3 dage før start - onsdag 14. juni 2000

Tilbage til Tjekkiet-forsiden
Tilbage til hovedsiden

Kun 3 dage til start. Der er simpelthen for meget at se til. Der var alt for meget bøvl med store problemer på jobbet, og der var også et par private problemer på hjemmefronten, så alt i alt går det ikke så nemt.

Da jeg endelig slap fra skolen, drønede jeg ud i flagbuitikken. Jeg fik fat i et dansk flag, der både var for stort og for dyrt. Men nu har jeg det.

Derefter gik turen til Bilka, hvor jeg købte en negleklipper, en sæbeskål og en dåseåbner.

Jeg satte de nye dæk på. De var meget svære at få på, og det gik ret hårdt ud over fingrene.
De bliver virkelig beværlige i regnvejr. Men måske holder de hele turen.

Jeg har fundet en meget let sovepose. Den vejer faktisk kun lidt over 1 kg. Godt jeg ikke skal til Nordkapp. Jeg gravede nogle eger i 2 forskellige længder frem. Pedellen på skolen lovede at undersøge, om han havde en velegnet nøgle. Han er heldigvis en mand, der altid holder, hvad han lover.

Jeg har monteret digitalkameraet med det nye kort på 32 MB.

I morgen må jeg skaffe batterier til min lommelygte og min lille radio. Det bliver slet ikke rigtig tid til noget seriøs cykling. Hvordan mon det skal gå?

Der har været pænt vejr i dag, men noget blæsende. I morgen skal vi på udflugt med skolen, hvor jeg har fået lov at cykle de 2 X 30 kilometer. 5 (af de rare) elever cykler med. Det skal nok blive hyggeligt. Vi lægger fra land kl. 7.45 i morgen tidlig.