Det står helt klart, at det store problem denne dagbliver varmen. Klokken er nu 9.25, og der er allerede 29 grader i skyggen. Jeg har været på indkøb i Ziesar efter 55 km og har nu kørt 70 km. Jeg var nødt til at gå i pit, for jeg havde ikke fået nogen morgenmad.

Det viste sig, at jeg skulle helt over på den anden side af byen på brostensbelagte gader - det gik slet ikke. Jeg købte 1½ L citronvand og 2 L Ice Tea. Det holder nok til middag. Det ærgrer mig når jeg tænker på, at jeg i aftes var nødt til at betale DM 1.50 for et lille glas Ice Tea, hvor jeg i dag har betalt DM 1.95 for 2 L.
I det hele taget var det slet ikke nogen opløftende oplevelse at være gæst på Steckelsdorf camping. Der var sandbund, og en campingplads skal nu helst have græs. Jeg var så uheldig at min nabo havde en meget talende og også højttalende gæst helt til kl. 10. Der var også mange hunde der gøede. Jeg fatter det slet ikke. Hvis man vil holde hund, må man da sørge for at de holder kæft.

Jeg stod igen op lidt efter 4. Men det gjorde alle myggene også.
Jeg holder nu konsekvent mine 10 km stop. Så må vi se, hvor langt jeg kommer. Det er mig en kilde til stor undren, at jeg en morgen som denneer i stand til at starte forfra uden problemer. Når man tænker på, hvor smadret jeg var i går er det næsten ufatteligt. Når jeg tænker, efter lavede jeg ikke andet i går end at hvile.
Nåh, det går videre.

Det blev igen en rigtig varm dag, men der manglede den uhyggelige top fra i går. Og ud på dagen kom der enkelte skyer. Jeg bruger meget tid på at sikre mig, at der hele tiden er væske til rådighed. Ellers går det galt. Jeg køber gerne 3 l ad gangen, lidt forskelligt.

Der skete ikke noget særligt i dag. Det er bestemt ikke nogen underskøn natur lige her. Meget af vejen gik gennem skovområder, der er ligeså kedelige som dem i Sverige. Der var også en del brostensstrækninger og også elendige cykelstier og småveje. Jeg havde allerede tidligt besluttet at stoppe i Baruth, som jeg kom til allerede før 3. Det var tidligt, og det føltes næsten som en fridag.
En mand på en tankstation oplyste, at der lå en campingplads 5-6 km uden for byen. Det viste sig, at det nærmere var 15 km, hvoraf en mindre del var på forfærdelige brosten og en andel del var på sandvej, hvor jeg overhovedet ikke kan styre.
Men jeg fandt da pladsen og blev indlogeret lige ved siden af et ældre ægtepar, som tydeligt viste, at dette var deres liv. Deres vogn står her fast, de har en lille hund. De har deres egen græsplæne med blomsterbede. Der står også en lillebitte havenisse ved en lillebitte dam. Det er helt klart, at de hygger sig og er lykkelige.
Jeg tror nok, at jeg ville kede mig ihjel, men det er jo heller ikke min vogn.

I morgen kommer jeg efter ca. 70 km til Peitz, hvor jeg lægger vejen forbi Friedrich Kuhlmann, der var tysk soldat i Ellidshøj i 1945. Han var indlogeret på min nabos gård, og han var sidste år på besøg i Ellidshøj. Jeg har hjulpet min nabo en smule med oversættelser og fandt ud af, at han bor lige på min rute til Tjekkiet. Jeg har skrevet et brev til ham, men ikke fået noget svar. Han ved måske ikke, at jeg kommer, og det er muligt, at han ikke er hjemme.

I går fik jeg gode nyheder hjemmefra. Edel havde fået et rigtig flot eksamensresultat. Hun var rigtig glad, og jeg er stolt af hende.

Man kan vel ikke sige, at der er sket de store ting hidtil på turen. Men nu kommer jeg til mere eksotiske egne, så nu kommer det. F. eks. kommer jeg i morgen til et område, hvor navnene skrives på polsk også (?). Det er da lidt eksotisk. Jeg vil gå ind og hvile mig i mit telt, og jeg regner med at følge planen med at starte tidligt i behagelige temperaturer. For resten kostet det DM 9 på campingpladsen. Det er nok godt nok.

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden