
Og nu har jeg skam fået en hovedsponsor. det er jeg rigtig glad for.
Tingene forandrer sig konstant, og jeg fandt en del ting på "Vandringsmanden 2016", som allerde var forældede.
Jeg har jo fundet på, at turen skal gå fra Brugs til Brugs, og denne lange liste over Brugser, er nu lagt ind på siden.
Måske bor du i nærheden af én af de mange Brugser?

Lørdag den 10. oktober 2015
Gang: 13 km. Totalt i 2015: 1124 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Jeg er så meget fyldt med energi, at det næsten kun kan være et spørgsmål om tid, inden jeg har opbrugt min kvote :-)
Jeg får udrettet en masse.
Hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo her.
Og denne dag var vi vendt tilbage til det smukke efterårsvejr i modsætning til den drivende fugtige fredag.
Efter den første omgang inhalerede jeg min havregrød.
Chris McDonald ville have været tilfreds med den morgenmad, men jeg puttede nu sukker på.

Jeg havde lovet at hjælpe min husvært med at slæbe noget skrammel ud på genbrugspladsen.
Jeg var klar kl 10, men da pladsen først åbnede kl 14, valgte vi at udsætte det en stund.
Men så fik jeg tid til at gennemføre min 2. omgang, inden vi startede.
Ude på ruten kom jeg til at tænke på Sønder Omme By, der er tæt på Sønder Felding.
Denne by har været berømt for sine kapgangsresultater gennem mange år.
Sporten gør ca lige så meget indtryk på mig, som en gang synkronsvømning, men det er da sjovt, at den ligger lige i nærheden.
Der findes en nyere dansk film, der hedder "Kapgang".
Den fik jeg lige bestilt på biblioteket.
Og så besluttede jeg mig til at tage på vandring til Sønder Omme næste lørdag eller søndag, hvis det holder tørt.
Det er omkring 15 km, så det er da en pæn distance.
Og det er dejligt at have den plan at se frem til.

I Sønder Felding har vi den ganske enestående Dagmar Bio.
De viser også film, men de kaster sig mere og mere over, hvad man nok kunne kalde intimkoncerter, for der er ikke voldsomt mange stolepladser.
De får bedre og bedre fat, og de har fundet på, at når de har en ny kunstner, så sender de en mail ud om, at nu er der kun x uger til de vil afsløre den næste gæst.
Og så følger de op på det med meldinger af og til.
De laver er fremragende stykke arbejde, som man har svært ved at forestille i en lille by med ca 1500 indbyggere.
Priserne varierer fra kunstner til kunstner, og generelt vil jeg sige, at det er i den dyre ende.
Men jeg følger med og overvejer hver gang.
Sten Jørgensen? Nej, det tror jeg ikke lige.
Anders Blichfeldt? Jo, det kunne da være engang.
Anne Linnet? Jo det var da bestemt en mulighed.

Skulle der ske det, at Allan Olsen kom til byen, så ville jeg være at finde blandt tilskuerne, og Johnny Madsen, jow jow.
Og hvis man kunne forestille sig, at Sebastian kunne narres til byen, ville jeg gøre alt, hvad der stod i min magt for at komme med.
Men Sebastian har nu nok givet sin sidste koncert, men skulle han ud, kunne det sagtens være et sted som Dagmar Bio.

Hen under aften om fredagen besluttede jeg mig for, at jeg havde fortjent en abrikossodavand.
Sådanne situationer, kan man godt komme ud i.
Jeg vandrede resolut hen i Brugsen for at gennemføre denne transaktion, men på vej mod kassen fik jeg øje på et par pakker laks, der gerne ville med mig hjem.
Skønt Sømanden ekskluderede mig fra matematikundervisningen i realen gennem et helt år, kunne jeg alligevel godt regne ud, at jeg havde fat i noget her.
Og det blev rent faktisk til en samlet rabat på mere end 86 kroner.
Der ser man endnu engang, at man aldrig ved, hvad der venter én omkring det næste hjørne.
Og det er just det morsomme :-)

Søndag den 11. oktober 2015.
Gang: 15 km. Totalt i 2015: 1139 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Morgenen var kold.
Men det holdt tørt, og blæsten havde andet at tage sig til, så lidt efter lidt udviklede det sig til at blive en rigtig fin dag.
Jeg delte min dag op i forskellige rutiner, så jeg kom hele vejen omkring.
Der blev tid til at vandre, læse og skrive.
Man får ikke en søndag, der er meget bedre end den.

I næste uge regner jeg med at få besøg fra Nordjylland, hvor der endda efter al sandsynligvis vil snige sig en enkelt prisesse med.
Det skal nok blive hyggeligt.
I morgen mandag begiver jeg mig til Kibæk for at hente og bringe bøger og film, og tirsdag komme de nok og henter mit affald.

Og således står skelsættende begivenheder i kø for at berige min tilværelse.
Hvor herligt.

Europa´s sidste dans.
På denne dag i oktober afgjordes cykelløbet Paris - Tours:
Løbet kaldes også "Den lange sprint", skønt det forbavsende sjældent vindes af en sprinter.
Det er også kendt, som det ene løb blandt de store, som Eddy Merckx aldrig vandt.
Løbet var på 231 km, og det blev kørt for 109. gang. Der er ikke de store bjerge, men fordi det blev kørt i et afsindigt tempo, blev der alligevel skåret ind til benet.

Og heller ikke denne gang blev det til nogen sprint.
3 mand kom samlet til til mål. Den ene af de tre punkterede, og da den ene af de 2 der var tilbage ikke havde nogen nævneværdig spurt, blev det en forholdvis nem og sikker sejr for Trentin.
Det var et ganske udmærket løb.

Træningslejr.
På denne fine dag i oktober er det præcis 2 måneder, til jeg begiver mig til min træningslejr.
Hver kilometer jeg tilbagelægger nu, vil gøre ekspeditionen lettere, forudsat at jeg lytter til min krop, og ikke pådrager mig skader.
Hvor langt skal man gå pr dag i en træningsfase?
Aner det ikke.
Men hvis jeg nu valgte at gå 1½ km hver dag, ville det nok ikke for alvor batte noget, og hvis jeg omvendt satsede på at gå 87 km om dagen, så vil det ikke vare mange dage, inden den skude var kuldsejlet.
Men et eller andet sted derimellem :-)
Vi kan da også godt indsnævre det til at være en distance mellem 3 og 85 km

18 - 20 km pr dag kunne være et forsigtigt skøn. Men man skal også tage i betragtning, at det tager lang tid at gå 20 km, når man er et gammelt æsel med diverse skavanker.
Men man kan jo altid synge nogle kække sange undervejs.

De fleste danskere kan godt lide at følge med i nyhederne.
Jeg er ikke anderledes.
Vi kan godt lide at holde os orienterede om, hvad der rører sig i samfundet.
Mange af os synes næsten, vi er nødt til at følge med.
Det kan være, at vi vil opdateres om, hvor mange der var i slagsmål ved de sidste superligakampe.
Vi vil måske også gerne vide om Hobro har styr på spillercertifikaterne, og om Carl Holst har fundet på nye historier.
Vi vil bare gerne følge med.

Og jeg følte mig for alvor opdateret, da en af landets største net-aviser på forsiden, hele 2 dage i træk, bragte dette episke eksempel på "Breaking News".
Jeg var med samme klar over, at det var stort.
I fremtiden vil mine børnebørn spørge mig, hvor jeg befandt mig, da jeg hørte nyheden.
Præcis på samme måde, som mange husker, hvad de foretog sig, da Kennedy blev myrdet.

Jeg skyndte mig at finde en abrikossodavand, inden jeg lod mig falde ned i en stol for lis´som at lade det hele bundfælde sig.

Jeg sad der længe.
I begyndelsen var jeg mest indstillet på at ringe til samtlige personer på min telefonliste for at spørge, om de allerede havde hørt det, men så opdagede jeg at en frygtelig erkendelse var ved at opstå og tage endelig form i min anstrengte hjerne.

Og til slut gik den grufulde sandhed op for mig:

"Jeg aner ikke, hvem konen er?"

Mandag den 12. oktober 2015.
Gang: 15 km. Totalt i 2015: 1154 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede 3 dåser.
Det forkommer mig, at oktober måned vejrmæssig er langt bedre end juni.
Det kan måske have noget at gøre med, at forventningerne til junivejret er så tårnhøje, mens vi i oktober er taknemlige for, hvad der bliver os tildelt.
Der er naturligvis koldt om morgen, og mørket bliver mere og mere utilbøjeligt til at forlade os.
Der var skam mange naturoplevelser denne dag.
På den rute jeg gik sidst på eftermiddagen, mødte jeg en stor hund.
Den gøede af mig, som den altid gør.
Den skal jo passe sine,
Jeg kom også forbi et træ, hvor en stor hoben fugle sang så frydefuldt.Til sidst fik jeg øje på nogle af dem i toppen af træet. De var ikke så store. Jeg funderer over, om det kunne være stære.

Dagens lange rejse bragte mig til Kibæk, hvor jeg bl. a besøgte biblioteket.
Og der var underholdning, da jeg kom ind.
Det var en pige i farvestålende tøj, der var i gang med nogle drabelige historier.
Det lød spændende nok, men jeg regnede ud, at jeg sådan ca var 62 år ældre end målgruppen, så jeg passede bare mit.

I genbrugsen erhvervede jeg mig 3 små håndklæder, 2 steak-knive samt et apparat til at fjerne kærnehuse i æbler.
Jeg synes, det hører årstiden til med et æble hver dag, men de sidste jeg fik, var ikke værd at sætte tænderne i.

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

Jeg kan blive helt rørt, når jeg møder denne smukke tekst, som Ludvig Holsten skrev tilbage i 1915
Prøv at lytte her: "Det lysner over agres felt"

Dagen var ikke gammel, da jeg havde afsluttet dagens træningsprogram.
Så er der ro for samvittigheden, og man står med en fornemmelse af, at nu har man fortjent at fjase og dase.
Det er sådan set det samme, jeg har gang i de fleste dage, men det passer mig og gør mig tilpas.

Forleden gik jeg forbi Brugsens parkeringplads nede ved åen.
Der var gang i et eller andet.
Jeg synes, jeg plejer at undersøge i distriksbladene, hvad der går for sig, men det her havde jeg ikke hørt om.
Jeg fandt ud af, at Herning var Unicef By, og i den anledning var en repræsentant for kommunen ved at fortælle om hvad det indebar.

Jeg var lidt interesseret i at se, hvordan det foregik, for det er præcis det sted, jeg vil stå, når "Vandringsmanden 2016" lægger fra land den 21. maj 2016.

Man kunne købe pølser og drikkevarer, og naturligvis ville de også gerne have, at man støttede Unicef.
Jeg har ikke noget mod Unicef, men jeg er generelt betænkelig ved disse store organisationer. Hvor ender pengene?

Jeg kan da stadig godt huske, hvordan den pæne og troværdige Jørgen Poulsen fra Røde Kors viste sig at have tænkt godt på sig selv.
"I skylder mig 2 millioner", var vist hans udmelding til Røde Kors tilbage i 2007.

For 16 år siden havde jeg gang i et meget stort projekt, hvor jeg samarbejdede med en af de helt store organisationer.
Jeg har simpelthen glemt navnet lige i øjeblikket.
Organisationen havde til huse i København, mens jeg dengang boede i Himmerland.
Vi havde nogle mindre problemer med en publikation. Det var vist egentlig mere et god råd, jeg manglede.
Pludselig fik jeg at vide, at de havde sendt en konsulent til Aalborg. Det viste sig også, at han skulle indkvarteres på et hotel, og så var han også sulten.
Endnu mere forbavset blev jeg, da det gik op for mig, at det var mit (ekspeditionens ) budget, der skulle betale hele gildet. Og det var vel at mærke en hjælp, vi ikke havde brug for.
Dem har jeg i øvrigt ikke talt med siden.

Næste gang jeg skulle donere penge troppede jeg op på børnekræftafdelingen på Aalborg Sygehus Nord.
Jeg fik fat på på oversygeplejersken og spurgte hende: "Må jeg godt give din afdeling 25.000".
Det fik jeg lov til.

I mit nye projekt "Vandringsmanden 2016" er der afsat 0 kr. til vederlag, administration etc.

Ikke så meget pjat der :-)

Tirsdag den 13. oktober 2015.
Gang: 6 km. Totalt i 2015: 1160 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det blev nærmest en hel lille fridag.
Men jeg var nu alligevel på landevejen kl. 7.
Mens jeg sad og puslede med lidt forskelligt kontorarbejde, blev jeg ringet op af en god ven, der spurgte, om vi skulle drikke morgenkaffe sammen.
Det, syntes jeg, var en bragende god ide.
Vi havde en fornøjelig stund med rundstykker, kaffe og en god snak.
Da jeg kom hjem, hjalp jeg min husvært med lidt isolering i kælderen.
Hmmmm. "Hjalp" er nok et lidt stort ord, men jeg var til stede, og havde der været noget, han ikke kunne finde ud af, ville jeg straks være trådt til.
Så galt kom det aldrig til at gå.
Jeg havde nok en anelse om, at min energi ikke rakte så langt resten af dagen, så jeg besluttede mig til at checke sofaens langtidsbærevne, og jeg fik da også arbejdet lidt med "Vandringsmanden 2015", hvor der er nye opdateringer snart.

I køleskabet ligger noget fjerkræ, der senere på dagen skal finde vej til min ovn, og så er vejen banet for et lækkert aftensmåltid.
Køkkenet råder også over perleløg og rødbeder.

Lad der blive fest.

Hvorfor skal reklamer være så tåbelige og dumme?
Og det er langt de fleste.
Det er gerne bygget op på samme måde. Det er en mandig mand, eller en kæk kvinde, der optræder.
Jeg har en teori om, at det ofte er de samme reklamestemmer, vi møder.
For mig er de fleste reklamer utålelige.
Der optræder gerne en pris på et eller andet produkt i disse reklamer, og denne pris kan næsten kun nævnes, hvis der optræder et kun foran.
Alle priser er per definition "kun"-priser.

Men det hænder jo, at man synes en reklame er god eller måske endda underholdende. Så det kan lade sig gøre.
Dirch passer var flittig til at optræde i dette og hint, og han blev aldrig fanget på det forkerte ben.
På billedet optræder han sammen med Kjeld Petersen i en reklame for Park pilsner, der kom fra bryggeriet Urban i Aalborg.
Det var min gamle hjemmebane, så det er ekstra morsomt for mig.
Jeg har ikke kunnet finde årstallet, men eftersom Kjeld Petersen døde i 1962, gætter jeg på, at det er fra sidst i 50érne.
Her kan du se reklamen for Park Pilsner.

Det er altså mange år siden.
Kjeld og Dirch er væk.
Urban Bryggeriet er væk og med dem også Park Pilsner.
Men reklamen lever stadig, og den kan stadig nydes.
Det var ca på samme tid, at Preben Marth begik sit livs dumhed, da han stillede op i 3 Brylcreme-film.
"Vil De ha success. Brug brylcreme".
Han var i mange år manden med Brylcreme, og slap vel først væk fra det image, da han mange år siden blev Arnesen i Matador.

Polle fra Snave var en god mand for Sonofon i reklamerne fra 2001.
Snave er en lille by på 241 indbyggere (Assens)
Mens succeen var størst blev byskitene gang på gang stjålet.
Polle blev spillet af jens Andersen, der er en rigtig dygtig skuespiller.
Han havde bl. a en stor rolle i Ole Bornedals "Fri os fra det onde" fra 2009. Der er ikke meget Polle over den præstation.

Vi slipper ikke helt for reklamerne, men hvis man, som jeg, er ualmindelig træt af de mandige mænd og de kække kvinder, så kan men fjerne lyden.
Det tager altså det værste

Humørpillen
En dame i Stockholm hørte dårlig og tok alltid med seg
hørerøret sitt når hun gikk i kirken. Så lenge den gamle
kirketjeneren sto i døren, gikk det bra, men så fikk de en ny
kirketjener, som var ung og ivrig i tjenesten. Første gang han
fikk se den gamle damen med hørerøret, så han strengt på
henne og sa: Ett enda støt i trompeten och ni åker ut!

Onsdag den 14. oktober 2015.
Gang: 15 km. Totalt i 2015: 1175 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det skulle ikke undre mig, om man i øjeblikket er ved at samle vand sammen, så november for alvor kan smadres til med regn.
For her i oktober fortsætter det dag efter dag med det skønneste vejr.
Men eftersom alle ved, at det snart er forbi, så er det med at nyde det mest muligt.
Så jeg passer min træning, så længe jeg kan.
Jeg er begyndt at benytte mig mere og mere af ruten forbi ørreddammene.
Nu er jeg blevet spændt på, om den store hund fortfarende vil bjæffe af mig, så såre jeg passerer.
Det regner jeg med, for den er jo på arbejde.
Så længe den ikke begraver tandsættet i mine lægmuskler, kan jeg godt finde mig i det.
Jeg ser aldrig dens mor og far, så det er muligt, at den er alene hjemme.
Det ser stadig ud til at lørdagen bringer mig til Sønder Omme. "Kapgang" er netop kommet til mig i Kibæk, og den skal jeg se næste uge.
Jeg ved det godt. Frådseriet er i færd med at tage overhånd, og snart aspirerer "Den gamle vandringsmand" til en optræden i Luksusfælden.
Nu har jeg igen investeret i et stykke fodtøj, og skønt de lod det smutte til halv pris, repræsenterer det stadig en pæn værdi.
Jeg fik dem lige prøvekørt over et par kilometer, og det lod til at være i orden.
Det bliver så ikke sandalerne, jeg kommer til at gå ned på :-)
Min næste store investering kommer til at omhandle et udendørs termometer. Det skal være den gode gamle slags, med skalaen inde i et glasrør, og 2 holdere til at skrue ind i noget træ.
Det skal være den slags. Ikke noget pjat med elektronisk skrammel.

Hm. Engang havde jeg en ubehagelig oplevelse med et udendørs elektronisk termometer.
Et forsikringsselskab tilbød et gratis termometer, hvis de måtte gennemgå éns forsikringer. Uforpligtende.
Jeg havde den gang en del forsikringer i Lærerstandens Brandforsikring, som ingen andre kunne konkurrere med.
Reelt var jeg bare interesseret i dette termometer.
Manden kom og kunne naturligvis ikke hamle op med LB´s priser.
Det vidste både han og jeg.
Men han var jo nødt til at spille spillet, skønt jeg kunne mærke, at han havde lugtet lunten.
Og inden han gik, fik jeg skam mit termometer.
Han sagde intet, men jeg kunne tydeligt fornemme, at han syntes jeg havde spildt hans tid.
Og det havde jeg jo egentlig også.
Jeg følte mig flov, og syntes jeg havde optrådt pinligt.
I en lignende situation ville jeg i dag have købt mit termometer.
Shame on me

Torsdag den 15. oktober 2015.
Gang: 15 km. Totalt i 2015: 1190 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede én dåse.

Jeg har erfaret, at det ikke er hele landet, der kan nyde et vejr så smukt og dejligt, som det er på Heden i disse dage.
Fra den ene af mine to yndlingsdøtre forlyder det, at Vanløse havde regn i går. Og også lidt denne morgen.
Desuden er det koldt, blæsende og gråt.
Jamen, sådan går det, når man vil bo i udkantsDanmark. Her i hovedlandet er der højt til loftet.
Og vejret er skønt.
Det går rigtig godt her på Heden.
Den mest dramatiske episode indtraf i aftes, da jeg kom til at vælte min abrikossodavand, så halvdelen løb ud.
Jeg overvejede at lægge mig på knæ, og forsøge at få fat på de kostelige dråber, men jo nærmere jeg kom gulvbrædderne, jo mindre sterilt så det ud.
Som kompensation har jeg i dag anskaffet hele 2 abrikossodavand. Skulle jeg atter være klumset, er der mulighed for en genudsendelse.

I næste uge skal jeg for første gang møde min læsegruppe på Kibæk Bibliotek.
Jeg har spekuleret på, hvilke tekster, de kan finde på at give os, men jeg er lidt blank. Det vil sikkert være en lettilgængelig tekst af nyere dato. Sikkert en morsom tekst. Jeg kan ikke forstille mig, at de kaster os ud i store dilemmaer den første gang. Det ville jeg ikke have gjort. Det bliver spændende.

Det bliver tirsdag. Torsdag skal jeg ud at optræde. Det er en gruppe mennesker i Herning, der læste min artikel i Herning Folkeblad om "Vandringsmanden 2016".
De ville godt høre, om jeg kunne underholde et par timer.
Jeg forklarede, at jeg jo var gået på pension som foredragsholder, men da de nu havde gidet læse min artikel, kunne jeg da godt komme og sige noget klogt.
På betingelse af,at jeg ikke fik noget for det.
Det lod de sig overtale til, og nu er jeg så i gang med at forberede lidt illustrerede røverhistorier fra de varme lande.
Og det bliver helt sjovt at vende tilbage til rampelyset.
Jeg nød meget min karriere som foredragsholder, men det kostede mange kræfter.

”Skal vi af sted igen allerede”, spurgte min venstre ankel, mens jeg lukkede sandalens øerste velcro
”Ja, nu har vi fået morgenmad, og var du ikke også oppe på sofaen”?
”Jeg er øm”, lød det klagende.
Jamen, det er du jo så tit.Skal det ikke bare trænes væk?
”Det tror jeg bestemt ikke", surmulede anklen.
”Prøv lige at høre her. I morgen nøjes vi med 10 km, og så får du lov til at komme med til Sønder Omme lørdag."
”Kommer jeg så i varmt sæbevand, når vi kommer hjem fra den tur?"
”Det kommer helt på, hvordan du opfører dig”, forklarede jeg.

”Ok”. Lad os komme af sted. Er du ikke klar endnu …..?

Fra "Vor mand i Middelfart" har jeg modtaget denne nyhed om nogle fine sheltere på de kanter.
Jeg er meget glad for at vide, hvad der findes af overnatningsmuligheder "derude" og takker ærbødigst.
Det ser ud til, at shelterne rundt omkring i landet er blevet meget populære.
Gennem de sidste år er det ikke den opfattelse, jeg har haft, for jeg har ofte været alene, når jeg har besøgt shelterne rundt omkring i landet.
Og jeg har besøgt rigtig mange.
"Vandringsmanden 2016" vil i vid udstrækning gøre brug af shelterpladserne rundt omkring i Jylland. De fleste er i fin stand.
Der er ikke mange steder, der er strøm, som jeg har brug for hver dag, men det er bestemt ikke noget, man kan stille krav om, når man bruger shelterne. Og jeg har jo mit solcelle-anlæg.

Mine favoritsteder:
Nr. 1 er nok shelterne ved Nørlev Strand ved Hjørring. Der er også et rigtig hyggeligt sted i Brædstrup. Der hvor der sker mest er nok det kæmpestore område ved Strandmøllekroen nord for Tårbæk.
Hvor har jeg dog mødt mange sjove mennesker der.
En af de sjoveste oplevelser var engang, jeg mødte en gruppe af herrer, som viste sig at være fra "det bedre selskab".
De havde planlagt en gourmet-middag i shelterområdet, og jeg spærrede øjnene op, da kortegen af Cateringbiler linede op ved pladsen. Ud trådte en af byens bedste kokke, som startede med at fortælle herrerne om menuen.
Og det var ikke just frikadeller med rødkål.
En vinkyper forklarede derefter hvilke vine, de skulle smage denne aften.
Jeg sad lidt på afstand og fulgte med i, hvordan festen skred frem.
Det var en ualmindelig god fest, kan jeg hilse og sige.
Det er første og eneste gang, jeg har set et arrangement af den kaliber finde sted.
Det var ualmindelig interessant.
Jeg blev ikke inviteret med, men jeg fik en godbid af og til :-)
Et minus ved det sted er, at man aldrig kan regne med at have en rolig nat.
Bedst som man tror, man harfundet et roligt afsides hjørne, kan man finde sig omgivet af 100 lejrskoleelever fra 8. klasse, der langt hellere ville have været hjemme med facebook.
Så er der kun en mulighed tilbage: Løb!

Kanoroerne på Mølleåen bruer også stedet som overnatning, og der er tale om rigtig mange kano-turister.
Kan man klare al den tumult er stedet bestemt et besøg værd.
"Never a dull moment"

Kender vi det ikke allesammen?
Hvor ofte har vi ikke lagt vores marcipan i fryseren i stedet for i køleskabet.
Og det var præcis det som skete, i det som på avisernes forsider betegnes som "Lines store brøler".
" Så stod jeg der med en kagerulle og to kilo marcipan så hårdt som sten", forklarede den forstenede deltager i "Den store bagedyst".
Resultatet var, at hun blev stemt hjem.
Det er i sådanne situationer, at vi som nation må stå sammen. Livet skal jo gå videre, men let bliver det ikke.
Jeg mærker på mig selv, at jeg har svært ved at falde til ro. Svært at se, hvordan man skal komme videre.
Krisehjælp?

Det ligger nu fast, at Rudy Markussen skal møde Patrick Nielsen i en kamp den 12.december. Eftersom den gamle vandringsmand er i træningslejr fra den 12. december er det ikke en kamp, jeg kommer til at overvære.
Det er en lidt morsom kamp, hvor dygtige folk forbereder masserne på det store brag.
Ingen af de to kan særlig meget. Patrick Nielsen har ikke vist andet end en stor mund, mens Rudy Markussen har slaget, der kan fælde enhver.
Men de to bokseres lejre har været ualmindelig dygtige til at skabe en interesse. Jeg er sandelig også selv interesseret.
Mit bud er at Rudy Markussen vinder kampen.

En lille morsom historie fra bokseverdenen. Jeg er i færd med at læse en bog om Daltons, og de var alle interesserede i boksning.
Det var primært Gert Bo Jacobsen, de fulgte.
han var da også både sympatisk og dygtig.
I 1990 skulle Mike Tyson møde underhunden Buster Douglas. der ville give pengene 41 gange tilbage, hvis han vandt.
Daltons besluttede at satse hele overskuddet fra en enkelt aften på en lille turne, de var på ud fra devisen "easy come, easy go". De spillede 7 aftener, men de kunne jo lige så godt have spillet 6,forklarede de, så på den måde havde de i princippet 30.000 i overskud.
De ville satse hele møllen.
Johnny Madsen var den eneste af de 3, der vidste hvordan man spillede på sådan en kamp, så det blev hans opgave at få det på plads.
Miraklet skete, da Buster Douglas besejrede Tyson på knock out, og dermed kunne de 3 gutter indkassere en enorm gevinst på 1.26 mio kroner.
Der var bare det lille minus, at Johnny Madsen var kommet til at gå på druk aftenen i forvejen, og han nåede aldrig at få gjort indsatsen.
"Der var en rådden stemning", husker Olsen og Lilholt.
"Der var eddermaneme en rådden stemning"
"Jeg tager den gerne på mig, den der", sagde Madsen.
"Men jeg mener nu, at vi talte om 1000 kroner hver".

Hmmmmm måske skulle man spille nogle tusinder kroner på Markussen som vinder?
Men jeg tvivler på, at bliver odds 1.41.

Hvem er favorit. Læs om oddsene her.

Fredag den 16. oktober 2015.
Gang: 5 km. Totalt i 2015: 1195 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Jeg læste engang en umådelig morsom bog af Erc Knight: Den flyvende Yorkshiremand.
Sam Small er ansat på en stor fabrik, og det er ham, der står op og ringer med en klokke, så alle kan komme af sted på arbejde.
En morgen vågner han op og føler, at det er søndag. Og så skal han ikke på arbejde og ikke ringe med klokken.
Sam vender sig om på siden og sover videre.
Enkelte arbejdere kommer forbi og spørger til klokken. De får at vide, at det er søndag og takker for den oplysning.
De går hjem igen og forklarer alle, at det er søndag.
Nu går alle i gang med de normale søndagssysler, og de gør klar til at gå i kirke.
Direktøren for fabrikken bliver rasende, og han henvises til Sam, der roligt forklarer, at det er søndag.
"Hvad så med i morgen", spørger han.
Sam mener nok, at det også er søndag.
Dagene går og Sam mener, at det helt usædvanligt er en lang række af søndag, de er rendt ind i.
Direktøren er ved at gå ud af sit skind, og spørger om det også er søndag i morgen.
"Muligvis", siger Sam.
"Men det kan også være, det er lørdag."
"Hvordan kan vi vide det", spørger direktøren.
"Om lørdagen får vi løn", siger Sam.
"Og får vi nu løn i morgen, så er det vel lørdag".
Dagen efter møder arbejderne op, og direktøren har ingen anden udvej end at give dem løn.
De takker, og går hjem igen.
"Og hvad så med i morgen", spørger direktøren.
"I morgen er det søndag", lyder det fra arbejderne på vej hjem.

Jeg havde lidt samme fornemmelse denne dag. Der var lidt ferie og frihed over det hele. Og det er vel ikke mere end rimeligt, Skolerne holder efterårsferie, og løber motionsløb og al ting, men en anden én får ingen ferie, nej nej.
Og så er man jo lidt nødt til at udøve lidt selvtægt.

For et par dage sidden solgte Brugsen chips til 4.95 pr. pose. Jeg købte en mindre lager. Nu fandt jeg en pose frem, og satte en flaske abrikossodavand på bordet.
Jeg tog min admiralskasket på og lod hæmningerne fare.
Det blev en fest, der vil stå gny om i umindelige tider.

Hen under aften tager jeg med min husvært til Herning, bare for turens skyld, og i morgen er det stadig planen, at Sønder Omme skal nyde godt at mit besøg.

En oplevelse i trafikken.

Det er en meget trafikeret rundkørsel.
Den sorterer trafikken mellem Skjern, Herning, Ølgod og Nr. Snede.
Der er rigtig meget tung trafik.

Jeg gik lidt rundt og forsøgte at få et overblik over, hvad der var sket.
Det så lidt vildt ud.
Et sted lå en arm og et andet sted et ben.
Tilsyneladende var den spinkle krop blevet flået fra hinanden.

Nogle af kropsdelene manglede, og hovedet kunne jeg slet ikke få øje på.
”Det ser nærmest ud, som om hun er blevet smidt ud af en bil”, tænkte jeg.

Nåh ja”, mumlede jeg for mig selv, da jeg gik videre.
”De må vist hen til Fætter BR igen, for det der bliver aldrig til en Barbie-dukke igen”

Lørdag den 17. oktober 2015.
Gang: 17 km. Totalt i 2015: 1212 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Min plan var at gå til Sønder Omme, og det lykkedes skam også for mig.
Idéen med det valg var, at jeg kunne komme temmelig langt væk fra "home sweet home", og derpå tage bussen hjem.

Der er to muligheder for at kunne gøre det. Jeg kan vandre mod Herning eller mod Grindsted, hvis jeg vil følge bussens rute.
Begge ruter er så kedelige, at man næppe tror, det er muligt.
Der er ganske få sving på vejen mod Sønder Omme, og de fleste steder kan man se en 3-4 km ud i fremtiden, nøjagtig som jeg ikke bryder om om det.
Jeg startede kl. 7.39 i 8 graders varme, så det var jo fint vejr til sandalsko og kortærmede bukser.
Der hang en dis over det hele, der lidt efter lidt gjorde alt fugtigt. Men der var næsten ingen vind.

Det bliver ikke til mere end ca 3½ km i timen, men i den tid er iberegnet diverse pauser til at strække ud, holde øje med fugle, eller hvad der nu morer en vandringsmand.
Der er ikke så meget at berette om turen.
Jeg gjorde ingen gode fund, og jeg mødte ikke nogen sjove mennesker, men jeg fik ædt noget asfalt.

Rute 81 mellem Grindsted og Herning har ikke valgt at kopiere A-busserne i Københvn, der kører hver 6. minut.
På en lørdag skal man holde godt øje med afgangene, hvor der godt kan være et par timer mellem dem.
Og eftersom jeg ikke havde planer om at overnatte i Sønder Omme, holdt jeg nøje øje med klokken.

Jeg ville godt have snuset lidt rundt i byen, da jeg endelig kom dertil, men jeg havde kun ca en halv time, inden der gik bus til Sønder Felding.
Alternativet var, at jeg skulle vente 2 timer på næste afgang.
Det gad jeg ikke.
Jeg kunne selvfølgelig havde besøgt fængslet, men jeg anede ikke, hvor det lå.
Jeg har engang besøgt Folsom Prison i Californien, og de har en afdeling for turister, og man må formode, at det er det samme i Sønder Omme. Jeg har også besøgt et "åbent" fængsel i Filippinerne. Det er på en ø, og der er ingen steder at flygte hen.
Og sandelig om jeg ikke også har været på Alcatraz. Den dag jeg var der, havde de besøg af en tidligere straffefange, der signerede en bog, han havde skrevet.
Han var iført en T-shirt, hvor der stod "Retired bank robber".
Gad vide om Kurt Thorsen fik lavet sådn noget lignende, mens han boede i Sønder Omme?

Der var naturligvis ogse en brugs i byen, men alligevel.
Det blev besluttet, at jeg var på vej hjem igen.

Nu skulle jeg finde mit stoppested, og jeg spurgte mig for på en tankstation, hvor jeg på vej ud skrumlede over nogle indkøbskurve.
Det var ret pinligt.

Bussen kom, og jeg blev mødt med et smil af chaufføren, der havde spottet mig tidligere på dagen.
"Nåh, du opgav nok at gå hjem", sagde han.
Jeg mumlede lidt om, at det aldrig havde været planen.
Her gik jeg og troede, at jeg var så sej, og så regner han med, at jeg er sådan en, der opgiver. Hrmmmffff.

Det er et faktum, at 17 km er langt hårdere end 10 km + 7 km.
Det vidste jeg nu godt, men pudsigt alligevel.
Når man passerer mål med jævne mellemrum, så kan man jo tage en gevaldig slapper, men når man bliver derude, så fortsætter det bare.
Jeg husker fra mine lange cykelture i gamle dage, at mange unge mennesker erklærede, at det var da ikke så vildt.
Det kunne de nemt gøre.
Nogle knægte satte af sted, men jeg mener ikke, de nåede længere end til midt i Holland.De blev ramt af hverdagen.

Når man er på tur", er der så mange ting, man skal forholde sig.
På denne tur fik jeg våde sokker, men jeg kan jo bare skifte, når jeg kommer hjem.
På tur følger problemet med de våde sokker med.
Og hver dag kræver en ny lejr, som man skal finde vej til. Man skal sætte telt op, og bliver soveposen våd, er den også våd dagen efter.
Man skal have noget til føden, og der skal også vaskes op.
Sådan går det videre og videre i en uendelighed.
Sådan var det med cykelturene, og sådan bliver det med barnevognen.
Og jeg ved, det kommer.
Men denne dag fik jeg altså "lov" til at komme hjem, og det er jo altid dejligt.

Søndag den 18. oktober 2015.
Gang: 10 km. Totalt i 2015: 1222 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det lyder vist som "Den uendelige historie", men der er altså et herligt vejr stort set hver eneste dag.
Det er vinden, der sætter dagsordenen.
Når den, som i dag, har andre planer end at blæse i Sønder Felding, så føles det mildt selv om, der er under 10 grader.
Kigger man lidt i krystalkuglen, ser der ud til at komme lidt mere regn onsdag. Men nu får vi se.
Ellers gik dagen med de sædvanlige rutiner.
Læse og skrive.
Jeg fik redigeret lidt i "Vandringsmanden 2016". Jeg har sendt et brev til Overbrugsen, og det næste bliver, at jeg skal have kontaktet de 83 Brugser En route.
Det bliver dog ikke 83 forskellige breve. Jeg laver en skabelon for at gøre det lidt nemmere.
I morgen er der ikke de store planer.
Tirsdag er første dag i min læsegruppe i Kibæk, og fredag skal jeg ud at optræde.
Så er den uge vist fyldt ud.
Det bliver en fin uge.
Jeg glæder mig allerede.
Det morer mig at bruge en skridttæller.
Jeg kan godt lide at måle ud, beregne og lave statistikker.
Og der er en skridttæller ganske anvendelig.
Jeg er ret erfaren med henyn til at bruge en skridttæller.
Jeg har efterhånden haft en del, men fælles for dem alle var, at de havde en lillebitte fejl.
De duede ikke.
Og så går det sjove li´som fløjten.
De var ustabile eller de målte forkert.
Og så havde de en tilbøjelighed til at holde pauser undervejs, så den målte distance var ikke det, jeg havde gået i virkeligheden.
Og det var altså ualmindelig irriterende.

Tidligere på året, da jeg var i Esbjerg, gik jeg ind på et apotek, for at se, hvad de kunne byde på.
Og der fik jeg den Omron, man kan se på billedet.
Det var langt fra den billigste model.
Jeg mener den kostede mellem 3 og 400 kr.
Men så har den altså et par indbyggede fordele.
Først og fremmest, så virker den.
Den er stabil og pålidelig og så har den en god lukkemekanisme, så jeg ikke taber den.
Og så er der endnu en stor fordel.
Det svarer lidt til, at man som barn spiser al sin havregrød, fordi der på bunden er et billede, man skal frem til.
Det er nøjagtig det samme med denne skridttæller, bare anderledes.
Når man passerer 10.000 skridt er der en lille mand på displayet, der jublende rækker armene i vejret.
Det er bare så morsomt.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. På gårsdagens tur nærmede jeg mig 30.000 skridt, men der er stadig kun én jublende mandsperson.
Hvis de nu udvikler en luksusmodel med flere der jubler, vil jeg bestemt overveje at købe den.
Og man kan videreudvikle konceptet med at spille nogle fanfarer.
Jo, der er muligheder der.

Tirsdag den 19. oktober 2015.
Gang: 13 km. Totalt i 2015: 1235 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Ja, ja, ja, det snerper til. Denne morgen var vi nede på 5-6 grader, og samtidig var alt indhyllet i en temmelig tæt tåge.
Men det var stadig ikke koldt, fordi der var vindstille.
Vi skal have blæsmanden i gang, før jeg begynder at tage langærmede bukser på,
Det varer ikke længe, før vi har den første nattefrost. Og så går det løs med regn og rusk.

Jeg kiler på efter det sædvanlige dagsprogram. Jeg synes selv, jeg når en masse. Det er helt som det skal være.

Og så er det i morgen, jeg skal til Læsegruppe i Kibæk. Der skulle være mindst 5-6 deltagere, og eftersom jeg ikke har hørt noget, må jeg gå ud fra, at det bliver til noget.
Motorcyklen er linet op. Vi starter allerede kl 9.
Biblioteket i Kibæk har også en del materiale klar til mig.

Og så er det jo på onsdag, at det er den 21. oktober 2015, hvor vi så kan få svaret efter 26 år ventetid.

Den 21. oktober 2015 er en ganske særlig dag, som naturligvis vil blive nævnt på dette sted, når vi kommer til onsdag.

Det er rent faktisk en dag, vi har ventet med spænding på i 26 år.

Ved du, hvad det er for en dag?

Spillefuglen.
Jeg kan godt gå forbi en enarmet tyveknægt uden at føle trang til at fodre den med mit guld.
Jeg har rigtig mange svagheder, men ludomani er jeg heldigvis sluppet for.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide spænding.
Det var nok sidst i 90érne, de fleste af os var hooked på Jubii Quiz Show. Også undertegnede.
Jeg gik virkelig op i det.
Jeg forsøgte at læse min paratviden op, og jeg blev rigtig god.
Der var bl. a nogle spørgsmål om, hvad alle de forskellige bryllupsdage hed. Dem var jeg så nødt til at lære.
Desværre stoppede festen, og alle avatarerne sivede ud i cyber space.

Nu har en af mine gode venner gjort mig opmærksom på, at der er noget, der hedder Battle Quiz. Ja rent faktisk er der endda noget, der hedder Battle Quiz 2.
Det er også et spil, der kræver paratviden, så det kunne godt være noget for mig.
Men man klarer sig ikke alene ved at være vidende. Der er sandelig også en del taktik i spillet.
Jeg har hygget mig med BQ2 et par dage, men jeg har endnu ikke så mange modstandere.
Jeg har været oppe mod nogen tilfældige modstandere, men det allerbedste er, hvis man kan tryne sine bedste venner.
Så rykker det.

Jeg er kendt på BQ2 som clemmen48, og skulle du have adgang til spillet og føle trang til en lille holmgang, så hører jeg gerne fra dig.

Tirsdag den 20. oktober 2015.
Gang: 5 km. Totalt i 2015: 1240 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede 1 dåse.

"Sikken dejlig dag, det er i dag"
Det blev minsandten til endnu en fin dag på Heden.
Vejrguderne var os nådige, og mange gode ting kommer min vej.
Fest og halløj på biblioteket.
Risengrød til aften, og masser af fine nye film og bøger
I morgen skal jeg ikke noget særligt, så gad vide, om det ikke bliver til endnu en god dag.
Det satser jeg hele butikken på :-)
Mandag startede billetsalget til ''Star Wars: The Force Awakens", og natten til tirsdag dansk tid blev filmens første trailer i fuld længde offentliggjort i en pause i det amerikanske tv-program 'Monday Night Football'.

Den mere end to minutter lange trailer kommer uden tvivl til at sætte fat i forventningerne til den syvende film i den mere end meget populære filmserie, som rammer biograferne 16. december.

Jeg håber jeg kan få fri fra strabadserne i min træningslejr, så jeg kan få lejlighed til at se den film.
Det er man næsten nødt til.

Og Harrison Ford er efterhånden blevet omkring de 73.
Han er da en sej gammel gut.
"May the force be with you, Mr. Ford"

Selfie
Det er rigtig vigtigt,, at man har alt det nødvendige udstyr med, når man drager på opdagelsesrejse. Jeg er meget omhyggelig med, at lave pakkelister og forsøge at huske alt.
Men alligevel sker det, at jeg står derude og mangler en vigtig ting.
Sidste år, da jeg var på "Æventyr på Fodreisen" boede jeg en en nat på Ølgod Campingplads.
Netop denne aften havde de lejet pladsens faciliteter ud til en 30 års fødselsdag.
Hvor var de glade, men er du klar over, hvor meget man larmer til en 30 års fødselsdag? Jeg tror der er regler om, at man skal larme og udstøde underlige lyde.
Jeg stod på hovedet i min toilettaske, men søgte forgæves efter mine ørepropper.
I stedet tilbragte jeg det meste af natten med at nynne med på de gode gamle.
En anden ting jeg mangler, og som jeg ikke har haft før, er en "selfiestang". Jeg rejser jo ene, og jeg har ofte stået og forsøgt at få kameraet til at passe sig selv mens jeg smiler.
Næh, en selfiestang er det, jeg har brug for.
Og på billedet kan man tydeligt se, hvor stor glæde man kan have af sådan en fætter.

Onsdag den 21. oktober 2015.
Gang: 14 km. Totalt i 2015: 1254 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede 1 dåse.

Der kom et par små dråber regn på Heden, men ikke noget, der for alvor kunne spolere humøret.
Jeg havde også denne dag et ærinde på biblioteket i Kibæk, og da jeg alligevel var på farten, fór jeg ind i Fakta og investerede i noget sennep, der i lang tid har været i restordre i Sønder Felding.
Der opstod en smule tumult ved kassen (en 3-4 stykker stod og ventede), så de trykkede på en knap, og en stemme lød i højttalerne: "En flink medarbejder til kassen".
Det havde jeg aldrig hørt før, og jeg kiggede interesseret da en ung mand hastede til assistance.
"Er du den flinke medarbejder", spurgte jeg.
Det kunne han bekræfte, og så ville jeg godt vide, om de havde nogle, der ikke var flinke.
"De er nok ude bagved", forslog en anden kunde.
Vi blev nu enige om, at de alle var flinke.
Det var da en sjov lille oplevelse.
I den samme forretning stod opstillet en stor pokal, som netop denne Fakta havde sikret sig i en kundetilfredsheds-undersøgelse i regionen.
Gad vide hvad de skal bruge sådan en pokal til på lidt lænegere sigt?
Så er der nok noget om snakken med de der flinke medarbejdere.
I aften er jeg blevet inviteret ud, og det er altid dejligt.
I morgen skal jeg ikke noget særligt.

Great scott.
Så er det i dag.
Efter 26 års venten er vi endelig kommet til den dag ude i fremtiden, som Doc Brown og Marty McFly bsøgte i den ikoniske film "Tilbage til fremtiden III"
Endvidere er det 30 års jubilæum for den første film og 25 års jubilæum for den 3. film
Da filmen kom frem, var man vidne til nogle interessant spådomme om, hvordan tingene ville se ud i 2015.

Nu kan vi konstatere, at vi stadig ikke har snørebånd, der binder sig selv, men så har vi så meget andet, som man ikke anede noget om i 1989.

Jeg har altid været begejstret for disse 3 film. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har set dem, og jeg kunne da sagtens se dem igen lige på stedet.

Torsdag den 22. oktober 2015.
Gang: 5 km. Totalt i 2015: 1259 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Ideer er som kaniner. Du får et par stykker og lærer at håndtere dem - og snart har du et dusin.
John Steinbeck

Jeg har nogle ideer, men jeg er ikke helt tilfreds med dem.
Sagen er den, at "Danske lokalaviser" udskriver en konkurrence blandt deres læsere.
Man skal skrive en novelle, hvor den lokal ugeavis spiller en rolle.
Og det skal helst være en hovedrolle.
Jeg skal såmænd nok få noget på papiret, men en rigtig god ide til at komme i gang med at få blandet en lokalavis ind i en god historie vil blive hilst velkommen her på heden.
Novellen skal afleveres senest den 1. februar 2016 og der må være maksimalt 10.000 anslag. I det lille stykke du har læst her er der indtil nu: 526 tegn.

(Det må vel være det samme som anslag)

Skulle du fostre en god ide må du meget gerne lade den gå videre til Den gamle Vandringsmand på mail clemmen48@yahoo.com

Olsen kommer til byen

Når man sidder alene i sit lønkammer, kan man godt sidde og fundere over både dette og hint.
Forleden dag sad jeg så og funderede.
Måske lidt mere over hint denne dag, end jeg plejer van.

Pludselig stivnede jeg, for en tanke var slået ned i mig: ”Hvad laver Allan Olsen”?
Sidst jeg mødte Allan var sidste år på Peter Bådsmand i Løkken.

Den aften var jeg sammen med 2 af mine godeste venner.

Efter en aften i selskab med dampbarnet Olsen, erklærede de, at det var fint, men nu kunne de godt bruge en Olsen-pause.
Sådan har jeg det slet ikke.
Jeg er overhovedet ikke færdig med den gæve vendelbo.

Fluks satte jeg en eftersøgning i gang.
Olsen var sådan lidt over det hele.
Men vent, det skete også, at han kom på disse kanter.
Godt at han ikke altid færdes i udkantsdanmark.
Den 5. november ville han være i Brande.
Hmmmmm. Koncerten startede kl. 20.
Enhver ved jo, at der er 27 km mellem Brande og Sønder Felding, og hvis ikke det sætter ind med isslag eller andre gebrækkeligheder, skulle det da være til at overkomme på min fine motorcykel, der stik mod alle odds stadig har en udstødning.

Jeg er allerede begyndt at glæde mig.
Mig og så Olsen swinger rigtig godt sammen.
Og det bliver så første gang jeg oplever at være til noget i Brande.
På Peter Bådsmand var vi sådan lidt omkring i lokalet, men her skal jeg være på nr. 2 på 3. række.
Jeg kan ikke finde ud af, om det er godt eller skidt.

Det siges, at man skal opleve alting mindst én gang i sit liv, og det bliver så Remisen i Brande den 5. november kl. 20 :-)

Jeg har set "Kapgang" fra 2014 instrueret af Niels Arden Oplev (Drømmen)

Fimen foregår i Sønder Omme, som er berømt for sine kapgængere gennem årene, og når man, som jeg, bor 16 km fra Sønder Omme, er det en film, som man nærmest er nødt til at se.
Vi møder den 13-14 årige Martin, netop som hans mor dør af en agressiv kræft.
Martin tager i første omgang tabet af moderen pænt, men efterhånden som tingene bundfælder sig, reagerer han voldsomt. Det gælder også for hans storebror, som i lang tid bl. a. render rundt med moderens solbriller.
Faderen, byens Elinstallatør, glimrende spillet af Anders W. Bethelsen går også helt i spåner. Først gemmer han sig i kældren på en drømmeseng, hvor han ligger i forsterstilling, men da han endelig dukker frem, er han nødt til at tage sig af hjem og børn.
Han kan ikke lave mad, og han ved intet om børneopdragelse, fortæller han dem.
Senere bekendtgør han ved middagsbordet, at nu har han fundet en luder i Vejle, for han er en mand, og en mand har brug for den slags.
Drengene er lamslåede.
Martin møder til husgerning, og den højgravide lærerinde spørger om han er klar.
Det bekræfter han, og hun siger: "Fint, her har du en makrel".
"Velkommen til hverdagen. :-)
Så går vandet fra hende, og de andre elever kører hende væk på en kontorstol, men Martins veninde Kristine tørrer vandet op.

Martin er midt i puberteten, og han og de andre prøver sig frem med det svære seksualliv. Han prøver både pige og dreng.
De unge både taler og agerer langt mere frimodigt, end jeg husker, at jeg gjorde i den alder.
Vi møder en række personer omkring Martin. Der er byens bøsse, som drengene besøger for spændingens skyld. Der er damefrisøren, som kan andet end at sætte hår.
Vi møder Martins mormor og morfar. Hun er en sladdertaske, og faderen ender med at kalde hende en led kælling. Morfar (Kurt Ravn) glider vattet af på det hele.
Vi er i 1976, og både tøj, frisurer og boligindretning synes at passe til tiden.
Også bilerne er korrekte. Vi ser en bil med sorte TA plader. Det er Skive, men den kunne da sagtens have kørt i Sønder Omme, hvor de vist kørte med Herning plader (DA).
Det hele kulminerer med en særdels animeret konfirmations-fest.
Det går helt galt for Martin, men han kommer over det, og filmen slutter med hans deltagelse i Sønder Omme kapgangen.

En dejlig film, der over ganske kort tid, giver os et godt indblik i en drengs udvikling på godt og ondt.
Der er lidt "Lars Ole 5. C" over filmen, og det er ment som en ros.
Det er ganske imponerende at instruktøren har formået at få de unge til at udfylde de roller, de har.
Flot.
En film, der varmt kan anbefales.
Også selv om du ikke bor i nærheden af Sønder Omme

Det var grænseoverskridende at spille sex-scenerne

Hvorfor er de vilde med kapgang i Sønder Omme? Læs her.

Fra BT´s anmeldelse:

Men endnu en gang er det især Oplevs evne til at få de unge, uprøvede skuespillere til at agere på højde med de professionelle voksne, der imponerer, og debutanten Villads Bøye er et friskt fund som Martin, der forsøger at mærke sin sorg - og at styre sine forårskåde hormoner. Det giver nemlig også sine fordele at have en død mor, og en af dem er førsteret til klassens Kristine, der nok har fået bøjle, men også bryster.
BT´s anmeldelse af filmen

Fredag den 23. oktober 2015.
Gang: 5 km. Totalt i 2015: 1264 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km Jeg kender mig.

Når jeg været i staden og lavet forskelligt, er jeg overhovedet ikke interesseret i at passe min træning.
Og jeg skulle tidligt af sted om morgenen, så jeg kunne ikke klare det inden.
"Nu tager du dig sammen", sagde jeg til mig selv, da jeg var kommet hjem.
"Se nu at komme ud af røret"
"Det er lige meget, hvornår det er, bare det er nu."
Jeg kan godt være lidt bister at høre på, så jeg turde ikke at sige mig imod.
Jeg tog støvlerne på, og følte efter om jeg mon ikke havde lidt feber?
Næh, egentlig ikke.
Var det ikke et lille jag i maven igen?
Nåh ikke.
Surmulende begav jeg mig på vej, og så snart jeg var slået i gang, kørte det bare.
Jeg blev så opstemt, at jeg gik i genbrugsen og købte 2 grydelapper.
Lidt ødeland, skal man jo være af og til
Og dermed fik samvittigheden ro.

Det var pudsigt at vende til jobbet som foredragsholder efter så mange års pause.
Jeg optrådte for en gruppe på et et Aktiv-center i Herning. Man fortalte mig, at der kom fra 12 og opad, men sandelig om ikke der dukkede næsten 30 op.
Det var et godt og intersseret publikum, og så bliver man meget bedre.
Jeg havde fundet nogle billeder og røverhistorier frem fra mine mange ture ud i verden, og så sluttede jeg af med at lægge op til Vandringsmanden 2016.

Jeg spekulerer på, om jeg skal genoptage karrieren i et eller andet omfang. Disse gæve mennesker fik et gratis show, men jeg kunne da godt have nogle ender at spinde efter den lange vandring.

Det taler for:
Jeg kan godt lide at holde foredrag.
Det går som regel rigtig godt.
Jeg får en lille indtægt.

Det taler imod:
Det er ret anstrengende arbejde, fordi det skal gøres ordentligt.
Jeg er ofte i træningslejr i foredagssæsonen.
Jeg har ingen bil, og skal heller ikke have nogen.

Jeg ved sør´me snart ikke hvad jeg skal synes :-)

I dag fylderKim Larsen 70, og han kan se tilbage på en lang og smuk karriere. Tilbage i Hippidagene fi k jeg en dag et brev fra en veninde, der havde været på Roskilde Festivalen. Hun strømmede over af begejstring med denne nye gruppe, som hed Gasolin.
Det har så været tilbage i 1972.
Jeg har altid haft en lille smule forbehold for hans geni. Det har ikke været så ofte, jeg var så begejstret.
Min favorit er helt klar "This is my life". Den bliver i øvrigt brugt i "Kapgang" som lydkulisse.
Jeg var også meget glad for filmen "Midt om natten, men hvem var ikke det?
Og så noterer jeg mig med stor tilfredshed, at den gode Larsen har takket nej til et ridderkors.
Der scorede han lige nogle points hos "Den gamle Vandringsmand".
Linket her viser Kim Larsen i selskab med bl. a Johnny Madsen og Thomas Helmig.
Og de har i hvert fald en fin dag :-)

Kim Larsen, Johnny Madsen, Thomas Helmig m. fl

Quo Vadis

Hitlers arkitekt Albert Speer, blev også kendt som nazisten, der sagde undskyld.
Der hersker dog fortsat usikkerhed om, hvorvidt Speer spillede en konkret rolle i nazisternes forfølgelser af jøder, og om hvor meget han kendte til Holocaust. Han udstod det meste af sin straf på 20 år i Spandau Fængslet.
Han blev løsladt i 1966, og derefter havde Rudolph Hess fængslet for sig selv indtil han døde i 1987.

Fangerne fik i begyndelsen en lille smule motion:

The inmates were taken for outdoor walks around the prison grounds for an hour each day, separated about 10 yards (9 m) apart. Some of the rules became more relaxed as time went on.

Og efterhånden som reglerne blev mere lempelige, begyndte Speer at vandre. For sjov lagde han distancerne sammen, og jeg mener, at han nåede jorden rundt.
Det er en lidt pudsig måde at anskue tingene på, og hvis jeg gør på samme måde, er jeg her i 2015 næsten nået til Venedig.
Det har været en fin tur.

Lørdag den 24. oktober 2015.
Gang: 15 km. Totalt i 2015: 1279 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Jeg har fået et ny udendørs termometer, og det viste 12 grader fra morgenstunden. En anelse højt skulle jeg mene, men det må apparatet jo have forstand på.
Jeg oplevede en masse derude.
Først så jeg en næsten fyldt dåse øl midt på fortovet.
Det er vel en, der har følt, at han eller hun havde fået så hatten passede og har besluttet sig til at sætte dåsen fra sig på fortover, for så at vakle hjem.

Mit næste fund gjorde jeg nede ved åen.
Der lå en ung mand og sov på en bænk. Han havde stillet en flaske øl fra sig ved siden af bænen, så han kunne få hjælp i tilfælde af pludselig tørst.
Jeg ville lige sikre mig, at han ikke fejlede noget, men jeg kunne forstå på det hele, at han bare var blevet fuld og at han nok mente, at han kunne tage vare på sig selv.

Så sagde jeg hej til en dame med en hund. "Er´t æ koldt for æ bien", ville hun vide.
Jeg kunne så berolige hende med, at det slet ikke var noget problem. selvom jeg havde mine kortærmede bukser på.

Nu var jeg kommet udenfor byen til nogle skønne mark-, eng- og hedejorder.
Der var masser af mennesker derude, og det viste sig at være jægere.
De var i grønt tøj med selvlysende strimler her og der, så de ikke risikerede at plaffe hinanden ned.
Det forekom mig at være yderst betænksomt.
De fleste havde hunde med. Næsten alle jagthunde er yderst velopdragne, og disse her vidste både, hvad "hinter" betød og alt muligt. Skulle der være enkelte læsere der er uvidende om betydningen af dette ord, er I nødt til at indfange en jagthund og spørge ad.

Denne flok jægere sendte mig rigtig mange år tilbage i tiden.
Jeg kom tilbage til Aabybro, hvor jeg boede for 54-55 år siden.
Tæt på Aabybro boede der en herremand, som havde den fornemme titel "Hofjægermester".
Vi mente nok, det var en vældig fin titel, og det mente han da vist også selv.

En gang om året var der klapjagt på Birkelse Hovedgård, som hans hus hed.
Han kontaktede så min skole for at få noget arbejdskraft.
Det er jo dyrt at drive en herregård.
I sløjdtimerne gik vi i gang med at lave klaptræer, og så var vi klar.
Ude på godset havde vi til opgave at krydse en mark med så meget larm som muligt.
Det opskræmte vildt løb så væk fra os bare for at møde denne skare af kornfede adelsmænd, der stille og roligt kunne pille dem ud.
Så tog vi en ny mark.
Der var også frokost, hvor tyendet (os) kom ud i stalden, hvor vi fik varm mælk og kanelsnegle. Det smagte nu godt, for vi vat sultne efter at have gået meget.

Jeg har en ganske klar forestilling om hvordan adelsfolkene gjorde til deres frokost, men dengang var det ikke noget, vi tænkte over.
Jeg kan ikke tænke mig, at de fik varm mælk.

Efter frokosten gik de brave adelsfolk tilbage til deres standpladser, en anelse mere animerede end før frokost og en anelse mere røde i kammen.
Sådan gik resten af dagen, inden vi trætte fik lov til at se på, at byttet blev lagt frem, som det sig hør og bør.

Og efter denne højtidelighed og lidt blæsen på jagthorn, skulle vi have vores sold.
Jeg mener at kunne huske, at vi fik 7 kr, og det vil svare til, at det i 2014 penge ville give 87 kr.
Vel egentlig rimeligt nok.
Men jeg er ikke helt færdig med den historie.
Nu er jeg så ikke jæger, men jeg synes den form for klapjagt er lusket og tarveligt for byttet.
Hvis disse ædle junkere og hvad de nu måtte være, ikke selv kan snuse sig frem til deres ræve og harer, så har jeg ikke stor repskt for det.

En lille søgen viser, at klapjagt skam er en fin og meget traditionsrig sport. Jeg synes stadig, det virker lidt lusket.

Kurt Wallander og Henning Mankell.
Jeg er ved at læse en bog om Henning Mankell, skrevet af Kirsten Jacobsen.
(Udtales som i "ankel", ikke som i "Farvel".
Det er ham, der har skrevet så fantastisk om Kurt Wallander, men jeg har sådan et had-kærlighedsforhold til den gode Mankell.

Jeg har været meget vred på ham, på grund af den måde, han behandler sin Wallander på.
I den absolut sidste bog om wallander skrev han til allersidst, da Wallander sidder sammen med sit barnebarn:

"Pludselig blev Wallander grebet af en overvældende angst. Hans hukommelse svigtede igen. Han vidste ikke, hvem den pige var, der var på vej hen imod ham. Selvfølgelig havde han set hende før, men hvad hun hed, eller hvad hun lavede her, havde han ikke den ringeste anelse om.
Det var, som om der blev helt stille. Som om farverne forsvandt og overgav ham til en sort-hvid verden"

Det har været så frygteligt for mig at læse disse ord.
Hvordan kunne han?

Nu får jeg måske svaret, for bogens forfatter skriver som jeg tænker:

Kirsten Jacobsen: ….får lyst til at konfrontere ham med spørgsmålet: Hvorfor skal Kurt Wallander ende sine dage i den ydmygende og totale isolation med betegnelsen Alzheimers?

Men den sandhed kommer forhåbentligt om nogle dage.
Nedenfor har Henning Mankell sat andre tanker i gang hos mig.

Jeg skal nok vare mig for at drage sammenligninger mellem Henning Mankell og mig selv. I wish.
Jeg noterer mig bare at i Kirsten Jacobsens bog om Henning Mankell findes der et billede, hvor han er 9 år gammel.
I mine gemmer har jeg et billede af mig selv, hvor jeg også er 9 år gammel.
Vi er jævnaldrende, og vi er "stillet op" på samme måde, ja vi har endda begge to lagt højre hånd oven på den venstre.
De ord, Mankell skrev om sig selv, gjorde rigtig stort indtryk på mig:

Mit forbillede af mig selv, da jeg var ni år gammel? På min væg derhjemme har jeg et fotografi, der er taget mens jeg sad ved min pult i skolen, måske i 1957. Når jeg ser på det billede, tænker jeg: På det tidspunkt var jeg på toppen af min formåen. Jeg ser en dreng med klare øjne, og kan huske, at jeg ikke var bange for noget som helst. Jeg troede ikke, noget var umuligt. Alt var muligt! Verden lå der for at blive erobret.

Hvor er det godt sagt.
Som 9 årig har man stadig uskylden bevaret.
Verden kan bare komme an.