Et ømt syn! Her kl. 6 vælter regnen ned! Det har jeg slet ikke tid til. Minimum i dag er 193 km. Hvis det ikke er holdt op inden 6.45, så kører jeg. Ellers har jeg sovet usædvanligt godt. Jeg pakkede sammen, mens det stadig regnede en del. Det blev det ved med hele formiddagen, så jeg fik kolde fødder. Det første stykke til Fauske var helt fladt, så jeg var i humør til at ringe hjem fra Fauske.

Kvænflågtunnelen var den 3. tunnel, jeg kørte gennem. Det var utrolig ubehageligt at køre gennem den. Der kom så mange af dem, at jeg opgav at tælle. En af de sidste helt lange måtte man ikke cykle i p.g.a. gas. Det gjorde jeg nu alligevel, jeg kunne da ikke klatre op over fjeldet?

I øvrigt blev det en af de helt hårde etaper med 5-6 kategoristigninger på 6-8 %. En af stigningerne på
8 % var gennem en lang tunnel. Den længste var på 6 % over 4 km. Selvom jeg kørte på “skåneprogram” på alle stigningerne, koster det alligevel. Kun ved få lejligheder var det en rar etape. Jeg var alt for bange for tunnellerne. Igen præget af manglen på bebyggelse. Der er så utroligt langt mellem byerne.

Jeg fik en amerikaner til at tage et billede af mig på en rasteplads efter en 7 % stigning over 4 km. Jeg købte kaffe hos 2 unge piger, der ingenting gad. Jeg var til byfest i Sagfjord, hvor jeg købte en slags pandekage, Mösbrömlese samt kaffe. Pandekagen kostede 30 kr, men den var også god. Jeg slog mig ned ved et bord hos nogle indfødte og kom i snak. De forklarede, at pandekagerne var en lokal specialitet. Derefter bød de på rensdyrkød. Føj! De tog 2 billeder af mig.

Der var tørt vejr om eftermiddagen og byfesten gav mig ekstra kræfter, så jeg bestemte mig til at forsøge at nå frem til Skarbergen fra Bognes. Det var en kold tur, og i det hele taget så fjeldene så mørke og frygtindgydende ud, at jeg kom til at længes hjem. Heldigvis blev jeg tiltalt på “plat-norsk” af en fyr, der stod med en tuborg i hånden. Det viste sig, at han også var dansker. De var 2, der skulle besøge en ven i Nordkapp. De kørte i en varevogn. De havde kørt non-stop og var meget trætte. De havde snakket om, hvordan cyklister havde det med tunnellerne, og jeg kunne jo oplyse dem om, at man “bare” kørte gennem dem.

Humøret er meget svingende, og ligesom der ikke skal meget til at få det op, så skal der heller ikke meget til at få det til at falde. Af og til kan man godt stille spørgsmålstegn ved projektet. Jeg skal i hvert fald aldrig mere cykle gennem tunnellerne, og det vil jeg heller ikke anbefale andre at gøre.

I morgen skal jeg have købt en tandbørste. Det har ikke været muligt i week enden. Der er 4 etaper á 193 km tilbage. Den i morgen ser også hård ud. Jeg har observeret, at når vejen forlader kystområdet, så er det fordi den har til hensigt at gå i højderne, og så kan man godt forberede sig på en klatretur. Vejrudsigten siger selvfølgelig regn, men lige nu er der pænt og stille. Igen er det, som om vinden har begrænset indflydelse. Både bagdel og knæ har det fint.

Etapen blev på 188 km, gennemsnit 19, max 51. Der er kørt 1439 km, og der resterer 773 km.