Tirsdag den 1. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 396 km
Gang 15 km. totalt i 2014: 361 km
Den polske sygeplejerske
Bente og Ole skulle på tur med deres beboerforening denne dag, og jeg var dermed ene hjemme med Trunte Hund.
Men jeg kan sagtens gå fra hende, uden at hun bliver ked af det.,
Og jeg havde netop et ærinde på sygehuset, hvor jeg skulle have målt en blod-værdi.
Jeg satte det lange ben foran, og begav mig ud på den ca 6.5 km gåtur.
Jeg ventede ikke så længe på sygehuset, inden en polsk sygepejerske begyndte at snøre min arm til med en plastic-slange.
Det gik op for mig, at hun ville tage en blodprøve, men jeg havde jo bare brug for et prik i en finger.
Men hun insisterede på sit, og hun havde lidt problemer med det danske sprog, så jeg kunne ikke helt forklare hende, hvad jeg ville.
Jeg kunne heller ikke - mod forventning - få den ønskede værdi lige på stedet, men den fik jeg lov til at ringe efter senere.
Og således gik det hele jo alligevel.
Onsdag den 2. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 396 km
Gang 11 km. totalt i 2014: 372 km
Af og til gør det lidt ondt i de gamle stænger, når jeg går mine lange ture, men det skal ikke forhindre mig i at gå den følgende dag.
Der er især et sted i venstre hofte, der er ret pinefuldt, men gad vide om ikke det kan trænes væk?
Som sædvanlig besøgte jeg biblioteket, der er ganske enestående.
Og det bliver virkelig brugt på mange forskellige måder.
Dejligt sted.
Jeg fik et lille power-nap sidst på eftermiddagen, og ellers fordrev mine venner dagen med at pakke.
Det kræver altså en del at forberede sig til en uge i Norge.
Vi fik dog tid til en omgang Hjerterfri; det hører sig til, når jeg er på disse kanter.
Til aften fortærede vi dele af en død ko,og når den har været nogle timer i en gryde er det rigtig lækkert.
Og naturligvis fik vi nye kartofler.
Ole hev en top op, der afslørede ikke færre end 26 kartofler.
Vi er alle forfaldne til nye kartofler :-)
Fredag den 4. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 396 km
Gang 8 km. totalt i 2014: 391 km
Jeg var oppe ved 6-tiden for at være standby, hvis der var noget, jeg skulle hjælpe med ved afrejsen.
Men jeg kunne se, at jeg nok mest gik i vejen, så jeg satte mig med en bog og en kop the.
Og så kunne jeg sidde og se beundrende til,mens mine venner langsomt nærmede sig afrejsens time.
Vi blev enige om, at Trunte Hund kunne mærke, at det nu var mig, hun skulle lave alliancer med, for de sidste på dage ville hun helst ligge ved mine fødder.
Det er jo egentlig ret fantastisk.
Lidt før otte strøg de af sted, og vi var ene på farmen.
Jeg vandrede straks 5 km, men så var det som om kræfterne sivede ud, og det blev ikke til meget mere denne dag.
Jeg nussede lidt i orden i huset, og inden jeg havde set mig om, var det tid til en morfar:.
Trunte Hund fulgte mit gode eksempel, og man kan da ikke udelukke, at vi trængte til det.
Mine eftermiddagsplaner om mere motion blev ikke til noget.
Jeg lagde mig i stedet for at læse en god bog.
Vi hjalp hinanden med at grave kartofler op, og vi havde en død bøf fra aftenen i forvejen.
Jeg sidder mest ovenpå, fordi jeg ikke har netforbindelse nedenunder,og Trunte Hund er helst nedenunder.
Men ud på eftermiddagen kom hun alligevel ovenpå og smed sig på mit værelse.
Jeg indrømmer gerne, at det er rigtig hyggeligt at have hende i nærheden.
Hun er ualmindelig sød
Lørdag den 5. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 396 km
Gang 13 km. totalt i 2014: 404 km
Det kan godt være jeg har motioneret for meget de sidste dage. Jeg var i hvert fald ikke på toppen.
Jeg følte mig træt og udmattet og jeg måtte gå tidligt til ro.
Men det forsømte jeg jo heller ikke noget med.
Dagens vandretur bragte mig til Føtex, hvor jeg støvede lidt rundt uden at finde noget, jeg kunne bruge.
Mine sandaler er så tyndslidte nu, at jeg kan mærke stenene gennem sålerne.
Det kom til at gå ud over Ole, for jeg jeg stjal et par af hans sko.
Han er i Norge og kan ikke protestere den første uge :-)
Denne dag fik jeg nærkontakt med katten. Den skulle bruge mig, da der ikke var mere i dens skål.
Ellers skete der ikke de vilde ting. Jeg fik gang i en ny spændende bog, men dagen igennem havde jeg svært ved at holde mig vågen.
Det kunne jeg ikke lide.
Hen under aften tog jeg motorcyklen til Hundelev Brugs, hvor jeg fik fyldt vandbeholdningen op, og der var også flere andre gode tilbud.
Søndag den 6. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 396 km
Gang 1 km. totalt i 2014: 405 km
Jeg tog det lidt roligt fra morgenstuneden for ikke at ende dagen med at være totalt stenet.
Så den lange landevej fik lov at vente, mens jeg tog mig af morgenmad, aviser og bøger.
Mine venner har ikke fjernsyn, så jeg besluttede at drage til staden for at se Tour de France på PitStop sportscafeen; samme kæde som i Herning.
De forlanger ikke, at man skal købe noget, men jeg investerer da altid i kaffe og en sodavand. Deres forretning skal da også hænge sammen.
Det er et rart sted at være; de fleste gæster er indvandrere, og der er megen snak og vandren frem og tilbage. Vi er ikke mange, der sidder stille og ser på et TV. Der er mange fjernsyn, så man kan hygge sig med netop sin egen sportsgren.
Man kan også spille på alle resultater, men det gør jeg ikke så meget i.
Desværre havde jeg rigtig dårlig netforbindelse i caféen, og det er bestemt et stort minus.
Jeg fik hele løbet med denne dag. Det var på 200 km. Mange vil finde det kedeligt, men jeg nyder det. Og så var løbet ganske spændende, og det gør bestemt ikke noget.
På vej hjem fik jeg lidt benzin på, og jeg var meget omhyggelig med at undgå diesel-tanken :-)
Vi valgte at lade aftensmaden bestå af nye kartofler og frikadeller. Desuden fik Trunte Hund lidt af en paté. Den lugter lidt af ådsel, men hun siger, at det smager godt.
Tirsdag den 8. juli 2014
Cykling 16 km. Totalt i 2014: 425 km
Gang 2 km. totalt i 2014: 407 km
Jeg har fået en hilsen fra mine venner i Norge, hvor de har det godt.
Hvis dette billede taler sandt, har de været på fisketur, og hvis ikke mine øjne bedrager mig, er båden fuld af fisk.
Jeg vidste slet ikke, at de skulle på fisketur.
De har også vandret 20 km og har fået ondt i fusserne.
Så langt gik Trunte Hund og jeg ikke i dag.
Vi har 450 m op til vendepunktet. Trunte er en ældre dame, og hun skal skånes lidt.
Vi havde tordenvejr i dag, og så er hun for alvor en kylling. Så skal hun helst ligge på mine fødder.
På dage, hvor der er tordenvejr, stiller hun sig nøjagtigt der, hvor jeg skal gå.
Jeg tog cyklen til Hundelev Brugs, der er min yndlingsbutik på disse kanter.
Jeg kørte som en verdensmester derhen, men jeg fandt så ud af, at jeg havde kraftig rygvind.
Og så var det slut med at være mester.
Det røde felt.
Jeg ved godt, at jeg nemt bliver irriteret. Der er mange ting, der kan gøre mig irriteret.
Hvis jeg eksempelvis er i en butik, hvor der er et barn, der taler med meget høj skingrende stemme, og vel at mærke gør det konstant, så kan jeg næsten ikke klare det.
Det hænder, at jeg må gå udenfor og vente til denne skærende diskant har fundet andre græsgange.
Og der er da også anbragt en bænk udenfor Brugsen.
I dag var der sprinter etape i Touren, så jeg blev hjemme.
I morgen går det løs på brostenene, og det må jeg se.
Hvor slemt er det egentlig at køre på brosten?
Da jeg kørte væddeløb kørte vi også i Tønder, hvor der i Møgeltønder var 800 m med brosten.
Det er nok noget af det værste, jeg har prøvet.
Og det var endda pæne brosten.
Hen under aften rumsterede jeg med planer om at køre til Lønstrup og give mig selv en is, men så kom der en tordenskylle, og gjorde mine sko våde.
Ja, det er ikke noget nemt liv, vi har fået.
Den store isvogn.
Jeg har læst en artikel om en isvogn ved Aabybro Mejeri.
Det er en bod, der sælger MEGET store is.
De fortæller bl. a om "Den store isvogn".
Den er vanvittig stor. 7 kugler og en masse andet skrammel.
Der står i artiklen, at hvis man kan spise den op, så får man én til.
Rent bortset fra, at jeg ikke ved hvad man skal stille op med én mere, efter at man har kværnet den første ned, så læser jeg altid den slags som en udfordring.
Jeg har engang set en trucker gå kold før mig med en omgang pølsemix, så det .....
Nu ligger det jo sådan at jeg skal besøge nogele gode venner i Aaybro på mandag.
Hmmmmmmm
Jeg overvejer
Onsdag dag den 9. juli 2014
Cykling o km. Totalt i 2014: 425 km
Gang 7 km. totalt i 2014: 414 km
Det var en morgen; man ikke oplever ret tit. Lige fra den årle morgenstund var der over 20 graders varme. Ganske usædvanligt.
Men dejligt.
Jeg sover meget fast i disse dage, og det er ikke nemt at komme ud af sengen, men da det endelig lykkedes, talte jeg hestene, kiggede hånligt på katten, og gav mig til at fodre min ven Trunte Hund.
Og katten fik såmænd også sin ration.
Trunte Hund og jeg startede med vores 1 km tur,; så er vi ligesom slået i gang.
Dernæst gik jeg 5 km for mig selv.
Så kan det ikke gå helt galt med motionen denne torsdag.
Jeg tog ind til Sportscaféen omkring middagstid.
Jeg købte en cola med frugtsmag som alibi.
Den smagte gyseligt.
Og så sad jeg ellers på min pind indtil løbet var færdigt ved 17.30 tiden.
Og det blev et fantastisk brostensdrama. Rigtig spændende.
Der er ikke så mange gæster i cafén. Jeg erstort set den eneste, der forholder mig i i ro,
De fleste vandrer frem og tilbage hele tiden.
Med lyd på :-)
Det er mit indtryk at mange af gæsterne bruger stedet som en slags værested.
Men det er da fint nok.
Der er en fin stenning på stedet.
Cykelløbet i Frankring blev kørt i ca 12-14 graders varme,mens vi i Hjørringnhavde næsten 30 grader.
Og det er da ualmindelig morsomt:-)
Cykling o km. Totalt i 2014: 425 km
Gang 7 km. totalt i 2014: 421 km
Der er mange hestebremser/klæg her på egnen. De er sløve og deres bid har ingen eftervirkninger, men mens det står på, er det ganske smertefuldt.
Ja, det er ikke noget nemt liv, vi har fået.
De er højst 3-4 år gamle, og jeg mener at kunne huske at de kostede næsten 25 kroner.
Nu skal jeg bare have fundet noget super-lim, og så er de garanteret som nye igen.
Det er da mest fantastiske sommer vi har haft i mange år.
Jeg valgte at køre en tur til Hirtshals i dag på min motorcykel.
Det er en udsøgt fornøjelse at cruise dovent gennem landskabet med 40-50 km i timen.
Og naturligvis var der mange mennesker i byen.
På et torv så jeg, at en gruppe stilnede sammen. Jeg kunne se, at det var en gruppe turister, der lyttede til et lille foredrag. Jeg sneg mig nærmere og lyttede med.
Det viste sig, at det var tidligere bormester Knud Størup, der øste ud af sin viden. Han er i dag 75 år gammel, og jeg kunne forstå, at dette var hans debut som guide.
Og det var han ualmindelig god til. Jeg fik mange interessante oplysninger med.
De andre skulle betale 20 kr, men jeg var jo bare med på en lytter.
Knud Størup fortalte bl. a, at de lokale mødes på havnen 2 gange om dagen for at ordne verdenssituationen.
Og ganske rigtigt; de var allerede i gang med første runde, mens jeg var der.
Og de lød til at være uamindelig kloge
Ellers er bybilledet mest præget af svenske og norske turister.
Jeg gik ind i en genbrugs, fordi jeg gerne ville have en sømandskasket, der kunne matche mit skipperskæg.
Men selv ikke i Hirtshals var de leveringsdygtige i sådan en indretning.
Og det er jeg da ked af.
Skulle nogen af mine kære læsere være i besiddelse af en sømandskasket kan jeg oplyse, at mit hoved har nr. 59.
En hund har mange hår, og de sidder sandelig ikke fast alle sammen.
I dag skal jeg således have støvsuget, for mange af hårene ligger rundt omkring i hytten.
Det er jo ikke noget, man tænker på i første omgang som ikke-hunde-ejer, men hvis jeg skulle have hund ville jeg da spørge: Fælder den meget?
Jeg kan for en ordens skyld oplyse, at jeg ikke skal have hund :-)
Fredag den 11. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 425 km
Gang 0 km. totalt i 2014: 421 km
På disse kanter er Lønstrup et in-sted, når der er sommer vejr.
Der skulle jeg også lige hen.
Turen derhen var smuk og afslappende, og Lønstrup er da også rigtig fin. Der var mange gadebæster, og det så da ud til, at de hyggede sig.
Jeg havde overvejet at købe en is, men priserne fik mig til at stortude, og jeg har stadig "Den store isvogn" i tankerne.
Nede ved stranden var luften fyldt af små krablende næsten usynlige insekter, og det var næsten umuligt at opholde sig der.
Men det gjorde folk nu alligevel.
Der var også en del mennesker i vandet.
Der er masser af gallerier og kunst-steder i den lille by, så det hører nok sammen med badeturen.
Efter ret kort tid gik det op for mig, at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle der.
Så kørte jeg hjem.
Men nu er det vinget af :-)
Touren.
Det fremgår af den lille historie om Lønstrup, at jeg ikke ved, hvad jeg egentlig har at gøre der.
Sådan er det ikke med mine besøg i sports cafén.
Der er megen snak om doping, og nogle mennesker fortæller, at de ikke gider se Touren på TV mere.
Sådan har jeg det slet ikke. Det kan da godt være, at nogle er dopede, men for mig er sådan en dag på sportcafén et højdepunkt.
På forhånd har jeg sat mig ind i ruteprofiler og mulige vindere. Jeg har helt styr på, hvornår udsendelsen starter, og jeg er der i god tid.
De kender mig allerede, og jeg får en fin behandling. Jeg bliver tilbudt isvand og kaffe, og jeg køber ellers ikke særlig meget.
Alle andre render rundt, men jeg sidder på min pind og er dybt koncentreret.
Jeg kan godt lide at lytte til Ritter, Sørensen og Leth: De har masser af "fjender", men ikke yours truly.
Denne dag sad jeg 3½ time med øjnenen på stilke.
Jeg klarede 20 minutter i Lønstrup, men her kan jeg ikke få nok.
Jeg er allerede begyndt at glæde mig til Vogeser-etapen lørdag.
Optakten starter kl 13.15
En usædvanlig oplevelse
Jeg har før anført, at min yndlings biks på disse kanter er Brigsen i Hundelev.
Denne dag var jeg der igen, og der skete noget, som man ikke oplever så ofte.
Jeg gik rundt og kiggede mig omkring, og jeg var en kort stund optaget af noget Mozzarella ost, som jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op med.
En af de unge piger i forretningen kom hen til mig og spurgte venligt, om der var noget, jeg skulle have hjælp til.
Jeg forklarede hende, at alt var fint.
"Du skal bare spørge, hvis der er noget", sagde hun.
Jeg er selv handelsuddannet i den tid, hvor vi stod med kittel og butikssaks og spurgte kunderne: "Hva sku´ der være".
I de senere år er det oftest således, at de unge assistenter er totalt udvidende og ganske uinteresserede i at hjælpe.
Ved kassen kan man blive mødt af et ungt mennesker, der skifter tyggegummiet til den anden side, inden hun siger: "Hvad siger du"?
Jeg kan varmt anbefale Hundelev Brugs.
I en genbrugs i Hirtshals købte jeg "Året set i billeder" 1960. Jeg kom i tanker om, at det kunne være morsomt at se, hvad der var vigtigt for 54 år siden.
Det blev egentlig en anelse chokerende.
Først og fremmest var bogen fyldt med royalt stof serveret på den totalt ukritiske måde, man stadig anvender i 2014.
Så på det område er der ikke noget nyt under solen. Jeres små prisesser er bare blevet noget ældre.
Og så var det i 1960, at shahen af Persien blev gift.
Om den begivenhed skriver man: "Den persiske forfatning, der forlanger en mandlig tronfølger, skilte shahen fra 2 hustruer - sidst fra dronning Soraya, der måtte gå, fulgt af alles medfølelse. Shahen valgte som sin tredie hustru den 21 årige Farah Diba, som studerede i Paris, da hun fik at vide, at shahen havde udset sig hende"
Udset sig hende? Hvilket kvindesyn.
Det oplyses også at hendes brudekjole kostede 400.000 kr hvilket svarer til lidt over 5 mio kr i dag.
"Folkemængden jublede, da shahen satte sig på påfugletronen."
Ja man kan da godt forstå at de mange fattige i det daværende Persien var glad for den fine kjole.
Og så var det vist i 1967 Shahen besøgte jeres kongehus:
The shah, long supported by the US, was ousted by Ayatollah Khomeini's Islamic revolution in 1979. He died of cancer in Egypt and is buried in Cairo. Members of his family have been living in exile in the US for decades.
Og det blev det nok ikke meget bedre af :-(
Lørdag den 12. juli 2014
Cykling 16 km. Totalt i 2014: 441 km
Gang 0 km. Totalt i 2014: 421 km
Jeg er i den heldige situation, at gode venner kommer på besøg lørdag formiddag.
Og så gør det jo ikke noget, hvis der er lidt ryddeligt i hytten.
Derfor troede jeg i første omgang at jeg havde ret travlt fra morgenstunden.
Men det viste sig, at jeg skulle tidligt op.
Omkring 04.30 stod Trunte Hund (!) og pustede mig i hovedet, og hun syntes godt, at der måtte ske noget.
Jeg fik hende dog til at slappe af, men da var jeg allerede vågen, og så kunne jeg lige så godt stå op.
Men så fik jeg tid til en tidlig morgencykeltur: Hundelev tur/retur. En flot tur i smukt vejr.
Jeg så en lille haremis på vejen.
Her på farmen er der også gang i dyrelivet. Da jeg foretog morgenoptælling af hestene (2) så jeg svaleundernes flotte flyveøvelser. Der er nok 10-15 stykker i gang på samme tid.
Svalen er en ualmindelig elegant fugl.
Kunne måske godt minde lidt om "yours truly" når jeg suser ud af landevejen.
Well......
Mine gode venner Hanne og Olav kom til en kop kaffe om formiddagen.
Vi havde nogle rigtig hyggelige timer sammen.
De var imponerede over, hvor fint jeg havde indrettet haven, men det kunne jeg jo ikke tage æren for.
Men det er atså en rigtig smuk have.
Trunte Hund viste sig fra sin bedste side, og de blev straks gode venner med hende.
Olav var ikke helt på toppen fordi han fik et træ i hovedet for nogle måneder siden, men heldigvis går det fremad.Dejligt at vi kunne mødes.
Efter besøget drog jeg tl staden for at se Tour de France, der denne dag ramte Vogeserne.
Det er næstsidste dag, jeg kommer der i denne omgang, for mandag morgen slutter eventyret i Gjurup.
Jeg kan ikke lave en trappe.
Jeg har en god ven, der kan lave trapper.
Tidligere troede jeg, at en trappe var en trappe, men jeg skal da lige love for, at når han først bliver startet, så går det over stok og sten med hvor stor trædefladen skal være i forhold til det, der ikke er trædeflade. (Den hedder også noget). Det flyver gennem luften med procenter og afstande, så jeg bliver helt befippet.
For jeg kan jo ikke lave trapper.
Jeg kan kun finde fejl i mæglernes salgsannoncer :-)
Søndag den 12. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 441 km
Gang 3 km. Totalt i 2014: 424 km
Vejrguderne mente nok, at de havde gjort for mig, hvad de kunne denne søndag morgen.
De smed nogle regnbyger efter mig, men her i Gjurup har jeg altså et værelse med et skrå-vindue, og noget af det bedste jeg ved er lyden af regn på ruden, så jeg er stadig tilfreds med vejret.
Mine venner vendte glade hjem fra deres ferie, og de havde mange ting at berette. Trunte Hund var naturligvis glad for at se dem, og jeg overlod starks ansvaret for Hjørring Zoo til de retmæssige magthavere.
Jeg holdt min dør lukket om natten, og hvis nogen stod og prustede udenfor, så hørte jeg det ikke.
Til gengæld vågnede jeg op med krampe i en lægmuskel.
Det gør vanvitigt ondt, og det tager et stykkr tid at rette benet ud, så smerten forsvinder.
I dag skal jeg pakke og slappe lidt af med mine venner.
Jeg har set, at de har smuglet et spil kort med norske flag bagpå ind i landet, så mon ikke vi ryger ind i en gang hjertefri.
Og så har jeg en tour-etape i mit Pit Stop
Alt i alt venter der en fin dag i det nordjyske.
Og det gik efter planen. Et afsluttende besøg i Pit Stop. Det regnede hele dagen, men DMI mener, at det kun er en enkelt dag.
Vi spillede hjerterfri og snakkede med Doggie.
Og til aften fik vi engelsk bøf, der viste sig at kunne rubriceres i kategorien "velsignede måltider".
En fornem afslutning på mit lille ophold i Hjørring og omegn.
Mandag den 14. juli 2014.
Cykling: x km. Totalt i 2014: 441 km
Gang: x km. Totalt i 2014: 424 km
Jeg har læst "Originaler i Nordjylland - 3" af Bjarne Nielsen Brovst.
Det er en smuk lille bog, hvor BNB kærligt fortæller om nogle af egnens originaler, som han selv har kendt.
Bogen er nok mest interessant for nordjyder, men kan sagtens læses af andre.
BNB vender altid tilbage til sine rødder, som har haft stor betydning for hans udvikling som menneske.
Han er en "ærlig" forfatter, der aldrig kunne drømme om at udgive så maget som en enkelt sætning for ussel mammon.
Han skildrer disse skæve eksistenser uden at udlevere dem.
Bjarne Nielsen Brovst kan betragtes som en klassisk højskolemand, han hylder fortællingen, og hans håb er, at man kan høre hans stemme, når man læser en af hans mange, mange bøger.
Og det synes jeg godt, jeg kan, på samme måde som jeg hører Dan Turrels stemme, når jeg læser noget af ham.
BNB er en folkelig forfatter, som varmt kan anbefales.
Fredag den 18. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt 2014 : 441km
Gang 4 km- Totalt 2014: 428 km
Man tror det er løgn, men det fantastiske vejr fortsætter.
I går var jeg rigtig dygtig i haven.
Jeg klippede hæk og studsede træer, og jeg slog græsset selvom jeg egentlig ikke må slå nogen, der er mindre end mig selv.
Jeg bryder mig ikke meget om havearbejde, men min husvært har lidt travlt, så jeg håber han sætter pris på, at jeg går og roder lidt i jorden.
Route 66 førte mig direkte i dovenskab og slendrian, og jeg nød hvert sekund af det.
Og på den kulinariske front var der også gang i den.
Det skal der naturligvis laves om på, så efter at jeg havde gået 4 km fortærede jeg 2 æg og et par stykker rugbrød.
Jeg besluttede mig til at se cykelløb på Sportscafe i Herning, fordi der var en spændende bjergetape.
Jeg har noget længere at køre end i Hjørring. Her har jeg 21 km derind, så det blev på motorcyklen.
Det lykkedes mig ikke at komme uskadt der ind. Jeg blev draget af hele 2 genbrugser, og resultatet blv det gode gamle velkendte.
Hmmmm...kan man blive afhænging af genbrugser?
Jeg havde nogle gode timer i selskab med cykelløbet. Der er næsten altid mennesker på slige steder, der taler altfor for højt, og generelt er det også uinteressant, hvad de måtte have på hjerte.
Men det må jeg tage med.
Resten af dagen gik med bøger og film.
Jeg føler mig aldrig ensom og alene, men der er dog et enkelt punkt, hvor jeg higer efter kontakt med "verdenen udenfor".
Det drejer sig om bøger.
Min far var medlem af en læsekreds, men jeg tror nu ikke, de gjorde andet end at lade bøgerne cirkulere.
Jeg kunne godt tænke mig at være med i en gruppe, hvor forskellige former for litteratur blev diskuteret.
Senest har jeg meldt mig ind på litteratursiden.dk så må vi se, hvad det udvikler sig til.
Men så har jeg også fået nogle forfattere anbefalet.
Fra Aabybro fik jeg et tip om at læse "Knud den store" af Hanne Vibeke Holst, og fra Norge blev jeg rådet til at kigge nærmere på Håkan Nessar og Karin Fossum, og alle disse gode råd agter jeg naturligvis at følge.
Og alle bøgerne er allerede bestilt på Herning bibliotek, så jeg forventer, de nu kommer sivende i en lind strøm.
Tak for de gode råd.
Og bøgerne om Barbarotti skal nok blive læst i kronologisk rækkefølge :-)
Lørdag den 19. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 441 k,
Gang 5 km. Totalt i 2014: 433 km.
Denne lørdag var måske årets varmeste dag.
Vi var oppe at snuse til de 30 grader; rigtig dejigt.
Hytten var blevet lidt rodet, så jeg brugte lidt tid på at højne standarden.
Der er altid noget at lave for en rask husmor :-)
Jeg vandrede omkring middagstid, hvor der var voldsomt varmt. Men jeg nød hvert sekund.
Prøv bare at tænke på en kold og sjasket novemberdag:
Ja ikke sandt?
Jeg har en større samling af bøger og film, der venter på min opmærksomhed, og det er rart at have et godt lager.
Jeg forventer, at der allerede mandag kommer besked om, at nogle af de bestilte bøger er på vej.
Nu er der kun 13 dage til, at vi skal have vores julebord.
Jeg spekulerer på, hvordan de ville skaffe grønlangkål ?
Det bliver nok ikke den friske udgave, men det går nok.
Alt i alt var det en vidunderlig dag på heden.
Søndag den 20. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 441 km
Gang: 10 km. Totalt i 2014: 443 km
Lidt lavere temperaturer. Lidt mere blæst.
Men det var stadigvæk en vidunderlig dag.
Der skete såmænd ikke de store ting.
Jo, jeg meldte mig til et foredrag med Chris McDonald den 1. oktober.
Ham har jeg været begejstret for, siden jeg så den udsendelse med de "syge" mennesker.
Jeg glæder mig til at høre ham.
Under min gåtur kom jeg forbi et Floh-markt lidt udenfor byen. Jeg gik en lille tur forbi boderne. Der var nok 20-25 forskellige.
Min lille tur blev ledsaget af tysk sømandsmusik fra 60érne, og så var tonen da slået an.
Jeg er sikker på, at mit skipper skæg blev beundret.
Det er lidt underligt, at alle boderne stort set sælger det samme. Skulle jeg lave et skilt til sådan en bod, skulle der nok stå "plastik og skrammel".
Det er også den samme type mennesker, der har boderne.
Der er ingen tvivl om, at de er på valsen med deres boder hele tiden.
Det er ganske dyrt, og man skal være mere end almindelig heldig for at finde noget brugbart sådan et sted.
Jeg så en bog af Bjarne Riis, som jeg gerne ville have. Da jeg spurgte til prisen, sagde manden 50 kr, og så var bogen allerede på plads igen.
Så fik jeg naturligvis den klassiske krejler-bemærkning: "Hvor meget vil du så give?".
Men den fælde gik jeg ikke i.
Der er ikke en dråbe vand på DMI´s melding den kommende uge.
Det kører bare for os
Cykling 23 km. Totalt i 2014: 464 km
Gang 5 km. Totalt i 2019: 443 km
Du danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.
Snart kolde Farver i Sky og Vand,
snart nøgne Piger ved hver en Strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.
Thøger Larsens smukke lyrik indgår i den danske nationale arv, og han er bestemt også en af mine absolutte favoritter.
Og dagen passede fint ind i hans sommer-billede.
Endnu en fantastisk sommerdag, og jeg har tænkt mig at udtrykke min glæde hver eneste dag.
Jeg elsker det vejr.
Om morgenen cyklede jeg til Kibæk for at dele en dråbe blod med sygeplejersken der.
Resultatet var ok, uden at damen endnu ville erklære sig tilfreds.
På længere sigt vil det irritere mig umådeligt at være låst fast på denne måde, men lige nu er det ok.
Jeg har meget svært ved at acceptere, at andre opstiller regler for min gøren og laden.
Sidst på dagen vandrede jeg mine 5 km.
One down, five to go.
Monthy Python har givet deres sidste show.
Jeg vil senere komme tilbage til, hvad jeg synes om det.
Jeg var grædefærdig, da jeg så "Olsen Bandens sidste stik" og hørte Grethe Søncks ord: "Hr Jensen kommer ikke mere i dag. Han er gået i seng".
Uden at jeg kan sige hvorfor, forventer jeg ikke, at Monthy Pythons optræden bliver så ynkelig.
Jeg tror på, de kan bære det.
Det kundgøres herved, at der pr. 21. juli 2014 ikke længere udstedes visum og opholdstilladelse til Bredgade 6, 7280 Sønder Felding for:
Afskårent pålæg.
Leverpostej
Mayonnaise
Remoulade.
Grundet de høje temperaturer fik 5 isvafler lov til komme ind på tålt ophold den 21. juli 2014
Visum udløber den 25. maj 2014
Tirsdag den 22. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 464 km
Gang 10 km. Totalt i 2014: 453 km
Der synes at herske nogen uenighed om, hvor mange skridt, der går på en kilometer.
Jeg synes, det er simpelt; og så simpelt, at jeg ikke kan forstå, at der er noget at være i tvivl om.
Kan jeg have gjort noget forkert:
På landevejen måler jeg op, hvor mange skridt jeg tager mellem to kilometerpæle (100 m).
Det får jeg til ca 160 skridt.
Der er naturigvis ikke altid 100 m mellem disse pæle, men jeg har målt efter rigtig mange gange, og det ligger meget snært på de 160 skridt.
Hvis jeg så anstrenger mig, finder jeg ud af, at det er 1600 skridt pr km.
Og en dristig følgeslutning fortæller mig, at jeg så har gået 16.000 skridt i dag.
Det er jeg ualmindelig godt tilfreds med.
One down, 5 to go.
Jeg har set Monty Pythons absolut sidste show, og det var en overraskende god oplevelse.
Det blev aldrig ynkeligt, selv om det naturligvis var en flok ældre herrer, der optrådte.
Eric Idle og Michal Palin var helt på toppen, mens en tidligere "Etter" John Cleese, måtte kæmpe mere. Han havde problemer med stemmen, men virkede ellers frisk, men ikke udpræget rørig.
Men med en dåbsattest fra 1939, må han vel også være lovlig undskyldt.
Og hvad angår "Silly walks", så har han nu folk til at tage sig af den afdeling :-)
Hvis han havde nærmet sig den slags, ville vi have grædt, men de vidste præcis, hvad de kunne klare, og hvad de stod for.
Terry Giliam var mere synlig end i gamle dage, og gjorde det også fint.
Terry Jones havde nogle clue cards ind imellem og var nok den svageste af dem.
Den afdøde Gerry Chapman var såmænd også med i filmklip, og der blev skam også sendt hilsener til himlen fra de andre, som en kærlig gestus.
Det store publikum reagerede slet ikke, som et normalt publikum ville have gjort.
De var kommet for at hylde Monty Python og ikke for at vise en kritisk attitude, og det gjorde de så.
Denne forestilling vil gå over i historien.
Bifaldet haglede ned over scenen, når de gamle klassikere blev støvet af, og vi elskede jo Albatrossen, the Spanish Inquisition, den døde papegøje og hvad de nu alle sammen hedder.
Det gør vi stadig.
Og de var der allesammen.
Connie Booth var naturligvis også med. Og hun var stadig smuk, som hun var det tidligere.
I en alder af 70 kunne hun uden skam optræde i dansepige koustumer. Godt gået.
Hun var gift med John Cleeese fra 1971 -78, og de er stadig gode venner.
Det er vist mere end man kan sige om hans andre hustruer.
Eric Idle var en glimrende sanger, og det er han stadigvæk.
Og naturligvis var han i centrum, da de gav os den ultimative slutsang:
"Always look on the bright side of life
Her fra Heden skal der lyde en varm tak til Monty Python og deres Flying Circus for alt; hvad de har gjort for mig.
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 464 km
Gang: 5 km. Totalt i 2014: 458 km
Fangede én dåse og én flaske.
Der skal mere til at imponere mig.
Jeg fik den forventede besked fra Kibæk Bibliotek, om at der lå adskillige bøger og ventede på mig.
Og det var jo dejligt.
Nu besluttede jeg mig til at køre til Herning for at se en bjergetape i Touren og så samle bøgerne op en route.
Vjret var fantastisk, som vi har lært at vænne os til, og så er det vidunderligt at cruise gennem landskabet.
Da jeg kom til Biblioteket stod jeg en stund og rykkede i døren, som var låst, da jeg begyndte at ruske, og den var også låst, da jeg holdt op med at ruske.
Jeg fik mine briller på og kunne lidt undrende konstatere, at de havde sommeferielukket indtil 8. august.
Og bag den låste dør befandt mine bøger sig så.
Det ødelagde dog ikke min dag fuldstændigt, men det havde da været smart, om de havde forklaret mig, at jeg kunne hente bøgerne fra og med den 8. august.
Min plan B gik nu ud på at køre til Herning Bibliotek.
Der fik jeg så endelig et par bøger af Karin Tossum. Jeg benyttede også lejligheden til at printe en billet, for jeg skal faktisk til Herlev i weekenden.
Og lille a har lovet at lave en tegning til mig.
Jeg rejser stort set altid med DSB, fordi de giver en betragtelig rabat til gamle æsler/pensionister.
Hvis man prøver at kigge på Trustpilot.dk, vil man se, at der er stor utilfredshed med DSB´s service og produkter.
Men jeg går udelukkende efter prisen.
Jeg fik mit print, og jeg fik nogle bøget, og der listede sig skisme også nogle enkelte film ned i rygsækken.
Og så stilede jeg ellers mod sportscafeéen, hvor jeg begejstret var vidne til et godt cykelløb.
I morgen køres den sidste bjergetape, og det er da ikke utænkeligt, at jeg vil være på plads igen.
Blomkål, ærter og gulerødder udgjorde min aftensmad.
Er det ikke sundt, he he?
Men træerne vokser altså ikke ind i himlen.
Brugsmanden sørgede for at jeg røg hjem med en hønsesalat, der var nedsat fra ca 30 kr til 5 kr.
Nu skal jeg bare finde det helt rigtige tidspunkt til den herlighed.
Det kunne sagtens være sammen med en Wallander film.
De er bare så dumme at høre på.
Jeg forsøger at tale pænt og ordentligt.
Det er ikke alle, der følger det eksempel.
I går overhørte jeg en samtale mellem en mor og hendes datter, der var ca. 20.
Mor: Har du låst døren op?
Datter: Hvordan fanden skulle jeg kunne gøre det?
Mor : Drej da nøglen, din idiot.
Jeg kan godt blive lidt flov på mine medmenneskers vegne.
Når jeg er i Sportscafén koncentrerer jeg mig om mit TV. Skal jeg have en vand, beder jeg venligt om den.
Det er for mig en selvfølge at opføre mig på den måde.
Ved disken i Cafén stod der i dag en pige på 18-20 år. Hendes mor var der også.
Og så var der en mand, som godt kunne være faderen.
På en skala fra 1-10, hvor 10 er det højeste var mandens stemmeføring nok på en 7-8 stykker.
Alle der var i nærheden var tvunget til at lytte til samtalen.
Snakken drejede sig om, hvorvidt man tissede i vandet, når man svømmede i havet.
Spørg mig ikke, hvordan den problematik dukkede op.
Det mente manden, at alle gjorde, mens den unge pige forklarede, at det gjorde hun aldrig.
Det var manden ikke tilfreds med, så han sørgede for at forklare hende, hvad det var han mente.
Det havde pigen nok forstået, men han gjorde skam meget for at sætte kolorit på samtalen.
Det hele var krydret med heftige bandeord.
Opildnet af sin succes ville han godt forklare, at det skam da godt kunne udvikle sig til, at man gjorde mere end at urinere.
Men det lykkedes ham dog ikke.
Da de så var færdige med samtalen, tog de den lige en gang mere.
Jeg sad og håbede på, at han ville gå ud på gaden og lade sit vand i et springvand, så ordensmagten kunne sigte ham for gadeuorden.
Om det var hans agt, skal jeg ikke kunne sige, men efter at have slugt 2 flasker bajersk øl, forsvandt han dog.
Jeg er glad for at jeg aldrig har været nødt til at diskutere sådanne emner med mine venner og familie.
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 464 km
Gang: 5 km. Totalt i 2014: 463 km
Så er der sådan set ikke mere Tour i 2014. Der er ganske vist en enkeltstart og en afslutning, der skal ende med en vild spurt, men det vigtigtste er sat på plads.
Trods favoritternes fald, blev det nogle gode løb. Jeg er blevet godt underholdt.
Denne dag var jeg igen på plads i sportscaféen, hvor jeg heldigvis næsten fik lov til at passe mig selv.
Jeg faldt i vandet, da jeg opdagede at slikforretningen overfor var leveringsdygtig i soft Ice is.
Det er svært at stå imod, når der er 30 graders varme, og når alle de andre render rundt med en stor vaffel.
Jeg har været rigtig dygtig i haven. Jeg gik derned, efter at jeg havde gået mine 5 km, og så var jeg i gang en time eller halvanden.
Og det er rigeligt, for efter en sådan omgang er jeg ganske værkbruden.
Jeg kan næsten ikke gå, hvilket på ingen måde vil forhindre mig i at gøre det igen.
Der står et par dæk, der skal fjernes, og hækken skal trimmes, men ikke lige nu.
I weekenden skal jeg lege med lille a, og det ser jeg frem til.
Harald må have morfar til gode, for han er på Bornholm.
Lørdag den 26. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014,
Gang 0 km. Totalt i 2014: 463 km
Endnu en herlig dag i Herlev.
Midt på dagen oplevede vi 7-8 minutter med nogle enkelte regndråber, men ellers forsatte den flinke varme.
Vi slappede lidt af om formiddagen, og så snakkede vi lidt om, hvad vi skulle lave.
Der var jo snak om, at vi skulle se på en okse, men det endte alligevel med, at vi kørte op til Furesøen, der ligger ved Værløse.
Trods det smukke vejr var der ikke voldsomt mange mennesker. Det var et skønt sted, men for én, der er vokset op med Blokhus, var det en smule tamt.
Men Agnete fik sine svømmevinger på og en badering under armen, og så angreb hun ellers vandet.
Stedet har været plaget af alger, men det var ikke slemt denne dag.
Efter en stund slap Agnetes kræfter op, og vi begav os ud på rejsen til Herlev.
Til aftensmaden fik vi lækre ting, så vi endnu en gang ikke skulle gå sultne i seng.
Agnete går normalt i seng ved 8 tiden, og efter sådan en dag i overhalingbanen med legetøj, bøger, spil og hvad der ellers kommer på programmet, kan jeg godt mærke, at jeg ikke er 65 længere.
Jeg sover rigtig godt om natten, og det er jeg både glad og tilfreds med.
I morgen Søndag agter jeg at vandre til Rødovre Centrum, der ligger ca 8 km herfra.
Mandag morgen er det tid at drage tilbage på heden.
Mandag den 28. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 469 km
Gang 5 km. Totalt i 2014: 478 km
Dagen gik mest med at lade sig transportere fra Herlev til Sønder Felding.
Det gav ikke anledning til de store problemer.
Det var en nem tur, og det var endda 100 kr billigere end det var at rejse den anden vej.
Jeg aner ikke hvorfor.
Jeg havde også husket mine ørepropper og mine hovedtelefoner så jeg kunne lukke uønskede lyde ude.
Der er altid støjende børn, og der er altid folk, der snakker for højt og for meget.
Det var dejligt at komme hjem igen, og jeg fik skam også samlet kræfter til en vandretur på 5 km.
Og det var jeg da egentlig lidt stolt af.
Og på den tur fangede jeg 3 dåser.
Søndag vandt jeg 39 kr i Lotto.
Jeg vil sige, at mange ting går min vej :-)
Tirsdag den 29. juli 2014
Cykling 24 km. Totalt i juli: 493 km
Gang 5 km. Totalt i 2014: 478 km.
Jeg fangede 2 dåser.
Ny tur til medicinmanden.
Dog i form af en blodkrævende sygeplejerske. Denne dag var hun godt tilfreds med resultatet.
Hun fortalte mig, at mange af patienterne havde store problemer med de varme dage.
Selv nyder jeg stadig hvert sekund i fulde drag.
Efter cykelturen var jeg lidt i haven. Jeg flyttede nogle ruder og sten og ordnede ellers forskellige småting.
Efter frokost var det tid til en morfar.
Jeg plejer ellers ikke at sove midt på dagen, men nu går det helt af sig selv.
Det er ganske dejligt, men det tager temmelig lang tid at komme op til overfladen.
Der blev også tid til 5 km gang, hvor jeg havde Dennis med. Han er søn af Bent, der ejer mit hus.
Det er hyggeligt at have selskab, og vi får undervejs en rigtig god snak. Om aftenen havde jeg endnu engang fornøjelsen af at være inviteret til en grill-komsammen hos mine gode venner i Troldhede.
Nogle af deres børn var der også. Det var en ualmindelig hyggelig aften.
Jeg var inde på, at det er lidt fråds at tage 3 gange af isen, og det var der vist almindelig enighed om.
Men det er ikke nemt, når man er udstyret med en smuk men meget svag karakter.
Udstødningen holdt også til den tur. Om et par dage kører jeg nordpå for at deltage i den årlige julefrokost, og jeg er spændt på, om den også overlever den tur.
Onsdag den 30. juli 2014
Cykling 0 km. Totalt i 2014: 493 km.
Gang 10 km. Totalt i 2014: 488 km
Jeg fangede 1 flaske
Dagen startede usigelig smukt, og jeg susede gennem de først 5 km på Bjergevej.
Hjemme i haven ventede Bent, og vi fyldte en trailer med en masse glas og andet skrammel.
Jeg bryder mig ikke om at have glas i haven, og det var dejigt at komme af med det.
Jeg så også mit snit til at slå græsset. Jeg skal jo være væk nogle dage.
Midt på dagen så jeg en tåbelig film, som jeg havde på et gammelt VHS bånd.
Jeg faldt heldigvis i søvn, og da jeg vågnede op, smed jeg den øjebikkelig i skraldespanden.
Ved firetiden gik jeg de sidste 5 km, inden jeg skulle til at lave risengrød.
Hvis min gode ven Ole i Hjørring kan lide risengrød og Bertel Haarder også, så vil jeg også være med.
Naturligvis hører der kanel og smør til.
Fin dag.
Jeg vidste godt, at lille a havde en fin tegning til mig, men at den var så fin, havde jeg ikke ventet.
Den blev jeg rigtig glad for.
Hun lavede også én mere til mig, men da hun var færdig med den, var hun selv overrasket over, hvor fin den var.
Den ville hun bare ikke af med.
Hun fandt så på, at den skulle blive i Herlev, og så kunne jeg se på den, når jeg var der.
Det var egentlig godt fundet på :-)