Jeg fik mit skrammel pakket sammen, så jeg var klar til at tage af sted præcis kl. 7. Det havde regnet en del om natten, og det småregnede stadig fra morgenstunden. Der var en del ulækre skovsnegle på mine ting. Overnatningen kosted 100 ÖS.
Først kunne jeg ikke finde ind til centrum af Salzburg og bagefter kunne jeg ikke finde ud igen. Jeg røg af sted i en forkert retning og det viste sig, at jeg skulle over et bjerg for at komme på rette spor igen.
Det var noget vildt noget.
Jeg spurgte en mand om vej og han sagde at jeg havde 2 muligheder. En kort strækning over det førnævnte bjerg, og så en noget længere vej, der var flad.
"Hvor stejl er det bjerg, ville jeg vide.
-Det er ikke så slemt hævdede han.

-Det kan da godt være du skal trække lidt, men det er ikke så slemt.
Han kunne jo ikke vide at jeg kom fra det nordlige Jylland, hvor vi har så mange hidsige stigninger.
-Jeg tager bjerget, sagde jeg.

Kort tid efter kravlede jeg af cyklen og kløede mig lidt i nakken. Jeg gloede en ekstra gang på det skilt, der havde forårsaget dette afbræk i min fremmarch. Den var god nok. Der stod 22 %. Det er altså meget. Det var ikke muligt for mig at se, hvor den lodrette væg sluttede, så jeg begyndte at trække af sted.

Ja det er rigtig, jeg trak. Jeg forsøgte ikke engang at cykle op. Det ville også have været umuligt. Nu viste det sig til alt held, at de 22 % kun gjaldt den første del af stigningen. De næste 2 -3 km vurderer jeg, at stigningsgraden var helt nede på 16 -17 %. Mødet med et bjerg af denne slags sidder i stængerne resten af dagen.

På vej ned af bjerget på den anden side blev jeg standset af en dame, der absolut ville låne en lighter. Jeg tror nok, at jeg var lidt hånlig, da jeg forklarede hende, at jeg da så sandelig ikke røg, og nu havde hun da selv en glimrende lejlighed til at kvitte smøgerne.
Man skal aldrig svare folk så storsnudet, og jeg blev da heldigvis også sat på plads, da hun forklarede, at hun faktisk skulle bruge lighteren til at tænde et lys for sin afdøde bror. Det er længe siden jeg har været så ked af, at jeg ikke havde en lighter i lommen.

Dagens næste overraskelse fik jeg, da jeg pludselig opdagede en tysk postbil. Jeg begreb ikke, hvad den lavede i Østrig. Nu viste det sig imidlertid, at det rent faktisk var mig, der var kommet til Tyskland igen. Men det gik over i løbet af 10-15 km.

Stigningerne på landevejene her er til at klare. Jeg var et par gange oppe i omkring 700 m og noterede mig, at der var koldere deroppe. Det blev en formiddag med et utal af vidunderlige landskaber. Vejenes kvalitet er rimelig, men igen er der af og til alt for voldsom trafik.

Jeg er nu nået til St. Johann, der hvert år er ramme for Cykel VM for veteraner. Jeg har plantet mig på torvet, hvor der er et væld af turister. Et orkester er ved at samle sig. Det ser ud til at være en sød lille by. Der har været pænt vejr hele dagen, men nu er det som om, der igen er ved at samle sig noget.

Her kl. 13.40 er det kun blevet til 85 km, men hva´ skidt.

Ha, det blev ikke til noget med uvejret. Det gik nemt fra St. Johan, fordi det hovedsagelig gik nedad, så jeg nåede op på 144 km, inden jeg meldte mig til tjeneste på campingpladsen i Wiesing ca. 40 km før Innsbruck. Det er en stille og rolig plads. Der er en del sigøjnere her.

Der er til alle tider en udsigt der er ganske forjættende, men så længe man kører nede i dalene er bjergene kun til at kigge på. Dette er ikke en cykelrute, jeg vil anbefale til andre. Jeg kan såmænd godt forstå at folk i de fleste tilfælde smider deres cykler på en bil og så kører hen til et pænt sted med en cykelrute.

Det bliver det samme i morgen, hvor jeg skal passere den alt for store by Innsbruck. Eftersom vejene ligger i de førnævnte dale, er det stort set umuligt at vælge en rute, der går udenom kæmpebyerne, som jeg kan gennem Tyskland. Jeg glæder mig rigtig meget, til jeg skal over Silvretta passet i over 2000 m.
Men det bliver nok lidt hårdt.

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden