Det er umådeligt vigtigt, at jeg hele tiden, sådan en dag som i dag, husker mig selv på, at det er for sjov, at jeg morer mig, og at jeg holder sommerferie.

For morskaben kan ind imellem være en anelse svær at få øje på.

Jeg tog planmæssigt færgen til Kåfjord 7.10. Det var stadig megen blæst, men ingen regn. Jeg kom til at sidde sammen med nogle meget talende østtyskere.

Jeg havde forberedt mig på at nå mindst 188 km for at undgå at komme til at overnatte på højsletten Sennalandet, et område jeg har en voldsom respekt for.

Ned mod Olderfjord langs kysten havde jeg forestillet mig, at jeg skulle havde det nemt, men blæsten ville det anderledes. Det blev meget hårdt. Det drejede sig om 77 km, inden jeg skulle klatre.

Vejene her er elendige, og hvert kvarter kom der en byge, der ganske vist gik så hurtigt over, at jeg aldrig blev rigtig gennemblødt, men samtidig medvirkede det til, at jeg konstant var våd og kold.

Vinden fortsatte resten af dagen som hård side/modvind, og Sennalandet blev forfærdeligt.

Samtidig gjorde søndagen, at forretningerne var lukkede, og jeg var henvist til de kostbare og fåtallige tankstationer. Der var reelt kun 3 tankstationer på hele turen. Det ene sted købte jeg en cola og det andet sted en roulade til 15 kr. Jeg noterede mig med interesse, at man kunne købe en pakkke med 10 små grillpølser til 64,50 kr. Hva' be'har? Det er priser, der vil noget.

Netop som jeg skulle ned ad Sennalandet, tog vejret en forandring. De hyppige byger blev afløst af konstant regn, så det gik op for mig, at hvis jeg ønskede at have en eneste tør plet på kroppen, gjaldt det om at slå lejr.

Selv om jeg havde forladt det allerøverste stykke af Sennalandet, var jeg stadig så højt oppe, at temperaturen var lav. Det kan oplyses, at der havde været 8 grader om morgenen. Det var der ikke mere!

Men jeg fandt hurtigt et rimeligt sted, og kun jakken var drivvåd. Jeg spiste lidt makrel og resten af kagen og kunne konstatere, at ikke en eneste radiostation gik igennem. Avis havde jeg heller ikke. I øjeblikket er klokken 20.48, og det regner stadig, så det eneste der er at gøre er at få sovet tidligt og så håbe på, at vejret er bedre i morgen tidlig. Det kan da næppe blive ringere.

Men her har altså vi en søndag, hvor jeg kunne have siddet foran TV og set Tour de France med et glas vin indenfor rækkevidde. Og så ligger jeg her i regn og rusk blandt snedriver og rensdyrgødning.

Klientellet på vandrerhjemmet var ikke så spændende, da jeg tog af sted. Der var kommet 3 motorcyklister fra England og en kronraget svensker på en Harley. Den ene af englænderne undrede sig højlydt over, hvad han lavede så højt mod nord.

I dag mødte jeg en motorcyklist fra Makedonien. Vi stod begge i ly det samme sted og frøs bitterligt. Også han længtes hjem. Han kunne oplyse, at i hans hjemland var der i øjeblikket omkring 37 grader, og så stod han her og led.

Når jeg sidder hjemme og læser dette, vil jeg håbe, at jeg kan give det rigtige svar på formålet med at sidde og fryse frivilligt så højt mod nord. Men jeg er overbevist om, at jeg senere vil betragte turen som en fantastisk oplevelse. men i øjeblikket kan jeg kun betragte det som et ualmindeligt seriøst forsøg på at være modig.

Jeg glæder mig dog over, at hvert pedaltråd bringer mig nærmere hjemmet og de varmere himmelstrøg i det hele taget. Det blev til 156 km med et gigantisk gennemsnit på 16,5. Totalen er 2490, og klokken er nu 20.57.

Godnat og sov godt.

Og så lidt held i sprøjten i morgen tidlig, tak.

Position: 32 km. nord for Alta.