Klokken er 5.25. Solen skinner, og der er vindstille her. Havde det ikke været for myggene og de andre insekter, havde der været skønt. Jeg forventer en rolig dag med ankomst til vandrerhjemmet i god tid. Jeg regner med at ringe dertil fra Arvidsjaur. Det største problem bliver igen at få pakket teltet, men jeg er blevet bedre til at dække mig.

Det blev en hård start, for benene ville ingenting. Det gik opad de første 100 km (kan det nu også passe?), sådan føltes det i hvert fald. Jeg havde en smule hovedpine. Det gik faktisk skidt indtil middag, men jeg så en rævefamilie og en del rensdyr.

Og så pludselig stod der en ulv på vejen! Og hvis det ikke var en ulv, så var det den mest ulvelignende hund, jeg nogensinde har set. Og hvad skal en hund midt ude i vildmarken kl. 7 om morgenen? Jeg huggede bremserne i og holdt stille. Den begyndte nu at lunte hen imod mig og stillede sig et par meter fra mig og gloede. Jeg gloede også, og så gik den bare forbi mig. Jeg rystede over det hele og sansede først at få fat på mit kamera, da den var et godt stykke væk. Jeg ved ikke, hvor godt det blev.

I Slagnes fik jeg gratis kaffe og snobrød af Malin fra Turistforeningen. Der havde stået skilte til Slagnes de sidste 50 km, så jeg havde forestillet mig, at det var en stor by. Men Malin kunne oplyse, at der var 107 indbyggere. Jeg købte ind i Sorsele og havde bestemt mig for at køre 30 km mere. Det gik vældig godt, da pludselig "huset" i bagnavet stod af. Der var ikke andet at gøre end at slå lejr. Derefter tomlede jeg med hjulet under armen de 13 km til Sorsele med 2 piger, der skulle hente pizza. De kørte mig hen til "Åkes cykel og motor", men det var jo lørdag aften, og han boede 3 mil væk. Jeg støvede lidt rundt i byen uden at finde nogen løsning. Jeg fik lift tilbage med 3 unge mænd, der skulle ud at fiske. De så ved første øjekast noget barske ud, men de var fredelige og fredsommelige. Tilbage i teltet ryddede jeg op og spiste lidt. I morgen er det søndag, og jeg planlægger at tomle de 71 km til Storuman for at se, om jeg kan banke en cykelhandler op. Så går tiden også med det. Ellers må jeg vente til mandag morgen, og se om jeg kan finde ud af et eller andet.

Dagens etape blev trods alt 155 km.

Surt show!