Dag 17 - Mandag den 3. juli 2000
Ceske Budejovice - Marchtrenk
(A)
145 km. Total 2494 km
"In spite of ourselves we'll end up sitting on a rainbow"
Der var morgenmad på hotellet kl. 7. Jeg huggede i mig og var nødt til at bede om ekstra kaffe. Jeg var på hjul lidt i 8. Jeg opdagede, at det havde regnet om natten.
![]() |
Click
on picture to enlarge. Vejret er meget truende, og her hvor jeg sidder med en fantastisk udsigt til Cesky Krumlov er det endnu mere truende. Det småregner en anelse. Jeg har nok 40 km til grænsen. Jeg ved endnu ikke, hvor langt jeg vil køre i dag. Ruzmberk kl. 11.24 De 25 km fra Cesky krumlov var helt flade og snoede sig langs en lille flod. |
Vejen var noget smal, og af og til var der rigeligt med trafik. I floden var der i hundredvis af kanoer.
Der er ca. 15 km til grænsen herfra, og jeg er faldet indenfor i en lille hyggelig restaurant for at få lidt frokost og en kop kaffe. Vejret ved stadig ikke rigtigt , hvad det vil. Regn eller ej, vi får se? Men temperaturen er behagelig, nok omkring 20 grader.
Hovsa, der kom jeg til at bestille en cola. Det var også bare fordi det tog så lang tid at få den mad jeg har bestilt. Men den kom da til sidst, og det blev et udmærket sidste måltid i Tjekkiet. Jeg er helt klar over, at det snart er slut med at være hyppig gæst på restauranterme, så det skulle markeres.

Jeg havde bestilt grilleret karpe med garniture.
Det var noget der ville noget!
Nu gik det til grænsen. Jeg havde forventet, at der ville være voldsomme stigninger til sidst, men det var ikke noget særligt. Jeg måtte besvare nogle spørgsmål ved kontrollen. Bla. a. ville de af en eller anden grund vide, hvor jeg var startet fra om morgenen. Jeg så ikke nogen problemer i at forsyne dem med den viden.
Og så Østrig. Det er altid spændende at drage ind i et nyt land, og dette er mit første besøg i Østrig. Lige ved grænsen fik jeg vekslet de sidste tjekkiske penge, og samme sted købte jeg en kop kaffe. Jeg skulle nok have spurgt om prisen, for den kostede 22 ØS. Vildt dyrt. Jeg er helt vænnet fra at kigge på priserne efter min lange ophold i Tjekkiet. Lige efter grænsen kom der gang i bakkerne, og det blev det ved med de ca. 60 km til Linz. Ind imellem var der rigeligt med trafik, men det gik meget godt.
10 km før Linz blev jeg ledt ind på mindre veje og da jeg kom tæt på Linz blev det for alvor svært. Jeg havde store problemer med at finde vej. Vi er nogle stykker, der bliver eddikesure, fordi man rundt omkring i Europas byer glemmer, at der også findes cyklister, der skal frem. Er det ikke rigtigt, Erik?
Sluttelig forvildede jeg mig ind på en motorvej. Det opdagede en politipatrulje, der standsede mig med blåt blink, sirene og højttaler. De tog det nu pænt og lod mig blive på motorvejen til næste frakørsel. De ledsagede mig de 6-700 m med blåt blink. Af og til kørte de op på siden af mig, for at få forskellige oplysninger af mig.
Vi fik en god snak, tog nogle billeder og fik en forfriskning sammen på en fortovscafe. Inden vi skiltes blev vi enige om at dette møde nok var det mest forunderlige, vi havde oplevet i lang tid. Jeg fortsatte ud af byen mod Wells (stadig med stort besvær), men jeg fandt da omsider den rigtige vej, der til min store forundring viste sig at være helt og aldeles flad. Men ude i det fjerne kan jeg se, at de sneklædte bjerge venter.
Klokken var nu blevet mange, og jeg spurgte nogle stykker om vej til en campingplads. Sådan en disponerede de nu ikke over lige i det område, men den sidste jeg spurgte foreslog mig, at jeg smuttede ind i en nærliggende lille skov, hvor jeg garanteret kunne slå mit telt op. Jeg fulgte hans råd og fandt ganske rigtig et yderst velegnet sted.
Netop som jeg havde slået lejr begyndte det at regne voldsomt. Det regnede og tordnede meget hele natten igennem, men hvem gider at interessere sig for det, når man ligger tørt og godt.
|
FAKTABOKS
Jeg havde også en styrtaske, der overhovedet ikke fungerede. På grund af den ekstra styrbøjle var der slet ikke plads til styrtasken, som jeg havde sat fast på bøjlen med remme. Det var ikke optimalt, og den hang og dinglede hid og did. Men bøjlen skulle være der, og samtidig er en styrtaske uundværlig til kort, pas og værdigenstande, som man til stadighed gerne vil have øjnene på. |
|
|