Jeg sov godt og ingen kom og forstyrrede. Jeg vågnede ca. 5.15 til dejlig solskin og nogen blæst. Hvilken retning mon? Jeg kan mærke lidt med ryggen. Vi får se.

I dag skal polarcirklen passeres.

Der var mod forventning ingen problemer med ryggen. Knæene skældte lidt ud omkring de 150 km, men det gik over igen. I skrivende stund (20.34) gør ryggen ondt igen. Men bare den ikke skælder ud under kørslen.

Jeg drog af 6.30, dvs. at jeg skal bruge en lille times tid til at pakke. Jeg opdagede til min skræk at tandbørrsten er blevet væk.

Jeg besøgte en tankstation i Storforshei. Jeg spurgte den ældre herre, der ekspederede, om man kunne købe kaffe der. Det kunne man desværre ikke. Så satte jeg mig ud på en bænk udenfor. 5 min. senere kom han hen med en kop kaffe til mig. Flink mand. Han havde også boller til halv pris. De reklamerede med, at de var sidste tankstation før Saltfjellet. Jeg spekulerede på, hvad Saltfjellet var. Herom senere. Jeg brugte 14 kr. på tanken (2 bananer). Jeg solgte et par flasker jeg havde fundet.

Dagens etape var utrolig øde. Der er faktisk 177 km mellem Mo-i-Rana og Rognan. Man kører aldrig forkert, for der er kun en vej. I Kongstrand var der et skilt med 1100 km til Nordkapp (Total hertil 1148). I Kongstrand var der nogle irriterende ældre italienere på 3-4 motorcykler. Det skal nok hjælpe, at tale italiensk til pigen i kiosken.

Polarcirklen blev nået efter 1145 km eller 105 på dagens etape. Der var en opkørsel på ca. 7 km, men den var ikke så slem. Jeg forsøgte også at holde et jænt, roligt tempo. Jeg fik en tysker til at tage et billede af mig ved polarcirkel-monumentet. Desuden talte jeg med et yngre par fra Hobro. De skulle til Nordkapp. Jeg var ved polarcirklen kl. 13.

Saltfjeldet er bart og øde med en del sne. Og så er der koldt. På vej ned ad fjeldet gik jeg ind i en kiosk med samesløjd. Der var en flink dame, der solgte al den kaffe, man kunne drikke for 10 kr. Hun sagde, man ikke skulle regne med at se rener. De var trukket opad for at undgå insekterne. Jeg talte i kiosken med en dansk rejseleder for et tysk selskab. Ældre dame. Hun kunne ikke finde ud af, hvad en jærv hedder på tysk. Hun var meget imponeret over mit projekt. (Det vil jeg også være, hvis det lykkes). Jeg vekslede også ord med en af tyskerne fra hendes selskab. Han ville vide, hvor i Tyskland, jeg kom fra (hæ hæ).

Nedkørslen var ubehagelig. Det er forfærdelig koldt at suse ned ad fjeldet. Der skal bremses temmelig meget, ellers stikker “dyret” af fra mig. Der var sol hele dagen og svag vind. Vinden er faktisk meget sjældent noget problem.

Jeg kørte ind til Rognan for at købe ind. Jeg fandt en meget dyr tankstation, hvor jeg købte cola, flutes, kødpølse og hindbærroulade. Få hundrede meter længere henne opdagede jeg, at forretningerne slet ikke var lukkede endnu. Ærgerligt. Jeg fandt en rasteplads før Fauske, hvor der synes at være godt læ. Den minder meget om den, jeg lå på ved Mo i Rana. Men her er der ingen der tuder. Det bliver første overnatning i telt nord for polarcirkelen. Det ser ud til, at der kommer et par fjelde i morgen, men vi må tage det, som det kommer. Dagens etape 185 km.