Desværre blev fredag den 13. langt mere farlig end nogen af os, havde kunne forestille os.
Hvor er det trist, at den slags galninge vandrer om i denne verden.
Man kan kun føle foragt for disse "mennesker"

Ja, så er jeg blevet medlem af Lokalhistorisk Forening i Sønder Felding og Omegn.
De havde annonceret med åbent hus, og det ville jeg ikke gå glip af.
Det var et hyggeligt besøg. De har ikke voldsomt meget materiale, men der er da nogle gamle bøger og billeder.
Der var pænt besøg, og som jeg havde forventet, havde flere af dem spottet mig i bybilledet, hvor især mine kortærmede bukser vakte deres nysgerrighed.

For mig er det af yderste vigtighed, at man sætter sig ind i sin egns historie, så derfor var det godt, at jeg kom derhen.
Troldhede-banen fylder meget, og det må jeg have læst lidt op på.
Jeg skal også have fundet ud af, hvor meget brunkullene betød for byen.
Der er åbent hver torsdag, og det er ikke sidste gang, jeg har været der.

Det lykkedes mig at blive våd flere gange i løbet af dagen.
Vi kan vist roligt konkludere, at tørken er forbi i denne omgang.
Jeg prøvede ellers at finde nogle huller i regnen, men vejrguderne lå på lur efter mig.
Når jeg var kommet godt i gang, væltede de en spand med vand ned over mig, og jeg kunne formelig høre deres latter.
Nåh, det skal de ikke komme langt med.
Jeg gennemførte, det jeg skulle, så der fik de en lang næse.

Det går vist godt med den erotiske butik i Kibæk.
Nu er de begyndt at annoncere i ugeavisen, og det ser da interessant ud.
Bl. a har de et lystæg til salg, og så endda med fjernbetjening.
Jeg havde travlt med min lokalhistorie i dag, så jeg fik ikke læst op på, hvad et lystæg er.
Jeg kan oplyse, at min trådløse vejrstation virker på op til 30 meters afstand, og det kan godt være det er det samme med dette æg.
30 meter, det er egentlig ganske langt :-)

Søndag den 15. november 2015.
Gang: 2 km. Totalt i 2021: 1443 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Rejsen til Hjørring.
Hvis jeg havde haft en bil, havde jeg været deroppe i løbet af meget kort tid.
Men jeg har ikke nogen bil, og jeg skal heller ikke have nogen bil.
Jeg har ingenting at bruge en bil til, så det er ikke engang noget, jeg overvejer.
Og det er heller ikke noget problem, at det tager mere end en halv dag at rejse fra Sønder Felding til Hjørring

Første etape var med Rute 81 til Herning. Det er en tur, jeg nyder. Det går stille og roligt ud over Heden. Jeg kender de fleste chauffører, og det er flinke og rare mennesker.
Det er meget dyrt at foretage den rejse. For en voksen koster det 48 kr, og det er alt for dyrt efter min mening.
Jeg får en pæn rabat, som de tildeler gamle æsler, og lidt ekstra rabat fordi jeg har rejsekort

Jeg ventede en halv times tid på toget, men man kan altid få tiden til at gå med at kigge på de andre rejsende.
Det var et lille lokaltog til Århus. De har også stilleafdeling, men det tager ingen sig af der. Det er anderledes på de store tog.
Jeg spottede en lille dreng, da jeg kom ind og hastede til den modsatte ende af toget.
Jeg kunne se, at hans forældre syntes, han var vældig underholdende, men jeg ville langt hellere kigge ud af vinduet.

I Århus skulle jeg vente 45 minutter, og jeg fandt en bænk, hvor jeg spiste min medbragte madpakke.
Jeg var meget stolt af mig selv, fordi jeg havde taget mig sammen til at lave en madpakke.
Hjemmelavede frikadeller.
Nu be´r jeg dem Fru Heilbunth.

Jeg sad i Bruuns Galleri, der er navnet på det indkøbscenter, der er bygget sammen med banegården.
Det er et sterilt og ubeskrivelig kedeligt sted, som er totalt blottet for stemning.
Man kan ikke se, om man er i Lyngby, Århus eller Viborg.
Det lykkedes mig at blive antastet af en kvindelig udenlandsk betler, og jeg sad vist også i vejen for en yderst slidt herre, der var ude med 7-tallet.

Jeg bordede det store tog, der styrede direkte mod Hjørring.
Det blev en stille og problemfri tur.
Jeg er glad for at køre med futtog.
 

Jeg blev afhentet på banegården, og vi kørte først hen og handlede lidt ind.
Hjemme på gården hilste jeg på min ualmindelig gode hundeven Trunte Hund, der havde det godt.
Trunte er tudsegammel, og man formodede sidste sommer, at hun overvejede at stemple ud, men nu fejlede hun ingenting.

Mine venner havde en overraskelse til mig.
Da jeg tilbringer julen i min træningslejr, havde de besluttet sig til at juleaften var flyttet til den 15. november.
Og til den ende havde de tilberedt en lækker andesteg, som jeg er så vild med.
Julemiddagen var dermed fait accompli, og jeg protesterede ikke.
Vi fik hvide og brune kartofler. Der var rødkål, og der var sovs, hvor skeen næsten kunne stå selv.
Der var alt, hvad der skulle være for at det kunne blive en fin juleaften.
Jeg skyllede ned med en nisseøl :-)

Resten af aftenen hyggede vi os med hyggelig snak og en gang Hjerterfri.
Til kaffen fik vi hjemmelavet roulade med is og efterfølgende pebernødder.

Sundt?
Ikke det der ligner.

Dejlig?
Helt enormt.
Og således blev det igen jul i mit gode gamle Vendsyssel.

Mandag den 16. november 2015.
Gang: 3 km. Totalt i 2021: 1446 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Videre gik det med julepakken i det nordjyske.
Efter vores juleaften tog vi så fat på juledag.
Vi var i Vendsyssel, hvor det hører sig til med grønlangkål.
Vi snakkede om, hvor underligt det må være for mennesker fra andre dele af verden at se sådan en gang grønlangkål.
Udseendet er specielt, og smagen er det sandelig også.
Men vi nød det i fulde drag.
Vi fik brunede kartofler dertil og en god medisterpølse.
Vi havde rødbeder og sennep.
Et velsignet måltid var det.

Det blev ikke til så meget motion, mens jeg var i Hjørring. Det regnede, og vejene var mudrede.
Vi snakkede og snakkede og havde naturligvis også fat i kortene så vi kunne hellige os vores hjerterfri.

Vores dessert var naturligvis risalamande, så skulle det vise sig, at der er mangler ved julen i Danmark, er det ikke vores skyld.

DSB sørger tirsdag for, at jeg kommer hjem til Sønder Felding.
Det er dejligt at være ude, men det er da også skønt at komme hjem til sit eget.

Tirsdag aften er der generalforsamling i Sønder Felding Borgerforening, og jeg skal da lige hen og kigge på, hvad de har på programmet.

Tirsdag den 17. november 2015.
Gang: 3 km. Totalt i 2021: 1449 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Hvis jeg skulle have vandret rundt i jylland med dagsmarcher, som jeg havde i dag ville det tage mig ca 13 måneder at komme hele vejen rundt.
Det er jo ikke nogen holdbar situation, så lad os sige, at det kun var på¨grund af transporten mellem nord og vest.
Turen hjem til Sønder Felding forløb uden problemer med nogen art.
Jeg var nok en anelse udaset, da jeg ankom til Hovedbusterminalen i Sønder Felding, og mørkt var det også blevet.

Onsdag den 18. november 2015.
Gang: 5 km. Totalt i 2021: 1454 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Tirsdag aften havde jeg fornøjelsen af at være med til Borgerforeningens generalforsamling. Jeg meldte mig ind for nogle uger siden, så jeg var skam et af medlemmerne.
Jeg mener at vide, at der er et sted mellem 2 og 3 hundrede medlemmer, men de havde nu ikke fundet vej til Generalforsamlingen i Dagmar Bio.
Rent faktisk mener jeg vi var 12 tilstede.
Det er før set, at folk blever væk fra den slags begivenheder af frygt for at blive valgt ind, og mange steder er de også slemme til at presse.
Det var på forhånd bebudet at formanden og 2 andre ville trække sig, så det kunne sagtens holde folk væk.
Men der var nye klar, så det blev klaret på et øjeblik.
Resten af generalforsamlingen gik også hurtigt.
Vi fik kage og kaffe, og det sluttede af med at et af medlemmerne fortalte om en stafet, de deltog i i Herning sidste år.
Der var en god stemning den aften, og det generede mig ikke et øjeblik, at jeg ikke kendte nogen.
Det kan jeg jo komme til.
Så er vejret, som vi forventer, at det skal være i november.
Køligt og regnfuldt.
Godt at jeg snart skal i træningslejr, hvor vejret er noget bedre.
Jeg følte mig lidt træt denne dag efter at jeg dagen forinden havde været på farten det meste af dagen og derefter ude at svinge med ørerne i form af deltagelse i Borgerforeningen generalforsamling.
Den slags ting tærer jo.
Jeg er altid bagud med et eller andet, og det kæmpede jeg for at indhente.
Onsdag aften kommer nogle gode venner til en kop kaffe, og så tager man naturligvis en ekstra runde med støvekosten.
Det skal nok blive hyggeligt :-)

Torsdag den 19. november 2015.
Gang: 7 km. Totalt i 2021: 1461 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Jeg kan da godt huske, hvordan jeg næsten hver dag i oktober kunne konstatere, at der var tørvejr.
Det er så gået over nu.
Og det kan ikke for alvor komme bag på nogen.
Men jeg vadede da ud i regnen denne dag, og man kan vel egentlig ikke blive mere end gennemblødt.
Jeg var i gang med at sætte vand over til at få 10 km i bogen, men efter at være blevet gennemblødt for 2. gang vendte jeg sporenstregs om.
Vel hjemme lavede jeg en akkord med min sofa, og vi fik et ret godt samarbejde sat på skinner.
Jeg fik set en film om Henry Fords liv og hans biler. Det var ikke nogen god film, men jeg var interesseret i at høre om hans liv.
Han kunne f. eks ikke lide jøder, og han fik en hilsen og en medalje fra Hitler.
Han troede også på reinkarnation.
Han havde så mange penge, at man tror det er løgn, men skal man tro filmen, havde han ikke et lykkeligt liv.
Den sang synes jeg, vi har hørt før?
 

Brugsmanden syntes, at jeg skulle have gule ærter til aften, og jeg havde ingen protester.

Jeg kan rigtig godt lide, at have gæster.
Men mine gæster skal ikke regne med at jeg serverer en bedre gourmet middag for dem.
Jeg kan nok bakse noget sammen, som med lidt god vilje kan forveksles med en middag, men det er ikke noget, jeg vil servere for gæster.
Jeg har vist egentlig aldrig lært at lave mad, og jeg er heller ikke for alvor interesseret i at lære det.

I aftes havde jeg nogle gode venner på besøg, og vi fik kaffe og flere forskellige slags kage.
Det er hvad jeg kan præstere, og det må man finde sig i, mens jeg er alene i huset.

I sommers blev der serveret middagsmad til flere gæster, og det var rigtig fint.
Men når du kommer og besøger mig nu, bliver det evt en Barcelonestang fra bageren.
Og den er skam også rigtig god.

Jeg sad og arbejdede med Den gamle Vandringsmands rute, og området omkring Århus voldte mig nogle kvaler.
Det var meningen at jeg ville krydse gennem Århus, men hvorfor egentlig det?
Jeg besluttede at gå vest om Århus, og jeg sad og plottede nogle Brugser ind på ruten.
Jeg var kommet til Brugsen i Sabro, og jeg gjorde klar til at sende mit propagandamateriale til den stedlige formand.
Det forkom mig, at jeg havde set formandens navn før, og sandelig om det ikke viste sig, at det var en af mine gamle venner, fra dengang jeg kørte væddeløb,
Vi mødtes også privat for 10-15 år siden.
Det gjorde mig glad, at han (og hans søde kone) pludselig dukkede op i min verden igen.
Det er også interessant, når man på et øjeblik skal opdatere begivenheder fra en længere årrække.
Det var en rigtig god oplevelse.
Det var sandelig godt, jeg fik valgt Århus fra :-)

Jeg havde lidt ondt i halsen.
Hvis jeg mærkede efter, havde jeg vist også en smule hovedpine.
Det var lige før, jeg fik ondt af mig selv, men så galt gik det dog ikke.
Jeg besluttede at bruge dagen på en tur til Borgerservice i Herning, hvor jeg havde et ærinde.
Et kig ud af vinduet afslørede, at det nok ville være sjovest at lade sig transportere derind med Rute 81.
Borgerservice ligger i umiddelbar nærhed af rutebilstation, så det var nemt at komme dertil.
Man trykker sit ærinde ind på en teminal og får et nummer, som så bliver vist.
Der var næsten ingen ventedtid, og jeg fik klaret mit ærinde i en ruf.
Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i en tilfredshedsundersøgelse.
Det ville jeg gerne.
Det er et dejligt sted at komme. Servicen er i top og personalet er yderst venligt.
"Jeg gav dig topkarakterer", sagde jeg til den unge dame.
Det blev hun glad for at høre.
Man skal altid huske at rose folk. Hvis denne dame havde haft en dum dag, kunne min bemærkning være med til at rette op på det.
Alle kan lide ros.

Efter denne begivenhed fandt jeg ud af, at jeg havde fortjent en kop kaffe.
Spørg ikke, hvordan jeg kom til den konklusion, men det var altså det, jeg kom frem til.
I midtbyen er der næsten kun Føtex, hvor jeg kan indtage en kop kaffe til en rimelig pris, så det var der, jeg endte.
Nu var jeg jo blevet vant til tilfredshedsundersøgelser, og jeg kiggede rundt for at finde nogen, der ville høre om min oplevelse med kaffen og kagen.
Jeg fandt ikke nogen, så jeg holdt min mening for mig selv.
Men kaffen var ualmindelig god, og det var kagen minsandten også.

Hjemme i hulen faldt jeg i søvn på sofaen med hovedet i en skæv vinkel, så den svage hovedpine, jeg havde fået fjernet med kaffen, vendte tilbage.
Men ok, så siger vi, at jeg var patient denne fredag.
Men i morgen går den ikke længere, ok`?

Den Gamle Vandringsmand og Møllen.
For kort tid siden deltog jeg i en dejlig 40 års fødselsdag i Herning.
I løbet af den glade aften blev jeg spurgt, om Den Gamle Vandringsmand kommer igennem Sønderborg?
"Det var ikke planen", fortalte jeg den aften.
I aftes var jeg igen i gode venners selskab, og igen blev jeg spurgt om Den Gamle Vandringsmand agter sig gennem Sønderborg.

Det fik mig til at tænke lidt over tingene.
Måske er der en eller anden højere magt, som partout vil have mig den vej?
Sidst i 70érne boede jeg i Flensborg-området, og dengang kom jeg ofte til Sønderborg, og var rigtig glad for byen, og det er nu blevet bestemt af ældsterådet her i Bredgade 6, at Den gamle vandringsmand lægger ruten om, og passerer den gamle fine by.
Det skal nok blive festligt.

Lørdag den 21. november 2015.
Gang: 10 km. Totalt i 2021: 1471 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede 1 dåse

Det blev ikke den bedste dag, jeg havde oplevet.
Snottet og lidt ondt i halsen og selvmedlidenhed i betragtelige mængder.
Det var fristende at bruge dagen på at sikre mig, at sofaen ikke løb nogen steder, men jeg fik minsandten klaret min motion.
Jeg måtte dog ændre ruten en smule, da åen bredte sig ud over den sti, hvor jeg plejer at være.
Jeg synes da ikke, at det har regnet så meget, men det er nok smeltevand fra bjergene.
Og som dagen skred frem, brød solen igennem, og det ser ikke ud til, at det bliver lige i Sønder felding, at der falder 20 cm sne.
Det gør mig ikke noget.
Jeg synes, at jeg har set al den sne, jeg kan ønske mig.
Jeg ved godt, at nogle drager til lande, hvor man kan stå på ski, men det overvejer jeg ikke.
Jeg har en gang haft et par ski på fødderne. Det var da jeg besøgte min bror i Brønderslev en gang i 70érne.
Så jeg har været der.

Jeg bruger en del tid på forberedelserne til min træningslejr.
Jeg vil så umanerlig gerne prøve, at alt er klappet og klart før en rejse.
Det er endnu ikke sket, men det må kunne lade sig gøre.

I morgen får jeg kaffe til gæster.
(Det er vist snarere gæster til kaffe).
Tirsdag har vi afslutning i min læsegruppe i Kibæk.
Jeg tror skisme, jeg tager en kage med.
Der plejer at være en plasdåse med småkager, og vi er 2, der kæmper om at komme først til de kager, der har cholokade på ryggen.
Og de er nu så søde, så det bliver en kage.
 

Torsdag til søndag har jeg 2 optrædender i foreningen "Book en morfar".
En herlig ting.

Brugsen i Sønder felding er stort set altid lukket op fra 7.30 til 21.00.
Hver dag.
Det er naturligvis ganske praktisk, at man altid kan få fat i en pakke gær, eller hvad man nu står og mangler, men man kan ikke bruge åbningstiderne til at skelne mellem dagene.
I min tid som Brugsmand lukkede vi vist kl 13 om lørdagen, og så havde vi en lang weekend at se frem til, for der var aldrig åbent om søndagen.
Og der var også bestemte aktiviter derhjemme, der hørte lørdagen til.
Min far sørgede for, at der blev revet udenfor, og græsset blev slået, hvis det var den tid af året.
Han vaskede altid bil om lørdagen, og når alle disse ting var til en side, så var der weekend.
Vi så gerne tipsfodbold, men det har jeg ganske mistet interessen for. Der er altid en kamp. Hver eneste dag, synes det.
Min interesse for fodbold forsvandt en dag, hvor jeg sad og så en kamp.
Det gik pludselig op for mig, at jeg var ligeglad, hvem der vandt.
Siden har jeg ikke set fodbold.

Jeg overvejede, om jeg skulle følge i min fars fodspor denne lørdag, men jeg har ikke en bil, jeg kan vaske, og da jeg funderede over, om jeg kunne rive et eller andet, kunne jeg ikke lige komme i tanker om, hvor riven stod.
I stedet planlagde jeg at feje fortovet for blade en gang i den nærmeste fremtid.

 

 

De tykke synger ikke mere.
Denne lørdag blev vi mødt med beskeden, om at Jan Monrad ikke er blandt os mere:
Dagen igennem kunne man i medierne læse indlæg om denne sjove mand, som alt for tidligt måtte af sted.
Han kunne være grov og langt under bæltestedet, men det tog aldrig overhånd.
Det er trist, at Mogens ikke mere skal fornøje os med sin kalapøjser.
Det var altså for tidligt.
Ingen har et ondt ord at sige om Jan Monrad.
Han var en meget sjov mand.

Der er måske ikks længere så mange, der husker Tom Bogs.
Men han fylder nu alligevel år i dag.Min interesse for boksning kom tidligt. En nabosøn boksede i Sparta, Aalborg, og jeg syntes, det var spændende.
Ingen vil høre mig sige, at det er sundt.
Da jeg var 17-18 år begyndte jeg at komme til Aalborg Boksealliances mange stævner. Det var yderst poplulært, og der kunne være flere tusinde tilskuere.
Jeg lagde såmænd også vejen forbi træningslokalet i Sparta, men det blev aldrig til noget med en karriere.
Mine helte i Aalborg var de tre musketere Jørgen Hansen, Chr. Larsen og Tom Jensen i henholdsvis weltervægt, letmellemvægt og Mellemvægt.
Jørgen Hansen boksede altid lige efter pausen, og folk skyndte sig tilbage, for det kunne gå stærkt. Så kom Chr. larsen, der var den teknisk dygtigste af de tre, og til sidst Tom Jensen, der var en vild slagsbror.
Årets højdepunkt var de Jyske mesterskaber i Århus, der var en folkfest. Jeg og nogle gode venner sørgede for, at det der med festen blev holdt ved lige.
Jeg har aldrig set Tom Bogs, men jeg har fulgt hans karriere. Han var noget af en vildbasse udenfor ringen, og han blev en stor stjerne.
Denne stjerne blegnede, da Carlos Monzon udraderede ham i 1972.
I dag kan man godt se på Tom Bogs, at han har været bokser, og man kan også høre det. Han er trods alt blevet ramt mange gange på snydeskaftet.
Lad os håbe, han får en fin dag.

Søndag den 22. november 2015.
Gang: 0 km. Totalt i 2021: 1471 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

En isnende polarvind for ind over Sønder Felding og ødelagde enhver plan om at begive sig ud i kortærmede bukser.
Det er 37 år siden, jeg sidst tændte op i piben, men det vidste min hoste ikke noget op. Og næsen løb, så en stor køkkenrulle snart slap op.
Desuden vågnede jeg op med en generende hovedpine.
Og det er bare de lidelser jeg hurtigt kunne komme på.
Nogle gode venner kom til en kop kaffe om eftermiddagen, og derfor valgte jeg at ligge underdrejet det meste af dagen for at spare på kræfterne.
Og hovedpinen var da nogenlunde væk, da gæsterne kom, så vi uforstyrret kunne kaste os over spandevis af kaffe samt rigeligt med bagværk,
Vi havde nogle hyggelige timer sammen.
Samtidig kom der besked om, at jeg havde vundet 43 kroner i lotto, så alt i alt var det en ualmindelig fin dag.
I morgen er det mandag, og da jeg holder af hverdagen, skal den være velkommen.

Medierne svømmer over med mindeord om Jan Monrad, der pludselig gik bort.
Rigtig mange danskere har gode minder om de to spasmageres respektløse gøren og laden.
Enkelte minder endog om den statsmandsbegravelse, der optræder i et af deres shows, men det tror jeeg ikke der bliver noget af.
 

Sandsynligvis bliver det en begravelse, hvor en utrolig mængde mnnesker vil møde op og vise deres store repekt for Jan Monrad.
Nu er det alvor og ikke en sketch.
Æret være Jan Monrads minde

Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang,
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?

Det hænder (ofte), at skolemesteren kommer op i mig.
Gammel erhvervsskade.
Her er jeg faldet over måden at bruge kanon på. Jeg har ikke tidligere set det anvendt på den måde.
Selve teksten og billedet er her uden betydning.

"Det er kanongodt, at det sner i dag"
"Det er kanont, at det sner i dag"

Jeg synes, den sidste formulering er uheldig.
Her er et link til en side, der bekymrer sig om klæbrige klicheer og fortærskede fraser.

”Jeg taler desværre ikke så godt dansk mere,
men det er der jo heller ikke mange andre, der gør”
Victor Borge

Mandag den 23. november 2015.
Gang: 10 km. Totalt i 2021: 1481 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det var med ualmindelig stor fornøjelse, at jeg fulgte snevejrets rasen langt fra Sønder Felding.
Sådan må det meget gerne være hver gang.
Vi fik ikke så meget som et enkelt fnug ned over Bredgade.
Derimod var der bitterlig koldt mandag morgen.
Væk med kortærmede bukser og andet tant, og ind med vandsker, halsklud og en klædelig tophue, der både i farve og mønster matcher med halskluden.
Minus 1 blev lidt efter lidt konverteret til plus 5 grader, og der er forbavsende stor forskel på disse to temperaturer.
Jeg er nu i gang med at tømme forrådslagrene i huset, og der dukker morsomme ting frem fra fryserens dyb.
I dag serveres således panerede fiskefileter, og det er da på papiret godt.
Min snue er i aftagende, men nu er der lidt ondt de steder, hvor jeg har hostet igennem.
Jeg er dog langt bedre tilpas i dag.
 

Det gør stadig lidt ondt at tænke på Jan Monrads tidlige exit.
"OMG", han er 3 år yngre end dig, var det første, jeg tænkte.
"En lille sjov tyk mand", sagde Søren Rislund kærligt om ham.
Jeg ved da godt, at jeg kan tåle at tabe et enkelt pund eller måske endda to, men det er en svær proces.
Jeg har ikke røget i 37 år, og det er ca 3 måneder siden, jeg har så meget som snuset til en ølkapsel.
Desuden får jeg en del motion, så jeg synes ikke rigtig, jeg kan gøre mere.
Det næste jeg skal fokusere på, er verdens mest effektive slankekur: Det foregår på den måde, at man ryster energisk på hovedet, når man 2. gang bliver præsenteret for frikadellerne.
Det lyder let.
Det er det på ingen måde,

Jeg skal også til at sælge ud af hjemlånte film og bøger.
Men selv om dagbogen standser, vil jeg stadig opdatere med anmeldelser af film og bøger.
Det er mest for min egen skyld, og på den måde synes jeg, at jeg får mest ud af det.
Jeg har linet motorcyklen op til i morgen, men jeg ved endnu ikke, om vejret tillader en tur til Kibæk:
Vi er snart derhnne, hvor vi snakker om den sidste tur i 2016.
Jeg har ganske vist en motorcykel i træningslejren, men det er en anden.
ja fint og stort skal det være, men no prångværk er e

Jeg kommer lige i tanker om en morsom detalje fra udsendelsen med Clement.
Der optrådte også Haifaa Awad, der kommer fra Syrien, men har arbejdet som narkoselæge i Hillerød.
Nu er hun flyttet til Hjørring, og det er et bytte, som Olsen godt kan forstå.
Han forsynede hende med et par nyttige ord.
Det var bl. a "pangel".
Hvis hun fik en patient med et brækket ben, skulle hun bare sige, det var noget pangel.
Det er da et fint råd.
Hun kendte godt ordet "træls", og nu har hun mere at byde ind med.

Tirsdag den 24. november 2015.
Gang: 0 km. Totalt i 2021: 1481 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Jeg havde (næsten) glemt, hvor ubehageligt traditionelt novembervejr er, men det fik jeg tydeligt demonstreret denne tirsdag. Kan man overhovedet sige noget godt om den slags vejr. Det skulle da lige være, at det går over igen, og at det får én til at længes mod lysere tider.

Det var sidste dag med min læsegruppe i Kibæk, og jeg havde fra morgenstunden holdt jeg øje med, hvor store regnmængder, der var lagt frem til mig.
Det ville være muligt at komme derud med rutebil, men det regnede ikke så voldsomt, da jeg drog af sted, og der var også medvind, så jeg blev ikke gennemblødt.
Denne dag fik vi præsenteret en tekst af Miranda July, som jeg ikke havde hørt om før.
Den hed "Svømmeholdet" og var ganske interessant.

No One Belongs Here More Than You

July's collection of short vignettes was published by Scribner in 2007. In her review for the New York Times, reviewer Sheelah Kolhatkar gave the collection a mixed review writing, "A handful of these stories are sweet and revealing, although in many cases the attempt to create “art” is too self-conscious, and the effort comes off as pointlessly strange."  The collection was highly regarded by other writers and critics including George Saunders, Dave Eggers and Amy Hempel. As of 2015 the collection has more than 200,000 copies in circulation.
 

Pointlessly strange kan vel nærmest oversættes med "Unødig mærkelig"
Vores hovedperson mødte en flok ældre mennesker, der fandt ud af, at hun var svømmetræner. Det var nok ikke helt rigtig, men hun havde da svømmet i skolen.
De har ikke noget vand, men der bliver arrangeret svømmeundervisning for de ældre (omkring 80 år) mennesker i en lejlighed.
Der ligger de med hovedet i en skål vand og øver svømmetag.
Jeg ved ikke, om det er "unødig mærkeligt", men mærkeligt er det i hvert fald.
 

En af de mange gode ting ved at være med i en læsegruppe er at man "tvinges" til at læse tekster, man ikke selv ville have valgt.
 

Vi sluttede af med Tove Ditlevsens digt "De evige tre".
Det har man tolket på gennem de sidste 73 år, og det er jo lidt tankevækkende.

Her læser Tove Ditlevsen "De evige tre"
Anne Hvid synger "De evige tre"

For mig har det været en ualmindelig god oplevelse at være med i sådan en læsegruppe.
For at blive lidt i litteraturens verden kan man sige, at vi alle startede som lukkede bøger for hinanden.
Vi var sammen 6 gange, og lidt efter lidt lukkedes bøgerne op, og vi fik en lille ide om, hvad der stod på siderne.
Tak til mine holdkammerater.
Bliver der "En næste gang" skal jeg nok være der.

Onsdagen skal bl. a bruges til at forberede turen til København, der finder sted fra torsdag til søndag.
Jeg talte med den ene af mine 2 yndlingsdøtre, og vi kom frem til, at vi godt kunne blive enige om et besøg på Nationalmuseet.
Jeg har jo lige læst om Guldhornene, så dem vil jeg nok kigge på.
Vi vil vælge ud, hvad vi vil fordybe os i.
Få mennesker har hoveder til at klare mere end 1½ - 2 timer på et museum.
Man gør sig selv en tjeneste ved at standse i tide.
På et tidspunkt er hovedet fyldt op med malerier, danefæ og andet skrammel.

Hvad vi elllers finder på, afhænger meget af dagsformen hos de små.
I realiteten behøver vi slet ikke finde på noget. Det skal nok blive hyggeligt.

Onsdag den 25. november 2015.
Gang: 5 km. Totalt i 2021: 1486 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
Fangede en dåse.

Kong Vinter havde smidt slæberne ind, men han blev da verfet ud igen.
Vi vendte tilbage til temperaturer omkring de 10 grader, og Blæsemanden havde også fået en anden aftale.
Der skete ikke noget epokegørende denne dag. Jeg gik min tur og kom til at se lidt film, hvor jeg egentlig havde panlagt at lave noget andet.
Nationalmuseet er jo allerede på planen for besøget i København, og den anden yndlingsdatter kom frem med en ide om, at vi skulle se den nye Hungergames film, så det skal vi da.
De har simpelthen lavet et Biografcenter i Herlev Bymidte, bare fordi jeg kommer.
Pænt af dem.
Jeg har set de to første, og jeg skal under alle omstændigheder se den nye, så det passer mig fint. Den første var fantastisk, den næste var ufærdig i den ene ende.
Og så døde Philip jo.

8.13 i morgen bringer Rute 81 mig ud af byen
 

Jeg tilhører jo ældrebyrden, hvad det så end er for en størrelse.
Men jeg har jo også meldt mig ind i Ældresagen, som vel nok tager sig af Ældrebyrden.
Jeg er stadig ikke færdig med at spekulere på, om det er noget, jeg reelt har noget ud af.
I går så jeg, hvad direktørerne for en lang række humanitære organisationen scorer, og der var da en enkelt, der havde under en million i årsløn.
Nu spekulerer jeg på, hvad direktøren for Ældresagen får i hyre?
Jeg kan ikke lade være med, at tage den slags ting med i mine overvejelser om, hvad jeg ønsker at støtte.
Fede direktørerlønninger får mig til at stivne.
 

Men uanset hvad, så sender de mig en masse fine tilbud, og senest har jeg fået tilbud om, at jeg kan komme til Gran canaria med Fede Finn.
Det er sødt af ham, at han vil rejse sammen med mig.
Jeg fandt også ud af, at jeg får en returbillet, og det er da betryggende at vide.
Og som noget særligt godt kan jeg læse, at der er danske rejseledere.
Og det er da også nødvendigt, for der er stort set ingen mennesker på min alder, der taler et ord engelsk.
Det må og skal være danske rejseledere.
Og som noget stort får jeg billetten sendt pr. mail.
Det er sødt af dem, at tilbyde dette, men hvordan skulle jeg ellers få fat i billetten?
Det er mange år siden, jeg har set en "rigtig" billet.
Det er da altid e-billetter.
Jeg er lidt utryg ved oplysningerne om fortæringen. Der står ikke et ord om, at der er frikadeller og sovs og kartofler.

Nu har jeg ladet alle disse nyttige oplysninger bundfælde sig.
Det efterlader mig met et stort spørgsmål:
Hvorfor i himlens navn skulle jeg tage til Gran Canaria for at høre på Fede Finns band???

Her kan du høre Fede Finn med kærligheden Brænder.
Det er harmløst musik og ganske morsomt.
Men pleaseeeeeee, må jeg ikke godt få noget spansk musik, hvis jeg kommer til Gran Canaria?

"Bid mig lidt i øret, træk mig hurtigt gennem pløret".
Op og stå og hænderne over hovedet .........

Nu be´r jeg Dem Fru Heilbunth
 

Efter Fede Finn var jeg altså nødt til at tage Op til Alaska med Allan Olsen

Alt i alt tilhører jeg ikke målgruppen for sådan en rejse.

Torsdag den 26. november 2015.
Gang: 4 km. Totalt i 2021: 1490 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km
 

Det blev en ualmindelig afslappet tur med Rød Billet på tværs af  landet.
Ingen hævede stemmerne, og ingen børn græd.
Vejret var smukt og solrigt, og alt var såre godt.
Der var ingen grænsekontrol, så jeg slap uhindret ind.
Jeg mærkede naturens kalden undervejs, og planlagde at finde et toilet på Flintholm station.
Der så jeg noget, jeg ikke havde set før.
Døren var naturligvis låst, men for at få adgang skulle man sende en sms til et nummer, hvorfra man så ville åbne døren.
Det kostede 5 kr + alm sms takst.
Jeg var ikke klar til så megen ny teknik, så jeg klarede mig, til jeg fik husly.

Jeg fik lov til at være med til at hente Harald i Børnehaven.
Han havde bildt personalet ind, at jeg boede på en fremmed planet, så jeg forklarede, at jeg lige var landet med mit rumskib.
Det kunne nu sagtens være, at enkelte beboere herovre kunne føle Sønder Felding som en fjern planet, så det er ikke helt dumt.

Resten af dagen gik med leg og snak.
Jeg tøver ikke med at kalde det er vidunderlig dag sammen med familien.

I morgen skal vi følge Harald på arbejde, og bagefter tager vi på museum.

I morgen aften giver jeg is til hele banden.

Fredag den 27. november 2015.
Gang: 10 km. Totalt i 2021: 1500 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Det gik rigtig godt i Vanløse.
Vi var i gang lige fra morgenstunden.
Harald vækkede mig før seks, fordi han lige ville minde mig om, at vi skal have isdessert til aften.
Han var lidt inde på, at vi egentlig godt kunne starte med isen, men vi forhandlede os frem til, at vi også kunne få havregrød til morgenmad.

Vores første destination var hans børnehave, hvor de skulle have legetøjsdag.
Til den ende medbragte vi en fin grøn bus, så det var ikke udstyret, han ville gå ned på.
Derefter fik Mille og jeg en kop kaffe, inden vi tog ind til Nationalmuseet.
Det er et dejligt sted at komme. Det er delt op i utallige rum, og vi gik først efter guldhornene, som vi fandt efter en del higen og søgen.
Utroligt at den tumpe fandt på at smelte dem om.

 

Vi besøgte også legetøjsafdelingen, hvor de har utrolige dukkehuse.
Så var der også gået en 1½ times tid, så vores hoveder var fyldt op.

I Sct. Pederstræde, der en en meget hip gade, købte vi en kage og en kop kaffe.
Vi besluttede at gå hen til Forum, og alt i alt blev det til hele 10 km i løbet af dagen.
Jeg fandt den islagkage, jeg ville have, og dermed er alt linet op til den store islagkagefest
 

Manden 30. november 2015.
Gang: 3 km. Totalt i 2021: 1508 km.
Cykling: 0 km. Totalt i 2015: 965 km

Weekenden slap op, som alle weekender gør.
Jeg havde den store fornøjelse at se den seneste og sidste Hunger Games film i selskab med min ældste datter.
Vi så den et nyt og meget grimt indkøbscenter i Herlev (Big).
Filmen var god uden at være en åbenbaring. Jeg mener stadig, at den første Hunger Games film var den bedste. Måske fordi man blev så overrasket over, hvad man så.

Det var dejligt at hilse på alle børn og børnebørn inden træningslejren startede.
Alle havde det godt, og så har jeg det også godt.

Turen fra Herlev til Sønder Felding forløb fint. Jeg bordede en dobbeltdækker, og det gjorde en masse andre også, så der var helt fyldt op.
Så sidder man godt nok tæt.
En pige i sædet lige foran mig blev køresyg, og der var ikke megen plads til at skaffe papir, vand og sprit til at hjælpe staklen.
Men alt blev klaret, og vi kom også over broen, inden stormen lukkede for den fornøjelse.
Det var et stykke hen på aftenen, inden jeg kunne slappe af i min dejlige hule.

Det var en herlig week end, og den forløb præcis, som jeg kunne ønske det.

Dagbogen holder nu en pause. Tak til de mange, der kiggede med.
Dagbogen vender tilbage ca. 11 april 2016 med fokus på optakten til
"Vandringsmanden 2016".

clemmen48@yahoo.com