Torsdag den 1. maj 2014
Der kunne skrives mange bøger om, hvad jeg aldrig nåede eller gjorde.
Det kan altså nemt blive nogle rigtig store bøger.
I går nåede jeg således ikke til speedway.
Det gjorde jeg sådan set heller ikke i dag, men det er nok nemmere at forklare, for der var ikke noget speedway i dag.
Jeg kom heller ikke ud at gå i går, og det kom jeg heller ikke i dag.
Jeg har netop næsten læst en bog om Pia Kjærsgaard. Der står også noget om Søren Espersen, der gerne skriver under titlen: "Suset fra Himmerland".
Der er ikke så meget, jeg er enig med Søren Espersen om, men jeg er sikker på, at vi begge synes, at overskriften "Suset fra Himmerland" er helt fantastisk.
Men nu kan jeg jo ikke bruge den, fordi det er hans.
Men er jeg nu himmerlænding?
Eller er jeg vendelbo?
Jeg har boet adskillige år begge steder, men jeg føler mig nok mest som himmerlænding.
Men så har jeg også boet nogle år i Tyskland.
Jeg ved, hvad en "militærnægter" hedder på tysk, og jeg ved også hvad et "katastrofeblink" hedder.
Jeg bander udmærket på tysk, og jeg kender flere sjofle ord på tysk.
Men jeg føler mig slet ikke som tysker af den grund.
Og nu bor jeg i vestjylland (Midtjylland), og jeg er ualmindelig glad for det, men det er for tidligt at føle sig som vestjyde.
Suset fra vestjylland"?
Det lyder altså ikke helt rigtigt.
Jeg tænker videre.
Det svundne er en drøm.
I dag kom fortiden ind i min sture.
På en ualmindelig god måde.
En arbejdskammerat fra mit liv som handelsmedhjælper i Aabybro kom på besøg, og han havde taget sin søde frue med.
Han var på vej til en "klassefest" i Aabybro, og så syntes han vist ikke, at Sønder Felding lå så afsides.
Det gør den jo egentlig heller ikke. Man kan spørge enhver på gaden i Herning og Skjern, og de vil alle sige, at det slet ikke ligger langt væk.
Jeg var rigtig glad for, at de kom, og også lidt spændt, for det var nok ca 46 år siden vi sidst hilste på hinanden.
Det blev nogle herlige timer.
Kurt kunne huske nogle ting, og jeg kunne huske andre ting.
Vi var til bal i Birkelse og Ulveskoven.
Vi kørte Velo Solex, og vi solgte bajersk øl og spegesild.
Vi var til fest I Frejlev, og derfra gik turen til Gøglerbåden i Aalborg.
Guderne må vide, hvordan vi derfra kom videre til Aabybro? :-)
Jo, vi kom sandelig langt omkring.
Tak fordi I kom ind i min stue :-)
Ynkeligt
Jeg synes, det er en skændsel, at man ikke lytter efter hvad Helle Thorning måtte have på hjerte i sin 1. maj tale.
Chili-Klaus beskriver det egentlig ganske godt:
Klaus Wunderhits Pilgaard ... man kunne jo høre hvad der blev sagt, og så buhe, og så lytte igen, og så buhe, og så lytte igen, og så trutte, og så lytte endnu engang og så eventuelt buhe eller fløjte, og så lytte en sidste gang og så buhe eller klappe hvis det nu har været en super tale? Og så drikke en øl med sine venner?
How low can you go ........
I dag stod der en mand foran mig i Køen ved købmanden.
Jeg så, han købte et nummer af Se & Hør.
Tænk at sådan er lille episode skulle ende med at blive interessant.
3. maj 2014
Jeg kender ham ikke.det er første gang jeg hører om ham, her hvor han har stemplet ud.
Alligevel satte det nogle tanker i gang hos mig
FREDERIKSHAVN: Ezekias Karl Peter Adolf Bertelsen er død. Det skriver de hjemløses blad ”Hus forbi” i maj 2014. Men det var nu ikke under det navn, vi kender manden, som gennem mange år nåede at sætte sit præg på Frederikshavn.
Grønlænder-Kalle var en af byens store personligheder. Han boede de sidste mange år i Aalborg, men før da var det i Frederikshavn, han levede - og underholdt, kan man vist godt påstå.
Som 15-årig kom Grønlænder-Kalle alene til Danmark, og han nåede at blive en institution i Frederikshavn. For de fleste indbyggere i Frederikshavn husker nok de mange øjeblikke i gågaden, hvor Kalle fandt lejlighed til at lade sin aner komme til orde, tog sin guitar, slog en tone an og så ellers lod sin røst komme ud form i af lyde, som nok mest mindede om en flok sælhunde på flugt. Alle vidste, hvor Kalle var, når han først gik i gang - sådan lød Kalle på sin helt egen charmerende vis.
Grønlænder-Kalle var nok en personlighed, men også en original. Original i den forstand, at hans lige så absolut ikke fandtes i Frederikshavn og omegn. I hele Nordjylland, velsagtens. Det var da også originaliteten, der fik Allan Olsen til at skrive om Kalle i sangen ”Lun luft over Danmark”.
Kære Kalle, du var noget helt specielt. Æret være dit minde.
- Han er med i et par af mine sange, men det er jo også fordi han var der. Han var en del af bybilledet i Frederikshavn og en del af kulissen i min opvækst. Han var altid det festlige indslag, og han har fået så mange tæsk, og blevet slået af så mange.
Lørdag den 3.maj 2014
Det er vist i dag, man afholder den internationale "Arbejd nøgen i haven" dag.
Det er naturligvis en begivenhed, vi har fuld focus på her på matriklen.
Det er en lille smule uklart for mig, hvorfor det er, at vi skal arbejde nøgne, men det er jo heller ikke alt i denne verden, man skal kunne forstå.
Og når vi skal, så skal vi jo.
Og jeg har jo min altan kasse, hvor tingene egentig gror præcis, som jeg gerne vil have det.
I øjebikket er der græs og en enkelt mælkebøtte.
Jeg kan da godt afsløre, at jeg har overvejet at få lidt fornyelse i altankassen, og der er da også mange fine planter i Brugsen.
Projektet faldt lidt til jorden, da jeg så, at de solgte surbundsplanter.
Jeg er ikke sikker på, om jeg har surbund i kassen?
Jeg er heller ikke helt klar over, hvad surbund er? Jeg vil helst ikke have for mange sure miner.
Men tilbage til arbejdet.
Det er slet ikke nemt at arbejde nøgen i sådan en altankasse.
Mit vindue kan ikke lukkes helt op, og der er egentlig højt ned.
Men kludene røg da af, hvilket fik en forbipasserende elcykel til fuldstændig at miste kursen.
Man begyndte også at stimle sammen på den modsatte fortov.
Gad vide om arangørerne af denne dag har tænkt på, hvor "forskellige" folk ser ud.
Jeg kunne da godt se på naboerne, at dette tempel af en krop ikke var lige, hvad de drømte om ved nattetide.
Lidt slukøret tog jeg bukserne på igen.
Og hvis jeg igen skal arbejde nøgen i min altankasse må det blive efter mørkets frembrud.
Det skylder jeg mine omgivelser.
I morgen går turen til København.
Jeg er 66 år gammel, og nu er det gået op for mig, at der er noget, der hedder søndags-køreplaner.
Hvor dum kan man være .......?
Dagens venlige hilsen går til........
Bent Ø
Det svundne er en drøm.
I dag kom fortiden ind i min sture.
På en ualmindelig god måde.
En arbejdskammerat fra mit liv som handelsmedhjælper i Aabybro kom på besøg, og han havde taget sin søde frue med.
Han var på vej til en "klassefest" i Aabybro, og så syntes han vist ikke, at Sønder Felding lå så afsides.
Det gør den jo egentlig heller ikke. Man kan spørge enhver på gaden i Herning og Skjern, og de vil alle sige, at det slet ikke ligger langt væk.
Jeg var rigtig glad for, at de kom, og også lidt spændt, for det var nok ca 46 år siden vi sidst hilste på hinanden.
Det blev nogle herlige timer.
Kurt kunne huske nogle ting, og jeg kunne huske andre ting.
Vi var til bal i Birkelse og Ulveskoven.
Vi kørte Velo Solex, og vi solgte bajersk øl og spegesild.
Vi var til fest I Frejlev, og derfra gik turen til Gøglerbåden i Aalborg.
Guderne må vide, hvordan vi derfra kom videre til Aabybro? :-)
Jo, vi kom sandelig langt omkring.
Tak fordi I kom ind i min stue :-)
Tirsdag den 6. maj 2014
København, du har alt, hvad er drager mit sind
Jeg er din både ude og inde.
Det er så ikke helt rigtigt.
Rent faktisk ligger København langt nede på listen over mine yndlingsbyer,
Men der er ganske rigtigt noget, der drager.... :-)
En lille smuttur til København med besøg hos børn og børnebørn lader sig nok høre..
Selv om jeg ikke overrender dem, synes jeg selv det går det godt med de søde små.
Men jeg bliver nu lidt bange, når lille Harald leger løve :-)
I morgen lyder det så:
"Hvor Fanden er Herning"?
Fredag den 16. maj 2014
Gang 4,2 km + 4.2 km = 8.4 km
Fangede 3 dåser.
Der begynder nu at tegne sig et billede af sommerens begivenheder.
Den 28. maj starter "Route 66".
I første gang skal jeg til Billund, hvor lille a den 4. juni skal i Legoland.
Jeg har fået lov til at være med.
Ca 4. juli skal jeg være hundesitter i HJørring, og engang i august skal vi "gamle" have julefrokost.
Jeg regner stærkt med at hjemsøge alle mine nordjyske venner.
Det skal nok altsammen blive hyggeligt.
Men allerede fredag eller lørdag tager jeg på en lille smuttur til Borris, hvor der er et shelter.
Jeg skal lige se, om udstyret er, som det skal være.
Vejret er jo ved at være smukt.
Ja, det gik nu ikke helt som jeg havde tænkt mig.
Hvis jeg tænker efter. så er det egentig sjældent det gør det.
Den første del af dagen brugte jeg på at undre mig:
Først undrede jeg mig over, at det var så koldt fra morgenstunden.
Jeg blev da hurtigt enig med migh selv om at det nu varer et par dage inden jeg flytter i shelter.
I stedet gik jeg mig en tur. Der undrede jeg mig over, at der næsten ine trafik var.
Da jeg kom hjem så jeg at min nabo ikke var på arbejde. Så undrede jeg mig over det et stykke tid.
Men så slog det ned i mig, at det vist var St. Bededag.
Tjah
17. maj 2014
Gang 4,2 km. Cykling 29 km. Totalt i 2014: 60 km
Jeg har en god ven, der er gartner, og han har fortalt mig, at den visne cirkel, der er rundt om lygtepælene på Bjergevej har en naturlig forklaring.
Han mener, at der er anvendt en gang Roundup og det har man gjort, fordi ham der slår græsset på den måde ikke behøver at hoppe af maskinen for at slå tæt på masten.
Jeg er en anelse skuffet over, at jeg er nødt til at afvise teorien om en gang korncirler.
Det havde nu været mere spændende.
Som dreng lugede jeg ofte roer, og vi brugte hakkejern eller fingrene, men jeg er godt klar over, at min viden om græsslåning kan ligge på et meget lille sted og jeg er yderst varsom med at gøre mig klog på den sag.
Men jeg undrer mig stadig lidt.
Jeg synes slet ikke, det ser kønt ud med det visne græs. Masterne står på en vej, der fører ud af byen, og jeg kunne altså sagtens have levet med at græsset helt på masten voksede lidt vildt
Mange danskere bruger Roundup mod ukrudt i haven - et ukrudtsmiddel, som du sprøjter på ukrudtsplantens blade. Bladene optager midlet og transorterer det rundt i stænglen og ned i rødderne, så planten visner.
Roundup er godkendt til havebrug, så der er ikke noget forkert i at bruge det. Miljøstyrelsen har af flere omgange undersøgt Roundup og konkluderet, at Roundup-rester (gluphosat) er uskadelige for grundvandet.
Miljøstyrelsen giver alle godkendte sprøjtemidler karakterer på hjemmesidengodthavemiljoe.dk, hvor Roundup-sprayen får 2 ud af 5 flueben og dermed vurderes som moderat belastende.
Gartnere: Drop Roundup
Men der er mange forskellige holdninger til, om det er ok at bruge Roundup og andre sprøjtemidler i private haver. Mange gartnere advarer mod det og opfordrer generelt til, at du holder kemi ude af haven, da det er mest miljøvenligt og effektivt at fjerne ukrudt med håndkraft.
Der var tåge om morgenen, så jeg holdt mig til min gamle rutine med at vandre.
Som dagen skred frem blev vejret bedre og bedre, og jeg kunne godt se på det hele, at der var sat vand over til en cykeltur.
Jeg havde ganske vist lagt alt mit skrammel frem, men jeg besluttede mig til at nøjes med at køre til Borris og reco.... rekongi... rekogner..... kigge lidt på den plads, der ligger der.
Jeg tog en stille vej gennem skoven og ad små veje, og til min store forbavselse lykkedes det mig at finde vej.
Der var modvind, og som tiden gik fik jeg mere og mere ondt i nakken, og det var også svært at finde et sted, hvor jeg kunne sidde behageligt på sadlen.
Begge "lidelser" er typiske for cyklister med manglende sadeltræning.
Men jeg fik mig da kæmpet til Borris, hvor jeg kørte mod Skjern for at finde mit shelter.
Men skønt jeg havde boet der før, kunne jeg ikke huske, hvor det lå.
Og det var da lidt pinligt.
Til slut satte jeg kursen hjemad igen. Jeg kunne altid køre derud igen.
Nu var der medvind, men i betragtning af at jeg kun kom op på 29 km, så gjorde det ondt, rigtig ondt.
Heldigvis kom der ikke nogen taxi gennem skoven, og da jeg fangede en dåse, var det hele lidt lysere.
Da jeg kom hjem, gik jeg mit viktualielager igennem, og jeg fandt en pose gulerødder, der var blevet for gamle.
Meget for gamle.
De havde lidt deres eget liv nede i posen, og det var ikke noget kønt syn.
Jeg vidste set ikke, at gulerødder kunne opføre sig sådan.
I aften skal jeg se film, tak og lov og priset være Kurt :)
Søndag den18. maj 2014
Gang 4.2 km. Cykling 22 km. Totalt i 2014: 82 km
Det slog mig ikke ihjel at cykle de 22 km ud til Borris, og så står det jo skrevet, at så vil det gøre mig stærkere.
Og det er gode nyheder.
Igen et fantastisk vejr.
Det lykkedes mig at finde shelteret denne dag, og det er et fantastisk område. Der var rigtig mange mennesker; det var mest fluefiskere.
Der er et "skidehus" som det hedder i lejrsproget.
Somme kalder det er multtoilet:
Vand kan man hente ved kirken ca 1 km derfra.
Det er bestemt et sted, jeg vil besøge af og til
Og hvor var det dog svært at komme hjem derfra.
Igen var der volsomme smerter i nakken. Det skal til, jeg ved det godt.
Og jeg kører skam i morgen igen:
Jeg fangede en dåse ved shelteret.
Den kom med mig til Sønder Felding
Jeg ser stadig film, men lageret er ved at være sparsomt.
Det er godt. Alt har sin tid.
Et stykke udenfor Sønder Felding, cyklede jeg forbi en ret stor gård.
De sidste dage har jeg jo "interesseret" mig lidt for græs, og her blev jeg mødt af et syn, der har noget med det at gøre.
Den pæne og velholdte gård havde flere store græsplæner rundt om bygningerne.
Der var ikke et enneske at se, men jeg så noget andet.
En "robot kørte rundt og klippede græs, helt selv.
Når den kom til en kant syntes den at sige: "Hov, hvad var det"?
Det eneste, der stoppede den, var det manglende græs, men det så da ud til at være nok.
Den sagde ikke en lyd, mens den lydigt passede sit arbejde.
Jeg har godt hørt om robotter,nok mest ineffektive støvsuge-robotter, men jeg tror, det er første gang jeg har set sådan en græs-fætter.
Og den så da ud til at slå græsset rigtig pænt.
Tjah, så har man set det med
De koster fra 7-8000 og op.
Dengang jeg havde hus havde jeg et rosenbed i min have.
En dag stod jeg lang tid med min daværende plæneklipper og kiggede på det bed.
Så tog jeg tilløb og kørte tværs over hele molevitten.
Det gjorde jeg, fordi jeg kunne.
Det var en underlig, men lidt god fornemmelse:-)
Mandag den 19. maj 2014
Gang 6,5 km Cykling 15 km. Total i 2014: 82 km.
Fangede èn dåse.
Der kom lidt regnbyger af og til, men jeg motionerede mellem dem.
Lunt og tørt vejr med let vind.
Købmanden havde nedsat sin Rynkeby Juice mens købmanden syntes jeg skulle have vindruer, æbler og tunsalat.
Det var den dyre K-salat, og der var rigtig mange penge at spare.
Min middag var revne gulerødder og revne æbler.
Efter 4 æbler og 3 store gulerødder føler man sig virkelig mæt.
Og så er der bevidstheden om, at det er voldsomt sundt.
Jeg er 100 % indstillet på, at jeg nu er sådan én, der lever sundt hver eneste dag.
Det har jeg før været, men nu skal det være.
Det er jo ikke godt at vide, hvor mange chancer, der bliver givet :-)
Jeg besøgte biblioteket i Kibæk (Motorcykel).
Jeg havde glemt, at jeg næsten var løbet tør, men det gik lige.
Jeg lånte Jesper Langbergs Biografi.
Den har jeg en del forventninger til.
Breaking news
Jeg er en hund efter nyheder.
Jeg læser om fodbold, skønt jeg ikke interesserer mig for fodbold, og jeg læser om Løkkes tøjindkøb og andre sære vaner, skønt jeg.... nåh, skidt med det:-)
Nogle af nyhederne er mere vigtige end andre.
Det kan godt irritere mig at læse om noget, der ikke er vigtigt.
Derfor blev jeg så glad i dag, da jeg læste en nyhed, der så absolut vil blive rubriceret højt i kategorien "breaking news".
Jeg føler faktisk, at jeg er blevet beriget, og at min horisont er blevet udvidet.
Nyheden er den, at Miley Curus har det skidt, fordi hendes hund er blevet dræbt af en prærieulv.
Ja, det var en nyhed, der sved.
Hun er i øjeblikket på turne, og Gud være lovet for, at hun er så stærk.
Hun fortsætter turneen, selvom hun er i dyb sorg.
Man kan kun håbe, at hendes publikum viser hende den fornødne respekt med sort armbind og 2 minutters stilhed.
RIP lille Floyd.
Nogle mennesker har rav-øjne. De finder en masse rav.
Men jeg fnder en masse dåser. Nogle steder er bedre end andre.
Der findes en stille vej i industrikvarteret i Sønder Felding.
Der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke finder en dåse.
Der holder far lige ind og slapper af en bajers tid, inden han kører hjem til mor og ungerne.
Og jeg slæber dåsen hjem for ham. Hvis der er pant på den.
Der ligger utallige dåser i danske grøfter af mærket "Sloths".
De er hentet i udlandet. Jeg spotter dem på lang afstand, og der er ingen pant på dem.
Så jeg gider ikke slæbe dem hjem, sorry :-)
Undskyld Torben, men jeg gider altså ikke :-)
Tirsdag den 20. maj 2014.
Gang: 4.2 km cykling 16 km. Totalt i 2014: 98 km
Det er denne dag, jeg skal køre min skraldespand ud på fortovet, så den rare skraldemand ikke skal gå så langt.
Måske vil denne dag blive en årligt tilbagevendende begivenhed på lige fod med "arbejd-nøgen-ihaven" dagen?
Man kunne selvfølgelig også smide kludene, mens man kører skraldet ud.
Hmmm. Skraldet er afhentet. Jeg beholdt bukserne på :-)
Det var en ganske vidunderlig morgen. Jeg startede min vandring allerede lidt over7. Der var strålende solskin og ingen vind. Temperaturen nærmede sig allerede de 18-20 grader.
Jeg fangede én flaske.
Da jeg igen nærmede mig byen kunne jeg se, at skolebørnene var på vej for at blive klogere på livet og tabellerne
Jeg smilede og gik hjem
(fotsættes nedenfor)
Ved frokost tid kørte jeg min cykeltur. Vejret var så smukt som det kunne være. Ude på ruten faldt jeg i snak med en vandringmand. Han fortalte at han gik op til 50 km om dagen med fuld oppakning.
Imponerende.
Vi sludrede en stund. Han gik og jeg cyklede.
Hyggelig fyr
Fangede endnu en dåse.
Bon kammerat
Tidligere gik jeg straks hen og indløste mine pant-boner, men jeg har fundet ud af, at det meget sjovere at samle lidt sammen på dem.
Det se morsomt at se "samlingen" vokse dag for dag.
Den anden dag gik jeg hen for at indløse dem. Der var ca 25 og jeg fik ca 60 kr for dem.
Ikke så dårligt for at bøje sig ned 25 gange
Fatalisme og en røget makrel.
Jeg kan ikke finde ud af, om alting er bestemt på forhånd.
Hvis det er tilfældet har jeg aldrig set beviser for det.
Jeg har det lidt som den ”vantro” Thomas, der var nødt til at stikker hænderne i Jesu´ naglemærker for at være sikker på, at denne var opstået fra de døde.
Men det er da lidt morsomt at tænke på, om det var forudbestemt at jeg skulle have røget makrel til min middag J
I ”Terningemanden” lader Luke Rhinehart sig styre fuldstændig af en terning. Det kommer der ikke så meget godt ud af.
Og i en af de gamle Carl Barks historier er Anders And på en biltur, hvor han også lader sig styre fuldstændig af en ønskekvist(´?)
(Ønskekvisten/Dowsing ducks 1949?)
Jeg har læst denne historie for mange år siden, og jeg ville gerne se den igen.
Luke Rhinehart kan sagtens have læst denne historie også.
Men under alle omstændigheder er det brugsuddelerens ansvar, at min middag blev røget makrel.
Idet han kiggede ned fik han godt femten meter nede øje på seks betjente med maskinpistoler, tåregas og 2 panservogne.
Lige over sig så han derpå 2 mus, den ene hvid den anden sort, som begyndte at gnave på den ranke, han klyngede sig til.
Pludselig så han lige foran sig et bundt saftige modne jordbær.
”Ah!, sagde han. ”En ny valgmulighed”
Fra ”Terningemanden”
Onsdag den 21. maj 2014
Gang 4,2 km. Cykling o km. Total i 2014 98 km.
Den hidtil varmeste sommerdag, og så var jeg ikke helt på toppen.
Jeg følte mig træt og søvnig, og efter min morgentur snakkede jeg mest med min sofa.
Men det er også et fint bekendtskab.
Vi har meget sammen.
Ingen behøver længere være syge
Nede i byen kan man købe noget, der hedder Energetix.Det er første gang, jeg hører om dette produkt, men det er garanteret min egen skyld.
Med sådan et smykke kan man lindre næsten enhver lidelse, der findes.
Bemærk at man ikke bruger ordet helbrede. Lindre.
Listen er så lang, at jeg slet ikke kunne fange det hele med mit kamera.
Jeg blev lidt sur på min medicinmand i Kibæk, for de gange jeg har været der, har han aldrig nævnt dette smykke.
Og det er lige meget om ens blodtryk er for lavt eller for højt, her er der lindring at hente.
Jeg var på vej ind i forretningen for at erhverve mig nogle eksemplarer af dette smykke, men så var det jeg kom til at nærlæse listen.
Og intet sted stod der, at der var lindring at få, hvis man led af kalvekastningsfeber.
Og det er netop det, jeg døjer mest med lige nu.
Skuffet måtte jeg gå videre, stadig lidende.
Torsdag den 22. maj 2014
Gang: 4.2 km. Cykling 12 km totalt 2014: 110 km
Ganske vist var jeg i gang med en drøm, hvor jeg var i fængsel, lige før jeg vågnede op, men derfor var det også ekstra fantastisk at se, hvilken flot morgen det var.
DMI proklamerede op til 28 grader, og vi var godt på vej, da jeg startede min 4 ,2 km lange tur lige efter 7.
Og på grund af det gode vejr, gjorde jeg noget, som jeg ellers ikke ville gøre.
Først fangede jeg én dåse, som jeg gik videre med.
Lidt efter mødte jeg en Sloth dåse, der som bekendt er uden pant.
Jeg standsede for at checke, hvor mange hænder jeg egentlig havde.
Hmmm ca 2.
Fyldt med stor selvtilfredshed bøjede mig ned og gik videre med den værdiløse dåse i den anden hånd.
Den fik en gratis tur med hen til Brugsens skraldespand.
Ved 11 tiden fandt jeg cyklen frem for at tage en lille tur.
Dagen i forvejen havde jeg set en død grævling ude ved Sandet, men den giver ingen point.
Men denne dag var der held i sprøjten lige uden for byen.
En stor snog bugtede sig hastigt hen over vejen, inden den igen forsvandt i grøften.
Et smukt og sjældent syn.
Hvor var den dog flot.
25 point hjemme.
Håndklædet ryger i ringen.
Jeg giver op. Det overstiger mine evner.
Jeg taler om det EU-valg, der snart skal afholdes.
Jeg regner mig selv for at være et begavet menneske, men jeg aner ikke, hvad det er, vi skal stemme om.
Jeg ved da godt, at jeg kunne have forsøgt at sætte mig ind i, hvad det hele drejer sig om, men jeg orker det simpelthen ikke.
I forvejen ved jeg foruroligende lidt om, hvad de går og fedter med i EU; det går simpelthen min næse forbi.
Men jeg har skam stemt.
Det foregik på Kibæk Bibliotek.
Jeg var der i andet ærinde og så, at man kunne stemme, så jeg kunne lige så godt få det overstået.
"Jeg vil gerne stemme, og jeg vil gerne stemme blankt", forklarede jeg den flinke dame.
Loven krævede, at jeg gik i enrum, oplyste hun.
Det måtte hun ikke overvære.
Jeg gik afsides og fik det ordnet.
Derefter puslede vi med en lang række papirer, og nogle af dem skulle endda underskrives.
Alt lykkedes til sidst, og jeg gik derfra i forvisning om, at jeg havde gjort min borgerpligt.
Og ingen er jo forpligtiget ud over sine evner.
Et forsigtigt spørgsmål forsøger nu at bane sig vej over mine læber.
Jeg føler, at jeg er nødt til at komme frem med det.
"Er det kun mig, der ikke aner en skid om det valg"?
Fredag den 23. maj 2014
En af dagens topnyheder var de store mængder vand, der faldt rundt omkring i Landet. Jeg fik sat 4.2 km gang ind på bogen, inden der kom vand her.
Det blev aldrig til noget særligt, så ingen skybrud på heden i denne omgang.
Ellers brugte jeg tiden på at læse, skrive og se film.
Det ville have glædet "The man in black".
Hvis der nu havde været en gågade i Sønder Felding, og hvis denne lille pige havde spillet i den gågade,og hvis jeg lige var kommet forbi, så ville jeg godt give en lille skilling.
I øvrigt har jeg selv været i Folsom Prison. Det var i 1996. De har en lille afdeling hvor turister kan komme ind.
Ellers er amerikanske fængsler ganske skræmmmende
Spørg for Satan...
Det blev bestemt, at jeg skulle have risengrød, og det kan jeg rigtig godt lide.
Og jeg er god til at lave det.
Men hver eneste gang, jeg spiser risengrød kommer jeg til at tænke på det legendariske ikke- interview med Bertel Bi..... Haarder.
Det er da nok noget af det morsomste, man kan forstille sig.
Manden er en ganske anerkendt politiker, men her knækker filmen da totalt for ham.
Ja, venstre ved man, hvor man har
Tjah
Det er risengrød (smask)
Der gør næsen rød (smask)
og kanel bli'r strøed
det gør skorpen sprød
grød skal være blød og ikke tør.
Det er risengrød (smask)
der gør ganen blød (smask)
og kanel bli'r strøed
det gør grøden sød
men sæt ikke skeen i den øfr
end risengrød den har fået
en smørklat smør.
Jeg har en fanklub.
Harald er formand, og han er også det eneste medlem.
Det handler om kommunikation.
En dag i sidste uge hørte jeg, at han havde en lang telefonsamtale med mig; og endda uden min medvirken.
Han kalder mig lille Morfar, fordi der er et lille billede af mig på hans computer.
En dag, hvor vi skulle have været på Skype, kom jeg aldrig, og barnet sad og gloede påskærmen en halv time, inden han erklærede: "Morfar er nok gået hjem".
Det er jo ikke til at stå for, så denne morgen sørgede jeg for, at vi fik en sludder på Skype.
Vi har begge ting og sager, vi viser frem og alle er glade.
Som sagt er den slags ting ikke til at stå for.
Det er en stor ting at være Morfar, en rigtig stor ting.
Søndag den 25. maj 2014
Gang 4.2 + 4.2 km. I alt 8. 4 km.
Cykling: 15 km. Totalt i 2014: 125 km
Det fantastiske sommervejr holder ved.
Det er nu dejligt.
Jeg fortsatte min rutine med at starte ud tidligt, og igen var jeg på gå-ben ved 7-tiden.
Jeg plejer at have problemer med at kende forskel på hverdage og søndage, men sådan en morgen er der så stille, at der ikke er tvivl.
Og så mangler lastbilerne.
Ved 11 tiden cyklede jeg en tur. Jeg forsøger at motionere før morgenmaden, før frokosten og før aftensmaden.
På den måde har jeg gjort mig fortjent til en bid brød.
Den anden morgen så jeg set sødt egern.
Det gentog sig denne morgen; cirka på samme sted.
Desværre var det lille egern afgået ved en brat død, og en kat stod og gnavede i efterladenskaberne.
Jeg ved skam godt, at livet er sådan.
Jeg har bare ikke lyst til at være tilskuer til det.
Den 4. juni skal jeg være i Billund (Legoland).
Den 3. juni skal jeg ankomme til Billund.
Den 2. juni drager jeg afsted mod Billund.
Der har før værer ekspeditioner, jeg har været mere opstartet på at starte ud på, men jeg ved, at det er godt for mig.
Og jeg er skam begyndt at pakke.
Jeg forventer, at det hele "kommer tilbage" til mig, når jeg først er på landevejen igen.
Fra dagens nyhedbunke:
Hobro er på vej til Superligaen.
Bilagsdværgens parti synes at klare sig dårligt ved valget.
Kevin Magnussen kørte i Monoco.
Forsmået ekskæreste dræber 31 årig mor til tre.
Tirsdag den 26. maj 2014
Cykling: 23 km. Total 2014: 148 km
Gang 4.2 km
Jeg er alvorligt bange for, at min medicinmand er vampyr.
Jeg var til et regelmæsigt tjek hos ham, og han spurgte. om jeg ikke kunne undvære lidt blod.
Det er en ny medicinmand, og jeg kan næsten ikke få mig til at afvise ham, når han nu står og mangler.
Jeg tror skam også, han er en flink ung mand, men da jeg så ham første gang, undrede jeg mig lidt over, hvorfor der sad en stor dreng i lægens kontorstol.
Der bor en læge 100 meter fra mit hus, men da mine gode venner kunne fortælle nogle drabelige historier om dennes formåen, eller rettere mangel på samme, valgte jeg at frekventere medicinmændene i Kibæk.
I morgen cykler jeg ud med lidt blod til ham :-)
Om aftenen havde jeg den lykke at blive inviteret til grill-middag hos nogle gode venner. Vejret var smukt, men en anelse køligt, som aftenen skred frem.
Maden var fantastisk.
Der er så mange mennesker, der kan lave god mad. Selv lærer jeg det aldrig.
Måske er det derfor, jeg i så høj grad skønner på, hvad andre kan.
Aften var ualmindelig hyggelig.
Jeg var kørt derud på min motorcykel, hvor udstødningen så småt begynder at se lidt forpint ud.
Jeg er i gang med at undersøge, hvad en ny udstødning koster.
Jeg forventer, at få et ualmindelig grumt og ubehageligt svar på det spørgsmål.
Tirsdag den 27. maj 2014
Cykling 23. total 2014: 171 km
Gang: 4.2 km
Stimen med det herlige vejr fortsatte. Jeg trillede til Kibæk for at dele blod ud.
Der var modvind derud, og så vil den opmærksomme læser allerede have gættet, at der var medvind hjem.
Vejen er helt og aldeles uegnet til at cykle på. Der er for meget trafik, men de flytter jo nok ikke medicinmandens hule pga mig.
Jeg fangede en enkelt dåse på vejen.
Legoland
Nu har jeg bestilt en billet til Legoland til den 4. juni. Billeterne er vanvittigt dyre, men dels fik jeg en pensionistrabat og dels 15 % for at bestille i god tid.
Det er jo simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Billetterne er dyre, fordi de kan sælge dem.
Jeg har ret store forventninger til dagen. Min umiddelbare opfattelse af stedet er den, at det er noget af det mest børnevenlige, man kan tænke sig.
Det var min plan at cykle derned, men det bliver nok ændret eftersom medicinmanden gerne vil tale med mig den 3. juni.
Det bliver nok motorcykel - hvis udstødningen holder ? :-)
Om aftenen var jeg til foredrag i Kibæk.
Det var med Jannik Buur, der fortalte om sit ophold i Filippinerne.
I forbindelse sit socialpædagogiske studium var han 6 måneder i Dumaguete City, Hvor han var tilknyttet et ungdomsfængsel.
Han fortalte levende og engageret om sine oplevelser på godt og ondt.
Onsdag den 28. maj 2014
Gang: 4,1 km + 2.5 km. I alt 6.6 km.
Lidt køligere denne dag, men man har lovet, at der kommer mere sol.
Jeg er egentlig indstillet på at motionere en hel masse, men endnu en gang følte jeg mig lidt svimmel og utilpas, så det blev ikke det, som jeg havde håbet.
Men dog nok til at holde den dårlige samvittighed i ave.
Min langtidsplanlægning har det ikke så godt.
Jeg er så lykkelig at nogle mennesker ytrer ønske om mit nærvær, og det er jeg glad for. Men det betyder også at jeg dagligt ændrer mine planer om, hvordan jeg vil bevæge mig rundt i landet.
4. juni: Legoland.
13. juni besøg i Middelfart.
14. Juni Fødselsdag i min fanklub i Vanløse, der nu tæller 2 medlemmer.
Ca. 3. juli: Hundesitter i Hjørring en uges tid
Primo august: julefrokost i Nr. Sundby
16. august.Fødselsdag i Troldhede
Og det er bare, hvad der allerede ligger fast.
Hmmmm ... mine vagabond-planer har været lagt på is et stykke tid, men det betyder på ingen måde, at de er opgivet.
Hvis nogle af mine kære læsere hører om en stor barnevogn, der står og venter på at blive luftet, hører jeg gerne derom.
'Kom og knug dig henrykt/ i mit fuldt udsprungne favntag'.
Deres prinsegemal fylder 80 år, og det er jo godt for ham.
Jeg kan godt unde andre mennesker, at de har et godt og et langt liv.
Og til en begyndelse kan man jo så konstatere, at han ikke har været plaget at hårdt arbejde i sit liv; somme vil endda hævde at manden aldrig her udrettet en døjt.
Finn Rasten, der er chefredaktør på magainet "La France", udtaler i den anledning: "Prins Henrik har aldrig fået den anerkendelse, vi synes han fortjener"
Der bliver nu udgivet en cd med inspirerende franske toner (!).
"Projektet laver vi som en folkegave, og prinsegemalen vil foruden cd´én modtage navnene, på alle, der har støttet."
Jeg har simpelthen spekuleret som en gal, og jeg kan umuligt komme i tanker om bare den mindste grund til, at den mand skulle have en "Folkegave".
Og det sidste jeg ville ønske i denne verden var, at der der tilflød deres prinsegemal et stykke papir, hvor mit navn optrådte.
Folkegave?
Så har man hørt det med, ha ha.
Jeg havde ikke lyst til at bringe et billede af deres prinsegemal, så i stedet fandt jeg et billede af Monty Python.
Samme dag kan man læse, at deres prinsegemal har udgivet en "digtsamling". Det er så 7. gang, det sker.
Samlingen hedder "I mine lykkelige nætter" og Jyllands posten giver den én stjerne, og kalder samlingen "himmelråbende banal".
"Som en abe, der drejer håndtaget på en lirekasse" hedder det i en af anmeldelserne, der alle er stærkt kristiske.
Enten kan han ikke skrive på dansk, eller også gider han ikke, så han har haft en mand til at oversætte fra fransk.
Tilsyneladende kunne han lige så godt have kastet hele møllen ind i Google translate.
Normalt plejer folk at falde på halen for alt, hvad der kommer fra den klan, men tilsyneladende ikke denne gang.
Torsdag den 29. maj 2014.
Cykling: 12 km. total 2014: 183 km
Gang: 4,1 km + 4,1 km = 8.2 km. Total 2014: 114.6 km
Det fortsætter med sommervejret.
Folk okser afsted i haverne i sommertøj, og man kunne sagtens arrangere et væld af havevandringer rundt omkring i byen.
Da jeg gik ud på den 2. tur gav jeg mig selv en udfordring: "Når du er færdig med de første 4 km, så kan du lige lægge 2 km mere oveni".
Den var jeg vældig med på fra starten.
Men efterhånden som jeg mærkede mine fødder blev tungere og tungere forsvandt de ædle planer lidt efter lidt.
Og da jeg til slut passerede byskiltet var enhver plan om ekstra-runder helt væk.
"Det må så blive en anden dag", forklarerede jeg mig selv.
Og 8 km er da også godkendt.:-)
Dagens gode gerning.
På min tur i dag så jeg, at der lå en cykel smidt i græsset.
Jeg var med det samme klar over, at det ikke var ejeren, der havde parkeret den der.
Det kan man se med det samme.
Sandsynligvis er det en eller anden, der har haft brug for et transportmiddel. Forbavsende nok var det slet ikke øvet hærværk på cyklen.
Selv om byen ikke er stor, vil der være mange gader og veje man skal afsøge, hvis man har mistet en cykel.
Hmmmmm. Hvad nu?
Og så var det, at jeg kom til at tænke på Facebook, som jeg normalt ikke er vild med.
Men jeg gik hjem og fandt Brugsens Facebook-side (Et eller andet skulle jeg jo finde på), og så smed jeg dette billede af cyklen ind, og forklarede hvor den kunne findes.
Og sandelig om ikke der kom en besked få timer efter.
Det var ikke ejeren, men en ven af ejeren, og vedkommende fortalte, at cykelen ville blive afhentet senere på dagen.
Det var da en lille sød historie :-)
Monty Python vender tilbage.
Det er nok en nyhed, som vil gøre mange glade.
I hvert fald indtil de begynder at tænke sig om.
Der er en grund til denne handling.
Riget fattes penge.
Jeg er stor fan af Monty Python, men jeg håber, på lige fod med Terry Gilliam, at det ikke bliver til noget.
Der er alt for stor fare for, at det vil blive lige så ynkeligt som det var, da man ville presse de sidste dråber hjerteblod ud af Olsenbanden.
De gode gamle Monty Python dage vender aldrig tilbage.
Were you excited when you heard Monty Python were reuniting for live performances this summer? Many were: the media blitz was on the level of a royal wedding or first contact with extraterrestrials. But there were dissenters. "I predict it will not be a great evening out & ultimately dilute the brand & memory," wrote hermionegingold on one Guardian comments thread. "An embarrassing cash-grab," followed up scottinbloxwich.
Their scepticism has now received backing from an unexpected quarter, as Terry Gilliam volunteered his thoughts on the Pythons' rebirth. "I find it depressing," the great man told the Evening Standard. "We worked so hard to get careers beyond it, and now we're being dragged back again ... [But] we're not as sharp because we like each other more. It's harder to do comedy now anyway: we're older, we've become the Establishment we took the piss out of."
In the past, Gilliam concluded, the Pythons "were really good. But in the end we sold out … With any luck, the Python shows will be cancelled.
Fars dag
Nu har vi overstået den forfærdelige" mors dag."
Nu er tiden kommet til den endnu værre "Fars dag"
Min mor en en engel, men hvis hun havde været iblandt os, ville jeg ikke have givet hende nogen buket på Mors dag.
Men jeg ville hjertens gerne have givet hende en buket dagen før, og lige så gerne dagen efter.
Men det er mig inderligt imod, hvis nogen skal bestemme, hvilken dag jeg skal give blomster og vise mine kære opmærkskomhed.
Det skal jeg nok selv tage mig af.
I dag modtog jeg en reklameavis fra Herning Centret. Jeg har naturligvis afmeldt mine reklamer, men denne publikation var indlagt i Herning Folkeblad.
Det var stort set lavet om til et temanummer for "Fars dag" og de havde gjort en del ud af at finde ud af, hvad en far har brug for og hvad han bestemt ikke kan undvære.
På Mors dag havde de oprettet en ekstra blomsterdisk i Brugsen I Sønder Felding, og jeg stod en stund og kiggede måbende på det massehysteri, der var gang i.
Men far vil ikke have blomster.
Gad vide om de åbner en smøregrav udenfor biksen?
I Herning Centeret tibyder man: gavekort til sports car event på Jyllandsringen, Jason Watt på centertorvet,tøj, mere tøj, masser af tøj, vin, restaurant Karma.
Der var også en annonce for et høreapparat, men det blev dog ikke sat i forbindelse med Fars dag.
Mine søde børn plejer at forbigå denne dag i tavshed, og hvis de laver om på den tradition, vil jeg blive meget skuffet.
Fakta
Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred
Mors dag kom til Danmark i 1929 med rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896 – 1979). Han havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. verdenskrig og hørte da om den nye tradition fra soldaterkameraterne.
Den første fars dag fandt sted den 19. juni 1910 i Spokane i Washington, USA. I Danmark blev fars dag indført omkring 1935. I dag fejres dagen bl.a. på Danmarks Tekniske Museum med en årligt tilbagevendende maskinfest.
Fredag den 30. maj 2014
Gang 4, 2 km. Total i 2014: 118.8 km
Først på formiddagen kørte jeg til Herning, hvor jeg havde nogle
ærinder.Naturligvis endte jeg i indtil flere genbrugsforretninger, som jeg senere forlod med favnen fuld af bøger og film.
Jeg besøgte også Herning-centeret, hvor jeg stod en stund og kiggede på det forjættende skilt udenfor den kinesiske restaurant: "Spis hvad du kan. 60 kr."
Mine ben var allerede på vej derind, men jeg fik dem standset. Det er jo ikke sund fornuft at gå en lang tur om morgenen og så kaste sig ud i "Eat all you can".
Det går nemlig galt.
Hver gang.
Og jeg havde havde jo aftensmaden i hus.
Det var en fornøjelse at køre derind på min motorcykel.
Også selv om jeg blev overhalet af en knallert.
Jeg behøver nemlig ikke at køre stærkt.
Lørdag den 31.maj 2014.
Gang 5 km + 5 km = 10 km. Totalt i 2014: 128. 8 km
Cykling 12 km. Totalt i 2014: 195 km.
En herlig lørdag med en masse motion, film og bøger.
Jeg skulle forestillle at lave frikadeller, men mine frikadeller minder overhovedet ikke om dem, som vor mor lavede.
Ligheden med autentiske frikadeller kan endda synes sporadisk.
Men jeg kogte løse ris i en kogepose, og det er en detalje, jeg har styr på.
Film: Fløjtespilleren med Poul Reichardt og Peter Malberg.
(Jeg lader mig godt underholde af Morten Korch film)
Film: Hollow man med Kevin Bacon.