Denne dag kunne det kun blive til en kort cykeltur, fordi vi skulle møde på skolen allerede kl. 11. Men vi startede ud allerede ved 7 tiden og fik en lille tur i omegnen. Bl. a. var vi i Litomysl, hvor vi om søndagen havde set noget spændende keramik.
Nu tog vi igen derhen, og jeg købte en tallerken til SWMBO (She who must be obeyed).. Vi skulle hjem og havde det fine tøj på, for det hele var meget officielt.

Vi tog min cykel med, fordi den skulle kureres for et par småskavanker. Det skulle nu vise sig at være meget mere alvorligt.

Vi blev modtaget på skolen af Mrs. Hana Vouskova, der i lærerværelset præsenterede mig for sine kolleger. Derefter var vi på besøg i 3 klasser. Først handlede det om en musiktime i en 4. klasse som havde indøvet "500 miles", der er særdeles populær i Tjekkiet. Det var fantastisk smukt. Jaroslav sagde, at han næsten fik tårer i øjnene. Vi var også til en engelsktime i en 4. kl., og vi sluttede af i en 1. klasse, der gav prøver på deres læseevner. De var meget dygtige.

Nu gik vi til en anden bygning, hvor vi skulle møde den kvindelige skoleinspektør. Vi snakkede om løst og fast og blev enige om, at vi ville se at få etableret et samarbejde i fremtiden. De ville gerne have vist os meget mere på skolen, men vi havde altså en aftale med borgmesteren på rådhuset, og ham kunne vi nok ikke så godt lade vente. Vi takkede, fordi vi måtte komme.
Jeg var meget glad for, at dette besøg lod sig arrangere. Det er altid spændende at se skoler i andre lande.

Der var ikke så langt hen til rådhuset, hvor vi straks blev vist ind til borgmesteren. Mrs. H. var med som tolk og også en af de ansatte på rådhuset, en ung dame Katka Rejentova på 25 år var til stede for at hjælpe med oversættelsen. Snakken gik om turens hidtige forløb, formål etc. Det varede nok en halv times tid, og det gik rigtig godt. Borgmesteren spurgte bl. a., om jeg var interesseret i museer, og det var jeg da. Men desværre er museet i Vysoke Myto lukket om mandagen, så der havde vi et problem.

Imidlertid er det ret utroligt, hvad en borgmester kan klare med en enkelt telefonopringning, og pludselig var museet ikke længere lukket. Nu viste det sig minsandten, at Katka skulle følge os som guide og tolk resten af dagen. Det var virkelig rart, for hun var en både sød og behagelig pige. Vi fik først en specielt guidet tur på museet. Det var ikke stort, men særdeles interessant. Derfra gik vi de 100 trin op i et af byens 3 hovedtårne. Hele tiden fortalte Katka levende om det, vi nu passerede.

Jaroslav havde forinden afleveret min cykel hos Jaroslav Bendl, der har en cykelhandel i byen. Han er tidligere toprytter, men kører stadig cykelløb. Jeg fik noget af et chok, da vi kom til forretningen, for de kunne fortælle, at mit bagnav faktisk var revnet i 2 dele. Så tror da pokker, at det føltes lidt vakkelvorn. Det var en giftig besked, men det viste sig heldigvis, at de havde et flot tilbud til mig. De tilbød at bygge et nyt hjul over et Shimano 105 nav, og det kunne de have færdig på 1,5 time. Det lød helt vildt, men cyklen var skam færdig, da jeg kom efter den.

Regningen lød på 1300 KC, og det er altså meget billigt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det ville have kostet i Danmark eller Tyskland. (Jeg tillod mig at runde op til 1500 KC).

Mens jeg sidder og skriver dette i Jaroslavs stue, hører vi klassisk musik på grammofonen. Ludmilla står og vasker op. Vi har lige fået en herlig aftensmad med nye kartofler og blomkålsomelet. Nu er jeg blevet udstyret med en skål kirsebær og et glas rødvin.
Åh, det er skønt at være langturscyklist.

Vi drønede hjem for at få aftensmad, inden jeg skulle på pub med Mrs. Hana Vouskova og hendes familie. Jaroslav ville ikke med, så jeg gik alene. Vi fik et måltid mad og et par øl, og jeg kunne godt mærke, at det havde været en anstrengende dag med alle de officielle besøg, for jeg kunne ikke rigtig tåle at drikke øl.
Jeg var tilbage ved 21.30 tiden, men fik desværre en noget urolig nat.

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden