Fredag den 1. juli 2011
Dag 10

Ja,ja, tænkte jeg det ikke nok!
DMI's radar var fuldstændig renset for skyer, og solen skinnede lystigt fra morgenstunden. 
Det var dagen i forvejen, der var brug for tørvejr, men vi blev aldrig spurgt.
Lige over middag var Torben så venlig at køre mig i Grønlandshavnen for at hente mine ting. Han havde lånt en monster-truck af en nabo, og den vakte behørig opsigt.

Jeg sagde "velkommen" til mine 5 flyttekasser og min cykel.
Tilbage på Futte-farmen begyndte jeg at sortere på alle mine ting, for nu skal min dagligdag reduceres til ca. 35 kg.
Ikke mere fjernsynskiggeri. Nu er det tilbage til "naturen".
I løbet af dagen fik jeg gjort mit vogntog klar, så jeg kan drage sydpå i morgen tidlig.
Jeg skal lige have genopfrisket, hvordan der er at være langturscyklist, så skal det nok komme til at gå. :-)

 Lørdag den 2. juli 2011
Distance 64 km (Flamsted -Hvolris) Total 106 km

Aftenen i forvejen havde jeg lagt de fleste af mine ting frem, så jeg var klar til at tage af sted fra morgenstunden.
Men sådan skulle det ikke blive.
Et regnvejr kastede sig fra øst ind over landet, og ved 7 tiden ramte det her. Formiddagen igennem fulgte jeg skyen på radaren, men kl. lidt over 11 har den stadig ikke passeret.
Heldigvis er jeg i tørvejr og i behageligt selskab, men det er irriterende, at jeg ikke kan komme af sted, når jeg nu er indstillet på det.

Klokken 12.30 besluttede jeg, at jeg ikke ville vente længere på det lovede tørvejr. Det regnede stadig lidt, men det det skulle jo holde op? 
Jeg sagde farvel til Torben, Frk.M., Futte Hund, Anton Hund, Trille Hund og Fido Hund.
Og så var jeg af sted.
Efter 140 m troede jeg, at jeg var  baghjulet var punkteret, men den skulle bare have lidt frisk luft. Lidt senere måtte jeg justere baghjulet, der slæbte på i den ene side.
Det småregnede i øvrigt under hele turen, og det er ualmindelig irriterende.

Det er et faktum at min form og kondition absolut ikke har haft godt af mit år i Grønland.
Jeg troede virkelig, at jeg kunne passe en seriøs træning samtidig med, at jeg arbejdede. Men det gik slet ikke.
Når arbejdet var færdigt, så var jeg også færdig.

Derfor er det rigtig godt, at jeg nu er i gang igen.*Også selv om det gør ondt.
Men denne dag gjorde mindre ondt, end jeg havde regnet med. 
Naturligvis var det hårdt, endda meget hårdt, men ikke nær så slemt som jeg havde frygtet.
Min fordel er, at jeg kan huske, hvordan man gør. Hvis en totalt erfaren langturscyklist besluttede sig til at cykle til Aabenraa vil jeg mene, at det vil være uhyrlig svært at gennemføre. 
Turen gik (meget) langsomt gennem mit kære Himmerland. Jeg passerede skam også Aarestrup, men p.g.a den sene start, og den våde tilstand kørte jeg ikke forbi for at se, om min venner var hjemme.
Jeg endte på A13. hvor jeg var nødt til at køre ca 10 km, og det er aldrig rart.
Jeg har boet på Hvolris-campen før, og selvom det er ved museet, klarer man det hele selv.
Der er et lille skilderhus med toilet, og det var morsomt at se et hvepsebo inde i huset. Der var mange hvepse, men jeg lavede en aftale med dem: Jeg passede mit, og så passede de deres.
Og aftalen holdt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var udmattet. Jeg lavede min lejr og tog lidt næring til mig.
Ved syvtiden lagde jeg mig ned, og den tilstand varede resten af dagen.
Jeg havde en bog, og hyggede mig egentlig.
Af og til kom der et udklædt jernalder-menneske forbi, men det var som med hvepsene: Vi passede hver vores.

Om eftermiddagen skulle jeg logge på mit mobilebredbånd, og 3 gange afviste den koden, selvom den var rigtig. Den slags gør mig usigelig olm. Det er lørdag, og der er ingen kundeservice.
Men der var intet at gøre, og det var nok også lidt derfor jeg gik tidligt til ro.
Jeg så med stor fornøjelse mit nye liggeunderlag udvikle sig til en seng.

LIGE NU LÆSER JEG

Revision af Anders Bodelsen. 
Jeg kendte ikke bogen, og det viser sig, at det var været et hørespil.
Den handler om det berømte mord på Peter Bangsvej, og det er en fin lille bog. Der er ingen tvivl om, at han har ladet sig inspirere af Hans Sherfig.
Flere gange kiggede jeg på omslaget for at se, om det skulle være Sherfig.
Fine personbeskrivelser og et elegant sprog.
Kan anbefales.

Søndag den 3. juli 2011
Distance 79 km ( Hvolris -Løgager ) Total 106 km

I løbet af natten begyndte det at regne. Det var jeg glad for. Nu kunne jeg få lejlighed til at teste kvaliteten af det nye telt. Sidste år betød en byge, at min sovepose soppede i vand. En uholdbar situation.
Men nu var det anderledes. Lyden af regn på et telt er en underskøn lyd, og især, når regnen bliver ude.
Ikke en dråbe sivede ind, og jeg var meget tilfreds.
Det går også fint med mit nye liggeunderlag, men det er en anelse for smalt. Men udmærket alt i alt.
Jeg sov ikke for godt om natten. Måske var jeg for træt. Et par gange fik jeg krampe i en læg-muskel, men det er at forvente.
Jeg vågnede ved 7 tiden og kunne tilfreds konstatere, at der heller ikke var kondensvand i teltet.
På minussiden kunne jeg konstatere en lille hovedpine, som havde udviklet sig i løbet af natten.
Den kunne ikke slå mig til jorden, men den kunne sagtens irritere mig.
Jeg fik mælk og 2 smurte rundstykker hos den første købmand, jeg passerede.
De fleste steder var der masser af bakker, og de voldte store kvaler. Men naturligvis kan man ikke holde op med at træne uden at det koster.
Kan man ikke komme op ad en bakke i et hug, så må der en lille pause til.
Min bagdel voldte endnu større problemer.
Min hovedpine plagede mig det meste af dagen, men sidst på dagen, stemplede den ud.

Lige over middag lavede jeg en aftale for natten. Der var i Løgager syd for Funder. I Funder spurgte jeg om vej til gården, og den mand jeg tale med, forklarede mig glædestrålende om den monsterbakke, jeg skulle op ad, inden jeg kom dertil.
Hans forudsigelser viste sig at være helt korrekte, men op kom jeg da.
Det viste sig at være en ret stor gård med et ualmindelig venligt ægtepar.
Det er sådanne mennesker, der gør, at jeg godt kan lide disse primitive overnatninger.
Og jeg blev endda inviteret på kaffe, hvor vi fik en rigtig hyggelig snak.
Der er ikke længere så mange, der ønsker at overnatte på denne måde, og jeg var nummer 11 der i år.
Hele haven var min, og i en hjørne af stalden har jeg mit vand og mit toilet.
Jeg fik lov til at låne deres trådløse forbindelse, så at mine trofaste læsere kan følge med i min gøren og laden.
Jeg har set, at der kommer 0 mm regn i morgen, og vinden ser gunstig ud.
Men jeg befinder mig i et af de mest bakkede områder i landet, og jeg ved, det bliver hårdt igen.
De 79 km som jeg kørte i dag er nok det maksimale jeg vil/kan gøre. Jeg kunne da godt klemme flere kilometer ind, men så bliver det alt for ubehageligt.
Og der er jo ingen grund til at plage sig selv.
Jeg har kontaktet mine venner i Aabenraa, og sagt at jeg forventer at komme ca midt på dagen tirsdag. Men først skal jeg lige besejre fjeldene i Bryrup og omegn.

Mandag den 4. juli 2011
Distance 90 km ( Løgager - Skærup) ) Total 196 km

Der kom ingen regn i løbet af natten, men der var så megen tåge, at der alligevel var vådt omkring mig, da jeg stod op.
Jeg gruede lidt for monsterbakkerne ved Vrads og Bryrup, og de var virkelig også slemme. Men lidt efter lidt stred jeg mig alligevel op over dem.
Jeg trøster mig med, at hver eneste monsterbakke bringer mig nærme en eksklusion af foreningen V.M.V - Vi med vom :-)
Jeg holdt en lille pause ved kirken i Bryrup. Da opdagede jeg, at slangen på mit forhjul var på vej ud gennem dækket.
Den slags kan kun ende galt, så i Brædstrup investerede jeg i et nyt dæk. Det viste sig heldigvis at være nemt at sætte på.
Videre gik det mod syd. Pludselig ringede min gode ven Bent Skogemann. Han tilbød at møde mig på ruten med en kande kaffe. Det syntes jeg lød som en fantastisk ide.
Forinden havde jeg i Tørring investeret i et par cykelbukser. Det er lidt dumt, for jeg har 2 par, der ligger godt og trygt i Flamsted.
Men det var lige det, der skulle til. Min arme mås fik fred, og jeg kunne koncentrere mig om den videre færd. Bent mødte mig i "parken" i Ølholm, hvor ingen af os havde været før. 
Minsandten om han ikke havde kransekage med. Vi fik en hyggelig snak, inden jeg fornøjet drog videre mod syd.

Vinden var gunstig hele dagen, og der var flere passager med flad vej. Det gik over, da jeg skulle syd ud ad Vejle.
Jeg havde nu bestemt mig for mit natlogi.
Jeg havde fundet et godt sted i Skærup ved Børkop.
Jeg ankom ved 5-tiden. Godt mørbanket.
Det koster 20 kr for en overnatning, og hvis man vil have et bad, så koster det ekstra 20 kr. 
Jeg tog et bad uanset om jeg trængte til det eller ej.
Det er et hyggeligt og fredelig sted, hvor en schaeferhund tøffer rundt omkring mig.
Jeg har indtaget lidt rugbrød og makrel i tomat skyllet ned med 1 liter skummetmælk, og så trænger jeg egentlig ikke til mere.
Det er irriterende, at jeg ikke kan bruge mit lokale bredbånd. Jeg talte med Telmore i dag, og vi blev enige om, at mit Sim-kort er brændt af. (Hvad det så end vil sige?)
De sender straks et nyt til Aabenraa, hvor jeg forhåbentlig får det i morgen.
Viser det sig nu, at der er noget andet i vejen kan jeg allerede nu afsløre, at jeg bliver ualmindelig negativ.
Der er altid rigeligt at tage sig til i en camp. Man skal smukkeseres og tingene skal sorteres og ordnes. Det tager et stykke tid at få udviklet et system, så jeg præcist ved, hvor mine ting er, og det forbedrer jeg konstant.
Vådt tøj skal tørres, og man skal tage næring til sig. Næste dags etape skal planlægges, og der skal skrives dagbog.
Når vejret er, som det har været denne aften så er jeg "nærmest lykkelig".
Jeg oplever en utrolig masse på en dag som denne, og indtrykkene skal fordøjes.
Og så sætter strabadserne også sit spor, så man er fristet til at gå tidligt til ro.
Jeg har jo nu afsluttet min uddannelse som fjernsynskigger, og jeg savner det ikke et øjeblik.
Jeg ved godt, at de kører Tour de France nu, og havde jeg været i Grønland nu, så havde jeg set hvert sekund.
Men nu kalder de lange landeveje :-)
Alt har sin tid.

 Tirsdag den 5. juli 2011
Distance 84 km ( Løgager - Skærup) ) Total 280 km
Dag 14

Inden jeg gik til ro, fik jeg en hyggelig snak med min "madmor". Endnu en gang havde jeg været heldig med at finde et godt sted at overnatte.
Jeg sov forbavsende godt om natten. Det ene øjeblik lagde jeg mig ned, og det næste øjeblik var der gået 6 timer.
Jeg vågnede ved 6 tiden, hvor jeg gik i gang med at pakke lejren sammen.
Forbavsende nok var der ingen dug, så alt var tørt og nydeligt.
Næsten hele vejen  ind til Kolding kørte jeg på små veje, mens jeg resten af turen brugte cykelstien langs den gamle hovedvej.
Der var ikke mange monsterbakker, men dog op og ned hele tiden. 
Ud af Kolding og Haderslev skal der klatres.
Vejret var lunt med en svag medvind og lidt finregn af og til.
Jeg var i Aabenraa ved 13 tiden, og jeg var egentlig både tilfreds og lidt stolt over at have klaret turen med så dårlig en forberedelse. Læs : Ingen.
Med ca 35 kg last kan jeg roligt lægge 50 % til distancen for at "oversætte" det til almindelige cykelrytter-kilometre.
Min krop er da også øm og mørbanket, og det bliver dejligt med nogle stille dage her.
Lige nu er jeg hos Klaus og Mae, hvor jeg skal forsøge at gøre mig lidt nyttig.
Aabenraa er en af mine absolutte yndlingsbyer, og jeg bliver mere og mere glad for den.
Vi havde en rigtig hyggelig aften. Vejret viste sig fra sin bedste side, så vi var ovenikøbet i stand til at sidde og hygge os i haven.
Jeg gik til ro lige efter kl. 10, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke savnede synet af et selvoppusteligt liggeunderlag der for mit undrende blik transformerer sig til et leje.
Jeg havde en rigtig udmærket seng, som jeg fornøjet fjælede mig i.

 Torsdag den 7. juli 2011
Distance 42 km Aabenraa) ) Total 325 km

Sommeren brænder for alvor igennem her i Sønderjylland. Et fantastisk vejr har det været hele dagen med strålende solskin.
Jeg følte mig vel restitueret, så jeg kastede mig på stålhesten og jeg følte mig flyvende uden min trailer som følgesvend.
Først drønede jeg op ad bakken ud af byen mod Hjordkær. Derpå gjaldt det bakken ud ad byen mod Haderslev, og sluttelig forcerede jeg bakken ud ad byen mod Kruså.
Den opmærksomme læser vil allerede nu have fundet ud af, at man ikke kommer væk fra Aabenraa uden at skulle forcere en grum stigning.
Det er en af de mange grunde til at jeg sætter pris på Aabenraa.
Vi øvede lidt dansk dagen igennem, og om aftenen hyggede vi os med grillmad i haven.
Selvfølgelig fik vi også den berømte ringrider-pølse.
Den kan anbefales

 Fredag den 8. juli 2011
Distance 0 km - Total 325 km

Straks fra morgenstunden blev der sendt trusler fra vejrguderne. Der var mørkt, og tilsyneladende havde solen opbrugt sin kvote fra dagen i forvejen.
Regnen silede med ad ruderne, men minderne om den foregående aftens grill på terrassen havde ikke fortonet sig.
Formiddagen gik med lidt dansk-studium, og det er ikke usandsynligt, at vejret klarer op efter middag.
I løbet af eftermiddagen gik Mae i gang med at lave en banan-kage. Det var et spændende projekt, som jeg intenst fulgte fra sidelinien.
Det var første gang, hun prøvede, og det var skam ikke så ligetil en sag.
Da den endelig var kommet i ovnen følte hun trang til at åbne og kigge hvert andet minut, men det synes banankager ikke om.
Men tilsidst var den færdig. Jeg var vist dem, der var mest tilfreds med den; jeg syntes den smage fortrinligt.
Til aften fik vi skrubber stegt "in the Philippine way", og det var rigtig yummy.
Jeg lavede lidt orden i mine ting, så jeg var klar til afgang lørdag morgen.
Vi slappede af om aftenen med kaffe og ......banankage.

 Lørdag den 9. juli 2011
Distance 84 km Aabenraa - Tirslund ) Total 409 km
Dag 18

Så var det tid til at sige farvel og på gensyn til Mae, Klaus og Aabenraa. Det har været nogle herlige dage. Nu går det mod Hjørring, hvor jeg skal være hundesitter om en uges tid.

Jeg var på hjul ved 9-tiden, efter at vi havde spist morgenmad sammen.
Vejret var lunt og tørt, og det skulle vise sig, at jeg hele dagen havde 8 skm i ryggen.
Jeg skal love for, at det er noget, der giver moral. Jeg gik lidt mod vest denne gang for at køre en anden rute, end jeg havde herned.
Det gik over stok og sten, og jeg synes allerede, at begyndervanskelighederne er overstået. Med så stærk en medvind kan jeg på flade strækninger holde en marchhastighed på omkring de 30 km/t.
Omkring middag begyndte det at småregne, og det forsatte de næste mange timer.
Det var ikke en voldsom regn; bare lokalirriterende.
Jeg havde udset mig en camp ved Askov, men jeg kunne ikke få fat i dem, så i stedet fik jeg lavet en aftale med nogle mennesker i Tirslund mellem Brørup og Holsted.
Det var en anelse svært at finde, men da jeg endelig fandt det, åbenbarede det sig som det mest perfekte sted.
Der er stille, og der er hyggeligt. Værtsparret er ualmindelig søde og venlige.
Jeg har vand, strøm og toilet. Jeg kan ikke ønske mig mere.

Værtsparret forklarede mig, at ca 1000 m fra gården kan jeg se den næststørste sten i Danmark.
Den måtte jeg nødvendigvis hen og kigge på, og den var da ganske rigtigt pænt stor.

Jeg har mine sædvanlige rutiner i min lejr, og jeg keder mig ikke et sekund. Til alt held fungerer det nye Sim-kort Telmore sendte til mig, så jeg er igen i forbindelse med verden. 
Jeg har allerede lavet aftale om min lejrplads i morgen. Det bliver ved Brande.
Det bliver en tur på ca. 60 km. så det bliver en nem dag.

Søndag den 10. juli 2011
Tirslund - Brande: 85 km Total 594 km

Det småregnede det meste af aftenen, men heldigvis kunne jeg rykke mit havebord ind under et halvtag, så jeg sad tørt og godt.
Jeg gik til ro lidt efter kl 10 og sov ganske udmærket.
Jeg fik øjne ved 6-tiden, og kunne konstatere, at regnen var væk.
Et kig på DMI's radarsky afslørede et Danmark helt uden regn. Græsset i lejren var ret langt, så det var lidt fugtigt at pakke sammen.
Den venlige vært kom med en gæstebog, og den ville jeg naturligvis gerne skrive i.
Jeg var på hjul ved 8 tiden, og endnu engang havde jeg rygvind. 
Den første del af turen gik gennem meget smukke skovområder, og der var ganske kuperet.
Efter 26 km ankom jeg til Vorbasse, hvor jeg holdt pause i en slags pavillon midt i byen.
Jeg fik fat på noget kaffe og et par rundstykker, og indtog dem i den lille park.
Der var stadig en anelse køligt, men kaffe skal der jo til.
Vorbasse er jo blevet berømt for sin krigshavn, og minsandten om ikke der er en lille fregat i krigshavnen (Gadekæret). Det var jo hdenhangne Professor Labri der efter al sandsynlighed lancerede det udtryk. Og mens han levede var han altid med til Vorbasse marked.

Videre gik det i retning mod Billund. Og atter gennem smukke områder. Det var en rigtig flot tur denne dag.
Kun selve Billund er dårlig for cyklister. Der er for mange biler p.g.a lufthavnen og Legoland.
Fra Billund kørte jeg mod Brande, og også denne del af turen var vidunderlig.

Den danske sommer er aldeles fantastisk!!
Jeg fik en kop kaffe i Brande hos en flink kineser. Derefter handlede jeg ind i Fakta. Brande var tidligere berømt for sine gavlmalerier, og de findes skam stadig.

Min lejr ligger 6-7 km ude af byen. Det er et økologisk landbrug, og det ligger vildt smukt ved et skovområde.
Da jeg kom var mine værter ikke hjemme, men jeg havde aftalt, at jeg bare kunne gå om bagved og etablere mig.
Endnu engang har jeg været heldig at finde en perle af en naturoplevelse. Det gør så heller ikke noget, at vejret har vist sig fra sin bedste side.
Jeg har allerede lavet aftale om min camp i morgen. Det bliver ca. 60 km nordligere end her.
Min cykel kører i øvrigt godt, selv om der er voldsomt slør i baghjulet.
Det er spændende hvor lang tid det holdet.
Jeg synes allerede jeg er ved at være rimeligt kørende. De 85 km i dag voldte ikke problemer. Jeg kunne sagtens have kørt meget mere, men det gider jeg bare ikke, ha ha.

Mandag den 11. juli 2011
Brande - Fårbæk (Karup): 73 km Total 667 km

Det blev en spændende og rigtig interessant dag. Faktisk synes jeg, at jeg allerede har oplevet mere på denne lille cykeltur, end jeg oplevede hele sidste år.
Jeg vågnede lidt før 6. Efter mange timer på liggeunderlaget kan man godt føle sig lidt værkbruden.
Det var en meget fugtig morgen. Ikke på grund af regn, men på grund af dug.
Det viste sig, at jeg boede på en snegle plads.
Når man slår lejr midt på dagen er der ikke en dræbersnegl i sigte, men når aftenen falder på, begynder de at tænke på at angribe. Man skulle tro, at de bevæger sig meget langsomt, men pludselig er de der; og det på steder, hvor man ikke venter dem. Et lille stykke glemt mad eller en svedig trøje. Pludselig finder man de små bæster. På sådanne steder skal alt pakkes ned før natten, for ellers er de der. Yuk.
En lejrplads på en smuk aften er heldt vildt forskellig fra det man møder på en dugfyldt tidlig morgen.

Min vært kom og spurgte, om jeg havde lyst til et blødkogt æg og en kop kaffe. Den slags venlige tilbud siger jeg ALDRIG nej tak til.
Vi fik en hyggelig snak om "this og that" og gårdens drift.
En herlig start på dagen.
Jeg var på hjul præcis kl. 8, og det gik vældigt med smukt vejr, flade veje og en venligsindet vind.
I Fasterholt gjorde jeg et stop for at kigge på mit kort. En dame kom nu hen og spurgte, om jeg havde lyst til en kop kaffe. 
Det siger jeg som sagt ALDRIG nej tak til. Vi fulgtes af til hendes hus, og vi fik kaffe og et stykke brød.
Hun var lige kommet hjem fra Kina den foregående aften. Vi fik også en hyggelig snak om lidt af hvert.
Af og til råbte hun "Bacon". Jeg troede først, at hun havde en tam gris, men hun afslørede, at det drejede sig om en kat.
Jeg kom nu i tanker om noget, som jeg var nødt til at fortælle hende. 
Lige inden vi mødtes, havde jeg set en død kat.
Vi fulgtes op til åstedet, og det viste sig desværre, at det var hendes Bacon.
Det var synd for hende, men i det mindste fik hun da vished for, hvor han var henne.

Et cykelskilt viste vej til Sunds, og der skulle jeg hen. Den brede asfaltvej transformerede sig til en smal asfaltvej, derefter til en grusvej, der blev til en sandet markvej, hvor det var næsten umuligt at køre. Men jeg kom da igennem.
I Sunds spurgte jeg en kassedame i en biks, om der var en genbrugsforretning i nærheden. Hun blev helt glad, og forklarede mig, hvor der lå én.. I tilgift fik jeg en beretning om, at hun der havde købt en sofa for 500 kr, og den var så pæn som ny.
Jeg købte nu ikke en sofa, men jeg fik 6 bøger for 10 kr.
I Karup fouragerede jeg og fik bl. a fat i en stor sæk 2. sorterings bananer for 5 kr.
Gennem små landsbyer endte jeg på min destination lidt uden for Fårbæk.
Jeg har været heldig igen, for det er også et fantastisk sted.
Jeg har bord og bænk, bad og toilet.
Værten har også en put-and-take sø, hvor jeg lige har været nede og kigge.
Men det er ikke noget for mig.

Mit liv er blevet komprimeret til at fylde ca 35 kg, og det har jeg det godt med. Det er præcis som det skal være.
Efter end "arbejdsdag" folder jeg hele herligheden ud, og det ser da ærlig talt lidt imponerende ud :

Tirsdag den 12. juli 2011
Fårbæk (Karup) - Vesterbølle: 74 km - Total 741 km

Jeg stod op til en morgen uden regn, blæst og snegle. Der var heller ikke megen dug. Det skete som sædvanligt ved 6-tiden. Og igen var jeg alene på pladsen. Det generer mig ikke at være alene, men det er jo altid morsomt at veksle ord med andre.
Der lå et par i en autocamper nede ved fiskesøen, og dem havde jeg sludret lidt med om aftenen.
Jeg tog afsked med min behagelige vært ved 8 tiden. Jeg har en hel stribe af herlige pladser her i Midtjylland til "senere brug".
Jeg surfede lidt rundt på nettet og fandt et stormkøkken, som man man fodre med små pinde og kviste. Det kostede omkring 500 kr, og det gik op for mig, at jeg godt kunne bruge sådan et apparat. 
Og jeg kan rigtig godt lide det der med at man kan fodre med naturen.
Sådan et apparat har jeg nu bestilt, og det glæder jeg mig til at tage i brug.
Jeg ser mig selv i ånden sidde og koge nye kartofler og gulerødder, mens blæsten suser sagte i granerne.
Denne dag var knap så varm, og jeg fik også en del vind på næsen. Sådan må det jo være af og til.
Der var masser af småbakker dagen igennem og såmænd også et par gevaldig store af slagsen.
Jeg holdt en pause i Stoholm, der kom på Danmarkskortet, da byens fodboldklub i 1966 spillede sig i 3.division. Det var en sensation dengang, og passede slet ikke med byens størrelse og indbyggertal.

Lige inden jeg kom til Stoholm, kørte jeg forbi et hus, der brændte lystigt.
Jo, der er altid en oplevelse, der venter på en langturscyklist.

Jeg indtog min frokost lige før Virksund, og ved den lejlighed kom jeg til at indtage for meget skummetmælk, så jeg skvulpede da jeg kørte videre.

Og så var jeg tilbage i Himmerland.
Min destination var "Drivhuset" i Vesterbølle. Det er samtidig et Bhuddistisk center, og så tilbyder de også primitiv overnatning. De spreder sig da over lidt af hvert:-)
Først kører man til Gedsted. 
Derefter til Vesterbølle 3 km derfra. 
I Vesterbølle kører man 1000 meter ud ad en markvej, og så ligger det der - for alvor "in the middle of nowhere".
Pudsigt.
Værten var ikke til stede da jeg kom, men en ung pige viste mig til rette. Hun var også Buddhist og frivillig hjælpearbejder på stedet.
Jeg tog et varmt bad og slog mit telt op i frugthaven.
Det blæser en del, og der er omkring 15 graders varme, så det føles ret køligt.

Som sædvanlig er jeg den eneste rejsende, men det er jeg jo så vant til.
Jeg har fået vide, at jeg kan spise morgenmad med folkene her i morgen tidlig. 
Jeg har også fået at vide, at det bliver grød. 
Jeg var så heldig at blive inviteret til at spise aftensmad sammen med værterne og et par gæster.
Vi fik et kunstværk af en vegetar-ret. Spidskål og masser af grøntsager.
Rigtig dejligt.

Onsdag den 13. juli 2011
Vesterbølle - Flamsted: 59 km - Total 800 km

Jeg gik ret tidligt til ro, og jeg må indrømme, at en lang nat kan være noget hårdt for ryggen. Det er lidt svært at finde en ideel stilling, men natten får jo altid ende. Jeg synes ikke jeg har en perfekt søvn, men det bliver altid morgen i en fart, så jeg må jo sove ind i mellem.
Jeg havde fået at vide, at der var morgenmad kl 7.30, og jeg sad forventningsfuld på en bænk og ventede.
"Så er der ta'-selv-bord", lød det.
Inde i køkkenet boblede en gryde med en yderst delikat grød. Desuden var der friske solbær og et væld af spændende produkter fra Thise mejeri.
Vi sad udenfor og spiste, og snakken gik lystigt.
Rigtig hyggeligt.
Efter morgenmaden betalte jeg min "husleje", og desuden købte jeg et glas chili. 
Det glæder jeg mig til at prøve, for på en skala fra 1-10 er denne en klar 10'er. 
Denne dag havde jeg modvind hele dagen, men ikke en dråbe regn.
Bakkerne i denne del af Himmerland er korte, men ganske stejle, og efterhånden som dagen skrider frem, tærer de på kræfterne.
Men det var en udsøgt nydelse at køre på de himmerlandske veje igen.
Jeg holdt en pause i Års, hvor jeg bød mig selv på en kop kaffe udenfor en bagerforretning. Just som jeg skulle til at hygge mig, begyndte de med et trykluftbor 10 m fra mig. Jeg funderede over, hvad straffen er for at nakke en jord-og-beton arbejder, udover at han måske kunne finde på at slå igen?
Det var morsomt at lytte til den lokale dialekt, som jeg kender så godt. Når jeg hver dag flytter mig 60-70 km er det lige før, jeg har en ny dialekt hver dag.
Det er meget spændende.
Hver dialekt har sin charme, men jeg synes nok dårligst om den stor-københavnske.

For en 14 dages tid læste jeg i Jyllandsposten en artikel om en farende svend og hans liv. 
Nu opdagede jeg, at han kom forbi, hvor jeg sad.
Jeg råbte ham an og spurgte om jeg måtte byde på en kop kaffe.
Han takkede mig, men fortalte, at han var nødt til at komme til Grenå i en fart. 
Han troede, at det var om en uge, men det var lige nu, og han skulle have fat på en bus.
Den slags må man naturligvis bøje sig for, og jeg sagde at han kunne have kaffen til gode.
Da jeg læste artiklen lagde jeg mærke til på det billede, der var af ham, at han havde pressefolder i sine shorts.
Det havde han også denne dag.
En farende svend med pressefolder.
Det kan godt imponere mig en lille smule.
Jeg fik aldrig at vide, hvad han skulle lave i Grenå.

Jeg ringede til Finn i Aarestrup og fik lov til at kigge forbi til en kop kaffe. Det var hyggeligt at se ham igen (Marianne var ikke hjemme). Deres hus var blevet rigtig fint, og det så minsandten ud til, at Baro Hund kunne kende mig.

I den anden ende af Aarestrup holdt jeg en lille "andagt" ved min gamle grund. Det glæder mig, at det stadig er en grund og at den ikke blev pløjet ned, som det oprindelig var planen.
Jeg har gode minder om den grund, og det hus jeg engang havde der.

På kendte veje gik det mod Støvring, men tidligere "baghave". Hyggeligt at være der igen.

Så var jeg tæt på min destination i Flamsted.
Jeg indrømmer, at jeg tog en lille omvej for ikke at løbe ind i den grufulde stigning på Skovdalsvej.
Det skulle vise sig at være en god ide, for mellem Volsted og Ellidshøj fandt jeg et læhegn med kirsebær-træer. 
Med modne bær vel at mærke.
Vi var flere, der fik en lille snack der.
Hvor er det dejligt at kunne spise direkte af et træ i naturen.
Det kan jeg rigtig godt lide.

Hos Torben blev jeg vel modtaget af de 4 hunde, som jeg sagde farvel til for ca. 800 km siden.
Denne ring er nu sluttet.
En ny starter straks.
Det er min plan at drage videre allerede i morgen.

Jeg har et par ting, jeg lige skal have på plads. Jeg planlægger at besøge min far, mor og bror på Aaby Kirkegård, og jeg overvejer at besøge min moster, der bor i Birkelse.
Jeg skal overnatte i Kaas. Der har jeg tidligere boet hos en ældre bondemand. 
Da jeg ringede til ham, forklarede han mig, at han var flyttet. Han boede nu i et hus i Kaas. 
Men det betød ikke noget. Han havde også en græsplæne ved sit nye hus, og jeg var meget velkommen.
Interessant :-)

 Torsdag den 14. juli 2011
Flamsted - Gjurup: 96 km - Total 896 km

Det er nemt at starte på en etape, når teltet slet ikke har været pakket ud. Det er bare at kaste sig på dyret og sætte af sted.
Jeg fik morgenmad og kaffe sammen med Torben først. Jeg forsøgte at narre ham til at trille med et stykke, men jeg var slet ikke i nærheden af at have succes med det projekt.
Vejrprofeterne var helt oppe at køre, fordi der var noget regn på vej. Jeg synes nok, de gør lidt rigeligt ud af det. Jeg ved godt, der kom meget regn i København for nylig, men det kan ikke passe, at det skal op på katastrofeniveau hver eneste dag.
Det var en dag, hvor kortet aldrig kom hjem. Her kendte jeg hver centimeter af enhver vej.
Radaren fortalte, at der var regn på vej, men den var ikke fremme endnu.
På Nr. Sundby siden kørte jeg på den fantastisk dejlige sti, der tog mig helt ud til lufthavnen.
Og så gik det mod Aabybro på den usigeligt kedelige og støjplagede cykelsti.
Aabybro, min fødeby, gør altid et eller andet ved mig.
Jeg satte min ind på en restaurant ved rutebilstationen, hvor jeg fik en snack. Tjeneren var fra Irak. Ja, verden er lille. 
Jeg regnede ud, at der er gået 42 år, siden jeg selv boede i Aabybro.
Jeg kørte stille og roligt gennem byen op til kirkegården, hvor jeg tilbragte en stund ved mine forældres og min brors grav

Husene talte til mig. Der boede Mælk-Ove, der Ais Lassen, der Søren Borup. Og der boede Ingeniøren med den søde datter Anne Marie, som jeg var så forelsket i.
Men nye mennesker er nu flyttet ind i de gamle huse, der ofte er ændret til ukendelighed.
Men jeg har de gamle historier gemt. Gad vide, hvad der blev af Anne Marie? :-)

Næste stop var Birkelse. Fra Aabybro er der lavet en fin cykelsti på den tidligere jernbane, og det tager ikke mange minutter at komme derover.
Jeg skulle besøge min moster Margrethe i Birkelse. Hun er efterhånden blevet 94 år gammel, og hun er stadig frisk og rørig - og fri for rynker :-)

Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg lige smutter forbi, når jeg er på cykeltur.
Hun havde allerede dækket bord, og vi fik brød med dejligt pålæg og en kop kaffe.
Vi snakkede hyggeligt om gamle dage og skam også hvad der sker lige nu.
Moster Margrthe strikker bl. a. tøj, der via Dansk Røde Kors når ned til værdigt trængende børn i Afrika.
Jeg var der et par timer, og da jeg kom udenfor gik det op for mig, at regnvejret havde indhentet mig.
Jeg vidste godt, det ville ske på et tidspunkt i løbet af dagen, men det fik mig alligevel til at revurdere mine planer.
Egentlig skulle jeg ende dagen i Kaas, hvor jeg så skulle slå lejr i øsende regnvejr, og da det var tidligt på dagen, ville det være lidt svært at finde på noget fornuftigt at tage sig til.
Nu ringede jeg til Hjørring og hørte, om det var ok, at jeg kom derop.
Det var helt fint, og jeg besluttede at tage den hårde lange tur, og skulle jeg blive gennemblødt, så kunne jeg jo bare skifte deroppe.
Jeg ringede afbud til den flinke Kaas-mand og startede ud.
Det blev som forventet en hård tur, men ikke noget, jeg ikke kunne klare.
Det regnede resten af dagen, men ikke nogen voldsom regn.
Meter for meter stred jeg mig frem.
Helt slemt blev det, da jeg kørte ud af Løkken. Da drejede jeg op i hård modvind, og regnen tog til.
Klokken var hen ad 6, da jeg trillede ind på gården i Gjurup, hvor jeg straks satte cyklen i garage.
Jeg ordnede mine ting, og jeg var egentlig ganske godt tilfreds med min præstation.

Efter et varmt bad og rigeligt med rugbrød, følte jeg mig ovenpå igen.
Men naturligvis var jeg godt mærket af strabadserne og jeg gik tidligt til ro; meget tidligt

Fredag den 15. juli 2011
Gjurup Tur/Retur: 11 km - Total 907 km

"Brat af slaget rammet" , læs: Gårsdagens strabadser hilste jeg den nye dag velkommen. Jeg indrømmer beredvilligt, at jeg var yderst tilfreds med, at jeg ikke skulle bryde en lejr op i regnvejr. Her kunne jeg nøjes med at slå dynen til side, og hvis det passede mig kunne jeg slå den tilbage igen.
Det passede mig.
Sådan en blød start er ikke at foragte.
Jeg pakkede mit nye stormkøkken ud, og fik det suppleret det med et par gryder, som Ole og Bente ikke lige skulle bruge. Jeg glæder mig til at tage det i brug.
Vi gik en dejlig tur med Trunte Hund langs en bæk med tidsler.
Tidslerne og brændnælderne kunne godt lide mig.
Jeg omgikkes med planer om at køre en længere tur på cyklen, men jeg følte mig lidt for værkbruden.
Jeg fandt ud af, at der var en bjergetape i Tour de France, så derfor begav jeg mig hen til en sportscafe i Hjørring, hvor de viste det hele på storskærm.

Det var hyggeligt at følge etapen, og til alt held var det en spændende etape, som blev vundet af Thor Hushovd.
Til aften fik vi en eminent oksesteg, og dertil nyopgravede kartofler. Der var en utrolig masse kartofler i gryden, men de forsvandt alligevel.
Det er der ikke noget at sige til, for der findes ikke meget, der er lækrere end nye kartofler.
Til sidst spillede vi en omgang Hjerterfri.
Det var en ualmindelig hyggelig aften i gode venners selskab.