Nu var det afgjort!

Hjem så hurtigt som muligt. Det ville betyde endnu en marathon-distance, fordi jeg havde bestemt, at den sidste dag skulle være terapi. Så det var bare med at komme i gang. Jeg var på hjul 6.15 og kom til Malung, før de havde fået øjne, så jeg kunne ikke købe det, jeg ville.

Efter Malung kom der fjelde. Den slags, der stiger over 10-15 km. Der er det specielle, at man ikke altid kan se, at det går opad. Nogen gange tror man, at man er punkteret.. Lige før Malung var der kommet en ny belægning af den slags, der i begyndelsen er så ru, at det er som at køre på skærver. Det varede 10-15 km.

Jeg havde planlagt at holde pause i Torsby, 37 km. før den norske grænse, og der var jeg omkring middagstid. Jeg gjorde nogle meget fordelagtige indkøb og sluttede med at købe en soft ice. Ved den bod var der en tam and, der rendte rundt om fødderne på folk og spiste, hvad der faldt ned, også pølser.

Jeg passerede grænsen, men inden havde jeg solgt de sidste dåser, jeg havde fundet. Jeg fik en snak med den unge ekspedient i forretningen.

Efter grænsen kom der en meget dårlig vej. Det var meget svært at holde tempo, men fremad gik det dog mod Kongsvinger, hvor jeg havde planlagt stop efter 216 km. På et tidspunkt kom jeg forbi en cafe, hvor jeg overvejede at gå ind. Jeg fortsatte imidlertid, men mens jeg havde kigget, havde jeg overset et skilt til Kongsvinger. Jeg opdagede det først efter 5-6 km.

Det er nogle "dyre" kilometre, når man er lige omkring de 200! De sidste km. var der også fjelde, der skulle bestiges, og det var altså ikke sagen på det tidspunkt.

Samtidig var det naturligvis begyndt at regne. Hvem havde sagt, det skulle være nemt?

Men jeg kom til Kongsvinger, hvor jeg købte mælk og brød på en tankstation. Derefter trillede jeg gennem byen, indstillet på at slå lejr det første, det bedste sted. Og det fandt jeg efter 2-3 km udenfor byen. Mens jeg rejste teltet tog regnen til, og næppe var jeg kommet ind i teltet, før en gevaldig tordenskylle kom.

De næste par timer brugte jeg på at "fange" det vand, der kom ind og anbringe aviser og toiletpapir rundt omkring, så det ikke blev et stort søle. De fleste af mine ting blev nu våde eller klamme alligevel.

Der er to fejl ved mit telt: For det første er det ikke tæt. Men det er nu ikke det værste problem. Der skal meget kraftig regn til, for at det ikke kan styres. Det værste er, at det er lavet af så dårligt materiale, at det altid er fugtigt indvendigt..

Uanset vejret har indervæggene hver morgen været drivvåde.

Men som altid fik jeg også denne nat en rimelig søvn.

Dagens etape blev. incl. omvej 230 km.