Halbendorf am See - Liberec (CZ): 136 km. Total 1164 km.

Klokken er 15.01 og der er nu indtruffet det, som er sket på alle de andre ture, jeg har foretaget.
Regnen er kommet.
Jeg er omkring 10 km inde i Tjekkiet og har kørt 116 km. Det er ikke blevet til så meget i dag. Først blev jeg forsinket af morgenregn allerede fra kl. 4, så jeg kom lidt senere af sted. Ca. 20-30 km før Zittau (Grænsebyen) begyndte der at komme nogle voldsomme stigninger, og selv om det er sjovere end alt det flade, så tager det altså både tid og kræfter. Jeg fik taget afsked med Tyskland for denne gang og forsøgte et par gange, inden jeg passerede grænsen, at skaffe tjekkiske penge.
Men den handel ville ingen bank kendes ved.
Derimod var der en vekselbod lige efter grænsen. Den så meget officiel ud, men jeg er sikkert alligevel blevet snydt.
Jeg fik 1349 CK for 300 danske kroner. Det vil sige at 1 kr. er ca. 4,50 CK.

Regnen vælter ned nu, men til alt held står jeg i ly i et busskur.
-Hovsa, der kom en svensk bil. Det er ikke dem, man ser flest af her.

Jeg oplevede at egnen 30-40 km før Zittau forekom fattigere og fattigere. Husene så slidte ud, og der var flere Trabier end nogensinde før. Jeg kom over grænsen uden nærmere kontrol. Det skuffede mig lidt. Jeg havde forventet en gennemgribende kontrol af min person og udstyr.

Hovsa, der kom en Trabi på CZ-plader.

Herfra er der 18 km til Liberec, der er den nærmeste store by. Derefter ligger der en række campingpladser i følge kortet, men nu må vi se, hvordan det hele udvikler sig. Det har været køligt og overskyet hele dagen, og det har betydet, at jeg har kunnet afblæse de talrige angreb på supermarkedernes hylder med læskedrikke.
Det står fast, at jeg ikke gider være gennemblødt i dag.
Men her er på den anden sidefor kedeligt at opholde sig i flere timer i træk.

Så blev kl. 15.14. Det er da meget interessant at vide, at det tog 13 minutter at skrive det kapitel.
Det regner stadig rigtig meget.

Det blev ikke til ret meget mere. Jeg stod i omkring 1½ time, og regnen væltede bare ned. Det viste sig, at der lå en kaserne lige ved, hvorfra soldaterne skulle på weekend. Jeg fordrev tiden med at iagttage, hvordan de lagde en "blaffe" taktik i små hold.
Hvor var de dog unge.

Til sidst begyndte jeg at blive meget kold, så der måtte ske et eller andet. Da regnen blev mindre voldsom, tog jeg af sted.
Det var ikke så behageligt.
I begyndelsen protesterede det højre knæ, men det kom da i gang. Der var meget vand på vejene, der var meget trafik og der var voldsomme op- og nedstigninger.
Jeg kom dog efterhånden til den store by Liberec, hvor jeg straks efter indkørslen til byen, så et skilt for den verdensomspændende organisation "Zimmer frei". Jeg ringede på, og en yngre mand ville lige undersøge sagen. Efter lang tids venten kom han tilbage og sagde, at jeg kunne trække cyklen om bagved. Jeg syntes dog, jeg manglede en vigtig information, nemlig prisen på værelset, og han fortalte, at de kun havde et dobbeltværelse til DM 30. Jeg syntes, det lød lidt dyrt, og han virkede også lidt underlig, så jeg kørte videre.

Og få hundrede meter længere henne kom det næste skilt, men nu hed det "Privat Zimmer". Det prøvede jeg, med noget større held. En yngre dame fortalte, at det kostede DM 20 incl. morgenmad.
"Det snupper jeg", sagde jeg og fik sat cyklen ind i garagen.
Jeg blev vist ind i et nydeligt og rent værelse i kælderen med eget bad, toilet og TV. Jeg fik en nøgle til indgangen og fruen fortalte, at der lå et par restauranter lige ved. Vi aftalte, at jeg skulle have morgenmad kl. 7.

Jeg fik et hurtigt måltid på en af restauranterne. Først suppe og dernæst et kødspyd med pommes og diverse salater. Dertil 2 glas øl. Hele herligheden kosted 162 KC, hvilket er ca. 36 kr.
Her kan enhver da være med.
Tilbage på værelset så jeg en glimrende amatørkonkurrence på tjekkisk TV (Caruso), inden jeg gik til ro ved 22-tiden.

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden