Han var der på slaget 5.30. Nu skulle der bare cykles.
Jeg var måske knap så opsat.
Det var rigtig koldt udenfor, kun 13 grader. Jaroslav var klædt om på et øjeblik. Da jeg kom til at kigge nærmere efter opdagede jeg, at der var noget slør i baghjulet. Jeg opdagede også, at det i det hele taget var blevet meget skævt. Men det var der slet ikke tid til at ordne, for nu kunne jeg mærke, at vi skulle af sted.
I begyndelsen var der forholdsvis fladt, og Jaroslav kørte meget konstant og determineret.

Han sidder rigtig flot og roligt på sin cykel. Han kører fantastisk flot i betragtning af, at han trods alt er en herre på 61 år. Han har også kun ganske få kilo at slæbe op over bakkerne, og vi kom virkelig ud for mange stigninger. "Middle hills" kaldte Jaroslav dem. Vi snakker altså om stigninger på 6-8 % over 3-4 km. Nu havde jeg naturligvis også det handicap, at jeg kørte rundt med 2 bagagebærere og 2 tasker med et par kameraer. Og turen derned havde da også sat sine spor. Jeg aner ikke, hvor vi kørte hen. Det klarede Jaroslav.Til min store overraskelse medbragte han ingen drikkeflasker. Han hævdede, at han aldrig drak noget, når han cyklede, uanset vejret. Det kunne jeg slet ikke leve med, og omkring 100 km var jeg nødt til at holde ind et sted og købe væske. Det blev til en underlig blåbær drik. Det hjalp noget. Jeg fik også 2 soft ice. Det var meningen, at Jaroslav skulle have den ene, men hans spiser heller aldrig på turene.

Op og ned gik det, til vi til sidst kom til et usædvanligt smukt slot, Castle Castolovice nær Kostelec efter 120 km. Der skulle vi ind.
Jaroslav fik øje på et skilt, der oplyste, at entreen var 50 KV. Det syntes, han var ret dyrt. Jeg spurgte, om han ville låse vores cykler sammen, og imens købte jeg et par billetter.
Der var en rundvisning, netop som vi kom, så vi smuttede med. Gad vide, hvad de øvrige pæne mennesker i selskabet tænkte ved synes af os - for slet ikke at tale om stanken. Det hele foregik på tjekkisk, men jeg fik udleveret en engelsk guide, som jeg ikke kunne læse, fordi jeg ingen briller havde med.
Men lidt fik jeg da ud af det.

Bagefter blev jeg enig om, at vi var sultne. Jeg insisterede på, at vi skulle gå ind i stedets restaurant, og jeg fik ham da overtalt. Det blev min omgang, og vi fik hver to sandwich, inden vi kørte hjem igen.

Vi havde 2 aftaler til om aftenen.
Kl. 18 fik vi besøg af Fru Hana Vouskova. Hun er min kontaktperson på den skole, vi skal besøge i morgen, og vi skal aftale programmet.

Det blev sat på plads, og en times tid senere fik vi besøg af Jan Tomesicek. Han er nogle år yngre end mig og tidligere langturscyklist. Bl. a. har ham kørt fra Sydafrika til Vysoke Myto, og det var derfor, han var kommet. Han skulle vise lysbilleder fra sin tur. Men vi skulle først vente, til det blev mørkt, så vi snakkede et godt stykke tid. Jan taler glimrende engelsk. Han bor ca. 10 km fra Jaroslav, og han kom på sin gamle "Afrika-cykel" med hele udstyret på ryggen. Det blev en rigtig hyggelig og spændende aften. Vi så ca. 100 lysbilleder fra den enorme tur. Det var rigtig godt. Omkring kl. 21.30 var vi alle dødtrætte, og Jan tog af sted igen.

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden