Rent naturmæssigt var der bestemt heller ikke meget at falde i svime over denne dag. Der var kun ganske små stigninger og ellers mest skov. Som planlagt kom jeg af sted ved 5 tiden.
På det tidspunkt begyndte jeg at få ondt i ryggen og kunne faktisk ikke hvile mere. Så kan jeg lige så godt komme af sted. Jeg har 2 sovestillinger. På højre side og på ryggen. Af en eller anden grund kan jeg ikke ligge på venstre side.

Det var denne dag, hvor jeg skulle aflægge besøg hos Friedrich Kuhlmann. Desværre havde jeg om morgenen 14 km ind til Baruth, hvor jeg egentlig havde været aftenen før. Disse 2 x 14 km burde ikke høre med til turen og er irriterende. Varmen er igen voldsom, men måske knap så slem som dagen forinden.

Der viste sig at være 99 km til Peitz, som bestemt ikke ligger i naturskønne omgivelser. Det første man får øje på er rygende skorstene fra et kæmpestort kraftværk. I Peitz gik jeg ind på posthuset for at spørge om vej, men postdamen hævdede, at hun ikke var der fra byen og derfor ikke kunne hjælpe mig. Det syntes jeg var en særdeles interessant oplysning. Derimod var der en kunde, som vidste hvor E. Thälmann St. var, nemlig lige i nærheden. Udenfor mødte jeg en ældre dame på cykel, der sagde: "Følg mig". Der gjorde jeg naturligvis, og hun afleverede mig på adressen.

Fam. Kuhlmanns hus.

Jeg ringede på døren, noget spændt på, hvad der nu ville ske, men jeg fik en hjertelig modtagelse af Hr. og Fru Kuhlmann. De beklagede, at de ikke havde fået svaret på mit brev, men de havde været på kurophold i Polen og senere havde de faktisk glemt alt om mig. Og nu var jeg der jo. Jeg fik først et bad for at tage den værste stank og derefter et glas vand. Fru Kuhlmann lavede frokost, og imens snakkede vi om løst og fast. Jeg overbragte hilsener fra Ellidshøj, og vi kiggede på fotografier. De var et par usædvanlig behagelige mennesker. Når jeg stadig omtaler dem som Hr. og Fru Kuhlmann skyldes det, at man i Tyskland ikke umiddelbart kaster sig ud i at bruge hinandens fornavne. Tiltaleformerne er meget anderledes end dem, vi bruger i Danmark.
Vi kom også i samtalens løb lidt ind på de politiske forhold. De var på ingen måde begejstrede for de ændrede tilstande og snakkede faktisk om, at de nu var besat af Vesttyskland. De kunne fortælle om store forskelle mellem øst og vest, bl. a. på lønområdet, hvor folk fra det tidligere DDR nu fik 68 % af det vestfolk kunne opnå. I de gode gamle DDR-dage var der orden. Det var der ikke længere.
Jeg var der et par timer, inden rejsen gik videre. Det var et par timer i behagelig selskab som jeg var virkelig glad for. Jeg var virkelig godt tilpas, da jeg tog afsked med ægteparret Kuhlmann.

Hr. Kuhlmann

Ved afgangen var der 31 grader, så det fortsatte med hedebølgen. Jeg blev en anelse utilpas kort tid efter, at jeg var taget af sted, så det gik slet ikke stærkt. Jeg fandt ud af, at der lå en campingplads allerede omkring 150 km, så der ville jeg hen. Dermed kunne jeg også komme væk fra den store hovedvej, hvor der var lidt rigeligt med trafik.
Da jeg nærmede mig pladsen begyndte det at trække sammen til uvejr, men det lykkedes mig at blive registreret, inden det brød løs. En gevaldig tordenskylle blev det til, men det kølede kun lidt. Og straks efter var der lige så lummert igen. Op til 26 grader. Jeg fik en hurtig kina-menu til DM 7, hvor der faktisk var rigeligt med mad i. Nudler og salat med andekød. Et bad blev det skam også til. Uanset om behovet var til stede eller ej.

Klokken er nu 18.44, og det er solskin igen. Jeg sidder ved et bord, hvor en flok unge mennesker af alle køn har slået sig ned. De snakker om det unge mennesker, nu snakker om. Nogle af dem ser noget hårde ud, men jeg tror da nok, de er helt fredelige. De drikker øl og ryger cigaretter.
Jeg drikker kun øl.
Nu er der samlet 7 unge, så jeg går nok snart hen til mit lille telt, for de snakker noget højt, så jeg har svært ved at koncentrere mig.

Jeg har studeret kortene lidt, og jeg regner med at nå et lille stykke ind i Tjekkiet i morgen. Der skulle være 211 km til Vysoke Myto, så der skulle være gode muligheder for at finde en campingplads på den tjekkiske side. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg gør med tjekkisk valuta, men det finder jeg vel nok ud af.

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden