Jeg har bare sovet godt. Klokken er nu 5.25 og tænk at skulle opleve at vågne og se, at det ikke strømmer ned. Solen er vist endda fremme. Det blæser en del, men jeg skulle vist have medvind hele vejen idag? Skulle det virkelig blive en rigtig god dag? Jeg synes egentlig, jeg har fortjent det. Til morgen skal jeg have knækbrød og leverpostej. Udmærket.

For sjov trillede jeg et par hundrede meter i den forkerte retning. Ganske rigtigt: Modvind! Alle tiders. Så er det bare med at få vendt dyret og komme af sted. Jeg kunne mærke, at benene var tunge efter et par hårde dage, så det var dejligt med en "fridag".

I begyndelsen gik det meget op og ned, og lige før den finske grænse var der er fjeld. Men for den, der har trodset Kvænangsfjeldet og Sennalandet i regn og modvind, var det barnemad.

Grænsen blev "festligt" markeret med et skilt. Et par kilometer senere blev det fulgt op med en toldstation. Nu gik det rigtig opad, Men stadig var det ganske nemt. Problemet var ene og alene, at der var så uhyggelig koldt deroppe. På toppen var jeg oppe i 565,4 m.o.h. Jeg fandt en hyggelig tankstation, hvor jeg fik kaffe, et stykke kage og et stykke chokolade. Jeg skrev et postkort hjem. Vejen ned ad fjeldet var en utrolig lang og lige strækning, hvor jeg kom op på 53 Km/t. Faktisk havde jeg hele 160 km med en frisk vind i ryggen. Det var ikke noget specielt rart landskab. Dertil var der for øde, og oven i købet var vejen for det meste helt snorlige. De lokaliteter, der var markeret som byer på kortet, kunne bestå af en toldstation, en kiosk eller bare et hus. Der var ingen bymæssig bebyggelse.

På et tidspunkt blev jeg snydt af en same: Der stod et skilt med Kafe, så jeg blev nysgerrig og gik ind. Det viste sig at være hans private stue, han havde udnævnt til Cafe. Der var ingen prisskilte at se, men jeg tænkte, at det vel ikke kunne koste så farlig meget. Manden talte kun finsk (eller samisk), så da regnskabets time oprandt, fik jeg ham til at skrive, hvad jeg skyldte. Det kan nok være, jeg blev overrasket, da jeg så, at han havde skrevt 35 NOK. Han har sikkert grinet godt i sit sortsmudskede skæg, da jeg drog af. Han havde selvfølgelig en kniv på en halv meter i bæltet.

Nåh hva', den ene dag bliver jeg budt på kaffe i en norsk "kaffeklub", den næstedag bliver jeg snydt. Sådan er livet.

Jeg syntes ikke særlig godt om at køre i Finland. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg ikke fatter en lyd af, hvad de siger. Så jeg var ikke særlig ked af det, da jeg skulle ind i Sverige. Den by, Kaaresuvanto, der havde stået skilte til de sidste 100 km viste sig at bestå af nogle få huse, en kiosk og en tankstation. Straks efter at jeg havde passeret grænsen, gik jeg ind i en landhandel og købte et lækkert brød og en liter mælk. Og så fik jeg lov til at tage alle de "svarte" bananer, jeg ville.

Jeg havde nu regnet ud, at jeg kunne købe en avis m.m. i övre Söppero. Det nåede jeg også. Vejene var usædvanligt elendige. For hver 50 m var der en tværgående lapning eller fordybning, meget irriterende.

Den flinke mand i landhandelen sagde, at det blev bedre efter 5 mil (50 km). Jeg fik også kaffe og kage for 16 kr. Det var noget andet end hos samen. Det var rigtig hyggeligt. Det skal nævnes, at efter at jeg havde trillet ned ad fjeldet blev bakkerne gradvist mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde. Der kom mere skov, og jeg begyndte at forberede mig på den kamp, det ville være at slå teltet op (myg). Det blev lige så svært som frygtet. Jeg lavede lidt ad gangen, så løb jeg en tur, for der var i hundredevis af dem. Jeg fik til sidst stillet op, og så skulle jeg i gang med at aflive de 50, der var sluppet indenfor. Enhver passage ud betød, at 10-15 stykker smuttede ind. Her hvor jeg sidder og skriver 21.11, kan jeg se gennem teltdugen, hvordan de sidder og lurer. Men jeg sidder godt og trygt herinde. Det er dejligt at opleve en dag, hvor jeg ikke har været våd og forkommen. Alt mit tøj er tørt nu, det er virkelig skønt.

Jeg har egentlig vældig travlt om aftenen. Når jeg har spist skal jeg skrive en masse: Postkort, dagborg m.v. Til sidst studerer jeg min uundværlige avis. Min lille flinke radio spiller Sveriges Radio. Jeg har det i grunden ganske hyggeligt. Der er ingen tid til at kede sig. Vejrudsigten for de næste dage ser rimelig ud.

Dagens etape: 216 km.

Kørt siden Nordkapp: 700 km.

Afstand til Göteborg: 1675 km.

Med 170 km om dagen skulle det tage 10 dage herfra.