Jeg vågnede ved 5 tiden og havde noget hovedpine. Der var ret tæt tåge, og alt var fugtigt. Da jeg skulle bruge toilettet erfarede jeg, at der var lukket p.g.a. rengøring mellem 3.30 og 5.45. Så har man altså bare at holde sig. Humøret var lidt brugt, da jeg drog af sted i 12 graders varme.

Efter 10-15 km fandt jeg en købmand, hvor jeg købte brød, banan og skinke. Så gik det igen. Jeg skulle med en færge ved Sehestedt. Det er over Nord Ost See Kanal, og det betyder, at passage er gratis, fordi "forhindringen" er menneskeskabt. Det tager vi også lige med.

Det blev en rigtig smuk tur, hvor jeg især nød turen til Plön. Jeg har været begejstret for naturen i det område, siden jeg var der på en i øvrigt forfærdelig militær øvelse i 1969. Vejene var rimelige det meste af dagen. Kun en enkelt gang bevægede jeg mig ud på noget, som man kun med stor velvilje kunne betegne som en vej. Til og med oplevede jeg i Moorgarten ved Lübeck, at det hele løb ud i en blind vej. Det er noget af det mest irriterende, der findes.

Efterhånden blev varmen og den evigt bagende sol et større og større problem. Jeg målte 32 grader i skyggen, men det er jo ikke der mit stakkels hoved befinder sig. Jeg mindede hele tiden mig selv om at huske at drikke rigeligt, hvilket underligt nok bliver sværere og sværere, som dagen skrider frem. Men det er altså tvingende nødvendigt.

Det meste af dagen kørte jeg mine 10 km ture. Det har vist sig at være enormt effektivt. Men det bliver ikke til mange km hver time. Konstant under 20. Men man er nødt til at vænne sig til, at sådan er det. Og som timerne går, løber der da også kilometer efter kilometer på.

I Krummsee spiste jeg aftensmad, kartoffelsalat og cola, det var bare godt. Jeg havde længe ikke kunnet finde en købmand.

Jeg bestemte mig til at "overstå" Ratzeburg denne dag, for ikke at skulle starte med at finde vej næste morgen. Inde i byen traf jeg en slidt tysker på min egen alder (ældre mand), der på det tidspunkt kun havde 45 km hjem efter en tur op gennem Sverige. På et tidspunkt, fortalte han, gad han simpelthen ikke mere, fordi der var så koldt. Aldrig havde han frosset så meget. men nu havde han også alvorlige problemer med varmen. Det synes jeg nu ikke, jeg for alvor har.

Sjove dyr: En rovfugl.
Skader: De der var fremme i går forsvandt af sig selv. Det var da pænt af dem.

Jeg befinder mig nu på en natur campingplads i Salem 5 km syd for Ratzeburg. Det er altså en underlig plads, for der er intet personale. En rar dame forklarede mig, at receptionen er åben mellem 11 og 12. Hun sagde, at jeg da bare kunne slå mit telt op. Det gjorde jeg så på en plads, der var så enorm, at den nemt kunne have huset en middelstor rock festival. Men nu var der bare lille mig.

Godt jeg har min lille radio. Når jeg om aftenen har puttet mig i mit telt og har tændt for den lille radio, føler jeg mig helt tryg og er ganske overbevist om, at ingen kan gøre mig noget ondt.

Campingliv

Klokken er nu 20.10, og jeg sidder ved et bord ved legepladsen. men der er ingen børn. En gang imellem går der et menneske forbi, men ellers er her helt stille, skønt der er mange campingvogne rundt omkring. Jeg synes, at jeg hurtigt er kommet over dagens varmeproblemer.
I morgen kører jeg til Zarrentin og Wittenberg. Det virker som et ret øde område, og det er i hvert fald let at finde vej det første stykke. I dag var det lidt besværligt, fordi jeg var så tæt på Lübeck.
I morgen rammer jeg det tidligere Østtyskland, hvor jeg kan forvente dårlige veje og masser af brosten.
Det går slet ikke med brosten.
Jeg regner med at ligge i posen kl. 9. Så falder jeg hurtigt i søvn og har intet besvær med at stå op kl. 5

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden