Torsdag den 1. november 2018

 

Gang:9 km. Totalt i 2018: 967 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

 

Onsdag den 31. oktober 2018
Gang:11 km. Totalt i 2018: 958 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Det kan da godt være, at bremserne slæbte lidt på denne morgen, men min vandring kom i hus, og det var det vigtigste.

Det er lidt fantastisk, at man kan nå at komme bagefter med de opgaver, man giver sig selv pga en tur til København.
Men jeg er ved at have indhentet det meste, og jeg ved, hvor de fleste ting befinder sig.
Jeg har stadig et efterslæb med det vasketøj, der lå og svømmede i omkring 10 l vand, da jeg afhentede det.
Jeg nægter (foreløbig) at smide penge efter vores tørretumbler, så jeg render ud og ind med mit fine stativ.
I løbet af få uger skulle det være tørt.

Ellers var det en stille og rolig dag på pladsen.
Jeg har ikke noget særligt for de kommende dage, så dem kommer der såmænd nok flere af.

I aften er der håndbold.
Det hygger jeg mig med.

I morgen kommer der et billede af en kage samt et billede af en sej erhvervskvinde.

Fredag den 2. november 2018
Gang: 6 km. Totalt i 2018: 973 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Torsdag den 1. november 2018
Gang:9 km. Totalt i 2018: 967 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

For en gangs skyld var jeg lidt forkølelet og havde en anelse ondt i halsen.
Det sker yderst sjældent.
Men det betyder selvsagt ikke, at vandringen skal droppes.
Men det så garanteret en anelse ynkeligt ud.

Ellers nussede jeg rundt og prøvede at undgå køleskabet af grunde, som nævnes nedenfor.
Chris McDonald sagde engang ganske rigtigt, at hvis ikke der var chokolade i huset, kunne man ikke spise det.
Og det gælder også alle mulige andre kulinariske fristelser.
Og der er mange.

Der er tradition for, at medlemmerne i Folkets Filmklub Nr. 1 i forbindelse med Gallaforestillingerne indtager en godbid, der skylles ned med en god kop kaffe.
Jeg har imidletid besluttet, at jeg (igen) vil smide 800 g overflødig vægt, og det er eksempelvis ikke for alvor forenligt med Croissanter med chokoladefyld.
Man må lide for skønheden, og mon ikke der vil forefindes et stykke fuldkornsknækbrød i forbindelse med fremtidige fremvisninger.
Et af medlemmerne påpeger dog, at det vil knase så meget i kraniet, at dele af dialogen falder ud.
Tjah, sådan har vi jo alle vores problemer at kæmpe med.

Jeg går tidligt til ro denne aften.
Og mon ikke jeg kan støve en god bog op :-)

Lørdag den 3. november 2018
Gang: 9 km. Totalt i 2018: 982 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Fredag den 2. november 2018
Gang: 6 km. Totalt i 2018: 973 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Natten var blevet rigelig lang, fordi min snue tvang mig til at tørne ind alt for tidligt.
Jeg kan da sagtens falde i søvn, men jeg kan ikke sove hele natten igennem.
Jeg fatter gerne en bog, eller også hengiver jeg mig til at tænke store tanker

Vi kom ned på 0 grader, og det er ikke særlig varmt.
Men da jeg langt senere drog ud i samfundet kunne jeg notere mig, at solen havde til hensigt at skinne lifligt, og vind var der heller ikke noget af.
Og så var alt godt igen.
Igen kunne jeg i Skjern Downtown se resterne af nattens udskejelser.
Der er altid nogle smadrede flasker, og mange synes også at have købt lidt rigeligt ind af alkoholiske drikke.
Og i stedet for at slæbe sjatterne hjem, anbringer de dem gerne rundt omkring i gadebilledet.
Ofte kan man se, at de unge menensker meget varsomt har skilt sig af med den alkohol, de ikke længere kunne tåle.

Jeg besøgte et af medlemmerne af min læsekreds for at hente en bog.
Vi fik også en kop kaffe og en rigtig hyggelig sludder.

Så gik jeg hjem igen.

Nu fattede jeg min motorcykel og besørgede diverse ærinder. En halsklud i Lumi og filmen til mandagens Gallaforstilling i Folkets Filmklub Nr. 1 blev hentet på Biblioteket.

Og så kreerede den standhaftige Vandringmand en supersund frokost.
Jeg er rigtig stolt af mig selv.

Hmmmm. Behøver Jørgen Leth være med i en bilreklame?
Også selv om det er en fransk bil. :-(

Jeg kan konstatere, at succesen med Den store bagedyst, er steget fok til hovedet.
Nu kommer der så noget, der handler om at lave slik.
Det hedder sukkerchok.

I aften vil jeg se "Tilbage til fremtiden".

Søndag den 4. november 2018
Gang: 10 km. Totalt i 2018: 992 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Lørdag den 3. november 2018
Gang: 9 km. Totalt i 2018: 982 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Morgenens tur blev på 8,4 km og førte mig som sædvanligt gennem byen.
Og så sidder jeg der og mangler 3,6 km for at komme op på de 10 km, som jeg så gerne vil op på.
Og 3,6 km er jo ingenting.
Problemet er at få mig til at tage det første skridt i den 2. omgang.
Og problemet er oppe i hovedet.
Ofte taber jeg den kamp, men denne fine søndag vandt jeg, og det viste sig minsandten, at vejret var ganske fantastisk.
Der var mange mennesker, der også var ude at nyde den smukke aften.
Og en god fornemmelse at have klaret dagens målsætning.

Der var ellers ikke de store ting på programmet.
Lidt cykelcross fandt jeg frem til, og ellers var det mest hjemlig hygge med indlagt husmoderligt arbejde.
En håndboldkamp kan man også altid støve op.

Jeg kunne læse, at 2 fodboldklubbers tilhængere var meget opsat på at skade hinanden mest muligt.
Det er da en syg indstilling til sport.
Jeg kan kun tage skarpt afstand fra den slags bølleoptøjer.
Pinligt og flovt.

Det kan da godt være, at min lille snue sender mig til tælling før normal sengetid.
Resultatet er naturligvis at jeg står umanerligt tidligt op om morgenen.

Mandag den 5. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 999 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Søndag den 4. november 2018
Gang: 10 km. Totalt i 2018: 992 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

 

Efter en morgen med hosten og harken, snøften og snotten havde jeg svært ved at forestille mig, hvordan der skulle kom en anvendelig dag ud af det.
Men efter at have ynket mig selv en stund lykkedes det mig at komme ud og lave en kop kaffe.
Og så er vi lis´som i gang.

Og modsat hvad jeg havde planlagt, kom jeg da også ud at gå.
På min tur gennem skoven, der fører ind til byen, lykkedes det mig at forlise en vante, men minsandten om ikke en venlig borger havde pyntet et træ med den, så jeg på vej hjem, kunne blive helt påklædt igen.

Downtown fik jeg en kop kaffe i Brugsen sammen med en god ven.
Dernæst gik den vilde jagt gennem biksen, og der var god fangst.
Røget laks, for "close to nothing" betød at jeg nu havde lidt godt til mine grøntsager.
Luksusfiskefars til en tredjedel af prisen var også rigtig godt.

Jeg holdt en lille pause ved en stærkt nedsat skinkesalat, men det viste sig, at den indeholdt 700 kalorier.
Den går ikke.

For et års tid siden besluttede jeg mig til at smide 800 g.
Det gik godt, og jeg gentog øvelsen nogle gange.

Så kom jul og nytår og ikke mindst en mindeværdig rund fødselsdag, og så gik det nærmest i stå.

Nu er fødselsdagen vel overstået, og jeg vil gerne i gang igen.
Det er muligt, men hundesvært.

Ingen slik, sodavand og alkohol kombineret med masser af motion og ikke mindst en hel masse sund fornuft er vejen frem.

I Tarm har de et Sundhedscenter, som var en stor hjælp for mig sidste år.
Jeg var lidt flov over at komme rendende igen, men sandelig om ikke jeg får en tur mere med moralsk støtte og gode råd.

Sidst i november får jeg en samtale, og jeg har allerede fået stor hjælp af det tiltag.
Det vil nemlig være dybt pinligt, hvis jeg eksempelvis mødte op derude og havde taget 8 kg på.
Det ske sent eller aldrig.
Nu ved jeg, at jeg skal derud, og så kan jeg arbejde frem mod det.

"Nu er det eddermame nu, jeg skal være på og give mig 120 procent"
Michael Bundesen

Hall of Shame
Så var den gal igen i forbindelse med en fodboldkamp.
Denne gang i Esbjerg.
Kan det virkelig passe, at en flok utilpassede narrøve skal have lov til at føre sig frem på skatteborgernes regning?

Onsdag den 7. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 1013 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Tirsdag den 6. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 1006 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Mandag den 5. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 999 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Tirsdag blev rigtig fin, og selvom min snue plagede mig, besluttede jeg mig til, at det ikke skulle ødelægge min dag.
Jeg havde brug for brændstof  og bestemte mig til at tage barnevognen til Jem & Fix.
Der var overskyet og diset, men dog tørt.
Der var masser af fristelser undervejs.
I J& F har de nogle gennemsigtige plastkasser, som jeg ikke kan stå for. Jeg har masser af dem, men her tilføjede jeg én mere til samlingen.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så glad for dem, men jeg elsker at se dem hobe sig op.
Med min boligform er jeg nødt til at opbevare mine ting lidt anderledes end i et normalt hus, og den nye kasse er dømt til at skulle indeholde lange bukser.

Videre gik det, og i Lidl ventede næste fristelse.
Når man som jeg gerne vil smide 800 g, ønsker man ikke at blive mødt af Risalamande på tilbud.
Man kan jo sige, at jeg bare kan gå forbi, men så nemt er det ikke.
Den lækre dessert var næsten til halv pris.
Så gik det løs igen:
"Hvis du nu tager en lille skålfuld om aftenen, så har du til en hel uge. Det kan så være din præmie, fordi du er så god."

Det lyder så rigtigt, men det kommer jo ikke til at ske.
Det skal nok passe med den lille skål, men så har jeg ikke andet i hovedet end resten af desserten.

Med sorg i sinde og i fortvivlelse over egen afmagt røg den hvide fristelse tilbage i køledisken, mens jeg med faste og målbevidste skridt hastede mod kassen.
Nu håber jeg bare, der er udsolgt næste gang jeg vover mig i Lidl.

Der var Gallaforestilling i Filmklubben, hvor vi så "True grit" mad Jeff Bridges.
En fantastisk film og der var bred enighed om, at vi var godt underholdt.
Den blev første gang indspillet i 1969 med John Wayne, og denne udgave er fra 2010.
Den scorede 96 % fra tilsuerne i Rotten Tomatoes. det fås ikke meget højere.

Onsdag:
Efter at have taget hånd om min morgenhoste, vendte jeg mig til mine daglige rutiner.
Det gik lidt hutigt på biblioteket, hvor en vuggestue var henne og låne bøger.
Jeg erkender, at jeg i sådan en situation rammer mine grænser, så jeg valgte frivilligt at gå videre.
"Same as usual" var overskriften på resten af min dag.
I morgen skal jeg en tur til Troldeland, men ellers er der ikke de store planer i den nærmrste tid.
Jeg kan godt lide kikærter, og i aften er der masser af håndbold.

Fredag den 9. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 1023 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Torsdag den 8. november 2018
Gang: 10 km. Totalt i 2018: 1016 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Onsdag den 7. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 1013 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Sproget udvikler sig konstant, eller man kan måske rettere sige, at det forandrer sig.
Nye udtryk sniger sig ind fra højre. Pludselig er de der, og ingen aner, hvor de kom fra.
Den skrevne presse har et stort ansvar for, at det sker, og jeg har fundet et par udtryk, som vist ikke har været fremme så lange.
At tale ud:
Vi hører gang på gang, at den og den "taler ud". Det må vel betyde, at nu skal sandheden endelig frem. Koste hvad det vil.
Er det lidt som Flygtningen, der krydser sit spor og siger: "Nu vil jeg fortælle alt"?
I virkeligheden et det et avis-trick for at give læseren en fornemmelse af, at dette nye må man ikke misse.

Han raser.
I mange sammenhænge hører vi, at folk raser over dette og hint. Raser er da et stærkt udtryk, og jeg får tanker om folk, der med fråde om munden råber og skriger.
Er der noget stærkere end at rase? Hvad er næste trin?
I virkeligheden drejer det sig om et eller andet som en person i større eller mindre grad er utilfredse med.
Min torsdag blev rigtig fin. Jeg tilbragte nogle herlige timer i Troldeland, hvor jeg endda oplevede en gang benløse fugle.
En god gammel ret, som også i dette tilfælde var ganske fantastisk.

Fredag blev stille og rolig og helt uden overraskelser: Brugsen med en masse datosalg, biblioteket og en masse nussen rundt på matriklen.
:-)

Lørdag den 10. november 2018
Gang: 0 km. Totalt i 2018: 1023 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Fredag den 9. november 2018
Gang: 7 km. Totalt i 2018: 1023 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Jeg bor i en fantastisk Hobby-campingvogn.
Det skulle efter sigende være en tysker.
Der er lige en enkelt ting, som konstruktørerne ikke har været opmærksomme på.
Taget hælder ikke nok, og det betyder, at vand og dermed også snavs og blade lagres ovenpå.
Når de har ligget et stykke tid, kan det ende med, at det drypper gennem ovenlysvinduet.
Jeg har det meget dårligt med højder og magter simelthen ikke at kravle derop og rydde op.
Min aldrende krop stivner for hver meter, jeg stiger opad.
Det går ikke.
Heldigvis har jeg en god ven, der kan gå i højderne og på trods af regnvejret fik vi bladene fjernet.
Vandet støvsugede han væk.
Han kunne oplyse, at det var glat som sæbe deroppe, men heldigvis skete der ingen uheld.
Nu håber vi, det får dryppet af over de næste par dage.

Ellers fik jeg næsten ryddet op over det hele. Det er svært at tage sig sammen til, men når det først er gjort, så er det virkelig skønt.

Og som de fleste andre dage har man arrangeret en håndboldkamp til mig.
Den tager vi også med.
Så endnu engang kunne jeg udnævne dagen til at være en fin én af slagsen.

Og så lyder aftalen på 10 km i morgen søndag !

Mandag den 12. november 2018
Gang: 6 km. Totalt i 2018: 1039 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Søndag den 11. november 2018
Gang: 10 km. Totalt i 2018: 1033 km
Cykling 0 km. Totalt 1329 km

Fornylig var jeg på en dejlig tur til København, hvor jeg på vejen hjem blev 69 minutter forsinket.
Jeg kunne læse, at når man var så ilde ude, ville DSB yde en eller anden form for kompensation.
Jeg skrev en epistel om mine lidelser, og det har nu resulteret i, at der er røget 52 kr ind på min konto.
Lidt har også ret :-)

Søndag blev en fin dag med en god lang vandring.
I tørvejr.
Senere på dagen var det bygevejr konstant, så det var heldigt, at dagens kilometerræs kom i hus inden da.
Eftermiddagen gik med en nogenlunde film med Jodie Foster og en udmærket film med Clint Eastwood.

Mandag havde jeg lavet aftale om, at min kære MC skulle til eftersyn. Jeg er blevet ret god til at overholde disse eftersyn. Tidligere kneb det noget med at få dem lavet.
Jeg skal regne med, at det koster omkring 1000 kr.
Det er så prisen.
Jeg gik derud, og de vil så ringe, når den er klar.

I Brugsen var der rigtig gode fangster at gøre. Jeg fandt bl. a en bøtte krabbekød med en rabat på 34 kroner.
Nu kan jeg så gå og glæde mig til at sætte dem til livs.

En ivitation til en fødselsdag i Himmerland kom uventet dumpende, så nu er den kommende weekend besat.
DSB sælger stadigvæk billige billetter, og skulle jeg blive forsinket ved jeg nu, at de insterer på at forære mig en halvtredser :-)