Dag 16 - Søndag den 2. juli 2000

Usobi - Ceske Budejovice
130 km. Total 2349 km

"In spite of ourselves we'll end up sitting on a rainbow"

Jeg er stødt på en fremragende side med informationer om
Tjekkiet. Ærgerligt jeg ikke kendte den inden rejsen: 
FAKTA OM TJEKKIET

Jeg vågnede efter en god nats søvn. Vejret ser ud til at blive rimeligt. Jeg benytter lejligheden til at oplade mit digitale kamera. Jeg skulle da også lige have afslutningen på Bill og Bens eventyr. Til alt held endte det hele lykkeligt.

Jeg fortsætter herfra først på formiddagen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal lave et ophold i en større by tæt heved og derfra foretage en én-dags togtur til Prag, eller om jeg med det samme skal sætte kursen mod Østrig.
Hvis jeg tænker efter, plejer jeg da vist at føle mig lost i meget store byer, så jeg sætter nok kursen mod Linz i Østrig. Herfra skulle der være omkring 170 km til grænsen. I Østrig venter der garanteret store udfordringer i form af voldsomme stigninger.

Men fra nu af kommer det hele til at gå meget lettere, fordi Mogens har lovet at tage en pose med mit fine "Borgmester tøj" med til Danmark. Jeg regner ikke med at skulle møde flere borgmestre på denne tur.

Familien Gundersen fik øjne ved 8-tiden, og vi blev enige om at foretage en ekspedition med det ene erklærede formål at fremskaffe noget morgenbrød. Men det var jo søndag, og det skulle vise at være en umulig opgave. Vi var inde mange steder og kørte nok 20-30 km (I Mogens bil!), men brød blev det ikke til. Derfor endte vi tilbage i huset med rugbrød og dansk pålæg. Men det fejler jo altså heller ikke noget. Det blev faktisk middag før jeg kunne tage afsked med familien. Det havde været et herligt besøg, og jeg håber ikke de syntes, jeg var til for stor ulejlighed. Jeg havde det i hvertfald herligt.
Jeg bliver altid så glad, når jeg møder mennesker som Mogens og hans familie.

Ret hurtigt bestemte jeg mig til at køre efter Ceske Budejovice, og det nåede jeg også efter 130 km. Da jeg tog af sted dryppede det lidt, men det blev ikke til noget. Der var vildt mange voldsomme stigninger i starten, mens det var forholdsvis fladt til sidst. Varmen tog til, og hen under aften var der 30 grader i skyggen og sol.
Det var min sidste hele dag i Tjekkiet, og derfor kom jeg til at lege lidt luksusdyr. Uden at jeg tænkte over det, kom jeg til at leje et lille bitte hotelværelse.

Det var rigtig dumt, men hvor var det dog dejligt. Jeg må straffe mig selv ved at sove i det fri de næste 3 dage. Jeg tilbragte aftenen på torvet i Ceske Budejovice, der viste sig at være en smuk og charmerende by. På torvet var der rigtig dejligt med fortovscafeer og et rigt folkeliv. Behøver jeg at nævne, at jeg sov ualmindelig godt.

"To cyklister suste forbi: hvidt flonel. Nøgne hårede arme og ben og ansigter og halse som hummer i majonæse.
-Det er en hæslig race mennesker! sagde Knagsted - De kører sjælen ud af livet på sig og ender rimeligvis engang i fremtiden som to store bevægelige lår!
-Kører min herre ikke selv på cykle? spurgte Clausen skælmsk.
-Jo han gør, nikkede Knagsted rolig - men han kører med delikatesse og anstand! Han har ikke gjort sin hjerne til en kilometerpæl, skal jeg sige vos! ... Du burde sgu også anskaffe dig sådan et eksemplar, lille overdrev! fortsatte han og så videnskabeligt op og ned af sin lange ven - Du ville ta' dig storartet ud på en skovvej! Især da, hvis du syede et par små, hvide duevinger fast på ryggen af din diplomatfrakke ... Du ville ligen idealet på morgentur!"
Fra Gustav Wied's "Knagsted"

FAKTABOKS
FØLELSESLØSE/SOVENDE LEGEMESDELE

Dette kan for nogle være en særdels ubehagelig bivirkning ved langturscykling. Problemerne koncentrerer sig især om hænder, fødder og de ædlere dele.
Med hensyn til sidstnævnte er jeg normalt forskånet for problemer. En enkelt gang har jeg mistet "forbindelsen" efter et løb over 250 km, hvor jeg gennem længere tid kørte over evne. Det varede efterfølgende adskillige timer inden jeg var i stand til at kaste mit vand, og da var det tilmed forbundet med ulidelige smerter.
Andre er mere udsatte, og der har endog i visse tilfælde været tale om vedvarende skader med vandladningsbesvær, sovende fornemmelser ell. endda impotens.

Hænderne giver også ofte kvaler. Man oplever uro, smerte og sovende fingre.
Man kan forebygge ved hjælp af handsker eller kraftigt styrbånd.
Enkelte har med fordelt anvendt 2 lag styrbånd. Der findes noget geleagtigt materiale, som kan anbringe under styrbåndet. På en tidligere tur puttede jeg små puder fra en hjelm under styrbåndet for at få lidt mere tykkelse.
Dette år har jeg anvendt en styrbøjle, som jeg har været særdeles glad for. Det er udmærket at have så mange "greb" som muligt", og bøjlen udvider mulighederne.
Jeg tvinger mig selv til hyppigt at skifte stilling, men i pressede situationer ( hårde stigninger, heftig trafik, når man er dødtræt) glemmer man det og er tilbøjelig til at knuge om styret, hvorefter problemerne kan opstå.
På denne tur var hænderne ok.

Fødderne giver mig størst problemer. Jeg har efter alle tidligere lange ture oplevet sovende tæer, og også denne gang gik det galt. Mine storetæer er gået i dvale og der vil de givet opholde sig adskillige uger, evt. måneder. Det gør ikke ondt, men det er et irritationsmoment, og man er da også noget spændt på, hvornår det fortager sig.
Jeg forsøgte at have skoene så løst på som muligt, ligesom sålerne undervejs røg ud, men man skal regne med, at fødderne i betragtelig grad skifter størrelse i løbet af en lang dag.

Jeg mener at vide, at man kan få "cykelsandaler", hvor tæerne simpelthen befinder sig i det fri, og det er nok en mulighed, jeg seriøst vil overveje på kommende ekspeditioner.

Måske har nogle af denne sides læsere kommentarer eller løsningsmodeller til ovennævnte problemer, som senere kan lægges ind her:

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden